Valtra Team 2/2006

Valtra kundemagasin • 2/2006 

Den nye 

N-series 

ADVANCE 

modeller 

opfylder 

dine ønsker 

Side 6 

Valtra’s 

imponerende 

forsknings- og 

udviklingscenter 

Side 12 

Første 

Valtra N141 

i Danmark 

Side 18

Lederen ......................................................................................... 3 

Velkommen til Valtra på LIB2006 .................................................. 4 

Den nye N-series Advance modeller opfylder dine ønsker .......... 6 

Valtra traktorer kører på biodiesel ................................................ 7 

Kundeservicekonceptet ved Lantmännen Maskin AB – LMB ....... 8 

Valtra er en pålidelig partner på de portugisiske marker ............. 9 

Ruth Miller – landmand og kvægavler ........................................ 10 

Fortæl os hvilken type traktor du gerne vil have 

– og vi vil designe den til dig ....................................................... 12 

Fra hestekræfter til Valtra service .............................................. 13 

Valtra traktorer 

kører på biodiesel 

Side 7 

Den nye N-serie Advance, side 6 

Ruth Miller 

– landmand og kvægavler 

Side 10 

Valtra 6000-serie – de bliver bare bedre og bedre ..................... 14 

Valtra har fokus på sikkerheden og sundheden .......................... 15 

Valtra er det næstmest populære traktormærke i Sydamerika . 16 

Alle nye Valtra traktorer gennemgår testkørsler på fabrikken ... 17 

Første N141 i Danmark runder snart de 500 timer .................... 18 

Fabrikstur til Valtra i Finland ....................................................... 19 

Godt landbrug kræver de bedste traktorer ................................ 20 

Sådan får du mest muligt ud af din traktor ................................ 21 

Valtra og det Grønlandske landbrug ........................................... 22 

Old-timer – Valmet 1203 med kompressor ................................. 23 

Valtra har fokus på 

sikkerheden og sundheden 

Side 15

Lederen 

Vi har oplevet et af de største traktor år i senere tid, med en 

stigning på over 20 %. Med en forventning om, at totalsalget 

nærmer sig 3 000 enheder, har vi oplevet en investeringslyst, 

der er kommet som en positiv overraskelse for alle. 

Der har også været et fl ot salg af Valtra traktorer i første 

halvår, og vi har forventning om, at andet halvår også vil vise 

en positiv udvikling for Valtra, der oplevede stor tilbagegang 

sidste år i forbindelse med de store organisatoriske ændrin- 

ger, der skete i maskinbranchen. 

Valtra’s nye N-serie har været en stor positiv oplevelse, Valtra 

N-serie skal afl øse både C- og M-serien, hvilket er gået over 

al forventning. Traktoren er en allround traktor, som kan løse 

stort set alle opgaver. 

N-serien er en kompakt traktor, som giver de bedste løs- 

ninger til en lang række af opgaver. Med en lille venderadius 

og med forakslen placeret langt fremme, er det den perfekte 

læsser-traktor. N-serien har 4-cylindrede motorer og med 

motorstørrelser fra 101 til 160 hk, opererer vi i området, hvor 

der bliver solgt rigtig mange traktorer, og dermed dækker et 

stort behovsområde. 

Den nye førerkabine giver optimal førerkomfort, og med 

det lave lydniveau føler føreren sig rigtig godt tilpas, også 

efter en lang dag bag rattet. 

Med sine tre varianter, 11 grundmodeller og Valtra’s à la 

carte program, opnås den maksimale fl eksibilitet, til at vælge 

og få opfyldt sine ønsker og behov, så det er i vid udstrækning 

kunden, der bestemmer traktorens specifi kationer. 

Valtra Inc. i Finland, har inden for den sidste måned samlet 

alle sine aktiviteter i Suolahti hvor traktorfabrikken er 

beliggende. Der er gjort store investeringer i en ny bygning til 

udviklingsafdelingen, som fremover vil være placeret tæt på 

produktionen. Administrationen er også fl yttet fra Jyväskylä til 

Valtra kundemagasin 

Chefredaktør 

Ray West, Valtra Inc. 

ray.west@valtra.com 

Redaktion 

Hannele Kinnunen, Valtra Inc. 

hannele.kinnunen@valtra.com 

Redaktører 

Truls Asterud, Lantmannen Maskin AS 

truls.aasterud@lmb.no 

Kjell-Åke Larsson, Lantmännen Maskin AB 

kjell-ake.larsson@lantmannenmaskin.se 

Michael Husfeldt, LMB Danmark A/S 

michael.husfeldt@lmb.dk 

Tommi Pitenius, Valtra Inc. 

tommi.pitenius@valtra.com 

Bettina Kuppert, Valtra Vertriebs GmbH 

bettina.kuppert@valtra.com 

Udgiver 

Valtra Inc., Finland, www.valtra.com 

traktorfabrikken, og i vores næste nummer af Valtra Team, vil 

vi fortælle meget mere om disse tiltag. 

Selv om høsten trak i langdrag, på grund af den meget våde 

august, ser det ud til, at alle er kommet godt over høsten. 

Turen er nu kommet til at få taget kartofl er og sukkerroerne 

op, og til at få snittet majsen. Når det er overstået, er der tid 

til at vende blikket mod dette års resultat, og investeringer for 

de kommende år, eller måske allerede i år? 

Er tiden inde til at se på ny traktor, mejetærsker, presser eller 

andre maskiner, er 2006 det helt rigtige år. 

LIB 2006 landbrugsmaskinudstillingen løber af stablen fra 

den 16. til den 18. november i Fredericia Messecenter. 

Det er nu femte gang, at denne maskin- og landbrugs- 

udstilling gennemføres, og de tidligere udstillinger har været 

afholdt med stor succes, så vi har derfor store forventning til, 

at det gentager sig ved dette års udstilling. 

Alle Valtra forhandlere og LMB medarbejdere glæder sig 

til at hilse på dig på Valtra’s stand. 

Vi står klar til at vise og fortælle dig om bl.a. den nye N- 

serie Advance. Så kom ind og få en traktorsnak med konkrete 

forslag til, hvordan vi kan gøre hverdagen lettere for dig. 

Har du endnu ikke fået hilst på din nye Valtra forhandler, så er 

chancen her. Alle nye Valtra forhandlere og de tidligere Valtra 

forhandlere som fortsatte i den nye organisation, er klar til at 

tage godt imod dig, og være med til at løse netop dine ønsker, 

det være sig indenfor salg, service og reservedele. 

Vel mødt på LIB 2006 eller hos din lokale Valtra forhandler. 

John Arildsen 

Lay-out Juha Puikkonen 

Tryk Acta Print Oy 

Fotos Valtra arkiv og resp. artikkelforfattaere 

www.valtra.dk 

3

4

4

Den nye N-series ADVANCE 

modeller opfylder dine ønsker 

Valtra’s N-serie har fået en ualmindeligt 

posi tiv modtagelse blandt kunderne. 

Classic- og HiTech modellerne har allerede 

toppet salgs listerne. Nu følges der op med 

de to Advance modeller N121 og N141, 

som netop er sat i produktion. 

HiTech modellerne N121 og N141 leveres nu med 

SisuDiesel’s nye Citius-serie motorer med Com- 

mon Rail brændstofi ndsprøjtning. Disse motorer 

er uden tvivl de stærkeste 4-cylindrede traktor- 

motorer på markedet. De er udstyret med alt det 

nyeste indenfor moderne motorteknologi, herun- 

der en såkaldt power bulge, som giver motoren 

maksimal effekt ved kun 2 000 omdrejninger i 

mi nuttet i stedet for de ellers anførte 2 200. 

Hertil kommer, at modellerne med Common 

Rail motorernes power boost kraftreserve har fået 

forøget maksimal effekt, nemlig fra 137 til 144 hk 

på model N121 og fra 152 til 160 hk på model 

N141. 

Fordelen ved Common Rail brændstofi nds- 

prøjt ningen er, at systemet opererer med et højt 

ind sprøjt ningstryk, hvilket sætter motoren i stand 

til at reagere hurtigt på pludselige stigninger i be - 

6 

last nin gen. Brændstofi ndsprøjtningen kan også 

opdeles i op til fem forskellige faser i løbet af en 

enkelt forbrænding, hvilket reducerer motorstøjen. 

Ideelt hydrauliksystem 

Før N-seriens Advance modeller var Valtra M-serie 

traktorerne på banen med elektronisk styrede 

load-sensing ventiler i arbejdshydraulikken. Kun- 

derne ønskede sig imidlertid endnu mere hydrau- 

likydelse til krævende opgaver, og dette ønske 

kan N-serien nu opfylde. 

Den variable Rexroth stempelpumpe har en 

maksimal kapacitet på 115 liter pr. minut. Valtra 

har gjort pumpekredsløbet endnu mere avance- 

ret til brug under kolde klimatiske forhold ved at 

påbygge en ejektor i forbindelse med stempel- 

pumpens olieforsyning. Det giver en hurtig reak- 

tion, når der pludselig opstår behovet for mere 

olie. Herved beskyttes pumpen under ekstremt 

kolde arbejdsforhold. 

Ventilerne til den eksterne hydraulik betjenes 

elektronisk og kan programmeres for oliefl ow og 

timing. Mellem to og fi re af disse ventiler vil blive 

standardudstyr på traktorerne, alt efter hvilket 

marked, der er tale om. Til standardudstyret hører 

Ved designet af førerkabinen er der lagt vægt 

på førerkomfort, ergonomi og funktionalitet. 

Resultatet er masser af plads, perfekt udsyn 

samt et behageligt lavt lydniveau. 

også en elektronisk betjent on/off ventil, som er 

til stor nytte, for eksempel til hydraulisk topstang. 

En on/off ventil nummer 2 vil blive tilbudt som 

ekstraudstyr. 

Hydrauliksystemet betjenes fra den helt nye 

ACHT (AutoControl Hydraulics Terminal) betje- 

ningsterminal i armlænet med en stor skærm 

og praktiske betjeningsgreb. Da Advance model- 

lerne også har såkaldt CAN-bus datatransmission, 

kan der præsenteres utrolige mængder af infor- 

mation på skærmen. Den kan desuden anvendes 

til at programmere ventilfunktionerne i arbejds - 

hyd raulikken. 

Valtra bestræber sig på at gøre selv den 

mest avancerede teknologi brugervenlig. Selv 

om venti lerne er fuldt justerbare, kan man også 

vælge at bruge tre praktiske fabriksindstillinger: 

1. Oliefl owet kan indstilles til lav ydelse, hvilket 

er ideelt, når et redskabs funktioner skal afprøves 

på en sikker måde. 

2. Medium ydelse (cirka 50 procent af maksimal 

ydelse). 

3. Maksimal ydelse. 

Disse indstillinger gør det let at vænne sig til 

den nye traktor, hvorefter man kan begynde at

programmere sine egne indstillinger. 

Advance modellerne har naturligvis elektro- 

nisk betjening af Autocontrol ACB liften eller Auto- 

control ACD, som omfatter den radarbase rede hjul- 

slipkontrol, der automatisk aktiverer differential- 

spærren og 4-hjulstrækket. 

Ny standard for kørekomfort 

Forakselaffjedringen har fået megen ros. På 

Advance modellerne kan dette udstyr suppleres 

med kabineaffjedring, som arbejder perfekt sam- 

men med forakselaffjedringen. 

