NORNA-RAPPORTER 88 Binamn. Uppkomst, bildning, terminologi ...

Johannes, dictus Kalf, hujus loci decanus 115
viduelt tilnavn; lægges denne usikre gruppe til slægtsnavnene, kommer de op
på at dække 42 % af materialet.
Af bedre kendte adelsslægter er Bille, Brostrup, Due, Friis, Grubbe, Gyldenstjerne,
Hak, Juul, Kalf, Laxmand og Urne repræsenteret i højgejstligheden.
Af formodet lavadelige og borgerlige slægter optræder bl.a. Bing, Blankensten,
Byngher, Dingstede, Dringenberg, Franz, van Hawen, Kobelin,
Krafse, Most, Myndell, Pig, Saxtorp, Skalder, Steg og Valkendorf, samt den nederlandske
Kuper de Calcar. Flere af disse sidstnævnte »slægter« kendes reelt
kun gennem den pågældende gejstlige og et nært familiemedlem. Således vides
lundekannikken Johannes Johannis Franz at have været søn af en møntmester
Johannes Franz i Roskilde; brødrene Jonas og Sveno Saxtorp, begge kannikker
i Lund, var sønner af en Hinze Saxtorp; og roskildekannikken Petrus Steg var
søn af Kirstine Steg og Åge Steg.
Dertil haves som sagt en ganske stor gruppe af potentielle slægtsnavne, der
imidlertid kun kendes i dette enlige tilfælde eller ikke med nogen rimelighed
kan sættes i forbindelse med andre kendte personer bærende på tilsvarende tilnavne.
Typisk har sådanne tvivlsomme slægtsnavne en karakter, hvor de lige
så vel kunne udgøre et personligt karakteriserende tilnavn. Lundekannikken
Ulf Bjørn kan således lige godt tilhøre en Bjørn-familie som selv have pådraget
sig tilnavnet, f.eks. pga. sin størrelse eller styrke; kannikken Tucho Då kan
have tilhørt en Då-familie eller selv have bevæget sig med dådyrets elegance;
og prædikebroderen Henricus Taath fra Skänninge kan have tilhørt adelsslægten
Thott eller haft en strittende hårpragt under tonsuren. Til gruppen af
mulige, men usikre slægtsnavne kan yderligere oplistes Bagge ‘nordmand’,
Bloch ‘firskåret person’, Blome ‘blomst’, Brakke ‘den skadede’, Egherne
‘egern’, Fris ‘friser’, Hass ‘af Hessen’ el. ‘den hæse’, Herba ‘urt’, Hvid herunder
Albus, ‘den hvide’ eller ‘den lyse’, Jærmer ‘genganger’, Kempe ‘kæmpe’
el. ‘af Kempen’, Krog ‘den krogede’, Pant ‘pant’, Porse ‘planten porse’,
Rytting ‘kniv’, Stenbo ‘bolig af sten’ og Trulle ‘trold’, samt de svært tolkelige
Bolmad, Cabbi, Eldia, Rivelinch og Swir. Selv for den berømte roskildekannik
og middelaldermediciner Henricus Harpestreng har vi intet kendskab til hans
familiebaggrund og kan således ikke afgøre, om det særprægede tilnavn alene
brugtes om ham eller om hele hans familie.
Hvor vidt to af 1300-tallets kannikker i henholdsvis Roskilde og Lund, Nicolaus
og Petrus Due, har tilhørt en af de bekendte adelsslægter Due, er ganske
uvist, idet den freds- og helligåndssymboliserende fugl også må regnes for et
særdeles passende tilnavn til mange gejstlige. Derimod synes der med sikkerhed
at være tale om et slægts- eller familienavn for den lundekannik Petrus
Due, der døde i 1416, idet hans kødelige broder, væbner Johannes Due, også
bar tilnavnet. Omvendt må det tale imod en slægtsnavnetolkning for kannikkerne
Johannes Benedictini Kanne og Nicolaus Gotmari Plade, når vi til hver
af disse kender to brødre, der ikke synes at have båret de pågældende tilnavne.
Roskildekannikkerne Johannes Fot og hans søn Johannes Fot Junior har jo i
hvert fald for sønnens vedkommende båret tilnavnet som en slags familienavn,