13.12.2022 Views

Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

man, at 6 børn har været udsat for børnemishandling med aktiv fysisk vold. 5 af disse

børn var under et år. Man finder videre, at 11 børn har været udsat for vanrøgt, heraf 6

børn, der var under 1 år.

4.4 Konsekvenser af at være født af en alkoholmisbrugende

mor

Der er større fysiske konsekvenser for fosteret, hvis moderen er alkoholmisbruger, end

hvis hun er narkotikamisbruger, fordi alkohol kan give varige hjerneskader: Føtalt alkoholsyndrom

(FAS) eller Føtal alkohol effekt (FAE). FAS omfatter vækstretardering,

karakteristiske ansigtstræk og symptomer på hjerneskade. FAE er defineret som en

eller to af de under FAS omtalte symptomer.

Med henblik på at bestemme hyppigheden af den alkoholrelaterede hjerneskade føtalt

alkoholsyndrom i Danmark interviewedes i 1984 1180 gravide kvinder om deres alkoholvaner.

Børnene blev ved fødselen undersøgt for FAS og man fandt 2 med FAS og

to med muligt FAS. I 1988 blev der foretaget en efterundersøgelse af en gruppe udvalgte

børn udtrukne fra primærundersøgelsen. Af de 367 inviterede medvirkede 297

børn, der undersøgtes med en lægeundersøgelse og en udviklingstest. Her fandtes

yderligere 3 børn med FAS. På denne baggrund kan det forventes, at der årligt fødes

100 børn i Danmark med FAS (Zingenberg, H.,1984).

I samme undersøgelse findes, at ca. 3.4% af de gravide havde et forbrug på 3 genstande

eller mere dagligt eller 5 genstande eller mere på en gang mindst en gang pr.

måned, hvilket ligger væsentligt over den anbefalede grænse på højst en genstand i

døgnet for gravide. 1500 gravide kvinder havde således ifølge denne undersøgelse et

alkoholforbrug, så der er risiko for, at barnet kan få medfødte alkoholskader, enten

FAS eller FAE.

4.5 Hvilke belastninger lever børn i familier med misbrug med?

Misbrug eksisterer altid i en social kontekst. Alligevel har en række internationale, men

også danske studier forsøgt at indkredse, hvad der karakteriserer forholdene for børn,

der lever med en far eller mor, der er misbruger, og hvad dette betyder for børnenes

udviklingsbetingelser. Der er både tale om kvantitative og kvalitative studier.

I Danmark er det noget relativt nyt at sætte fokus på børn i misbrugsfamilier. I 70’erne

blev man i Danmark første gang opmærksom på det føtale alkoholsyndrom og de varige

konsekvenser kvinders forbrug af alkohol under graviditeten kunne få for deres

børn. Det var først i begyndelsen af 90’erne, at der blev fokuseret på børn i misbrugsfamilier

som en særlig risikogruppe, der havde behov for, og som det var muligt at

støtte med en særlig forebyggende indsats.

Sundhedsstyrelsen nedsatte i 1991 en arbejdsgruppe med det formål at sammenfatte

den eksisterende viden om de betingelser, som børn i misbrugsfamilier lever med og

konsekvenserne for deres udvikling med henblik på at formulere anbefalinger til den

forebyggende indsats (Anbefalinger i bilag 1).

9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!