13.12.2022 Views

Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

2. Misbrug og social arv

Hvornår er der tale om et misbrug? Hvornår har forældres forbrug en karakter, så det

får skadelige konsekvenser for deres børn? WHO definerer misbrug som det forbrug,

der får negative fysiske, psykiske eller sociale konsekvenser. Det er en meget elastisk

definition. Der er naturligvis en sammenhæng mellem forbrugets omfang og misbrug.

Men om et højt alkoholforbrug vil fungere som et misbrug, om det vil få negative fysiske,

psykiske eller sociale konsekvenser afhænger i høj grad af de fysiske, psykiske

og sociale ressourcer, som den enkelte har, og som den enkelte kan trække på i sit

sociale miljø. Når forbruget når et vist niveau og foregår over tilstrækkelig lang tid, vil

det uanset de individuelle og sociale baggrunds ressourcer få omfattende konsekvenser.

Ofte vil der være tale om skilsmisse og social deroute. Men der er tale om en glidende

overgang fra et forbrug over et storforbrug og til et egentligt misbrug.

Da alle former for narkotika er forbudt i Danmark, kan enhver form for brug af narkotika

udfra en legal definition betegnes som misbrug. Konsekvensen af at narkotika er

forbudt vil under alle omstændigheder være, at de, der bruger narkotika, placerer sig i

en situation, hvor de er på kant med loven og i den forstand vil ethvert forbrug have

negative sociale konsekvenser. Men de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser vil

varierer både i forhold til forbrugets omfang, men også i forhold til hvilke narkotiske

stoffer, der forbruges, både fordi stoffernes effekter er forskellige, men også fordi de

anvendes i forskellige sociale miljøer og dermed er forbundet med forskellige sociale

risici.

Misbrug kan således have mange grader og former og konsekvenserne for børnene af

forældres misbrug vil være afhængig af: om der er tale om et alkoholmisbrug eller et

narkotikamisbrug, hvilket omfang misbruget har, om misbruget omfatter den ene eller

begge forældre, hvor lang tid i barnets barndom misbruget har stået på, og hvordan

misbrugsmønstret er: periodisk eller permanent.

Konsekvenserne for barnet afhænger desuden af, hvilke sociale og psykiske belastninger,

der findes i familien og miljøet ved siden af misbruget. Den negative sociale arv

kan være knyttet alene til forældrenes misbrug, da misbrug er en negativ familiær faktor

med stor indflydelse på børnene uanset social klasse.

Men den negative sociale arv kan også være knyttet til misbrug kombineret med en

række negative psykiske og sociale forhold i familien, som kan være uafhængig af familiens

sociale status: vold i familien, mange flytninger og dermed ustabile sociale netværk

og skoleforhold, skilsmisser, psykiske lidelser m.v.

Endelig kan den sociale arv være en kombination af misbrug, familiære psyko-sociale

belastninger som vold, psykiske lidelser, skilsmisser m.v. samt en række andre sociale

belastninger, som følge af dårlig uddannelse, arbejdsløshed, trange økonomiske kår,

og et subkulturelt miljø som ikke giver støtte til udvikling men færre valgmuligheder og

dårligere udviklingsbetingelser.

3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!