Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

Undersøgelsen giver mulighed for at belyse, hvilke psykiske lidelser og sociale problemer,
der gik forud for indlæggelsen med en alkoholrelateret lidelse. Man kan konstatere,
at indlæggelse med en række psykiske lidelser: neuroser, psykoser, herunder
skizofreni, samt personlighedsforstyrrelser i mange tilfælde sker inden indlæggelsen
med en alkoholrelateret diagnose. Hvis moderen har været indlagt fordi hun har været
offer for vold ses en forhøjet risiko for, at faderen eller moderen selv senere indlægges
med en alkoholrelateret lidelse. Forud for indlæggelsen med en alkoholrelateret sygdom
ses på samme måde en overhyppighed af dom for kriminalitet eller vold for både
fædres og mødres vedkommende.
I forhold til børnene ses det,at de har en forhøjet risiko for at være udsat for vold, hvis
faderen og navnlig moderen efterfølgende blev indlagt med en alkoholrelateret sygdom.
Familieopløsning og arbejdsløshed gav tilsvarende en forhøjet risiko for senere indlæggelse
med en alkoholrelateret sygdom.Børn af længerevarende ledige havde en
forøget risiko for alkoholisme i familien sammenlignet med deres jævnaldrene, navnlig
hvis faderen var arbejdsløs.
Den forudgående undersøgelse af de samme to fødselskohorter: Opvækst med arbejdsløshed”
(Nygård Kristoffersen M,1996) viser, at andelen af forældre med alkoholog
narkorelaterede indlæggelser stiger i takt med ledighedsomfanget.Udstødningen fra
arbejdsmarkedet kan ske på baggrund af misbruget,så det er ikke givet,at det er arbejdsløsheden,der
udløser misbrug.Men begge undersøgelser viser, at disse belastninger
ofte hænge sammen.
Der er således en tæt sammenhæng mellem alkoholisme og svære psykiske og sociale
belastninger som: psykiske lidelser, selvdestruktiv adfærd, vold kriminalitet, arbejdsløshed
og skilsmisser. Da man ikke på baggrund af disse registerundersøgelse
kan se, hvornår misbruget starter, kan der ikke siges noget om årsagssammenhængen.
Men undersøgelsen” Risikofaktorer i barndommen”(Nygård Kristoffersen M,1999)
peger på, at de psykiske og sociale reaktioner og belastninger registreres tidligere end
misbruget.
Undersøgelsen giver også mulighed for at belyse den sociale baggrund for unge indlagt
med narkotikarelaterede lidelser. Der ses en forhøjet risiko for at blive narkomaner
hos:
børn der er blevet udsat for omsorgssvigt (indlagt pga. vold, eller ikke hjemsendt fra
hospitalet pga belastninger i familien) (oddsratio 14,5)
børn hvis fædre (oddsratio 2,6 ) og navnlig hvis mødre (oddsratio 12,8) har fået en
dom for vold
børn hvis mødre er blevet indlagt som følge af vold (oddsratio 10,7)
børn hvis fædre har fået en frihedsdom (oddsratio 3,4) eller dom for en sædelighedsforbrydelse
(oddsratio 4,5)
børn hvis forældre har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse (oddsratio for fædres
indlæggelse 3,1 og for mødres 5,8)
19