13.12.2022 Views

Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

5.4 Gadebørn og misbrug

I en kvalitativ interviewundersøgelse af 36 gadebørn samt et antal socialarbejdere og

politifolk (Juul et al., 1991) ses det, at 21 af de 36 unge fortæller om misbrug i familien,

ofte så omfattende at det går ud over forældreevnen. Ifølge de socialarbejdere, der er

blevet interviewet til undersøgelsen, er der tale om en social arv, hvor forældrene selv

har haft en forkvaklet barndom og derfor mangler evnen til at opdrage deres børn. I

hvor høj grad der indgår misbrug i begrebet forkvaklet barndom, kan ikke ses af undersøgelsen.

En meget stor del af børnene kommer fra brudte familier. Ifølge Døgnkontaktens henvendelsesstatistik

har 82% oplevet, at deres forældre er blevet skilt og 57% er vokset

op med en enlig forsørger.

Interview med socialarbejdere og politi tyder på, at langt de fleste gadebørn, kommer

fra socialt belastede hjem, og det er indtrykket at de relativt få, der kommer fra middelklasse

hjem, hurtigt kommer videre.

Undersøgelsen har ikke spurgt systematisk til gadebørnenes eget misbrug, men det

beskrives kortfattet, at fællesskabet mellem gadebørnene ofte handler om misbrug og

kriminalitet, og at det drejer sig om et omfattende hash og blandingsmisbrug, så omfattende

at stort set alle ryger hash og mange begynder at eksperimentere med stærkere

stoffer.

5.5 Anbragte børn og misbrug

Anbragte børns livsforløb (Nygård Christoffersen M, 1993) er en repræsentativ undersøgelse

af unge, der havde været anbragt uden for hjemmet med henblik på at belyse,

hvordan det er gået de anbragte børn senere i livet.

Undersøgelsen er baseret på Danmarks Statistiks registre, hvor der er udtrukket tre

forskellige populationer af årgangen født i 1967: nemlig 25-årige der tidligere har været

anbragt uden for hjemmet, 25-årige som ikke har været anbragt, men hvor forældrene

i en længere periode har modtaget bistandshjælp (risikogruppen) samt en gruppe 25-

årige, som hverken har været anbragt eller levet i en familie, der har modtaget bistandshjælp.

Der er blandt disse populationer udtrukket tre stikprøver 700 anbragte,

321 i risikogruppe, 443 i kontrolgruppe til interview med en interviewopnåelsesprocent

på 77%, 83% og 89%.

Undersøgelsen viser, at 16% af de tidligere anbragte havde haft forældre, der havde

været ude af stand til at passe et arbejde i længere tid på grund af misbrug (alkohol/stoffer

eller piller), mens det kun var tilfældet hos 2% i kontrolgruppen og 10% i risikogruppen.

Tilsvarende har 27% af de tidligere anbragte haft forældre, der pga. psykisk

sygdom eller /og misbrug ikke har været i stand til at passe et arbejde i længere

tid, mod kun 5% i kontrolgruppen og 21% i risikogruppen. Det viser, at psykisk lidelse

og eller misbrug er udbredte problemer både i socialt belastede grupper, der modtager

bistandshjælp og navnlig blandt de grupper, der er belastet i en grad, så det fører til

anbringelse af deres børn. 8% af de tidligere anbragte har levet med en kombination af

17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!