Social arv i forhold til misbrug - SFI (1)

A R B E J D S P A P I R
Social arv i forhold til misbrug
Kit Broholm
Arbejdspapir 4 om social arv
August 1999
Socialforskningsinstituttet ● Herluf Trolles Gade 11 ● DK-1052 København K ● www.sfi.dk

Social arv i forhold til misbrug
Kit Broholm
Indhold
1. Social arv 2
2. Misbrug og social arv 3
3. Metodiske vanskeligheder 4
4. Børn af misbrugere 6
4.1 Arv og miljø i forhold til misbrug 6
4.2 Sønner af alkoholiske fædre 6
4.3 Konsekvenser af at være født af en stofmisbrugende mor 8
4.4 Konsekvenser af at være født af en alkoholmisbrugende mor 9
4.5 Hvilke belastninger lever børn i familier med misbrug med? 9
4.6 De psykiske symptomer og udviklingspsykologiske reaktioner 12
4.7 Sammenhæng mellem misbrug, familietype og belastninger for børnene 13
5. Undersøgelser af særligt belastede grupper 15
5.1 Sociale behovsbørn og misbrug 15
5.2 Trængte familier og misbrug 15
5.3 Vold og misbrug 16
5.4 Gadebørn og misbrug 17
5.5 Anbragte børn og misbrug 17
5.6 Opvækst med særlige belastninger bla. misbrug 17
6. Behandlingsundersøgelser i forhold til misbrug 20
6.1 Behandlingsundersøgelser i forhold til alkoholmisbrug 20
6.2 Behandlingsundersøgelser i forhold til narkotikamisbrug 21
7. Hvor mange børn har misbrugende forældre? 24
7.1 Hvor mange børn fødes af mødre med et misbrug i graviditeten? 24
8. Sammenfatning 25
9. Forskningsbehov 27
10. Strategier for styrkelse af kvaliteten i arbejdet med børn af misbrugere 28
10.1 Indhold i indsatsen og ansvarsplacering 28
10.2 Organisation 29
11. Referencer 30
11.1 Internationale referencer 32

1. Social arv
Den sociale arv er et begreb, der står i modsætning til den biologiske arv d.v.s. det er
de forhold, som ikke er udtryk for en biologisk arv, men som danner barnet som person,
og som man medfører fra sin forældre, familie og miljø.
Begrebet social arv er ikke relateret til en bestemt social gruppe. Det drejer sig bredere
om, hvordan forældre fra en hvilken som helst socialgruppe viderefører sine værdier
og holdninger, sine forventninger til livet, sin fornemmelse af betydning/ikke betydning,
kontrol/mang-lende kontrol over egen livssituation, problemløsningsstrategier og lignende
til deres børn.
Den sociale arvs væsentligste element i forhold til at sikre børnene en livsduelighed
omfatter først og fremmest forældrenes evne til at varetage omsorgen for deres børn,
hvilket er tæt knyttet til forældrenes egen barndom. Hvis man som barn ikke har modtaget
omsorg, har man ikke fået følelsesmæssige ressourcer til at tilsidesætte egne
behov, og man har heller ikke fået modeller for, på hvilken måde man kan varetage
børns behov. Med udgangspunkt i udviklingspsykologien (Eriksson, 1983) vil omsorg
grundlæggende indebære evnen til at hjælpe børnene til at mestre de udviklingsopgaver,
som er knyttet til de enkelte alderstrin. I spæd og småbørnsalderen er det så fundamentale
opgaver som udvikling af basal tillid til andre mennesker gennem oplevelsen
af tillid til forældrene og udvikling af selvstændighed.
Disse færdigheder, som kan kaldes forældreevne, behøver ikke at hænge sammen
med social status. Men da en reduceret forældreevne ofte har sin baggrund i, at forældrene
ikke selv har fået den fornødne støtte til at mestre fundamentale udviklingsopgaver,
vil en reduceret forældreevne ofte hænge sammen med manglende sociale
kompetencer i andre sammenhænge og dermed også en øget risiko for dårlige præstationer
i skolen, lav eller ingen uddannelse og lav social status.
Belastede sociale vilkår i miljøet: arbejdsløshed, udstødning fra det almindelige samfundsliv,
afhængighed, stigmatisering og et gettolignende liv blandt andre udstødte
m.v. vil være belastninger, der yderligere tærer på de menneskelige ressourcer og
forældrenes overskud til at varetage børnenes behov.
Den sociale arv er er således knyttet til både de samfundsmæssige betingelser, og til
den måde disse betingelser forvaltes på af forældrene og formidles til børnene.
Begrebet social arv anvendes væsentligst om den sociale arv, som belastede grupper
videregiver til deres børn, og som begrænser børnenes udviklingsmuligheder.
Når det er interessant at belyse problemet om den sociale arvs betydning i forhold til
misbrug, så er det med henblik på at kunne bryde den negative sociale arv.
2