Førerkabinen er rummelig og støjsvag, og det 

indvendige design er præget af et friskt, nyt look. 

Advance modellerne har et elektrohydraulisk 

betjent gruppegear, hvor der kan vælges imellem 

transportgear og markgear. Alt i alt er transmissio- 

nen bygget op efter det pålidelige Valtra-koncept. 

Med den trykknapbetjente HiShift kobling kan 

der skiftes gear uden brug af koblingspedalen, og 

Powershift-trinene kan betjenes manuelt ved at 

bruge fabriksindstillingerne eller ved at program- 

mere systemet til bestemte arbejdsopgaver. 

Kørslen er yderligere lettet ved hjælp af Auto- 

traction programmet, som gør det muligt at køre 

traktoren alene ved hjælp af gaspedalen og brem- 

sepedalerne ved hastigheder på under 10 kilome- 

ter i timen. HiTrol turbinekoblingen, som er meget 

værdsat blandt professionelle brugere, kan også 

fås på model N121 Advance. 

I forbindelse med det nye kabinedesign er 

betjeningsgrebene til TwinTrac dobbeltkomman- 

doen også blevet moderniseret med en nyt, 

centralt placeret rat bag i kabinen. 

Skræddersy din egen Advance 

N-serien er generelt et synligt bevis på, at Valtra 

er i stand til at bygge traktorer ud fra kundernes 

individuelle behov. Advance modellerne kan fås 

med 40 kilometer transmission samt en kraftig 

frontlift og front-PTO. Valtra frontlæsserne påbyg- 

ges traktorerne på fabrikken. N-seriens Advance 

modeller kan også fås med skovkabine. 

Advance modellerne i N-serien er designet 

til at leve op til behovene på moderne landbrug, 

maskinstationer og entreprenørvirksomheder. 

På de fl este moderne traktor/redskabs-kombina- 

tioner er et avanceret hydrauliksystem en forud- 

sætning for fuld udnyttelse af alle funktionerne 

på nye redskaber. Load-sensing hydrauliksystemet 

bidrager også til en effektiv udnyttelse af traktor/ 

redskabs-kombinationerne. Traktoren kan køre 

med selv meget store redskaber, idet hydraulik- 

kapaciteten kun udnyttes i den udstrækning, det 

aktuelle behov tilsiger. 

■ Hannu Niskanen 

Omkostningsbesparelser 

uden effekttab 

Valtra traktorer 

kører på biodiesel 

Siden februar 2005 har Valtra traktorerne 

på Grümlichtenberg landbrugs-driftsfæl- 

lesskabet i Kriebstein i den tyske delstat 

Sachsen udelukkende kørt på biodiesel. 

De fem Valtra T-serie traktorer (T180 og 

T190) samt en 8550 HiTech, som udgør 

en fjerdedel af landbrugs-driftsfællesska- 

bets traktorfl åde, skal yde deres yderste. 

Siden de blev anskaffet for to år siden, 

har traktorerne kørt omkring 5 000 timer 

hver, heraf 1 300 timer hver på biodiesel. 

Grünlichtenberg startede for cirka fi re år siden 

med at skifte over til traktorer, der kører på 

100 procent esterifi ceret biodiesel, der ind- 

købes hos producenter over hele Tyskland. 

Ifølge driftschef Dietmar Straube er hoved- 

årsagen til overgangen til biodiesel, at det er 

billigt sammenlignet med almindeligt diesel- 

brændstof. 

Valtra traktorerne hos Grünlichtenberg land - 

brugsdriftsfællesskabet kører udelukkende på 

biodiesel, som kan anvendes til alle SisuDiesel 

motorer. Eneste undtagelse her er de nyeste 

motorer med Common Rail brændstofi ndsprøjtning. 

– Traktorerne har lige så høj en ydeevne 

med biodiesel som med almindeligt dieselbrændstof, 

siger Dietmar Straube. Fotos: Gerd Menzel 

– Vi bruger omkring en million liter brænd- 

stof om året til vore maskiner, så det er en 

betydelig besparelse, vi kan opnå ved at bruge 

biodiesel, siger han. 

Skiftet til biodiesel har kunnet lade sig gøre 

uden problemer, og endda uden justeringer af 

motorerne. 

– Der havde gået nogle rygter om, at bio- 

diesel kunne ødelægge en traktormotor. Men 

vi har ikke haft andet end positive erfaringer 

med biodiesel og kan ikke bekræfte nogen af 

de negative rygter, siger Dietmar Straube. 

Valtra traktorer er teknisk indrettede til 

at køre på esterifi ceret biodiesel, der lever 

op til EN 14214 eller ASTM D6751 normerne. 

Her er den eneste delvise undtagelse de nye- 

ste Tier III Common Rail motorer fra Sisu Diesel. 

Her anbefales en brændstofblanding med fem 

procent biodiesel. 

Problemfri kørsel med traktorerne kan 

selvfølgelig kun opnås med den rigtige service. 

Køres der på biodiesel, skal motorolie- og 

brændstoffi ltrene skiftes dobbelt så hyppigt 

som med normale serviceintervaller. Forklarin- 

gen er, at biodiesel har større tilbøjelighed til at 

absorbere kondensvand end almindeligt diesel- 

brændstof. Derfor har man på Grünlichtenberg 

reduceret serviceintervallerne på sine Valtra 

traktorer til det halve. 

Valtra traktorerne hos Grünlichtenberg 

landbrugs-driftsfællesskabet bruges til mange 

forskellige opgaver, blandt andet lette jordbear- 

bejdningsopgaver, gylleudbringning og diverse 

transportopgaver. Dietmar Straube bekræfter, 

at Valtra traktorerne har den samme ydeevne 

og driftssikkerhed med biodiesel som med 

almindelig diesel. 

Der produceres kartofl er, sukkerroer, 

grønsager, mælk og kød. Produkterne sælges 

direkte på egne markeder. 

■ Pamela Engels 

7

Kundeservicekonceptet 

ved Lantmännen Maskin – LMB 

Vores service skal 

være den bedste 

I Skandinavien er hver fjerde solgte traktor en 

Valtra. For at kunne bakke op omkring en så 

stor kundekreds er det vigtig med et organisa- 

torisk og fremadrettet serviceniveau. I Kunde- 

service hos Lantmännen Maskin – LMB 

er det vores målsætning at være 

de bedste i branchen, og opretholde 

en vel kørende Valtra traktorpark i de tre 

skandina viske lande. 

Vores service skal være den bedste, 

hvilket opnås gennem en professionel pro- 

dukt- og reservedelssupport til vores for- 

handlernetværk og de mange Valtra-ejere, 

der er i Skandinavien. 

En Valtra-kunde skal aldrig være i tvivl 

om, at det er det rigtige produkt, han har 

valgt. Vi er her for vore forhandlere og deres 

kunder, hvilket betyder, at vi altid vil yde vores 

bedste for, at et eventuelt utilsigtet stop på 

en Valtra traktor skal blive så kortvarigt som 

muligt. 

8 

Største kontaktfl ade 

Kundeservicegruppen er geografi sk delt i 

to afdelinger. En afdeling hos Lantmännen 

Maskin´s hovedkvarter i Malmö og en hos 

LMB Danmark A/S i Brøndby. På grund af den 

korte geografi ske afstand, er der er et godt 

samarbejde mellem de danske og svenske 

produktkonsulenter. Kundeservice er den del 

af Lantmännen Maskin – LMB med den stør- 

ste kontaktfl ade grundet den daglige kontakt 

med samtlige LM- og LMB-forhandlere i Sve- 

rige, Danmark og Norge. Totalt er der 

9 ansatte til at tage sig af de opgaver, 

der hver dag kommer fra de skandina- 

viske forhandlere. 

Reservedelslageret 

er det største 

Hos Lantmännen Maskin´s hoved- 

kontor i Malmö fi ndes vores skandi- 

naviske reservedelslager. Reserve- 

delslageret er det største i Skan- 

dinavien inden for vor branche 

med 5 500 m 2 og mulighed for at 

oplægge over 65 000 varenumre. 

På nuværende tidspunkt ligger vi med 50 000 

forskellige varenumre på lager. 

Lantmännen Maskin – LMB er ansvarlig 

for Valtra i Sverige, Danmark og Norge, og ser- 

vicerer derfor hver fjerde traktor i Skandinavi- 

en. Vi kan derfor oplægge et langt større lager 

af reservedele, hvilket giver en ekstrem god 

tilgang til mange artikler set i modsætning til 

et lager, der servicerer et mindre marked. 

Kundeservice har en tæt dialog med de 

18 lageransatte vedrørende de daglige reser- 

vedelsforsyninger til de tre skandinaviske 

lande, så det hele kører så problemfrit som 

muligt. 

Efterårets 

landbrugsmesser 

Ønsker du som Valtra-ejer at vide mere 

om vores koncept og arbejdsmetoder, kan 

vi træffes på efterårets landbrugsmesser i 

Norge og Danmark på henholdsvis Agro - 

teknik i Lilleström og LIB i Fredericia. 

■ Peter Ingemann Jørgensen 

Kundeservice

Iberian Salads Vitacress 

Valtra er en pålidelig partner på de portugisiske marker 

Iberian Salads Vitacress er en af Europas 

vigtigste producenter af salat. Vitacress 

er et britisk selskab, som for lang tid siden 

fattede interesse for de portugi siske marker 

– og Valtra traktorerne. Iberian Salads har 

nu opereret i Portugal siden 1980. 

Selskabet blev grundlagt i Hampshire i Storbritan- 

nien i 1950 af Mr. Malcolm Isaac. Det startede 

med en lille halv hektar. I dag er Vitacress specia- 

liseret i grønsagsdyrkning, først og fremmest de 

såkaldte babysalater (brønd karse, spinat, blad- 

salater, aftenstjerner og vilde aftenstjerner) og 

nye kartofl er. Dette er sandsynligvis den aktivitet, 

som har bragt sels kabet foran i konkurrencen. 

Ifølge Ian Robertson er de vigtigste fakto- 

rer, der skal sikre et selskabs overlevelse, udvik- 

ling samt dette at være foran i produktionsleddet. 

Vitacress satser på fortsat at være i front indenfor 

babysalaterne gennem fortsat udvik ling og sikring 

af en høj kvalitet på de vigtige markeder, 

hvor selskabet opererer. 

Selskabets 

historie 

i korte træk 

– I øjeblikket koncentrerer vi os om at intro- 

ducere vort varemærke i Spanien, røber Ian 

Robertson. 

Udvikling sikrer væksten 

Selskabets grønsagsproduktion på den iberiske 

halvø er delt mellem Portugal og Spanien. Største- 

delen af denne produktion foregår i Portugal, hvor 

dyrkningsarealet er på 180 hektar mod 50 hektar 

i Spanien. Næsten 80 procent af de grønsager, 

Vitacress producerer i Portugal, eksporteres til det 

britiske selskab Vitacress Salads Ltd. De reste ren- 

de 20 procent afsættes til kunder i såvel Por tugal 

som Spanien, hvor man råder over et moderne 

distributionssystem. 

