Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

er beruset og stiller store følelsesmæssige krav til børnene. Børnenes strategi er at
prøve at undgå at være sammen med faderen eller undvige hans kontaktforsøg, når
de er sammen med ham.
2. Denne familietype er karakteriseret ved afsluttet skilsmisse og ny familiedannelse.
Børnene i denne familietype har få problemer knyttet til alkohol, fordi de ikke har samvær
med faderen, hvis han er fuld.
3. I denne familie type er moderen fraskilt. Hun har alkoholproblemer og børnene lever
hos hende. Familierne lever af overførselsindkomster. Familietypen karakteriseres
som symbiotisk, og det er magtpåliggende for børnene at beskytte moderen, hvilket
bl.a. får som konsekvens at de undertrykker deres egne følelser af sorg. Børnenes
problemer er store, når moderen drikker og børnene har i nogle tilfælde være anbragt
midlertidigt uden for hjemmet af den grund. Børnene reagerer typisk med at true med
at gå hjemmefra, når moderen drikker i et forsøg på at få hende til at stoppe. Men de
gør det dog aldrig.
4. I denne familietype, der karakteriseres som den kaotiske, er både far og mor misbrugere,
og mange i den øvrige familie har også alkoholproblemer. I flere familier har
moderen også psykiske problemer og fortæller, at hun selv har haft en belastet barndom.
Familierne lever af overførselsindkomster og er kendt af socialforvaltningen.
Børnene har store problemer, også skoleproblemer og problemer med kammeraterne.
Deres hverdag karakteriseres som uforudsigelig, grænsende til det kaotiske, de har
ringe adgang til voksne og et stort ansvar for sig selv og mindre søskende. I modsætning
til familietype 3 er misbruget her ikke nær så skjult, hvilket betyder, at børnene ikke
behøver at skjule deres egne følelser i forhold til misbruget. Børnenes reaktionsmønster
karakteriseres som en lade-sig-opsluge strategi. De har ingen handlemuligheder,
og de har vanskeligheder med at opretholde egne grænser om deres person.
5. Det er i denne familietype faderen, der er misbruger. Far og mor er skilt, og børnene
bor hos faderen, men skilsmisserne har i mange tilfælde ligesom i familietype 1 en
uafsluttet karakter. Fædrene i denne familietype har mere vellønnet arbejde og er
bedre socialt integrerede end fædrene i familietype 1. I denne familietype er der i udpræget
grad tale om omvendte omsorgsroller. Børnene har måttet bruge så meget
energi på at passe deres far, så der ikke har været overskud til deres eget sociale liv.
Børnene har haft problemer i skolen bl.a. med mobning.
6. I den sidste familietype er far og mor ikke skilt. Familietypen karakteriseres som kun
for voksne. Far eller mor er misbruger, og den anden forælder er storbruger. Mødrene
har haft en belastet barndom og har også psykiske problemer, som alle undtagen en
har været i behandling for. De voksne er meget optaget af hinanden, og børnene forekommer
usynlige og får meget lidt opmærksomhed. Børnenes strategi karakteriseres
som overtilpasning.
Undersøgelsen gør det klart, at misbrugets belastende konsekvenser for børnene afhænger
af familietypen, og at synligheden af børnenes problemer er meget forskellig.
Børn i den kaotiske familier vil ofte være synlige, familier på overførselsindkomster vil
være synlige, og børn, der har så få personlige ressourcer, at de er nødt til at reagerer
14