2. Misbrug og social arv
Hvornår er der tale om et misbrug? Hvornår har forældres forbrug en karakter, så det
får skadelige konsekvenser for deres børn? WHO definerer misbrug som det forbrug,
der får negative fysiske, psykiske eller sociale konsekvenser. Det er en meget elastisk
definition. Der er naturligvis en sammenhæng mellem forbrugets omfang og misbrug.
Men om et højt alkoholforbrug vil fungere som et misbrug, om det vil få negative fysiske,
psykiske eller sociale konsekvenser afhænger i høj grad af de fysiske, psykiske
og sociale ressourcer, som den enkelte har, og som den enkelte kan trække på i sit
sociale miljø. Når forbruget når et vist niveau og foregår over tilstrækkelig lang tid, vil
det uanset de individuelle og sociale baggrunds ressourcer få omfattende konsekvenser.
Ofte vil der være tale om skilsmisse og social deroute. Men der er tale om en glidende
overgang fra et forbrug over et storforbrug og til et egentligt misbrug.
Da alle former for narkotika er forbudt i Danmark, kan enhver form for brug af narkotika
udfra en legal definition betegnes som misbrug. Konsekvensen af at narkotika er
forbudt vil under alle omstændigheder være, at de, der bruger narkotika, placerer sig i
en situation, hvor de er på kant med loven og i den forstand vil ethvert forbrug have
negative sociale konsekvenser. Men de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser vil
varierer både i forhold til forbrugets omfang, men også i forhold til hvilke narkotiske
stoffer, der forbruges, både fordi stoffernes effekter er forskellige, men også fordi de
anvendes i forskellige sociale miljøer og dermed er forbundet med forskellige sociale
risici.
Misbrug kan således have mange grader og former og konsekvenserne for børnene af
forældres misbrug vil være afhængig af: om der er tale om et alkoholmisbrug eller et
narkotikamisbrug, hvilket omfang misbruget har, om misbruget omfatter den ene eller
begge forældre, hvor lang tid i barnets barndom misbruget har stået på, og hvordan
misbrugsmønstret er: periodisk eller permanent.
Konsekvenserne for barnet afhænger desuden af, hvilke sociale og psykiske belastninger,
der findes i familien og miljøet ved siden af misbruget. Den negative sociale arv
kan være knyttet alene til forældrenes misbrug, da misbrug er en negativ familiær faktor
med stor indflydelse på børnene uanset social klasse.
Men den negative sociale arv kan også være knyttet til misbrug kombineret med en
række negative psykiske og sociale forhold i familien, som kan være uafhængig af familiens
sociale status: vold i familien, mange flytninger og dermed ustabile sociale netværk
og skoleforhold, skilsmisser, psykiske lidelser m.v.
Endelig kan den sociale arv være en kombination af misbrug, familiære psyko-sociale
belastninger som vold, psykiske lidelser, skilsmisser m.v. samt en række andre sociale
belastninger, som følge af dårlig uddannelse, arbejdsløshed, trange økonomiske kår,
og et subkulturelt miljø som ikke giver støtte til udvikling men færre valgmuligheder og
dårligere udviklingsbetingelser.
3

