Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

De to grupper adskilte sig signifikant i en tilnærmet MANOVA . 18 variable var ekskluderet
fra denne analyse pga. manglende data, manglende variation eller høj COlinearitet.
I det psykologiske interview var der meget få og små forskelle: højrisikogruppen var
marginalt mere impulsive og mindre anti-agressive, mindre generte havde oftere taget
amfetamin 11% vs. 3% og rapporterede i flere tilfælde, at deres far var blevet behandlet
for psykiske problemer 39% (der ikke omfatter dem, der ingen far har) vs.
18%.
Der var på dette tidspunkt ikke forskel på omfanget af de unges alkoholforbrug i risiko
og kontrolgruppen, og niveauet svarede til det generelle i befolkningen.
Der er foretaget en 30 års opfølgning på undersøgelsen af denne højrisikogruppe af
unge mænd med registrerede alkoholiske fædre sammenlignet med en matchende
kontrolgruppe med ikke-alkoholiske fædre (Goodwin et al., 1994). 241 af de oprindelige
330 (71%) deltog, 162 i højrisikogruppen og 79 i lavrisikogruppen.
Her finder man, at sønner af alkoholikere oftere selv bliver afhængige misbrugere end
sønner af ikke alkoholikere målt både i forhold til en DSM-III-R diagnose og i forhold til
MAST testen.
I undersøgelsen skelnes der mellem alkoholafhængighed og alkoholmisbrug. Der
skelnes også mellem rusmiddelmisbrug og afhængighed vs. alkoholmisbrug og afhængighed.
Højrisikogruppen havde signifikant flere rusmiddelmisbrugsforstyrrelser
diagnosticeret efter DSM-III-R, nemlig 48% vs. 32%. Der er her tale om problemer relateret
til såvel alkohol som narkotika. Forskellen skyldes først og fremmest en højere
andel af rusmiddel afhængighed hos højrisikogruppen, hvilket betyder, at det er afhængighedskomponenten
og ikke misbrugskomponenten, som oftest genfindes hos
sønner af alkoholikere. Når man alene ser på alkoholafhængighed og misbrug, forekom
det også signifikant oftere (41% vs. 28%) Der var i øvrigt ikke nogen forskelle
imellem grupperne vedrørende diagnoser for: anti-social personlighed, angst, depression
og skizofreni.
Blandt de diagnosticerede alkoholafhængige i højrisikogruppen fik 43% også diagnosen:
antisocial afhængig personlighedsforstyrrelse (APS). På samme måde fik 67% af
de alkoholafhængige i lavrisikogruppen denne diagnose. Personer med diagnosen alkoholmisbrug
(ikke afhængighed) i både højrisikogruppen og lavrisikogruppen havde
meget lave andele med denne diagnose (6% og 8%). Denne øgede andel af APS
blandt alkoholafhængige i både højrisikogruppen og lavrisikogruppen peger på, at
sammenhængen mellem alkoholisme og APS er baseret på miljømæssige faktorer og
ikke genetiske faktorer.
Det forhold, at der ikke var tydelige forskelle mellem højrisikogruppen og lavrisikogruppen
i forhold til diagnosen alkoholmisbrug, men kun i forhold til alkoholafhængighed
kunne støtte den teori, at der er to former for alkoholisme, hvor kun den ene har
en arvelig komponent, nemlig den mest alvorlige form, der resulterer i afhængighed.
7