Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

4.3 Konsekvenser af at være født af en stofmisbrugende mor
På baggrund af kliniske erfaringer beskrives det, at betingelserne for at opnå en god
kontakt mellem narkomane mødre og deres nyfødte børn er særdeles ugunstige. Børnene
er ofte meget dårlige ved fødsel, hvilket trods forberedelse kommer som et chok
for mange af mødrene. Barnet er irritabelt og skrigende og moderen kan ikke trøste
det. Barnet kan ofte pga. af abstinensbehandling ikke indgå i et normalt samspil med
moderen og reagerer unormalt på sansestimulation. Moderen reagerer ofte med nederlagsfølelse
og skyldfølelse. Hvis moderen samtidig selv har det dårligt pga. nedtrapning
eller fortsat stofpåvirkning, er hendes ressourcer til kontakt med barnet yderst
begrænset. Risikoen for en følelsesmæssig afvisning af barnet er derfor stor. Dertil
kommer, at børn, som er født for tidligt, som har lav fødselsvægt og som har været
syge i perioden som nyfødte, er ekstra sårbare overfor dårlige opvækstforhold (Olofsson,
M., red. Joav Merrick, l., 1985).
Der er foretaget en efterundersøgelse af børn født af stofmisbrugende mødre (Olofsson,
M.,1983) 81% af den oprindelige børnegruppe kunne efterundersøges svarende
til 72 børn, der i gennemsnit var 3,5 år gamle. Der blev foretaget en fysisk undersøgelse
og en psykisk test (Denver) og foretaget interview af mødre, læge, daginstitution,
sundhedsplejersker m.v. om barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling.
Kun 25% af børnene blev fundet normale. 56% havde adfærdsforstyrrelser, hvor de
mest fremtrædende træk var manglende koncentration, hyperaktivitet, aggressivitet og
ukritisk kontaktsøgen. 10% var svært psykisk retarderede, bl.a. pga. deprivationssyndrom
(defineret af Rutter), 11% var lettere psykomotorisk retarderede hovedsagelig
pga. deprivationssyndrom. Børnene med deprivationssyndrom fik en intensiv stimulation
og træning, hvilket betød, at de kom sig.
Børnene havde gennemsnitlig skiftet miljø 6 gange og havde skiftet tilknytningsperson
gennemsnitligt 5 gange. 54% af børnene var anbragte uden for hjemmet og 43% af
børnene var blevet tvangsfjernet i en alder af ca. 2 år.
Undersøgelsen fandt ingen entydig sammenhæng mellem opvækstmiljø og børnenes
tilstand. Der blev som ekstreme fund set velfungerende børn opvokset i belastede
misbrugsmiljøer og depriverede og stærkt afvigende børn, der fra den tidligste spædbarnsalder
var vokset op under noget, man troede var gode institutions- og plejefamilieforhold.
Der er foretaget en retrospektiv undersøgelse (Mark, I.,1983) af 87 danske børn født
af 62 stofmisbrugende mødre. Undersøgelsen er dels baseret på journaler fra social
medicinsk klinik og kommune hospitalet i Århus og dels på materiale fra Sundhedsplejersker.
Børnene var mellem 0 og 10 år. Undersøgelsen viser, at der var 4 perinatale
dødsfald og 3 senere dødsfald pga. misbrug eller omsorgssvigt. Kun 43% boede
sammen med deres mor. Resten var i pleje hos familie, eller familiepleje eller børnehjem.
Kun to blev bortadopteret.
I 1975-1983 blev der foretaget en undersøgelse af 50 børn indlagt på en børneafdeling
i København med mindst en stofmisbrugende forælder (Merrick et al,1985) Her finder
8