– Vitacress både dyrker og pakker sine 

produkter. Det giver fuld kontrol over kvaliteten 

af alle produkterne samt fuld sporbarhed. Vore 

hovedprodukter er bladsalater med et volumen 

på 2 000 tons om året, efterfulgt af spinat med 

1 350 tons, og brøndkarse med 1 000 tons, 

for tæller Ian Robertson. 

– Vi valgte Portugal på grund af klimaet, jorden og 

adgangen til vand, da alle vore salatfarme ligger 

i Santa Clara dæmnings området, forkla rer markdriftschef 

Ian Robertson, Iberian Salads Vitacress 

Portugal Sgps. 

Vitacress råder over 37 traktorer, heraf 25 

Valtra. Hovedårsagen til, at Vitacress vælger Valtra, 

er, at man her kan få den rigtige kombination af 

udstyr og specifi kationer til en rimelig pris. Her- 

til kommer, at Valtra traktorerne er driftssikre, og 

reservedelsforsyningen fungerer godt. 

– Valtra traktorprogrammet er bredt, så vi 

har altid mulighed for at vælge de rigtige traktorer 

til lige præcis de opgaver, vi skal have løst. Her 

har vi et godt samarbejde med folkene fra Valtra, 

så vi løbende får valgt de rigtige løsninger. Det 

eneste, vi kunne tænke os at bede Valtra om, er lidt 

mere uddannelse og træning af vore egne meka- 

nikere, som vedligeholder traktorerne, siger Ian 

Robertson. 

■ João Pimenta 

1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

1950 

Dyrkningen af brøndkarse 

starter på 

en lille halv hektar i 

Hampshire 

1964 

”Cold chain”-produktion 

sættes i gang for alle leverancer 

til markederne 

i London, eksempelvis 

Covent Garden 

1967 

Forpakket brøndkarse 

introduceres overfor 

supermarkederne 

1972 

”Cold chain”-produktionsmetoden 

bruges 

nu til al produktion af 

brøndkarse 

1976 

Brøndkarse, der er klar 

til at blive sat på bordet, 

introduceres overfor 

supermarkederne 

1986 

Der etableres 

en ny hovedpakkecentral 

i 

St. Mary Bourne 

1988 

Produktionen 

af babysalat 

i Portugal 

starter op 

1991 

Opstart af joint venture 

produktion i Florida til 

at forsyne det britiske 

marked med brøndkarse 

om vinteren 

1994 

Stor ekspansion 

i Storbritannien 

og Kenya 

1999 

Opførelsen 

af et nyt kar - 

tof fel pakkeri 

i Por tu gal 

afsluttes 

2002 

Ny hovedpakkecentral 

for salat 

og kartofl er i 

Portugal tages 

i brug 

2001 

Der pakkes nu over 

en million poser 

salat om ugen i 

St. Mary Bourne 

9

Ruth Miller 

– landmand og kvægavler 

Da Ruth Miller var færdig med sin uddan- 

nelse på Seane Haynes landbrugsskole, 

arbejdede hun i cirka 15 år på sin fars og 

brors landbrug. Derefter besluttede hun 

sig for at blive selvstændig. 

Ruth Miller har i dag en gård på godt 200 

hektar i Kennet dalen i det sydlige England. 

Hun fremstiller hø på cirka 140 hektar og dyr- 

ker hvede og bønner på omkring 64 hektar. 

Som led i det engelske skovplejeprogram 

er der plantet skov i 10 hektar. Desuden har 

hun en bevoksning med 50 piletræer i fi n kva- 

litet, som skoves efter tur i forskellige år. Træet 

anvendes til kricket-bats. 

Der er også en besætning på 260 stykker 

kødkvæg med 10 renracede Aberdeen-Angus 

køer og lige så mange Lincoln Red køer. Endelig 

er der 200 Suffolk får, som læmmer i maj. 

10 

Det betaler sig at leve op til kravene 

Ruths samlever, Mick, hjælper til, hvor han 

kan, men han arbejder også på fuld tid som 

ingeniør ved vandforsyningen. Mick har også 

20 søer. Grisene slagtes på et slagteri i nær- 

heden. 

Parret forsøger på alle måder at drive går- 

den så effektivt som muligt. Ruth har en aftale 

med nogle malkekvægbedrifter på egnen om 

at aftage de kalve, de ikke selv skal bruge. Til 

gengæld stiller Ruth sin kødracetyr til rådig- 

hed for disse kolleger, som på denne måde 

har adgang til en tyr af kendt afstamning. På 

denne måde får hun nogle gode kalve efter 

sin egen tyr. 

– Ind imellem har der sandelig været over- 

raskelser, for eksempel med kalve efter Belgisk 

Blåhvidt Kvæg eller Holstein, men alt i alt funge- 

rer systemet godt, fortæller Ruth. 

Kalvene ankommer til hendes gård Pad- 

worth, når de er nogle dage gamle, og efter 

cirka 26 måneders opfedning er de klar til 

slagtning. Hun har i fl ere år leveret Hereford- 

og Anguskød til den store britiske supermar- 

kedskæde Waitrose. 

– Waitrose stiller høje krav, men når blot 

jeg har godt styr på tingene, er der god økono- 

mi i denne produktion, tilføjer hun. 

Ruth bakker også op om Waitrose. Hun 

sætter stor pris på, at supermarkedskæden 

ikke engang under krisen med de mange 

BSE- og mund- og klovsygetilfælde sænkede 

priserne. 

Ruth Miller er en dygtig landmand, 

der ved, hvordan hun opnår maksimalt 

afkast af sin bedrift. 

Mange slags kød fra samme leverandør 

En anden aftager af oksekødet er Wick Crofts 

gårdbutik i nærheden af byen Reading. Hertil 

kommer stalddørssalg til private. Målet er at

opnå maksimalt udbytte af hvert eneste dyr. 

Ruth mener ikke, at det åbne marked er vejen 

til at nå dette mål. 

– På auktion kan prisen ind imellem nå 

betydeligt højere op end det, jeg får. Men 

som helhed tror jeg, at jeg får mest ud af det 

system, som jeg kører efter nu, siger hun. 

Ruth opdrætter også kælvekvier for en af 

mælkeproducenterne. Hun modtager kviekal- 

vene fra malkekvægbesætningen, og når de 

nærmer sig kælvning, fl yttes de tilbage igen. 

På denne måde slipper hun for at skulle 

bekymre sig om kælvningerne. 

– Jeg står selv for det hele, og jeg har nok 

at se til med Angus- og Lincoln-køernes kælv- 

ninger. Derfor fungerer arrangementet med at 

opdrætte kælvekvier til den pågældende mæl- 

keproducent fi nt ind i helheden, forklarer hun. 

Suffolk fårene læmmer udendørs 

i det milde forårsklima i maj 

– I læmningsperioden står jeg op tidligt om 

morgenen og går ud til fårene for at se, hvad 

der er sket i løbet af natten, og for at kontrol- 

lere, om alt er, som det skal være. Når jeg så 

har kørt børnene til skole, vender jeg tilbage 

til fårene for at gøre resultatet af nattens læm- 

ninger op, fortæller Ruth. 

De får, der lige har læmmet, fl yttes sam- 

men med deres lam under tag for en kort tid, 

Ruth Miller, som ikke interesserer sig for 

maskiner, havde brug for en driftssikker 

traktor, som er let at betjene. 

Valtra 6550 er alsidig og passer til alle typer markarbejde, udfodring og byggeopgaver. 

inden de sættes ud på friskt græs. Læmnings- 

procenten ligger på cirka 180, hvilket er fi nt 

under de givne omstændigheder. Lammene 

er færdige til slagtning inden årsskiftet. Kødet 

sælges enten direkte fra gården eller via en 

gårdbutik. En del af lammene sælges levende 

til videre opvækst andre steder. 

Muligheden for at tilbyde kunderne mange 

forskellige slags kød er naturligvis en konkur- 

rencemæssig fordel på samme måde, som når 

Mick sælger svinekød direkte. Kunderne kan få 

alt, hvad de skal bruge, det samme sted, hvil- 

ket sparer både tid og besvær. 

Traktor med driftssikkerhed og 

eftersalgsservice 

Kombinationen af får og kødkvæg er ikke blot 

en måde at skaffe indtjening fra to forskellige 

produktionsgrene på, men også en hensigs- 

mæssig måde at udnytte græsmarkerne på. 

For Ruth er det vigtigt, at græsmarkerne er 

velplejede. Ensilage i baller bruges som ekstra 

fodertilskud om vinteren. Produktionen af ensi- 

lage skal sikre så meget ekstra foder om vinte- 

ren, at græsmarkerne ikke lider skade. 

– Jeg har ingen mulighed for selv at frem- 

stille ensilage, så det klarer en maskinstation 

for mig. De klarer også såningen samt høst af 

hvede og bønner, beretter Ruth videre. 

Selv om maskinstationen udfører meget 

arbejde på bedriften, kører hun selv meget 

med traktor. Der er rigeligt traktorarbejde med 

blandt andet sprøjtning og gødskning samt 

udfodring om vinteren. 

– Mens jeg læste, var jeg overhovedet 

ikke interesseret i maskiner. De få gange, jeg 

slæbte mig ind til forelæsningerne om maski- 

ner, havde jeg svært ved at holde mig vågen, 

siger den kvindelige engelske landmand. 

Efter at have drøftet sagen med fagfolk 

besluttede Ruth at investere i en Valtra 6550 

med frontlæsser. Hun købte traktoren hos 

Simon Peterson på D&S Engineers of Spencers 

Wood. 

– Jeg har brug for en traktor, som er 

enkel, driftssikker og effektiv nok til at klare 

arbejdsopgaverne her på bedriften. Jeg må 

indrømme, at de tekniske egenskaber ikke var 

den egentlige årsag til, at jeg valgte en Valtra 

traktor. Det vigtigste for mig er, at den er drifts- 

sikker og brugervenlig, og prisen skal være 

rimelig. Det er også vigtig, at forhandleren kan 

acceptere, at jeg jævnligt ringer op og skal 

have forklaret, hvordan forskellige funktioner 

betjenes. Den service giver Simon Peterson 

sine kunder, siger Ruth Miller. 

Det har været en stor omvæltning for 

hende at starte op som selvstændig land- 

mand, men hun ved præcist, hvad hun vil, og 

hvad hun har tænkt sig at gøre for at nå sine 

mål. Og der er ingen tvivl om, at hun vil nå 

sine mål. 

■ Roger Thomas 

11

Valtra’s 

imponerende 

forsknings- og 

udviklingscenter 

Fortæl os hvilken type traktor du gerne vil have 

– og vi vil designe den til dig 

Valtra’s forsknings- og udviklingscenter 

er i dette efterår fl yttet ind i splinternye 

lokaler, i alt 4 000 kvadratmeter, på fab - 

rik ken i Suolahti. Det moderne byggeri 

har kostet syv millioner euro (cirka 52 

millio ner kroner) og kommer til at danne 

ramme om både Valtra’s forsknings- og 

udviklingsprojekter og, ikke mindst, det 

løbende samarbejde mellem fabrikken 

og forsknings- og udviklingscenter. 

– De nye faciliteter er meget rummelige. Det 

hele ser måske nok ikke ud af så meget, men 

alt er indrettet ekstremt funktionelt, lyder be skri- 

velsen fra projektchef Pekka Ingalsuo. 

