Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

Recommendations

Info

med egne børn. I perioden fra 1. august 96 til maj 1998 var der kommet 405 nye oggenoptagne klienter, hvoraf 48% ved behandlingsstart havde egne børn under 18 år.Det er således dokumenteret, at der er mange børn tilknyttet et ambulatoriums klientel.6.2 Behandlingsundersøgelser i forhold til narkotikamisbrugI en redegørelse for dansk narkobehandlingsforskning i årene 1965-1975 (Sindballe,A., 1980) gennemgås resultaterne fra de eksisterende danske forløbsundersøgelser.Disse undersøgelser omfatter en beskrivelse af stofmisbrugernes baggrund og situation.xxxxxChristensen m.fl. (1974): En undersøgelse af 481 unge stofmisbrugere fra ensocialpædagogisk narkobehandlingsinstitution Dag- og døgncentret i årene1969-72 med en efterundersøgelse i 1973.Haastrup (1974): En undersøgelse af 350 unge stofmisbrugere på psykiatriskeinstitutioner i årene 1968 - 69 med efterundersøgelse i 1971 - 72.Groth (1978): En undersøgelse af 649 unge stofmisbrugere i kontakt med enpsykiatrisk institution (KAS Nordvang) i årene 1965 - 72 med efterundersøgelsei 1973.Holstein og Jersild (1976): En undersøgelse af 932 unge stofmisbrugere, derpasserede Københavns fængsler i årene 1967-69 med efterundersøgelse i1973.Mark (1980): En undersøgelse af 118 unge fra et narkomiljø i Århus efterundersøgtaf Velling (1976) i 1974 - 75.Det har kun været muligt at finde få senere danske undersøgelser eller registreringer,der systematisk kortlægger narkomaners sociale baggrund. Disse undersøgelsers beskrivelseraf narkomanernes sociale baggrund skal derfor gengives her.Ved at sammenligne de tidligere undersøgelser med de seneste ses det, at der er sketændringer i de stoffer, der anvendes og i klientellet. I den første fase var narkotikamisbrugetmeget eksperimenterende. Det omfattede en stor gruppe med brug af hash ogandre hallucinogener, og en ca. lige så stor gruppe, hvor stofbrugen blev domineret afopiat-injektioner. I 60’erne var der en bredere social sammensætning af klientellet. Senereændrede klientellet sig og omfattede først og fremmest meget belastede opiatinjicerendegrupper og kun en mindre gruppe, der udelukkende brugte hash og andrehallucinogener. Det betyder, at det kun er en del af de undersøgte, som det vil værerelevant at sammenligne med dagens stofmisbrugere, nemlig den stofmæssigt hårdestbelastede gruppe. Den gruppe, hvis misbrug fortrinsvis består af injektion af opiaterudgør hos Christensen (1974) 80%, i Groths undersøgelse er det 43% og i Haastrupsundersøgelse er det 28%. I Holsteins m.fl. undersøgelse kan gruppen ikke udskilles,men blev af Velling retrospektivt anslået til at omfatte 48%. Alderssammensætningenhar også ændret sig i det gennemsnitsalderen ved alle undersøgelsernes start var omkring18 - 20 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen 26 år i 1978/79 for kendtestofmisbrugere i kontakt med forskellige offentlige institutioner.21
Stofmisbrugernes sociale baggrund i disse undersøgelser er som tidligere nævnt temmeligblandet f.eks. finder Groth en overrepræsentation af både statuslag I og II og IVog V. Men hvis der ses på gruppen af særlig belastede “junkierne“, er der en tydeligoverrepræsentation af de laveste statuslag. I Christensen og Groth er det henholdsvis64% og 70% af junkierne, der kommer fra statuslag IV og V, 58% i begge undersøgelserhar oplevet brud i barndomshjemmet og 1/3 i begge undersøgelser har været påinstitution i længere tid under opvæksten. I Christensens undersøgelse er 58% gået udaf skolen efter 6. - 7. klasse og 82% er hverken i erhverv eller under uddannelse påundersøgelsestidspunktet og 28% er uden fast bopæl og 70% er registreret for kriminalitetuden relation til stof og