13.12.2022 Views

Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

indre betydning for barnet af dette er, at barnet oplever det som sin skyld. Barnet oplever

også en magtesløshed, som det kan reagerer på med en tilbagetrækning i form af

passivitet, sorg eller depression.

Forældrenes manglende voksenansvarlighed kan også komme til udtryk i gentagne

løftebrud, hvilket kan resulterer i at barnet generelt forsøger at undertrykke sine følelser

af såvel sorg som glæde, for at skuffelsen ikke skal ramme så hårdt.

Højt konfliktniveau

Der kan være tale om forskellige former for konflikter spændende fra en uudtalt nervøs

tilstand, der giver en fornemmelse af, at alt kan eksplodere til skænderier eller direkte

fysisk vold, hvor oftest moderen eller børnene bliver slået. Konflikterne handler ofte om

barnet og dets opførsel, og barnet har i de fleste tilfælde overværet både skænderiet

og volden.

Uforudsigelighed

Uforudsigeligheden hænger sammen med, at adfærdsreguleringerne i familien ofte ikke

sker ud fra det barnet gør eller ikke gør, men ud fra sindstilstanden hos den voksne

misbruger. Der er ikke konsistente regler for, hvad der er tilladt. Det svinger i takt med

ændringer i de voksnes psykiske tilstand og beruselse. Barnet oplever således ikke, at

det med sin egen adfærd har nogen indflydelse på, hvad der sker. Det betyder for barnet,

at det må bruge megen energi på at aflæse de voksnes signaler for at finde retningslinjer

for, hvad der i den givne situation er rigtigt og forkert. Det kan medføre, at

udviklingen af et over jeg/en samvittighed, der indeholder anvisninger på, hvad der er

rigtigt eller forkert, kan blive svagere. Det kan også betyde, at børnene kan få vanskeligheder

med at føle, hvad de selv har behov for, hvad deres egne grænser er, og på

den måde kan de få en forøget risiko for psykiske problemer.

Uforudsigeligheden hænger også sammen med, at ritualer og rutiner som vigtige stabiliserende

socialiseringsmekanismer i disse familier let bliver forstyrrede. Det kan

medføre, at barnet vokser op i et miljø, hvor der ofte kommer ændringer i rutiner, og

hvor barnet oplever brud på regler, forventninger og virkelighedsforståelse.

Hemmeligholdelse

Misbruget vil oftest blive benægtet af forældrene, og det vil være noget, der ikke tales

om hverken i eller udenfor familien. Når socialt afvigende eller traumatiske hændelser

ikke bliver omtalt kan barnet blive i tvivl om sin egen oplevelse af dem, og barnet mister

muligheden for at få sin oplevelse bekræftet. Det vil give barnet vanskeligheder

med at få oplevelsen bearbejdet, og det betyder, at barnet har vanskeligt ved at forholde

sig rationelt til den. Den kan give baggrund for angst, som søges kontrolleret af

magisk vej f.eks. ved ritualer eller tiltro til overnaturlige magter.

Isolation

En konsekvens af misbruget vil ofte være fravær af følelsesmæssig tilknytning til andre

mennesker, og samværet med andre mennesker vil ofte indskrænke sig til dem, forældrene

eventuelt drikker eller tager stoffer sammen med. Børnene vil på den måde også

få en svag kontakt til andre familier, og en uudviklet fornemmelse af, hvordan andre

normale familier fungerer. På samme tid betyder den uforudsigelige hverdag og de

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!