Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

4. Børn af misbrugere
4.1 Arv og miljø i forhold til misbrug
Der er gennemgået en række tvillinge- studier og adoptionsstudier med henblik på at
indkredse forholdet mellem de arvelige og miljømæssige faktorer, der er årsager til alkoholmisbrug
(Knop, 1991). En af undersøgelserne er foretaget i Danmark (Goodwin
D.W. et al., 1973).
I dette studie har man undersøgt to grupper af adoptivbørn, hvor den ene gruppe havde
en biologisk far, der var diagnosticeret alkoholiker, og hvor den anden matchede
kontrolgruppe ikke havde alkoholisme i familien. Frekvensen af alkoholisme hos sådanne
to grupper af adoptivbørn var således, at indeksgruppen omfattede næsten 4
gange så mange alkoholikere som kontrolgruppen. Dette resultat svarede til de øvrige
internationale studier således, at det generelt blev konkluderet, at sønner af alkoholiske
fædre har 3 - 4 gange forøget risiko for at udvikle alkoholisme i voksenalder, og
denne risiko synes, at være delvist uafhængig af miljøets indflydelse (Knop, 1991).
Spørgsmålet i forhold til den genetiske arv er, om det er alkoholisme i sig selv, der
nedarves, eller om det er bestemte personlighedskarakteristika, som i kombination
med bestemte belastende livsomstændigheder medfører en udvikling af alkoholisme.
4.2 Sønner af alkoholiske fædre
I et prospektivt longitudinelt studie (Schulsinger et al.,1986) med baggrund i en dansk
fødselskohorte fra Rigshospitalet har man fulgt 134 sønner af alkoholiske fædre og 70
matchede kontroller uden registeret forældre alkoholisme. Der er ikke tale om en repræsentativ
population, da Rigshospitalet fortrinsvis modtog enlige, socialt belastede
eller mødre, hvis graviditet betragtedes som vanskelig. Undersøgelsesmetoderne var
meget tværfaglige omfattende både en fysisk og psykologisk dimension. Her redegøres
for resultaterne fra beskrivelserne af den sociale historie og de psykologiske interview.
I den første opfølgning da de unge mænd var 19 - 20 år gamle registrerede man i
gruppen med de alkoholiske fædre flere flytninger og bopæle (5.0 -+ 4.0) mod (3.6 +-
2.4) i kontrolgruppen (p= .02). Man registrerede også færre, der havde levet sammen
med begge forældre, hvilket betyder, at der var flere, der havde oplevet skilsmisser og
nye giftermål. I risikogruppen var der desuden flere kritiske økonomiske perioder (26%
vs. 13%, P=0.3) flere ægteskabelige kriser blandt forældrene (56% vs. 37%, P=0.01)
og flere alkoholproblemer (53% vs. 26%). Når kun ca. halvdelen i risikogruppen rapporterer
om alkoholproblemer hænger det sammen med, at mange ikke kunne huske
deres biologiske far, som de ikke længere levede sammen med. Når så mange i kontrolgruppen
rapporterer alkoholproblemer hænger det sammen med, at der eksisterer
mange ikke registrerede alkoholproblemer. Børnene havde bl.a. som konsekvens af
de mange flytninger gået i flere forskellige skoler, gå to gange i samme klasse (20%
vs. 6%), og der var i risikogruppen også flere henvisninger til skolepsykolog i mange
tilfælde pga. læsevanskeligheder (51% vs. 34%).
6