Der arbejder omkring 100 eksperter i Valtra’s 

forsknings- og udviklingsafdeling og næsten lige 

så mange arbejder med Valtra-projekter rundt 

omkring på forskellige forsk nings institutter, uni - 

versiteter og ingeniørkon to rer samt hos under- 

leverandører og i test faciliteter. Desuden har 

Valtra’s brasilianske fabrik sin egen forsknings- 

og udviklingscenter. 

Det nye forsknings- og udviklingscenter le- 

der tankerne hen på et værksted, som det kan 

opleves i en James Bond-fi lm. Der foregår til- 

syneladende mystiske tests i laboratorierne, og 

fascinerende tegninger af traktorer og ud styr 

ligger på ingeniørernes tegneborde. 

I centrets kuldelaboratorium kan der ska bes 

30 graders frost, selv midt om sommeren – en 

oplagt fordel i forbindelse med den videre udvik- 

ling af Valtra traktorernes velkendte stærke side 

med hensyn til at kunne arbejde i kulde. 

12 

Der er også et lydlaboratorium, som et fuld- 

stændig støjfrit og anvendes til at måle støj i 

førerkabiner og i traktorernes omgivelser. Cen- 

tret råder også over en stor chassistest stand, 

som kan bruges til at teste holdbarhe den af 

chassiser fra såvel Valtra som konkurre rende 

mærker. Endelig er der også et elektroniklabo- 

ratorium, et designlaboratorium samt adskillige 

stande til tests af drivlinier og hydrauliksys- 

temer. 

Det halve af forsknings- og udviklingscen- 

tret er indrettet som kontorer, idet en stor del 

af udviklingsarbejdet nu til dags foregår ved 

hjælp af tredimensionelt CAD computersoft- 

ware – en teknologi, som Valtra er blevet kendt 

for at udnytte effektivt. 

For eksempel besatte Valtra førstepladsen i 

en international konkurrence for CAD-designere. 

Udvikling af nye traktorer og 

forbedring af bestående 

Det er de færreste forsknings- og udviklings- 

projekter, der starter med et stykke blankt papir. 

Derimod tager de fl este projekter udgangs punkt 

i eksisterende modeller eller komponenter, ek- 

sempelvis velkendte motorer, førerkabiner og 

drivlinier. I mange projekter fokuseres der også 

på en bestemt del af trak toren eller et stykke 

udstyr. 

Selv om masser af designarbejde er fl yttet fra 

tegnebordet til computerskærmen, kan mange 

detaljer lettere illustreres ved hjælp af modeller. 

Pekka Ingalsuo studerer forskellige koncepter 

for fremtidige traktorer. 

– Vort arbejde tager eksempelvis udgangs- 

punkt i såvel vore kunders behov som i strenge- 

re lovgivning vedrørende forurening fra udstød- 

ningen, forklarer Pekka Ingalsuo. 

Valtra’s EcoPower modeller er et godt ek - 

sempel på, hvor der gøres brug af kundernes 

tilbagemeldinger. Højere brændstofpriser væk - 

ker bekymring hos mange landmænd og entre- 

prenører over hele verden. Det har Valtra taget 

hensyn til ved at tilbyde EcoPower modellerne, 

som bruger næsten 10 procent mindre brænd- 

stof end almindelige traktorer. 

Det er imidlertid ikke kun kundernes og 

lovgivernes ønsker, der sætter dagsordenen i 

Valtra’s forsknings- og udviklingscenter – der er 

også et tæt samarbejde med produktionen. Nye 

traktorer er nemlig ikke alene bedre end dem, 

de erstatter, de er også nemmere at producere. 

Resultatet heraf er mere konkurrencedygtige 

priser. På tilsvarende vis kan anven delse af 

fælles komponenter i forskellige modeller give 

en mere effektiv reservedelsforsyning. 

Valtra-design har vundet mange internatio- 

nale konkurrencer. I øvrigt skal Valtra trakto-

Projektchef Pekka Ingalsuo samler en prototypetraktor 

sammen med kollegaen Reijo Kuukkanen. 

Der bygges adskillige prototyper til tests, inden 

produktionen kan gå i gang. Medarbejdere, der 

står ved samlebåndet, bruger på skift 0-serie 

traktorer til at øve sig i at samle nye modeller. 

rer ikke kun ligne hinanden med hensyn til 

udseende, men også med hensyn til bruger- 

venlighed. Derfor udformes greb og håndtag 

med videre i nye Valtra modeller, så de er 

genkendelige for både de brugere, der har kørt 

med tidligere modeller, og de, der har adskillige 

forskellige Valtra modeller i maskinparken. 

Forsknings- og udviklingscentret 

har brug for tilbagemeldinger 

fra kunderne 

Valtra’s forsknings- og udviklingsteam sætter 

stor pris på tilbagemeldingerne fra kunderne. 

De fl este af disse kommer ind via offi cielle kana- 

ler i form af rapporter, som udarbejdes af salgs- 

og servicemedarbejderne. Men man efterlyser 

også respons direkte fra kunder og testkørere, 

ikke mindst på messer, hvor Valtra’s forsknings- 

og udviklingsteam – i øvrigt som noget enestå- 

ende i branchen – ofte har sin egen stand. 

– Fremstilling af traktorer ud fra den enkelte 

kundes ordre er også et stort område for forsk- 

nings- og udviklingsafdelingen, når den intro- 

ducerer nye muligheder for imødekommelse 

af kundernes individuelle behov. Over 10 000 

kunder besøger fabrikken hvert år, og her ligger 

der en stor mulighed for at høre deres tilbage- 

meldinger, understreger Pekka Ingalsuo. 

Højdepunktet for alle, der arbejder i forsk- 

nings- og udviklingsafdelingen, må imidlertid 

være, når den lanceres et nyt produkt. Selv om 

præsentationen varetages af professionelle 

marketingfolk, er forsknings- og udviklingsmed- 

arbejderne altid spændte på at se, hvordan 

deres nyskabelser bliver modtaget. Rosende 

ord gør det ikke alene. Den virkelige målestok 

for succes er, hvor stor popularitet en ny trak- 

tormodel eller et nyt ekstraudstyr opnår. 

■ Tommi Pitenius 

Erik van der Vegt startede 

hos Fa. van der Vegt i 

Scherpenzeel for tre år 

siden. 

Fra hestekræfter til Valtra service 

Firmaet Fa. van der Vegt startede i 1950 

med skoning af heste og bygning af 

vogne. Siden da er fi rmaet vokset til at 

være en mellemstor landbrugsmaskinfor- 

retning med otte ansatte. I 1982 blev man 

Valmet-forhandler, og salgs- og service- 

aktiviteterne for såvel traktorer som 

landbrugsmaskiner er stadig i vækst. 

Erik van der Vegt ejer fi rmaet sammen med 

sin far og sin onkel. Han startede i fi rmaet som 

mekaniker for tre år siden. Sammen med sine 

medarbejdere følger han markedsudviklingen 

tæt og tilpasser sig aktivt denne udvikling. 

Firmaet, der ligger i det nordlige Holland i 

den frisiske by Scherpenzeel, har netop investe- 

ret i en traktorinspektionsstation, hvor de kan 

undersøge alle mærker og typer af traktorer 

omkring sikkerheden og deres generelle stand. 

Dette indbefatter undersøgelse af traktorernes 

tekniske stand, motoreffekt, bremser, lys og 

diverse lækager af væsker. 

Med den nye traktorinspektionsstation 

håber fi rmaet at kunne tiltrække endnu fl ere 

traktorer til værkstedet. Selv i dag er der mange 

traktorbrugere, der forsømmer vedligeholdel- 

sen. 

Med en ordentlig vedligeholdelse undgås 

irriterende spildtid og unødvendige omkostnin- 

ger, når traktoren må holde stille. Testene afslø- 

rer fejl, der endnu ikke havde vist sig, og som 

kan afhjælpes, inden der sker yderligere ska- 

der. En perfekt indstillet motor giver et lavere 

Alle traktorer kan undersøges omkring 

sikkerheden og den generelle stand på 

den nye traktorinspektionsstation. 

brændstofforbrug og optimal effekt, og traktoren 

holder længere. Endelig vil traktorer, der er blevet 

testet en gang om året uden anmærkninger, have 

en højere gensalgsværdi. 

Smidigt samarbejde 

Ifølge Erik van der Vegt forløber samarbejdet med 

Valtra perfekt. Han fortæller i øvrigt, at der intet 

er at udsætte de løbende leveringer og traktorer- 

nes kvalitet. 

– Servicefolkene hos Valtra-importøren 

Kuiken Agri ved virkelig, hvad de har med at gøre, 

lyder fra det den hollandske Valtra-forhandler. 

Hans opfattelse er, at Valtra’s servicekits inde- 

holder alt det nødvendige og er praktiske at gå til 

for kunderne. 

– I vores provins er der mange af de kommu- 

nale kunder, der bruger Valtra’s servicekits, da de 

har valgt selv at stå for den daglige vedligeholdel- 

se af traktorerne, fortæller Erik van der Vegt. 

Han roser desuden Valtra’s uddannelses- og 

træningstilbud. – De lytter nøje til de spørgs- 

mål, der bliver stillet, siger han. 

Sammen med de to andre servicefolk står de 

for alle Kuiken Agri’s trænings- og kursusaktivi- 

teter. Erik van der Vegt har lagt mærke til, at der 

er stor forskel på den viden, de forskellige Valtra- 

servicefolk ligger inde med. Derfor er hans håb, at 

der i fremtiden vil blive holdt separate kurser for 

henholdsvis nybegynderne og de mere erfarne. 

En anden kritisk bemærkning fra den hol- 

landske forhandler drejer sig om informationerne 

fra Valtra. Han vil gerne kunne fi nde de informa- 

tioner, han har brug for, på den mest effektive 

måde. Teknologien er nu om dage så specialise- 

ret, at det ikke længere kan lade sig gøre at vide 

besked om alt. 

– Internettet er blevet et uundværlig informa- 

tionsmiddel, og det bliver Valtra heldigvis også 

mere og mere opmærksomme på, konstaterer 

Erik van der Vegt. 

Yderligere information om Fa. van der Vegt 

kan fi ndes på www.favandervegt.nl 

■ Brenda Roos 

13

Valtra 6000-serie 

De bliver bare bedre og bedre 

Valtra’s 6000-serie er en yderst popu- 

lær, klassisk traktorserie, selv om der 

efterhånden ikke er ret meget andet 

tilbage end modelbetegnelser. Ejerne af 

6000-serie traktorerne sætter stor pris 

på traktorernes alsidighed og fl eksibili- 

tet – der er i den grad tale om all-round 

traktorer. 

14 

Alsidig og let traktor 

til marken 

– Jeg er meget imponeret over min Valtra 

traktors alsidighed, den er ideel til både 

store og små opgaver, siger Erland Nils- 

son. Han er planteavler nær Svalöv og har 

et stort areal med sukkerroer. Den svenske 

planteavler kører med en Valtra 6850 med 

frontlift. 

– Vi bruger 6850’eren til såmaskinen 

og marksprøjten samt til transportkørsel 

til og fra marken i forbindelse med suk- 

kerroehøsten. Om vinteren kører den med 

en frontmonteret sneplov i kombination 

med en skraber bagpå. Noget af det, jeg 

synes godt om ved denne traktor, er dens 

manøvredygtighed og fl eksibilitet samt den 

lave vægt pr. hk, så marktrykket reduceres, 

siger Erland Nilsson. 

