Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

Undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 1992), (Bygholm Christensen, 1994) viser, at vanskelighederne
for børn i familier med misbrug typisk hænger sammen med følgende
forhold: misbrugeren i centrum som det organiserende princip i familien, børnene må
påtage sig voksenroller i forhold til forældrene, et højt konfliktniveau i familien, uforudsigelighed,
benægtelse og hemmeligholdelse af misbruget, isolation i forhold til andre
familier og kammerater. Børnene lider i forskelligt omfang af problemer som: søvnforstyrrelser,
mareridt, depressionslignende tilstande og angst. Vanskelighedernes karakter
er forskellige afhængig af familietype (Christensen, 1994). De fleste vanskeligheder
ser ud til at findes i den kaotiske familie, hvor begge forældre og mange i familien
i øvrigt har et misbrug, og hvor familien lever af bistandshjælp. Men selv misbrugsfamilier
med veluddannede forældre i arbejde giver mange belastninger for børnene.
Hvor meget børnene lider under forældrenes misbrug afhænger af, i hvor høj grad
misbruget får en central og dominerende placering i familien.
9. Forskningsbehov
Der er behov for, at man i behandlingssystemet systematisk registrerer, om klienterne
har børn, hvilken social baggrund familien har, herunder om der var alkoholproblemer
hos klientens forældre.
Der er behov for prospektive undersøgelser af børn af misbrugere sammenlignet med
socialt matchede grupper uden misbrug med henblik på at indkredse, hvordan forældres
misbrug påvirker børns udvikling, og hvilke betydning misbrugstype, familietype
og familiedynamik har i forhold til om børnene klarer sig eller om de får psykiske vanskeligheder
eller misbrug.
Men der er også behov for at belyse, i hvor høj grad børn af misbrugere lever med en
ophobning af belastninger ud over misbruget: lav social status, arbejdsløshed, vold,
skilsmisser, skoleskift m.v. og hvilke konsekvenser en sådan ophobning af belastninger
har i forhold til børnenes fysiske, psykiske og sociale funktion og udvikling. Hensigten
er at indkredse en særlig risikogruppe og få nogle holdepunkter for, på hvilken
måde disse børn kan støttes.
De børn, der lider størst overlast, ser ud til at være drenge og børn af mødre, der har
et misbrug (Werner,1986). Det ville være vigtigt at få belyst forskellen på at have en
mor og en far, der er misbruger, og forskellen på at være dreng og pige i en misbrugsfamilie.
De langsigtede konsekvenser af forældres misbrug kan belyses retrospektivt på baggrund
af interview med voksne børn af misbrugere. Der arbejdes aktuelt på et forskningsprojekt
: Voksne børn af alkoholmisbrugere – fokus på mestring og modstandsdygtighed.
På baggrund af den eksisterende viden kan der tages initiativer i forhold til at støtte
børn af misbrugere. Der er behov for, at disse initiativer evalueres med henblik på
metode udvikling. Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen samarbejder aktuelt omkring
etablering af modelprojekter, der sigter på at etablere støtten til børn i misbrugsfamilier
27