Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

men ikke misbrugere. 15% af misbrugernes børn var som teenagere i kontakt med
psykiatriske afdelinger, hvilket kun gjaldt 7% af de børn, hvis forældre ikke var alkoholikere.
I 18 års alderen havde 41% af disse børn havde alvorlige tilpasningsproblemer
ved 18 års alderen. 30% havde alvorlig eller gentagen kriminalitet, 25% havde alvorlige
psykiske problemer mod 9% af børnene i den ikke alkoholiserede gruppe.
Men undersøgelsen beskæftiger sig også med den gruppe af modstandsdygtige børn,
som ikke udvikler problemer. 59% af de 49 børn havde ved 18 års alderen ikke udviklet
psyko-sociale problemer. Karakteristika for de modstandsdygtige børn var: de havde
fået stor opmærksomhed af moderen det første år (vurderet af sundhedsplejersken),
færre havde i denne gruppe fået en ny søskende indenfor de første 20 måneder,
færre havde oplevet konflikter i de første år, flere af de modstandsdygtige børns
mødre var i arbejde, færre forældre var blevet skilt inden barnet blev teenager, og færre
havde problemer i forhold til deres forældre.
Undersøgelsen viser desuden, at det at være dreng og det at have en alkoholisk mor
giver en øget risiko for psyko-sociale problemer: 70% af de 18-årige med alvorlige tilpasningsproblemer
var drenge, og kun et barn i den modstandsdygtige gruppe havde
en alkoholisk mor.
4.7 Sammenhæng mellem misbrug, familietype og belastninger
for børnene
Der er lavet et kvalitativt studie af 32 børn og deres forældre (Chris-tensen, E., 1994).
Hensigten er at belyse, hvordan det er at være barn, når far eller mor drikker med
henblik på at kunne give en række handleanvisninger til det forebyggende og behandlende
arbejde (An-befalinger, bilag 2). Familierne er ikke repræsentative, da det er de
familier fra behandlingsinstitutioner, der har ønsket at deltage. Det an-tages, at familierne
adskiller sig fra et repræsentativt udsnit derved, at de dårligste familier ikke er
med, at alkoholproblemerne er erkendte, og endelige at familierne har haft et særligt
mod til at være med.
Der er stor spredning i den sociale baggrund: 5 af fædrene og 1 af mødrene havde en
akademisk uddannelse, 5 fædre og 12 mødre hav-de en mellemlang uddannelse og
de resterende 10 fædre og 7 mødre havde ingen uddannelse. Der var ingen entydig
sammenhæng mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Tre mødre på
førtidspension havde en uddannelse og flere fædre med uddannelse modtog bistandshjælp.
Undersøgelsen bekræfter de tidligere beskrevne vanskeligheder for børn i familier med
misbrug: at hemmeligholdelse og benægtelse af misbruget er et generelt vilkår, at
skyldfølelse og ansvar i forhold til at stoppe forældrenes drikkeri er almindeligt hos
børnene, og at der ofte ses omvendte omsorgsroller i misbrugsfamilier. Men undersøgelsens
centrale pointe er, at konsekvenserne af misbruget er meget afhængig af,
hvilken type familie barnet lever i. Der skelnes mellem 6 forskellige familietyper:
1. Familien præget af en uafsluttet skilsmisse, hvor faderen har et mis-brugsproblem,
mens moderen ikke har det. Faderen har stadig stor indflydelse i familien og har i
nogle af familierne været voldelig. Børnenes problemer hænger først og fremmest
sammen med samværet med faderen, der kan være stærkt belastende, fordi han ofte
13