”En meget fl eksibel traktor” er en vending, der 

lyder igen og igen, når man taler med ejere af 

6000-serie traktorer. Traktoren egner sig til alle 

typer opgaver i marken – både i forbindelse 

med almindelig planteavl og grovfoderproduk- 

tion samt frontlæsseropgaver, på landevejen 

og i skoven. 

Som en selvkørende læssemaskine 

– takket være turbinekoblingen 

Dan Englund har en gård nær Örebro og 

kører med en 6650’er med frontlæsser. 

Han driver planteavl og skovbrug, og der 

løses også entreprenøropgaver, hovedsa- 

geligt i forbindelse med vedligeholdelses- 

opgaver for vejvæsenet. 

– Jeg er virkelig imponeret over tur- 

binekoblingen, som giver en smidig og 

behagelig kørsel. Vi bruger Valtra’en meget 

til at køre med vendeplov, hvor det er nemt 

at få vendt rundt i foragrene på en smidig 

måde samtidig med, at det alligevel fore- 

går gesvindt og effektivt. Turbinekoblingen 

kommer, mere end nogen andre steder, 

til sin ret ved kørsel med frontlæsser. Her 

arbejder traktor-læsser ekvipagen som en 

selvkørende læssemaskine med konverter, 

fortæller Dan Englund. 

Løbende udvikling 

I dag er der ikke meget tilbage af det oprindelige 

under skærmene på en 6000-serie traktor fra da 

serien blev introduceret. Der foregår en uafbrudt 

produktudvikling, hvilket betyder, at 6000-serien 

stadig er et af de bedste bud på markedet for 

enhver, der søger en alsidig og fl eksibel traktor. 

■ Kjell-Åke Larsson 

Som at køre forlæns 

– takket være TwinTrac 

– TwinTrac overgår alt i skoven, og min 

Valtra-Moheda maskinekvipage er at køre 

med som en almindelig, forlænskørende 

maskine, siger Lars-Gunnar Jonsson, 

der har en bedrift med græs og skov ved 

Stenberga i Småland og kører med en Val- 

tra 6850. 

– Når jeg kører i skoven, kører trakto- 

ren mere baglæns end forlæns. Den har en 

fl eksibel og smidig måde at køre på, takket 

være turbinekoblingen, føjer han til. 

Lars-Gunnar Jonssons Valtra bruges til 

græshåndtering om sommeren, hvor den 

blandt andet er spændt for en rundballe- 

presser og presser 3 000 baller om året.

Landbruget er en farlig arbejdsplads, hvor 

der jævnligt sker ulykker. Det er en arbejd- 

splads med mange store og tunge maski- 

ner, der ofte er udstyret med roterende 

dele. Derfor øremærker Valtra betydelige 

ressourcer til at forbedre arbejdsmiljøet 

og sikkerheden for traktorførere. 

Intet er vigtigere end vort eget og vore medmen- 

neskers liv og helbred. Dette er baggrunden for, 

at sikkerheden og arbejdsmiljøet altid har haft 

højeste prioritet hos Valtra’s ingeniører. Det er 

der et indiskutabelt behov for, idet landbrug og 

maskiner tilsammen danner et farligt miljø. 

Pioner 

Sikkerhed og arbejdsmiljø vejer tungt hos Valtra, 





og det er ikke blot tomme ord. Dette er ikke 





mindst demonstreret via banebrydende nyska- 





belser fra Valtra, og her er der tale om en lang 





tradition. For eksempel var Valmet og Volvo BM 






de første traktorproducenter, der i sin tid tilbød 












en gummiophængt sikkerhedskabine som en 












samlet enhed adskilt fra traktorkroppen. Valmet 
































502 og Volvo BM 650 skabte revolution med 













hensyn til førerens arbejdsmiljø. 




















Automatisk parkeringsbremse 


























Ifølge en offi ciel rapport fra 1996 om ulykker 








indenfor den svenske landbrugssektor, sker det 

bemærkelsesværdigt regelmæssigt, at traktor- 

førere bliver kørt over af deres egne traktorer. 

Hvordan kan det ske? En hyppig årsag er, at par- 

keringsbremsen ikke var aktiveret, eller at den 

ikke fungerede ordentligt – måske fordi føreren 

havde glemt at løsne den ved en tidligere lejlig- 

hed. I rapporten anbefales det da også, at en 

parkeringsbremse skal være let at betjene og 

udstyret med et effektivt advarselssystem. 




Valtra’s svar her er HiTech systemet, hvor 





parkeringsbremsen er integreret i kørselsvæl- 






geren. Hermed er det både umuligt at glemme 






håndbremsen, og den er let at betjene med 






fi ngerspidserne. Dette er en perfekt løsning, 






som på en gang forbedrer arbejdsmiljøet og 












øger sikkerheden. 




Traktoren i trafi kken 





En stor del af traktorkørslen er transportkørsel 












på offentlig vej. Der er ofte monteret tvillinge - 












hjul, og der køres med brede redskaber. Ved 












landevejskørsel er det vigtigt at være meget 









synlig, at kunne bremse effektivt og at kunne 









have en høj sikkerhed, uanset hvad der er 








monteret på eller koblet til traktoren. 








Behovet for at være synlig ved kørsel på 







landevej med brede redskaber kan ikke betones 



















kraftigt nok. Blandt Valtra’s tilbehør kan her næv- 

































nes forskellige typer roterende advarselsblink. 












Og vore tilbehørsbutikker tilbyder belysningsud- 
































styr, der kan anvendes ved kørsel med redska- 





























ber, der ikke allerede har sådant udstyr. 















En traktor bruges ofte til transportkørsel 




















med tunge læs af eksempelvis korn eller sukker- 





roer. Dette kræver effektive bremser på vognen 











og en god dømmekraft hos traktorføreren, for 



















det er enorme kræfter, han styrer. Svenske reg- 






































ler kræver for eksempel, at en traktor med vogn 





























skal kunne bringes helt til standsning fra en has- 












tighed på 40 kilometer i timen over en maksimal 

bremselængde på 19,8 meter. 

Hvis traktor og vogn med læs tilsammen 

vejer 25 tons, kræver dette en bremseeffekt på 

500 kW, hvilket er nok til at hæve temperaturen 

i seks kg stål til 500 grader. Ingen traktor på 

markedet kan klare dette alene, uden at brem- 

serne bliver overophedede og som følge heraf 





















beskadiges. Bremserne på vognen spiller derfor 





















en vigtig rolle og skal kunne tage deres del for 





















at undgå beskadigelser på traktorens bremser. 




















Uafskærmede kraftoverføringsaksler 



















Uafskærmede kraftoverføringsaksler er skyld 














i mange meget alvorlige ulykker. Disse ulykker 














kunne i mange af tilfældene helt have været 














undgået, da vi alle udmærket ved, at afskærm- 














ningen skal være i orden. Dette er et typisk 














eksempel på, hvorfor man ikke må undlade at 














have akselafskærmningen på plads, og hvorfor 














den også skal holdes i orden for at sikre, at den 














virker, som en skal. 

virker, som en skal. 

Sker der en ulykke, selv om akselafskærm- 










ningen er i orden, kan et udvendigt nødstop til 










kraftoverføringen redde liv. Valmet introducerede 











sådan et nødstop som standardudstyr på sine 











6000- og 8000-serie traktorer allerede i 1994, 















og Valtra er sandsynligvis stadig den eneste 


















traktorproducent, der tilbyder dette vigtige sik- 


















kerhedsudstyr. Nødstoppet kan let udvides til 































bemandede maskiner, for eksempel til arbejds- 





































platformen på en bemandet kartoffeloptager. 


































Glem ikke vedligeholdelsen 
























For at sikre, at sikkerhedsudstyret er i orden, 




































selv om en traktor har fået nogle år på bagen, 























er det af største vigtighed, at afskærmninger 


















og andet sikkerhedsudstyr ikke fjernes eller 





































på den ene eller anden måde sættes ud af funk- 






























tion, selv om dette i visse situationer kan være 












fristende. Man skal også være opmærksom på, 

at dette udstyr skal vedligeholdes som tilsigtet, 

så det altid fungerer efter hensigten. 

■ Thor Andersson 

Valtra har fokus på sikkerheden og sundheden 


























Visse Valtra traktormodeller har 

et nødstop til kraftudtaget bag 

på. Ved hjælp af et kabel kan 

nødstopfunktionen for eksem- 

pel føres videre til arbejdsplat- 

formen på en kartoffel optager. 

Et udstyr, som kun Valtra til- 

byder. 

For at forhindre børn i at star- 

te traktoren, er der indbygget 

en startlås i førersædet. Det 

betyder, at traktoren kun kan 

startes, hvis der sidder en per- 

son, der vejer som en voksen, 

på sædet. 

Parkeringsbremsen er integreret 

i kørselsvælgeren og betjenes 

med fi ngerspidserne. Traktoren 

kan ikke sættes i gang, hvis 

parkeringsbremsen er aktiveret. 

Det er vigtigt, at en tilkoblet vogn har 

gode bremser, som også betjenes på en 

effektiv måde. Billedet viser en hydrau- 

lisk anordning, som forbinder bremser- 

ne på traktor og vogn. 

15

Valtra er det næstmest populære 

traktormærke i Sydamerika 

De fl este af os ved allerede, at Valtra er det 

mest populære traktormærke i Nordeuropa. 

Nogle af jer ved måske også, at Valtra er det 

fjerde mest populære traktormærke i verden. 

Men hvad de færreste ved, er, at Valtra er 

det næstmest populære traktormærke i Syd- 

amerika. 

Valtra har to traktorfabrikker, en i Suolahti 

i Finland og en anden i Mogi das Cruzes, tæt 

på Sao Paolo, i Brasilien. Tilsammen produce- 

rer de to fabrikker næsten 20 000 traktorer 

om året. 

Valtra’s brasilianske fabrik blev grundlagt 

i 1960. Siden da er der produceret næsten 

350 000 Valmet og Valtra traktorer i Brasilien. 

I 2005 producerede fabrikken helt præcist 

7 952 traktorer i effektområdet 60 til 180 hk. 

De mest populære modeller fra den brasilian- 

ske fabrik er 785, BM110 og BH180. 

16 

Brasilien – en landbrugsmæssig 

hovedaktør 

Brasilien er verdens største producent af sukker, 

kaffe og appelsiner, den næststørste producent 

af soyabønner, oksekød og snitbønner og tredje- 

størst på majs, kyllinger og kakaobønner. 

Som hovedregel er den brasilianske land- 

brugssektor ikke støttet af staten. Ikke desto 

mindre udgør landbrugsprodukter omkring 40 

procent af landets eksport. Brasilien har en 

stor befolkning på cirka 170 millioner menne- 

sker, som forbruger en enorm mængde land- 

brugsprodukter. Det sydamerikanske land har 

omkring 50 millioner hektar landbrugsland i 

omdrift plus over 100 millioner hektar afgræs- 

ningsarealer, og dette areal øges konstant. 

I de seneste to år har den brasilianske 

landbrugssektor lidt under en lavkonjuktur for- 

årsaget af svingende valutakurser og verdens- 

markedspriser, dårligt vejr samt en svag inden- 

landsk økonomi. 

