Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

vold og misbrug, mens det er tilfældet for 4% af risikogruppen og 1% i kontrolgruppen.
23% af de tidligere anbragte blev mobbet i skolen mod 12% i risikogruppen og 9% i
kontrolgruppen. 23% af de tidligere anbragte havde været udsat for at mor fik tæv mod
16% i risikogruppen og 4% i kontrolgruppen.
26% af de tidligere anbragte har prøvet et eller flere hårde stoffer mod 11% i risikogruppen
og 9% i kontrolgruppen. De tidligere anbragtes erhvervsmæssige stilling er
dårligere: 21% har været arbejdsløse i mere end et år mod 12% i risikogruppen og 7%
i kontrolgruppen, 43% har ikke fuldført eller påbegyndt en erhvervsuddannelse mod
37% i risikogruppen og 20 i kontrolgruppen.
Undersøgelsen dokumenterer, at der er meget større andele af unge fra familier på bistandshjælp,
der har haft misbrugende forældre end det er tilfældet i en kontrolgruppe.
Navnlig er andelen med misbrugende forældre stor i den gruppe, hvis familiære baggrund
har været belastet i en grad, så det har ført til anbringelse uden for hjemmet.
Undersøgelsen dokumenterer også, at andelen af unge, der selv har prøvet hårde
stoffer stiger med den sociale belastningsgrad.
5.6 Opvækst med særlige belastninger bla. misbrug
Undersøgelsen ”Risikofaktorer i barndommen” (Nygård Kristoffersen M,1999) er en
registerundersøgelse af to hele årgange af børn født i 1966 og 1973. Undersøgelsen
har fulgt børnene og deres forældre i årene 1979 - 1993 med henblik på at belyse risikofaktorer
i bardommen og deres konsekvenser for børnene som unge og voksne. Der
anvendes en case-kohorte metode således, at børn, der udvikler f.eks. selvdestruktiv
adfærd, narkomani, indlægges for psykiske lidelser, får en dom for kriminalitet, for hver
enkelt adfærdsmåde analyseres separat gennem udtagelse til en case-gruppe. Casegruppens
opvækstforhold sammenlignes herefter med opvækstforholdene hos de
børn, der ikke har udviklet dette problem. Desuden indrages forældrenes indlæggelsesdiagnoser
for psykiske lidelser eller andre faktorer som f.eks. misbrug, som mistænkes
for ar være særligt belastende for deres børn med henblik på at belyse sammenhængen
mellem disse belastninger og børnenes reaktioner.
Undersøgelsen viser, at ca.2.9% af en årgang har en far, der er alkoholiker og
ca.1.7% har en mor, der er alkoholiker.Det er et lille antal af børn, der lever med både
en far og en mor,der er misbruger. Det skønnes derfor, at ca.4% af en årgang har en
far eller en mor ,der er alkoholiker og ca.0.3% af en årgang har en far eller mor,der er
narkoman.
Belastningsgraden i disse familier kan belyses ved det sammenfald, der er mellem
misbrug og andre psykiske og sociale problemer. 40% af mødrene og 33% af fædrene,
der har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse, har også været indlagt på en
psykiatrisk afdeling i perioden 1979 - 93. 14% af de alkoholiserede fædre og 25% af
de alkoholiserede mødre havde forsøgt at begå selvmord indenfor den 15årige undersøgelsesperiode,
mens kun 1% af fædrene og 2% af mødrene i de to fødselsårgange
havde forsøgt at begå selvmord i denne periode.
18