Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

havde kun et barn en alkoholisk mor. Denne meget større risiko forbundet med at være
barn af en alkoholisk mor kan hænge sammen med, at alkoholiske kvinder generelt
er mere belastede end mænd (Anette Søgård Nielsen), eller at en mors funktion i en
familie er mere afgørende for barnets udvikling end en fars.
Den samme ret lille undersøgelse (49 børn) peger på, at kombinationen af forældres
misbrug og sociale belastninger giver en stor risiko for at få alvorlige tilpasningsproblemer.
41% af børnene af de misbrugende forældre havde alvorlige tilpasningsproblemer
i 18år alderen. Men misbruget i sig selv gav en stærkt forøget risiko for psykiske
problemer, idet 25% af børnene med socialt belastede misbrugende forældre udviklede
alvorlige psykiske problemer mod kun 9% i gruppen med socialt belastede
forældre uden misbrug. Undersøgelsen viste i øvrigt, at drenge er en særlig risikogruppe
i forhold til tilpasningsproblemer, idet 70% af de 18årige med alvorlige tilpasningsproblemer
var drenge.Dette understøttes af det store danske registerstudie af to
føddselskohorter, der viser at drenge generelt får flere psykiske og adfærdsmæssige
problemer, når de lever med belastninger.
Danske undersøgelser af anbragte børn (Nygård Christoffersen, 1993) viser, at der er
større andele af forældre, der modtager bistandshjælp, som har et misbrug, og hvor
børnene har prøvet hårde stoffer end det er tilfældet i en kontrolgruppe. Der er også
en sammenhæng mellem forældres arbejdsløshedsbelastning og misbrug (Nygård
Christoffersen, 1996), således, at man hos forældre med en højere grad af arbejdsløshed
også finder en højere andel med misbrug. Børn der lever med forældre med en
høj grad af arbejdsløshed har således også end større risiko for at leve med forældre
med misbrug, end det er tilfældet for andre børn.En anden undersøgelse af de samme
to fødselskohorter viser et stort sammenfald af opvækst med misbrug og psykiske lidelser.
(Nygård Christoffersen,1999) Undersøgelser viser også ,at der er et stort
sammenfald mellem misbrug og vold (Christensen, 1990 - 1992). Det viser sig således,
at der i socialt belastede familier er mere misbrug end i andre familier, og at børnene
i disse familier derfor må leve med flere former for belastninger.
Eksistensen af mange familiære belastninger navnlig i misbrugsfamilier dokumenteres
i undersøgelsen af sønner af misbrugende fædre (Schulsinger et al, 1986), hvor disse
sønner i højere grad end en kontrolgruppe har været udsat for forældres skilsmisser,
flytninger, skoleskift og ægteskabelige kriser hos forældrene.
Behandlingsundersøgelser understøtter dette ved at vise, at der er en meget høj grad
af familiære og sociale belastninger som baggrund hos de behandlingssøgende misbrugere:
lav social status, brudte hjem skiftende opdragelseskonstellationer, institutionsophold,
tidlig skoleafgang o.l. Dette er mest udpræget hos narkomaner, men gælder
også som tendens blandt de behandlingssøgende alkoholmisbrugere, først og
fremmest den gruppe, der selv har haft misbrugende forældre (Personlig meddelelse:
Anette Søgård Nielsen, 1999).
Denne forøgede risiko for misbrug, hvis man lever under belastede sociale forhold og
med familiære vanskeligheder understøttes af den generelle viden om, at flere samtidige
stressorer øger den psykologiske risiko markant.
26