en tilsvarende andel er registreret for kriminalitet medrelation til stof. Hos Groth er 70% gået ud efter 7. - 9. klasse, og 57% lever helt ellerdelvist asocialt og 40% har mod-taget en dom.I Kontaktudvalget sammenfatning siges det: ”Det er i samtlige undersøgelser et gennemgåendetræk, at stofmisbrugerne har en dårligere social baggrund, vanskeligereopvækstvilkår og en dårligere social situation end almindelige unge”. Et gennemgåendetræk er: brudte hjem, skiftende opdragerkonstellationer, institutionsophold i barndommen,tidlig skoleafgang, manglende skoleeksamen, manglende erhvervsuddannelse,manglende aktuel beskæftigelse, ringe/ustabile boligforhold, kriminel belastning.Grundlaget for stofmisbrug er dårlige opvækstbetingelser og dårlig social baggrund, jodårligere baggrund, jo flere “hårde” misbrugere. Især Christensen og Groth påviser, atafvigende adfærd og tilpasningsvanskeligheder (bl.a. belyst gennem kriminalitets registreringer)hos mange optræder før stofdebuten” (s. 8, Sindballe, A., 1980).I 1982 foretages der i Embedslægeinstitutionen i Vejle Amt en retrospektiv opsporingsundersøgelse,der omfatter 179 injektionsmisbrugere i amtet (Misfeldt og Byskov,1983). Det vurderes at være et validt udtryk for det faktiske antal injektionsmisbrugere iamtet i 1982. I 149 tilfælde har man oplysninger om forældres status, hvoraf man kanse, at 85% er opvokset i de to laveste socialgrupper, 51% af misbrugerne kom frabrudte hjem, 50% af misbrugerne havde under opvæksten periodevis været anbragtpå børnehjem og/eller været under tilsyn af børneværnet. 79% af kvinderne og 77% afmændene gennemførte kun den obligatoriske skolegang eller mindre. De resterendehavde afsluttet med 10. klasse. Kun en havde afsluttet gymnasieuddannelse, hvilketskal sammenholdes med, at 16 - 17% i normalbefolkningen fik en videregående skolegangjævnfør Socialforskningsinstituttets velfærdsundersøgelse. 85% findes at haveværet uden arbejde i undersøgelsens 2,5 år. Kun 22 misbrugere synes at have haftkontakt med en behandlingsinstitution i denne periode. 98% af misbrugerne havde begåetregistreret kriminalitet. 64% af mændene og 17% af kvinderne før misbrugetsstart. 23 af undersøgelsens 44 kvinder havde tilsammen 33 børn, hvoraf 26 voksedeop hos moderen.Denne undersøgelse bekræfter Kontaktudvalgets konklusioner vedrørende svær socialbelastning som baggrund for udvikling af injektionsmisbrug.Der er foretaget en undersøgelse af 50 stofmisbrugende mødre ( Mark I., 1980). Undersøgelsenomfatter mødre behandlet på socialmedicinsk klinik for stofmisbrug i perioden1969-79. Undersøgelsen giver mulighed for at sammenligne mødrenes socialebaggrund med den sociale baggrund, som de selv kan tilbyde deres børn. Undersøgelsenviser, at 46% af mødrene som børn voksede op i en familie tilhørende socialgruppe5, hvilket var en dobbelt så stor andel som i hele befolkningen. Mødre fra so-22
Page 1 and 2: A R B E J D S P A P I RSocial arv i
Page 3 and 4: 1. Social arvDen sociale arv er et
Page 5 and 6: Den sidste faktor, der er afgørend
Page 7 and 8: 4. Børn af misbrugere4.1 Arv og mi
Page 9 and 10: 4.3 Konsekvenser af at være født
Page 11 and 12: Resultatet af arbejdsgruppens arbej
Page 13 and 14: mange konflikter for børnene, at d
Page 15 and 16: er beruset og stiller store følels
Page 17 and 18: benhavns kommune. Sundhedsplejerske
Page 19 and 20: vold og misbrug, mens det er tilfæ
Page 21: børn hvis forældre har været ind
Page 25 and 26: 7. Hvor mange børn har misbrugende
Page 27 and 28: havde kun et barn en alkoholisk mor
Page 29 and 30: som en driftsfunktion i kommuner og
Page 31 and 32: AmterPå det amtslige niveau vil de
Page 33 and 34: Sindballe, A.: “Blev vi klogere?

Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?