Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

Recommendations

Info

cialgruppe 3 er stærkt underrepræsenteret med 12% sammenlignet med 39% i helebefolkningen. Da mødrene skulle klassificeres udfra deres aktuelle socialgruppe baggrund,viste der sig behov for at konstruere en social gr.6. Denne gruppe er karakteriseretved ikke fuldført folkeskole, ingen erhvervsuddannelse, kun få og korte arbejdsperioder,adskillige år på bistandshjælp, prostitution og kriminalitet. Kun 20% af mødreneer aldrig blevet anklaget for noget kriminelt, hvilket ikke betyder, at de ikke harværet involveret i kriminelle aktiviteter. Omkring halvdelen af mødrene havde været 1 -3 måneder i fængsel. 80% af kvinderne tilhørte social gruppe 6.Mødrenes baggrund er desuden karakteriseret ved ustabilt barndomsmiljø: kun 1/3havde boet sammen med både far og mor, mens halvdelen havde 3 - 8 forskelligehjem og heraf flere perioder på børnehjem.Situationen for de misbrugende mødres børn var i endnu højere grad karakteriseret afskift og brud i forhold til omsorgspersoner. Mere end 2/3 af børnene havde 3 - 6 forskelligehjem inklusive ophold på børnehjem. De mange brud har også medført mangeskoleskift.Desværre har undersøgelsen ikke forholdt sig til, om der var misbrug i barndomshjemmet.Som en del af befolkningsundersøgelserne i Glostrup har man set på 40åriges alkoholforbrug.(Sælan, H.,1984). Hensigten er at følge en årgang af 40-årige (årgang1936). Den indledende undersøgelse omfatte både fysiske, psykiske og sociale forhold,herunder alkoholforbruget. Undersøgelsen omfatter 1035 personer og deltagelsesprocentener 88%.Der er undersøgt sammenhænge mellem en række variable og alkoholforbrugetsmængde og hyppighed. Det drejer sig om f.eks. forsørgers arbejdsstilling belastetbarndom skoleuddannelse, erhvervsuddannelse familie social status, civilstand, problemeri samliv, psykiatriske diagnose m.v. For at belyse samvariationen mellem alledisse sociale inddelinger og personvurderinger er disse 19 variable testet multivariat iforhold til to forbrugsmål, nemlig genstande pr. uge og forbrugshyppighed. Modellentillader ikke en enkel procentisk angivelse af den andel af forbrugsvariationen, somhver enkelt faktor bidrager med. Men undersøgelsen fremhæver (s. 138), at variablenbelastet barndom synes at have en særlig betydning som forklaringsfaktor for forbrugsmængdenblandt mænd, idet den, som den eneste variabel i den multivariatetestning, står for hovedparten af variationen. Skønnet i forhold til den belastede baggrunder fremkommet ved spørgsmål i interviewsituationen vedrørende trængt økonomi,forældreopløsning, institutionsophold, stabilitet. Hertil lægges interviewpersonensegen vurdering af en meget god eller meget belastet barndom. Der er således ikkespurgt eksplicit til forældres misbrug.23
7. Hvor mange børn har misbrugendeforældre?I en registerundersøgelse af to fødselskohorter født i 1966 og 1973 (Nygård Christoffersen,1999) ser man, at ca. 2.9% af en årgang har en far, der er alkoholiker ogca.1.7% har en mor, der er alkoholiker. Det er et lille antal børn, der lever med både enfar og en mor, der er misbruger. Det skønnes derfor, at ca. 4% af en årgang har en fareller en mor, der er alkoholiker og ca. 0.3% af en årgang har en far eller mor, der ernarkoman. Hvis det antages, at andelen af forældre, der er misbrugere, er den sammei alle årgange, kan omfanget af børn og unge, der lever med misbrugende forældreanslås. Med et antal 0-19årige på 1.249.645 (Statistisk Årbog 1998, tabel 48) svarerdette til, at der er ca. 50.000 børn og unge, der har en far eller mor, der er alkoholiker,og ca. 4000 børn og unge, der har en far eller mor, der er narkoman.I undersøgelsen defineres alkoholikere, som de, der har været indlagt på en somatiskeller psykiatrisk afdeling med en alkoholrelateret diagnose dvs. alkoholpsykose, alkoholisme,åreknuder på spiserøret, alkoholisk skrumpelever og fedtlever, pankreatitis,delerium og forgiftning. Disse lidelser opstår generelt først efter et stort og langvarigtforbrug af alkohol. Der er således tale om en indkredsning af den sværeste form foralkoholmisbrug. Store grupper med et stort alkoholforbrug indgår derfor ikke i denneundersøgelse: f.eks. personer, der kun har været i behandling på et alkoholambulatoriumeller hos egen læge, eller personer, der har et stort forbrug af alkohol uden atkomme i berøring med behandlingssystemet. Antallet af børn, der lever med forældresalkoholmisbrug, vil derfor med denne metode være et minimumstal.På samme måde er definitionen af narkomani snæver og vil derfor også undervurdere,det reelle antal børn, der lever med en far eller en mor, der er narkoman.7.1 Hvor mange børn fødes af mødre med et misbrug i graviditeten?Der er foretaget et skøn på baggrund af undersøgelsen “Omsorgs-svigt?, en rapportom de 0 - 3-årige baseret på sundhedsplejerskers viden” (Christensen, E., 1992). Påbaggrund af denne undersøgelse skønnes det, at ca. 1500 - 2000 fødes af mødre medet afhængighedsforhold af alkohol, medicin eller narkotika, således at barnets tarv ellervelfærd er truet (Sundhedsstyrelsen, 1992).24
Page 1 and 2: A R B E J D S P A P I RSocial arv i
Page 3 and 4: 1. Social arvDen sociale arv er et
Page 5 and 6: Den sidste faktor, der er afgørend
Page 7 and 8: 4. Børn af misbrugere4.1 Arv og mi
Page 9 and 10: 4.3 Konsekvenser af at være født
Page 11 and 12: Resultatet af arbejdsgruppens arbej
Page 13 and 14: mange konflikter for børnene, at d
Page 15 and 16: er beruset og stiller store følels
Page 17 and 18: benhavns kommune. Sundhedsplejerske
Page 19 and 20: vold og misbrug, mens det er tilfæ
Page 21 and 22: børn hvis forældre har været ind
Page 23: Stofmisbrugernes sociale baggrund i
Page 27 and 28: havde kun et barn en alkoholisk mor
Page 29 and 30: som en driftsfunktion i kommuner og
Page 31 and 32: AmterPå det amtslige niveau vil de
Page 33 and 34: Sindballe, A.: “Blev vi klogere?

Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?