Da det ikke er muligt at stabilisere situa- 

tionen via støtteordninger, kan de økonomiske 

udsving være temmelig alvorlige. For eksem- 

pel faldt traktorsalget i Brasilien i 2005 med 38 

procent og mejetærskersalget med ikke mindre 

end 72 procent. Heldigvis har der her i anden 

halvdel af 2006 vist sig tegn på, at situationen er 

ved at rette sig. 

Det brasilianske landbrug er meget effek- 

tivt. For eksempel er Valtra traktorerne i landet 

gennemsnitligt på 118 hk. I Brasilien drives der 

i gennemsnit næsten 120 hektar pr. traktor. I 

Europa er det tilsvarende tal omkring 12 hektar 

og i Nordamerika 50 hektar. 

Valtra er det næstmest populære 

traktormærke i Latinamerika. På 

verdensplan er Valtra den fjerdestørste 

traktorproducent. 

De største landbrugsbedrifter i Brasilien råder 

over titusindevis af hektarer og hundredvis af trak- 

torer. Mellemstore brasilianske landbrug svarer 

størrelsesmæssigt til europæiske familiebedrifter. 

De mindste landbrug i landet er meget små. 

Valtra’s markedsandel 

stiger fortsat 

Valtra do Brasil har klaret sig betydeligt bedre igen- 

nem den brasilianske landbrugskrise end sine kon- 

kurrenter. Valtra’s markedsandel er vokset mere 

end konkurrenternes, og det på trods af, at antallet 

af solgte enheder er faldet for alle mærker. Det 

betyder, at Valtra nu er meget tæt på at blive num- 

mer et på det sydamerikanske traktormarked. 

Næsten 34 procent af traktorerne fra fabrikken 

i Mogi das Cruzes går til eksport, og det er først og 

fremmest de øvrige sydamerikanske lande, der 

aftager disse traktorer. Men de brasiliansk produce- 

rede Valtra traktorer eksporteres også i betydelige 

antal til Afrika, Mellemøsten og Asien. 

Valtra’s motorleverandør, SisuDiesel, har også 

en fabrik på den samme grund som traktorfabrik- 

ken i Mogi das Cruzes. Faktisk er de fl este brasi- 

liansk producerede Valtra traktorer udstyret med 

motorer fra SisuDiesel, selv om der stadig bruges 

MWM motorer til nogle modeller. 

Valtra er i Brasilien repræsenteret via et net- 

værk med omkring 200 salgssteder. Der leveres 

reservedele i det enorme land 24 timer i døgnet. 

Alt i alt sælges der cirka 30.000 nye traktorer i 

Brasilien om året, men tallet kan svinge voldsomt 

fra år til år. 


Brasilien

Hver eneste nye Valtra traktor gennemgår 

omfattende testkørsler, inden den leveres 

til kunden. Hver testkørsel varer fra en 

halv til en hel time, afhængig af model og 

udstyr. I alt checkes imellem 500 og 800 

enkeltpunkter, mens traktoren samles, 

og under den afsluttende testkørsel. 

– Der er tale om individuelle testprogrammer, 

da alle Valtra traktorerne er forskellige. Vores 

testcomputer sætter et individuelt testprogram 

op, afhængig af den type traktor kunden har 

bestilt, forklarer Valtra’s kvalitetschef, Ritva 

Utukka. 

Udover hver eneste traktor testes alle 

motorer, drivlinier og førerkabiner også inden 

monteringen. For eksempel checkes forskel- 

lige dele af motoren, og der måles effekt, drej- 

ningsmoment og brændstofforbrug, samt om 

udstødningen lever op til miljøstandarderne. 

Efter testkørslen males motoren, hvorefter den 

gennemgår en afsluttende inspektion, hvor den 

ikke er startet op, men i stedet er forbundet 

med en computer, der blandt andet måler alle 

elektriske funktioner. Herudover overvåges 

funktionen på de robotter, der anvendes i for- 

bindelse med den første del af samleproces- 

sen, løbende. For eksempel overvåges spæn- 

dingsmomenterne. 

Testen af drivlinien starter med en 20 

mi nutters gennemskylning, hvor hele systemet 

spules igennem med en ekstremt stor olie- 

mængde under højtryk. På denne måde fjernes 

eventuel snavs, og eventuelle utætheder afslø- 

res. Herefter gennemgår drivlinien en compu- 

terstyret testkørsel af 20 minutters varighed, 

hvor forskellige funktioner og hastigheder samt 

funktionerne i forbindelse med frontliften og 

hydrauliksystemet checkes. 

Førerkabinerne gennemgår også en inten- 

siv inspektionsproces, hvor der foretages hund- 

redvis af checks, afhængig af traktormodel og 

hvilket udstyr, kunden har bestilt. Hver eneste 

kabine kobles på et computerstyret testsys tem, 

som efterligner alle traktorfunktioner og check- 

er alle kontakter, lamper og displays samt 

ISOBUS- og drivlinie-funktionerne. Herefter gen - 

n emgår kabinen visuel og manuel inspektion, 

hvor dørene checkes, og hvor man sikrer sig, 

at der for eksempel ikke er ridser nogen steder. 

= 

Alle drivlinier, førerkabiner og motorer testes inden monteringen 

Alle nye Valtra traktorer gennemgår testkørsler på fabrikken 

Kvalitetskontrollen 

forbedrer produktionsprocessen 

Formålet med testprogrammet er ikke blot at af - 

sløre indlysende fejl, men også at styre hele pro - 

duk tionsprocessen. Selv ved den mindste kvali tets- 

mæssige afvigelse sendes der omgående besked 

herom til produktionsteamet. Det hele går natur- 

ligvis ud på at forebygge fejl og kvalitetsmæssige 

afvigelser længe inden, det når at få negative 

konsekvenser for traktorføreren. 

– I forbindelse med testprogrammet regnes 

detaljer, der ikke nødvendigvis får negativ betyd- 

ning for traktorføreren – måske snarere modsat 

– også med ind under begrebet kvalitetsafvigelser. 

Hvis der for eksempel er for meget brændstof i 

brændstoftanken, afrapporteres det som en kva- 

litetsafvigelse, understreger Ritva Utukka. 

Udover det omfattende testprogram, som alle 

traktorer gennemgår, udvælges to tilfældige trak- 

torer ud af hver 100 til en ekstra grundig undersø- 

gelse. Disse undersøgelser har specielt til formål 

at afsløre kvalitetsafvigelser, som ikke nødvendig- 

vis viser sig ved normal anvendelse af traktorerne, 

men som kan bruges til at forbedre Valtra trakto- 

rernes kvalitet yderligere. 

Det kvalitetskoncept, der køres efter, har natur- 

ligvis ikke kun betydning for traktorerne. Kvaliteten 

af servicen skal også fastholdes, eksempelvis med 

hensyn til leveringstider, vedligeholdelse, reserve- 

delsforsyning og kundeservice. Hos Valtra er der 

tradition for, at kvalitetsbegrebet rækker langt uden 

for fabrikken. Det kommer til udtryk ved, at Valtra’s 

fabrik i Suolahti var den første i verden, der opnå- 

ede ISO 9001 kvalitetscertifi cering. Desuden er 

Valtra blevet tildelt ISO 14001 miljøcertifi kat samt 

OHSAS 18001 sundheds- og sikkerhedscertifi kat. 

Desuden blev Valtra i 1999 tildelt Finnish Quality 

Award. 


Nye traktorer kobles på en speciel testbænk, som 

Valtra selv har udviklet. Testkøreren bruger en trådløs, 

håndholdt computer, der indeholder et individuelt 

testprogram til hver enkelt traktor. Hvis der 

er behov for det, er der også mulighed for at køre 

rundt med traktorerne på en udendørs testbane. 

17

Første N141 i Danmark runder snart de 500 timer 

Valget faldt på Valtra for driftsikkerhed, fl eksibilitet og lave driftsomkostninger 

Anders Andersen, som er mælkeprodu- 

cent, var ikke i tvivl, da han skulle vælge 

sin næste læssetraktor. Valget faldt på 

Valtra N141 HiTech monteret med Valtra 

frontlæsser. 

Anders Andersen, som er 48 år, har kun 

kendt til, at der har kørt Volvo, Volvo BM, Valmet 

og Valtra på Søkærgård i Havndal. Anders blev 

landbrugsuddannet i 1981, derefter arbejdede 

han som fodermester i et par år, hvorefter han 

fungerede som landbrugsrådgiver i 12–13 år 

med hovedparten af tiden i Ålborg Rådgivnings- 

center. Det har givet ham stor erfaring omkring 

drift af landbrug. 

I 1997 overtog Anders Søkærgård som 7. 

generation i rækken. På det tidspunkt var der 

40 malkekøer og 65 ha jord til gården, som blev 

drevet som traditionel landbrug, Allerede i 1997 

byggede Anders ny stald, og den stod færdig i 

oktober 1997. Han havde da købt mælkekvote 

til 75 enheder. Næste tilbygning til stalden blev i 

2003 med 160 sengebåse til malkekvæg og 100 

sengebåse til opdræt. 

Besætningen i dag består af 130 køer og en 

mælkekvote på 1,3 mio. Han har 110 ungkreatu- 

rer til opdræt, som indgår til udskiftning, og evt. 

udvidelse af besætningen. Derudover har han 

60 tyrekalve der opfedes og går til slagtning. 

Arealet, som drives i dag, er 160 ha, hvoraf 

de 30 ha er forpagtet. Der er løbende købt jord 

til, og udviklingen fortsætter for de landmænd, 

som vil være en del af det fremtidige landbrug. 

Der dyrkes græs og majs, hvilket er hoved- 

grovfoderet til kreaturerne. Byg og hvede dyrkes 

og anvendes delvist til foder, resten sælges. 

Søkærgård har en del lavtliggende jorder, som 

18 

Søkærgårds to primære traktorer en Valtra 8350 HiTech 

Eco Power, som nu snart runder de 3 500 timer, klarer 

det meste markarbejde, og Valtra N141 HiTech som 

er læssetraktor og hjælper til med markopgaver, blev 

leveret i april måned 2006. 

er velegnet til grovfoderfremstilling, men har 

generelt meget blandede jordtyper – også 

kuperede. 

Traktorbestanden er i dag Valtra N141 

HiTech, primært som læssetraktor, Valtra 8350 

Eco Power til markopgaverne, samt en Valmet 

605 som bruges til sprøjteopgaver og andre 

mindre opgaver. 

Valtra N141 HiTech blev valgt som afl øser 

for en Valmet 655, der havde gået 10 000 timer. 

Ud over almindelig service, kan Anders kun 

huske, at der har været skiftet kobling en gang. 

Derfor var det naturligt, at valget faldt på Val- 

tra igen. Denne gang blev det en 4-cylindret 

på over 150 hk, så den også kunne gå ind og 

løse alle andre markopgaver. Valtra N141 blev 

monteret med store hjul med dæk af lavprofi l 

typen, derved kunne den passe tvillinghjul med 

Valtra 8350. På den måde er han meget mere 

fl eksibelt kørende, når de forskellige opgaver 

skal løses. 

De eneste opgaver der skal hjælp til er 

snitning af græs og majs samt gyllekørsel, øvri- 

ge opgaver klarer Anders Andersen og hans 

medarbejdere selv. 

