Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

mange konflikter for børnene, at de ofte foretrækker ikke at tage kammerater med
hjem og derved heller ikke får en tæt tilknytning til jævnaldrene.
Isolationen kan også fremkomme ved, at mange af børnene er bange for, hvad der
sker med deres forældre og derfor vælger at være hjemme for at kontrollere, hvad der
sker.
4.6 De psykiske symptomer og udviklingspsykologiske reaktioner
Børnenes symptomer svarer til symptomer hos andre børn, der ikke trives. De vil ofte
lide af søvnproblemer, mareridt, depressioner eller depressionslignende reaktioner
samt angst.
De udviklingspsykologiske reaktioner vil ofte være en overudviklet brug af den psykiske
forsvarsmekanisme benægtelse. En sådan forsvarsmekanisme kan gøre det vanskeligt
at håndtere også helt almindelige problemer og konflikter. Børn af misbrugere
ser generelt ud til at have færre og mere ufleksible mestringsstrategier, som udover
benægtelse omfatter følelsesfokuserede mestringsstrategier som f.eks. ønsketænkning.
Børnene vil ofte lide af angst. En uforudsigelig hverdag, hvor barnet selv oplever at
være den skyldige part, en hverdag hvor barnet ikke reelt har nogen indflydelse, men
hele tiden forsøger at have kontrol, hvor traumatiske begivenheder benægtes i stedet
for at blive bearbejdet, vil være en angstprovokerende hverdag. Børn bruger normalt
leg som en mekanisme til at lære at håndtere angstfyldte situationer. Men børn i misbrugsfamilier
er tit for anspændte og har for meget ansvar til at lege, at de er i angstfyldte
situationer. Børn i ikke belastede familier forsøger ofte at mester angst ved at
knytte den til fjerne ting, uden for deres nære omgivelser f.eks. angst for forurening
eller krig. Men for børn i misbrugsfamilier vil angsten være for tæt på og påtrængende
til at kunne forskydes.
Undersøgelserne peger på, at konsekvenserne for børnene af forældrenes misbrug
afhænger af, hvor central en placering misbruget får i familien, hvilket afhænger af de
tidligere nævnte forhold som misbrugets karakter, omfang varighed, socioøkonomisk
status, forældres psyko-sociale fungeren m.v.
De nævnte skadelige famileinteraktionsmønstre ligner på mange måder de interaktionsmønstre
som findes i andre dysfunktionelle familier. Det særlige ved misbrugsfamilier
er imidlertid, at samspillet i familien ændres i takt med svingningerne i misbruget.
Der henvises (Bygholm Christensen, 1994) til den eneste gennemførte longitudinelle
undersøgelse, der har fokuseret på, hvilke individuelle og familiemæssige forhold, der
har betydning for forskellene i psyko-social tilpasning hos børn af alkoholikere (Werner,
1986). Det drejer sig om en undersøgelse af 49 børn af alkoholikere fra 0 - 18
selekteret fra en undersøgelsespopulation af 698 multiproblemfamilier på øen Kaunai
(Werner og Smith, 1982).
Undersøgelsen viser, at 65% af disse børn som teenagere var i kontakt med sociale
foranstaltninger, hvilket kun gjaldt 37% af børnene, hvis forældre var socialt belastede,
12