Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

1. Social arv
Den sociale arv er et begreb, der står i modsætning til den biologiske arv d.v.s. det er
de forhold, som ikke er udtryk for en biologisk arv, men som danner barnet som person,
og som man medfører fra sin forældre, familie og miljø.
Begrebet social arv er ikke relateret til en bestemt social gruppe. Det drejer sig bredere
om, hvordan forældre fra en hvilken som helst socialgruppe viderefører sine værdier
og holdninger, sine forventninger til livet, sin fornemmelse af betydning/ikke betydning,
kontrol/mang-lende kontrol over egen livssituation, problemløsningsstrategier og lignende
til deres børn.
Den sociale arvs væsentligste element i forhold til at sikre børnene en livsduelighed
omfatter først og fremmest forældrenes evne til at varetage omsorgen for deres børn,
hvilket er tæt knyttet til forældrenes egen barndom. Hvis man som barn ikke har modtaget
omsorg, har man ikke fået følelsesmæssige ressourcer til at tilsidesætte egne
behov, og man har heller ikke fået modeller for, på hvilken måde man kan varetage
børns behov. Med udgangspunkt i udviklingspsykologien (Eriksson, 1983) vil omsorg
grundlæggende indebære evnen til at hjælpe børnene til at mestre de udviklingsopgaver,
som er knyttet til de enkelte alderstrin. I spæd og småbørnsalderen er det så fundamentale
opgaver som udvikling af basal tillid til andre mennesker gennem oplevelsen
af tillid til forældrene og udvikling af selvstændighed.
Disse færdigheder, som kan kaldes forældreevne, behøver ikke at hænge sammen
med social status. Men da en reduceret forældreevne ofte har sin baggrund i, at forældrene
ikke selv har fået den fornødne støtte til at mestre fundamentale udviklingsopgaver,
vil en reduceret forældreevne ofte hænge sammen med manglende sociale
kompetencer i andre sammenhænge og dermed også en øget risiko for dårlige præstationer
i skolen, lav eller ingen uddannelse og lav social status.
Belastede sociale vilkår i miljøet: arbejdsløshed, udstødning fra det almindelige samfundsliv,
afhængighed, stigmatisering og et gettolignende liv blandt andre udstødte
m.v. vil være belastninger, der yderligere tærer på de menneskelige ressourcer og
forældrenes overskud til at varetage børnenes behov.
Den sociale arv er er således knyttet til både de samfundsmæssige betingelser, og til
den måde disse betingelser forvaltes på af forældrene og formidles til børnene.
Begrebet social arv anvendes væsentligst om den sociale arv, som belastede grupper
videregiver til deres børn, og som begrænser børnenes udviklingsmuligheder.
Når det er interessant at belyse problemet om den sociale arvs betydning i forhold til
misbrug, så er det med henblik på at kunne bryde den negative sociale arv.
2