Valtra N141 HiTech er dog primært købt 

til læsseropgaver, og med sin opbygning er 

den ideel til kørsel med frontlæsser. Med sin 

kraftfulde Common Rail motor løser den snildt 

alle andre også tunge opgaver. Den er utrolig 

smidig og kræver ikke megen plads, og den 

kommer let rundt, når han anvender læsseren. 

Samtidig er Valtra’en utrolig nem at betjene og 

kræver ikke større instruktion. Det er til stor 

hjælp, når han har medhjælpere på gården, der 

også skal klare at køre med traktorerne. 

At der altid har været Nordiske traktorer 

Anders Andersen foran sin Valtra N141 HiTech 

monteret med Valtra frontlæsser, efter knap 

et halvt år har den snart rundet de 500 timer. 

på gården, har noget at gøre med at produktet har 

levet op til forventningerne, og at der også er et 

sikkerhedsnet bag, i form af et forhandlernet, som 

kan klare service og har kendskab til produktet. At 

vores nuværende forhandler – Dalbyneder Smede 

og Maskinværksted ligger tæt på, er kun en fordel. 

Det er første gang, at Anders har givet en 

traktor i bytte med en ny, de har stadig den gamle 

Volvo T-25, Volvo 400 og 430, det er dog kun for 

hyggens skyld. 

– I det sene forår fi k vi virkelig afprøvet den 

nye Valtra N141, og vi må sige, at den har levet op 

til forventningerne. Med 500 timer på knap et halvt 

år, er den virkelig blevet testet igennem, udtaler 

Anders Andersen. 

– Der er mange fordele ved Valtra. En af dem 

er, at den er monteret med motorvarmer, som jeg 

har stor glæde af om vinteren. Det er utrolig beha- 

geligt at sætte sig op i en traktor, som er varm og 

dugfri i løbet af kort tid, og med sit luftsæde med 

varme er det en god oplevelse at køre Valtra også 

om vinteren. 

■ John Arildsen 

Fakta 

• Valtra N-serie leveres 

i 3 modeller Classic – HiTech – Advance 

• Effekt fra 91 til 160 hk 

• Leveres kun som 4WD model 

• God komfort, lydniveau fra 71–73 dB 

• Kompakt traktor velegnet 

til læsseropgaver 

• Alle modeller kan tilpasses kundens 

behov og ønsker

Fabrikstur 

til VALTRA i Finland 

Dato: 4–8. juni 2007 

LMB Danmark A/S arrangerer næste år en 5 dags bustur til VALTRA i Finland. 

Turen byder på rigtig mange oplevelser. 

• Fabriksbesøg på Valtra’s traktorfabrik 

• Fabriksbesøg på Sisu Diesel motorfabrikken 

• Gårdbesøg 

• Bytur i Helsingfors 

• Museumsbesøg 

• Sejltur 

Prisen er kr. 4 500,00 for turen pr. person. Beløbet dækker fortæring, hotelophold og billetter. 

Prisen er udregnet efter, at man bor sammen i dobbeltværelser og kahyt. 

Rejseleder på turen vil være Michael Husfeldt fra LMB Danmark A/S. 

Tilmelding hos nærmeste VALTRA forhandler. 

Vi henviser gerne til nærmeste forhandler: 

LMB Danmark A/S 

Midtager 2 

2605 Brøndby 

Tlf: 43430100 

Mail: lmb@lmb.dk 

19

Godt landbrug kræver de bedste 

Gunvaldis Sprogis droppede sit arbejde som 

ingeniør i 1989 og købte 14 hektar landbrugs- 

jord nær byen Jaunpils i Courland regionen 

i den vestlige del af Letland. Det viste sig at 

være en god beslutning, for i dag driver han 

ikke mindre end 3 500 hektar. Han ejer selv 

det meste af jorden, mens cirka en tredjedel 

er forpagtet på langtidskontrakter fra andre 

jordejere. 

Der er fokus på dyrkning af korn og olieaf- 

grøder på Gunvaldis Sprogis’ planteavlsbedrift. 

Der dyrkes vinterraps i lidt over 1 000 hektar, 

mens der på et par tusinde hektar veksles 

mellem hvede og vinter- eller vårbyg. Endelig 

dyrkes der sukkerroer i et par hundrede hek- 

tar. Den lettiske landmand regner med at gå 

over til en større andel af byg. Derimod tegner 

det til, at sukkerroedyrkningen vil høre op på 

grund af EU’s beslutninger på området – også 

selv om sukkerudbyttet har ligget på omkring 

7 000 kg pr. hektar. Også kornudbyttet har lig- 

get pænt. 

Maskinførerne ved bedst 

Gunvaldis Sprogis tror på, at maskinførerne 

spiller en nøglerolle med hensyn til maskiner- 

nes holdbarhed og produktivitet. Uddannede 

folk sørger for, at traktorerne holder længere, 

og der går ikke tid til spilde på grund af ned- 

brud, så der må holdes stille. Udskiftningen i 

medarbejderstaben på bedriften har praktisk 

talt ligget på nul i de år, hvor den har eksi- 

steret. En del af forklaringen er utvivlsomt, at 

Gunvaldis Sprogis betaler sine professionelle 

medarbejdere en anstændig løn. 

Man har holdt fast ved Valtra som traktor- 

mærke – og det af ganske simple årsager: Det 

velfungerende vendegear og den ergonomiske 

20 

og rummelige førerkabine, som giver et perfekt 

arbejdsmiljø – alt sammen kombineret med 

en effektiv reservedelsforsyning og vedligehol- 

delse. 

Repræsentanter fra andre traktormærker 

tilbyder konstant traktorer på prøve. Men fak- 

tisk fi ndes der jo fl ere traktorer, end Gunvaldis 

Sprogis har tid til at afprøve. Naturligvis bruger 

han tid på de store mærker med det bedste 

omdømme. Det endelige traktorvalg træffes 

efter omfattende sammenligninger og fælles 

rådslagninger. 

Sammenligningstesten for produktivitet og 

brændstofforbrug er simpel, men troværdig. 

En traktor i et konkurrerende mærke i samme 

effektklasse som den pågældende Valtra spæn- 

des for det samme redskab på den samme 

mark. Efter at have målt arbejdsydelsen og 

brændstofforbruget og konsulteret føreren, er 

det endelige resultat almindeligvis ganske klart. 

Over 130 000 traktortimer 

– I alt har jeg haft 16 Valmet og Valtra trak- 

torer. I øjeblikket har jeg otte, de fl este fra T-seri- 

en. Som følge af de lettiske skatteregler er det 

bedste tidspunkt at skifte brugte traktorer ud, 

når de har kørt i fem år og gået omkring 8 000 

timer. Jeg har selv solgt mine brugte maskiner 

til andre lokale landmænd. Totalt set har vi kørt 

over 130 000 timer med Valtra traktorer, husker 

Gunvaldis Sprogis. 

Han gemmer mange detaljerede oplysnin- 

ger om, hvad der sker på bedriften. Hver måned 

registreres det, hvad hver enkelt traktor er ble- 

vet brugt til, sammen med kørte timer, brænd- 

stofforbrug og udført vedligeholdelse. Rekorden 

er 450 timer på en måned. I gennemsnit kører 

traktorerne 1 500 timer om året, ingen er under 

1 000 timer på et år. 

Der anvendes naturgas som energikilde 

til korntørringen. Det høstede korn indeholder 

Gunvaldis Sprogis (til 

højre) præsenterer sit ualmindeligt 

velordnede og 

vel fungerende landbrug for 

Valtra’s lettiske importør, 

Juris Narubins, og servicechef 

hos Valtra, Sami Tikka. 

Klar til at gå i gang. Selv 

om markerne ligger tæt på, 

skal der transporteres store 

mængder korn i en fart, når 

fi re store mejetærskere går 

i gang med at høste.

traktorer 

normalt omkring 18 procent vand, men vand- 

indholdet kan komme betydeligt højere op, 

hvis efteråret er vådt. I nogle år tørres kornet 

to gange, så vandindholdet kan udlignes under 

den mellemliggende oplagring. Næsten 20 000 

tons korn skal tørres ned hvert år, så omkost- 

ningerne styres så stramt som muligt. 

Prisen på landbrugsjord i Letland er steget 

til det ti-dobbelte, siden Gunvaldis Sprogis 

startede med at drive landbrug, og i øjeblik- 

ket koster god landbrugsjord op til 4 000 euro 

(knap 30 000 kroner) pr. hektar. Han er heldigvis 

godt tilfreds med de 3 500 hektar, han allerede 

driver, for der er ikke meget god landbrugs- 

jord tilbage, der kan købes, på egnen. Gunval- 

dis Sprogis historie viser, at nøje omkostnings- 

styring og troværdige sammenligninger af 

maskiner er rygraden i succesfuld planteavl. 

■ Visa Vilkuna 

Sådan får du mest muligt ud 

af din traktor 

Fjern hydrauliktrykket 

fra lynkoblingen foran 

På traktorer, der er udstyret med elektronisk 

betjent hydraulik og Selecto 3 lynkoblingen 

til frontlæsseren, kan det undertiden være 

besværligt at bruge lynkoblingen, fordi der 

er tryk på ventilerne. 

Man kan fjerne trykket på ventilerne ved 

at starte motoren og justere den gul/brune 

hydraulikblok i sidepanelet til fl ydestilling. 

Drej skifteknappen nederst og tryk så på 

hydrauliksystemets minus-knap i sidepanelet 

– så fjernes trykket fra lynkoblingen foran. 

Programmér transmissionen 

til kørsel med frontlæsser 

Ikke ret mange HiTech kunder har fuldt kendskab 

til alle fordelene ved at programmere 

transmissionen. Brugere, der kører meget 

med frontlæsser, vil kunne have glæde af at 

programmere vendegearsfunktionen med de 

rigtige gear ved hjælp af transmissionsprogrammet. 

Frontlæsserarbejde kræver sædvanligvis, 

at traktoren skal køres meget forsigtigt fremad. 

Her er anbefalingen at programmere 

transmissionen til powershift 1. Når først 

frontlæsseren har sikkert fat i ballen, sandet, 

sneen, foderet eller hvad, det nu er, kan man 

normalt sagtens bakke hurtigere med traktoren. 

Det kan man opnå ved at programmere 

vendegearet til at benytte powershift 3. 

Lav om på diverse indstillinger 

ved hjælp af det digitale HiTech 

display i hjørnestolpen 

Det digitale display i kabinens hjørnestolpe 

på traktorer med HiTech transmission kan 

anvendes til mere end blot powershift eller 

skiftehastigheder. 

Træd koblingen ned, tryk indstillingsknappen 

bag vendegearshåndtaget ned og 

slå tændingen til. Tryk herefter på powershift 

knapperne, indtil der står FIII og bekræft 

indstillingen ved at trykke på programmerings-knappen. 

Vælg så eksempelvis skærmbillede 

nummer 10. Her kan du vælge, hvor 

længe 4-hjulstrækket skal være slået til, når 

der star tes. Fabriksindstillingen her er fi re sekunder, 

men der kan vælges fra 0 til 20 sekunder 

i 0,5 sekunders intervaller. Den valgte 

indstilling bekræftes ved at trykke på programmerings-knappen. 

