Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

med egne børn. I perioden fra 1. august 96 til maj 1998 var der kommet 405 nye og
genoptagne klienter, hvoraf 48% ved behandlingsstart havde egne børn under 18 år.
Det er således dokumenteret, at der er mange børn tilknyttet et ambulatoriums klientel.
6.2 Behandlingsundersøgelser i forhold til narkotikamisbrug
I en redegørelse for dansk narkobehandlingsforskning i årene 1965-1975 (Sindballe,
A., 1980) gennemgås resultaterne fra de eksisterende danske forløbsundersøgelser.
Disse undersøgelser omfatter en beskrivelse af stofmisbrugernes baggrund og situation.
x
x
x
x
x
Christensen m.fl. (1974): En undersøgelse af 481 unge stofmisbrugere fra en
socialpædagogisk narkobehandlingsinstitution Dag- og døgncentret i årene
1969-72 med en efterundersøgelse i 1973.
Haastrup (1974): En undersøgelse af 350 unge stofmisbrugere på psykiatriske
institutioner i årene 1968 - 69 med efterundersøgelse i 1971 - 72.
Groth (1978): En undersøgelse af 649 unge stofmisbrugere i kontakt med en
psykiatrisk institution (KAS Nordvang) i årene 1965 - 72 med efterundersøgelse
i 1973.
Holstein og Jersild (1976): En undersøgelse af 932 unge stofmisbrugere, der
passerede Københavns fængsler i årene 1967-69 med efterundersøgelse i
1973.
Mark (1980): En undersøgelse af 118 unge fra et narkomiljø i Århus efterundersøgt
af Velling (1976) i 1974 - 75.
Det har kun været muligt at finde få senere danske undersøgelser eller registreringer,
der systematisk kortlægger narkomaners sociale baggrund. Disse undersøgelsers beskrivelser
af narkomanernes sociale baggrund skal derfor gengives her.
Ved at sammenligne de tidligere undersøgelser med de seneste ses det, at der er sket
ændringer i de stoffer, der anvendes og i klientellet. I den første fase var narkotikamisbruget
meget eksperimenterende. Det omfattede en stor gruppe med brug af hash og
andre hallucinogener, og en ca. lige så stor gruppe, hvor stofbrugen blev domineret af
opiat-injektioner. I 60’erne var der en bredere social sammensætning af klientellet. Senere
ændrede klientellet sig og omfattede først og fremmest meget belastede opiatinjicerende
grupper og kun en mindre gruppe, der udelukkende brugte hash og andre
hallucinogener. Det betyder, at det kun er en del af de undersøgte, som det vil være
relevant at sammenligne med dagens stofmisbrugere, nemlig den stofmæssigt hårdest
belastede gruppe. Den gruppe, hvis misbrug fortrinsvis består af injektion af opiater
udgør hos Christensen (1974) 80%, i Groths undersøgelse er det 43% og i Haastrups
undersøgelse er det 28%. I Holsteins m.fl. undersøgelse kan gruppen ikke udskilles,
men blev af Velling retrospektivt anslået til at omfatte 48%. Alderssammensætningen
har også ændret sig i det gennemsnitsalderen ved alle undersøgelsernes start var omkring
18 - 20 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen 26 år i 1978/79 for kendte
stofmisbrugere i kontakt med forskellige offentlige institutioner.
21