NORNA-RAPPORTER 88 Binamn. Uppkomst, bildning, terminologi ...

Johannes, dictus Kalf, hujus loci decanus 121
er bevaret i formen N. dictus Nunna. Hvorfor subdiakonen Nicolaus af sine kollegaer
ved Lunds domkapitel er blevet kaldt »nonne« kan der sikkert gives
mange vittige bud på, men et mere seriøst af slagsen kunne være, at han som
repræsentant for domkapitlet har haft særlige embedsrelationer til eksempelvis
benediktinernonnerne i Lund Skt. Petri kloster? Et tilsvarende alternativt betydningsindhold
må givetvis ligge bag roskildekannikken Petrus Regis’ tilnavn
‘kongens’; måske han efter sine omgivelsers mening har ført sig vel meget
frem, eller han alternativt har fungeret som kapellan for kongen under dennes
besøg i Roskilde? På samme måde synes en selvbevidst opførsel eller særlige
embedsrelationer ud af huset at ligge bag tilnavnet på prædikebroderen fr. Nicolaus
Episcopus ‘biskop’, der overførtes til konventet i Lund i 1254, men inden
da ikke umiddelbart kan passes ind i nogle af regionens kendte bisperækker.
Set udefra vækker tilnavnet for den svenske prædikebroder fr. Petrus Abbas
‘abbed’ måske ikke videre undren, men i Dominikanerordenen havde man
ikke abbeder (kun priorer) og en sådan ligegyldighed med begrebsforskellen er
mig nærmest utænkelig, så der må vitterligt være tale om et reelt tilnavn; formentlig
fordi han inden sin indtræden har været abbed for et kloster af en anden
orden (f.eks. benediktinere eller cisterciensere) eller alternativt fordi hans dominikanske
medbrødre til tider har følt, at han opførte sig som om man havde
abbeder i deres orden.
Mange tilnavne med personligt karakteriserende præg er ganske svære at
tolke for eftertiden, selvom selve ordet i tilnavnet umiddelbart er klart nok. Har
roskildedekanen Olavus Pant ‘pant’ f.eks. fået sit tilnavn gennem en givtig nebengeschäft
som pantelåner eller har han selv haft pantsat en del af sine aktiver?
Har roskildekannikken Nicolaus Gotmari Plade ‘brystharnisk’ haft en
særlig stærk brystkasse? Har roskildekannikken Ascerus Simplex ‘simpel, enkelt,
uden noget’ været åndeligt eller materielt mindrebemidlet? Har den dominikanske
prior i Sigtuna fr. Johannes Aquila ‘ørn’ af væsen eller ydre på nogen
måde mindet om den stolte rovfugl? Var hans medbroder fr. Nicolaus Bulki
‘skibslast’ i Bergen særlig hyppigt på farten som dominikansk skibspræst for
eksempelvis Hansaen og fiskerne langs Norskekysten (en maritim-pastoral tjeneste,
som vi ved ordenen har varetaget), eller kunne hans krop laste opsigtsvækkende
store mængder ved spisebordet? En sund appetit kan måske også
ligge bag det animalske tilnavn for prædikebroderen fr. Nicolaus Equus ‘hest’,
der sammen med førnævnte Petrus Abbas og den øvrige dominikanske ordensledelse
i Danmark blev paveligt ekskommunikeret i 1267, men han kan også
tænkes at have markeret sig med hestens styrke og udholdenhed – eller måske
blot udseendemæssigt med store tænder eller et langstrakt »hesteansigt«.
Endnu en dominikansk hest har vi i fr. Mathias Kornhest, der var tilknyttet konventet
i Strängnäs omkring år 1300. Samme tolkningsforslag kan fremsættes
for ham som for ovennævnte Nicolaus Equus, men eftersom broder Mathias
dertil vides at have stået for konventets terminering i Stockholm, kan tilnavnet
her måske også forstås således, at han var særlig god til at trække korn og andre
materielle fornødenheder hjem til klosteret? På hvilken måde havde de danske