For at komme ud af 

F III indstillingsfunktionen slås tændingen 

fra igen. 

FIII kan også bruges til andre indstillinger, 

for eksempel hvor hurtigt PTO’en startes, 

samt til ændring af dækparameter, idet 

forskellige dækstørrelser påvirker speedometerets 

nøjagtighed. 

Brug U-piloten 

– foragerautomatik 

Man kan øge produktiviteten 

betragteligt ved at udnytte 

hele sin Valtra traktors potentiale. 

Ved for eksempel at 

programmere transmissionen 

sættes traktoren i stand til 

at løse den aktuelle opgave 

perfekt. 

Nutidens traktorer er så teknisk komplicerede, at brugeren – selv efter intens 

uddannelse og træning – kun har rigtigt kendskab til en del af traktorens udstyr 

og fi nesser. Derfor inviterede vi nogle Valtra traktorførere for at give dem nogle 

tips om, hvordan de kan få mere ud af deres traktorer. Undertiden kan der være 

meget at hente ved selv de mindste ændringer i måden, man bruger og vedlige- 

holder sin traktor på. 

Med Valtra’s U-pilot foragerprogram kan 

man indprogrammere og gemme ofte gentagne 

manøvrer. Hver manøvre, der er lagt 

ind i programmet, kan bestå af op til 30 enkelthandlinger 

f.eks. powershift, lift, hydraulik 

og cruice control. 

Udover vendinger i foragre og andre manøvrer 

kan U-pilot systemet også bruges til 

at foretage en hvilken som helst anden 

enkeltoperation. Det betyder for eksempel, 

at start/stop kontakten i førerens armlæn 

kan anvendes til at betjene PTO’en. 

21

For mere end tusinde år siden var der en gen- 

stridig ung høvdingesøn på Island, som efter at 

have været dømt fredløs på tinget, rejste over 

havet mod vest. Hans mål var et land som en 

anden søfarer havde set for nogle årtier siden. 

Den unge mand var Erik Thorvaldsson, 

mere kendt som Erik den Røde – og han fandt 

et land i vest; som han senere besluttede sig 

for at kalde Grønland. Dette var starten på det 

grønlandske landbrug – og på hvorfor der i dag 

kører Valtra-traktorer rundt på jordens største 

ø. Det blev et omfattende samfund, med mere 

end 300 gårde, 15 kirker og 2 klostre, som efter- 

hånden udviklede sig i middelalderen. 

Men dette samfund nåede ikke at få nogle 

gode Valtra-maskiner; og det er sikkert blandt 

årsagerne til at de forsvandt ca. omkring år 

1 500… 

VALTRA og 

DET GRØNLANDSKE 

LANDBRUG 

Endnu en Valtra traktor er leveret i Grønland. Inge og Marius Nielsen i Qorlortorsuaq/Ammassivik står her foran deres ny Valtra N101. 

Det nyere grønlandske landbrug opstod 

da en nordnorsk bonde, Anders Olsen, slog 

sig ned med sin grønlandske kone Tupârna 

som kvægholdere på ruinerne af nordboernes 

bispegård ved Igaliku. Dette pars efterkommere 

sammensmeltede den nordiske og grønland- 

ske kultur i den sydgrønlandske blandingskul- 

tur med både kvæghold og fangst; og de fl este 

22 

grønlandske landmænd anno 2006 stammer 

fra dette unikke par. 

Den første indførsel af får skete ved den 

navn kundige grønlandske præst Jens 

Chemnitz, som havde en tysk far og grøn- 

landsk mor. Han indførte får fra Færøerne i 

1906, og forsøget faldt så heldigt ud at den 

danske koloniadministration grundlagde en 

land brugsstation ved Qaqortoq/Julianehåb i 

1915. Til stationen blev indført islandske får; 

og den nuværende grønlandske fårebestand 

er således en blandingsrace fra disse to indførs- 

ler; dog nok domineret af den islandske race. 

Den første heltidsfåreholder blev den 

grønlandske tømrer, Otto Frederiksen, som 

i 1924 slog sig ned som fuldtids landmand ved 

nordboernes Brattalid; det nuværende Qassiar- 

suk. Frederiksen-familien er stadig i dag en 

meget vigtig og driftig storfamilie indenfor det 

grønlandske landbrug; hvortil hører Valtra’s 

repræsentant i det grønlandske bondeland; 

landmand og mekaniker Ottooraq Frederiksen. 

Der er i dag 51 heltidsgårde i Grønland, 

med samlet ca. 22 000 får på vinterfodring. 

Der er videre nogle tusinde tamrener, ca. 200 

islandske heste samt ca. 20 stk hornkvæg. 

Der er videre opdyrket 930 hektarer græsmarker 

til produktion af vinterfoder. Ydermere er der en 

lille, men stigende, produktion af kartofl er. Fjeld- 

græsningsarealerne er meget omfattende, og 

skal tælles i hundredetusinder af hektarer. Der 

foregår en fortsat opdyrkningskampagne, for at 

få større høsletsarealer samt et mindre behov 

for importeret foder – og til dette opdyrkningsar- 

bejde anvendes ofte Valtra-maskiner. 

Grønland har en for beskeden selvforsyning 

af landbrugsprodukter, og der er et politisk ønske 

om en udvidelse af produktionen af såvel lamme- 

kød som andre landbrugsprodukter samt af det 

dyrkede areal. Der er således initiativer i gang 

m.h.t. kartoffelproduktion, grønsager, mælke- 

produktion samt kødkvæg. 

Den første Valmet traktor kom til landbru- 

get i Sydgrønland i 1995; hvor fåreholder Lars 

Nielsen købte en Valmet 465. Siden er det gået 

slag i slag, og der er til dato leveret op mod 25 

stk Valmet og Valtra traktorer til det grønlandske 

landbrug. 

Der vil sikkert fortsat i fremtiden være behov 

for Valtra traktorer på verdens største ø… 

■ Kenneth Høegh

A 

D 

G 

B 

F 

Old-timer 

Valmet 1203 med kompressor 

Der blev produceret adskillige hundrede Valmet 1203 traktorer mellem 1980 og 1982. 

Valmet var pioner indenfor forkomprimerede 

motorer, specielt 3- og 4-cylindrede. Trykbølge- 

kompressoren blev oprindeligt udviklet af det 

schweiziske selskab Brown Boveri & Cie (BBC) i 

slutningen af 1970’erne. Kompressoren adskilte 

sig fra egentlige turboladere, som for 25 år siden 

fyldte meget og fungerede langsomt. Turbo- 

Sådan virker trykbølge-kompressoren: Energioverførslen 

sker i rotoren (B), der roterer fi re 

gange så hurtigt som krumtapakslen (C). Luften, 

der kommer til via fi ltret, kommer ind i rotoren 

gennem røret (F). Når rotoren drejer rundt, bevæger 

udstødningsgassen sig via røret (D) ind 

i den anden ende af rotoren (B) og komprimerer 

den friske luft med en trykimpuls. Når rotoren 

drejer rundt, åbnes der ind til indsugningsmanifolden 

(E), hvorefter den komprimerede luft forbruges 

i forbrændingen. Samtidig ledes udstødningsgasserne 

i en anden retning og returnerer 

til udstødningsrøret (G). 

E 

C 

moto rerne havde også for lidt moment ved lave 

omdrejningstal, da turboladerne var konstrueret 

til at sikre ekstra effekt ved det omdrejningstal, 

hvor motoren ydede det maksimale. 

Comprex kompressoren, som BBC havde 

udviklet, var en enestående nyskabelse. Udstød- 

ningsgassen blev brugt direkte til at komprimere 

indsugningsluften, hvilket resulterede i en øje- 

blik kelig forøgelse af kompressortrykket, som 

direkte fulgte stigningen i trykket på udstød- 

nings gassen. Fordelen ved Comprex kompresso- 

ren var, at den også gav en forøgelse af trykket, 

når motoren gik langsomt, så drejnings momen- 

tet steg betydeligt. 

Comprex kompressoren blev testet på Val- 

met 411C motoren – med godt resultat. Derfor 

besluttede man på motorfabrikken i Linnavuori 

i Finland at starte produktionen af 411CX moto- 

ren. Herefter besluttedes det på traktorfabrikken 

i Suolahti at anvende denne motor til sin nye 

4-cylindrede model 1203/1203-4, som erstatte- 

de modellerne 1102 og 1103 i 1980. 

Den nye motor præsterede en virkelig høj 

ydelse, som sagtens kunne måle sig med den 

kraftige common rail motor, som er drivkraft i 

den moderne model N141. Slagvolumenet var 

4,4 liter, effekten 110 hk DIN og drejningsmomen- 

tet 424 Nm ved 1 350 omdrejninger pr. minut. 

Drejningsmomentreserven var ikke mindre end 

27 procent – mere end nogen anden europæ- 

isk traktormotor kunne hamle op med på det 

tidspunkt. Det medførte, at Valmet faktisk alle- 

rede dengang toppede markedssegmentet for 

4-cylindrede højeffekts motorer. 

Valmet’s introduktion af trykbølge-kompresso- 

ren var en international nyhed. Faktisk havde 

Valmet skrevet historie ved, som den første traktor- 

producent i verden, at gå i gang med en seriepro- 

duktion af en motor, der var udstyret med Com- 

prex kompressoren. Med den nye 411CX motor 

opstod konceptet ”constant power engines”, altså 

motorer, som præsterede samme effekt over et 

bredt omdrejningsområde. 

Valmet 1203 med kompressor kan kendes fra 

andre Valmet traktorer fra denne periode på grund 

af den forlængede næse, som gemte en ekstra 

brændstoftank forrest. Traktoren var udstyret med 

en 16+4R synchromesh transmission med HiTrac 

funktion. Den 4-hjulstrukne model vejede 4 500 kg 

og opnåede en helt usædvanlig popularitet blandt 

maskinstationer og entreprenører. 

Alt i alt var erfaringerne med trykbølge-kom- 

pressorerne positive, selv om de skabte en høj, 

hvinende støj. Det blev overvejet at udstyre Volvo 

BM Valmet 805, som blev udviklet på samme 

tidspunkt, med Comprex kompressoren. Man anså 

den imidlertid for at være for dyr, så planerne blev 

lagt på hylden. BBC, senere Asea-Brown Boveri 

(ABB) solgte sin opfi ndelse til Mazda, som produ- 

cerede en mindre antal dieselbiler med trykbølge- 

kompressorer. 

I dag er turboladerne så avancerede, at der 

ikke er noget marked for Comprex kompressoren 

– bortset fra, at den måske kunne anvendes som 

en enkel løsning til recirkulering af udstødnings- 

gasser til at sikre en bedre emissionskontrol. 

■ Hannu Niskanen 

23

LMB Danmark A/S 

Midtager 2, 2605 Brøndby 

Tlf. 4343 0100 Fax 4343 9110 

www.valtra.dk 

Ny 

Valtra Collection 

2007–2008 

Oplev til dig og din familie Valtra’s 

fl otte collection. 

I denne collection fi ndes kvalitets 

produkter for sommer, vinter, arbejde 

og fritid, alt fra tøj til tilbehør og 

gaveartikler. 

Se udvalget hos din lokale 

Valtra forhandler. 

Kan fås fra november 2006

Valtra Team 2/2006

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?