Den sidste faktor, der er afgørende for, hvilke konsekvenser misbruget får for barnet,
er, hvilke ressourcer og kompetencer barnet selv har.
Der er bred enighed om, at stressfyldte livsomstændigheder øger et individs psykologiske
risiko, og at flere samtidige stressorer øger risikoen markant. De enkelte risikofaktores
betydning skal snarere ganges med hinanden end lægges sammen. Misbrug
kombineret med sociale belastninger som arbejdsløshed, skilsmisse vold o.l. vil således
have en langt mere skadelig indflydelse på barnet end en social baggrund, hvor
misbruget er den eneste belastende faktor (Bygholm, 1994, s. 9).
Misbrugets og de sociale følgeomstændigheders skadelige indflydelse kan vise sig på
forskellig måde. Det kan bl.a. dreje sig om medfødte hjerne skader, psykiske vanskeligheder
eller en udvikling af misbrug senere i livet.
Spørgsmålet omkring social arv og misbrug omfatter derfor en række forskellige
spørgsmål:
I hvor høj grad bliver børn af misbrugere selv misbrugere? Arves misbrug på grund af
genetiske eller sociale forhold eller en kombination? Hvilke belastninger lever børn af
misbrugere med, og hvilke psykiske og udviklingsmæssige følger får det? I hvor høj
grad får børn af misbrugere psykiske problemer? I hvilken grad bliver børn fysisk skadet
af at være født af en misbrugende mor? Hvordan påvirkes børn af misbrug i sig
selv, hvilke konsekvenser er relateret til misbruget og hvilke til sociale belastninger i
miljøet i øvrigt? I hvor høj grad lever børn af misbrugere med en kombination af misbrug
og psyko-sociale belastninger som vold ustabile familieforhold, skilsmisser, flytninger
og skoleskift? I hvor høj grad er misbrug ophobet i lavere sociale grupper? Hvor
mange børn i Danmark har misbrugende forældre?
Der er ingen af de undersøgelser, der indgår i denne redegørelse, der direkte forholder
sig til begrebet social arv, men de ovennævnte spørgsmål vil i det omfang den danske
forskning efter 1980 har belyst dem, blive behandlet i det følgende.
3. Metodiske vanskeligheder
Der er en ret begrænset forskning i Danmark, der har taget et udgangspunkt i børn af
misbrugere, og som har forsøgt at belyse de kortsigtede belastninger og de langsigtede
konsekvenser for børnene. Den eksisterende forskning omfatter:
x
x
En gennemgang af adoptionsstudier og tvillingstudier, herunder et dansk studie,
der belyser den genetisk arvelige komponent i forhold til misbrug (Knop,
1991 og Goodwin et al., 1973).
En prospektiv kohorte undersøgelse af sønner af misbrugende fædre sammenlignet
med sønner af ikke misbrugende fædre med henblik på at belyse sønnernes
risiko for selv at blive misbruger.(Schulsinger,1986 og Goodwin et al.,
1994).
4

x
x
x
x
x
En klinisk undersøgelse og efterundersøgelse af børn af gravide misbrugere
(May Olofsson, 1983).
En retrospektiv undersøgelse af børn født af misbrugende mødre (Iwan Mark,
1983).
En undersøgelse af mishandling af indlagte børn af stofmisbrugende forældre
(Merrick, 1985).
Litteraturstudier af fortrinsvis international forskning vedrørende misbrugets
konsekvenser for børnene generelt (SST, 1992 og Helene Bygholm, 1994).
En kvalitativ undersøgelse af børns reaktioner og strategier, når far og mor
drikker (Else Christensen, 1994).
Disse studier giver begrænsede muligheder for at belyse forskellene på misbrugets
konsekvenser afhængig af den sociale kontekst, som misbruget indgår i.
Derfor inddrages en række undersøgelser, der undersøger belastede grupper, og som
blandt andet belyser misbrug. Det drejer sig om: et kvalitativt studie af trængte familier,
en spørgeskemaundersøgelse af voldsramte kvinder på krisecentre, en kvalitativ interviewundersøgelse
af gadebørn og deres sociale baggrund, en undersøgelse af anbragte
børn og deres sociale baggrund, en registerundersøgelse af børn af arbejdsløse
og de belastninger de i øvrigt lever med herunder misbrug.
Disse undersøgelser giver mulighed for at belyse, i hvor høj grad der er misbrug i disse
meget belastede grupper, og i hvor høj grad børnene i disse grupper lever med en
kombination af misbrug og andre sociale belastninger. Men det giver ingen mulighed
for at belyse forskellen på den sociale arv, der videregives til børn i disse belastede
grupper, og den sociale arv der videregives i bedrestillede sociale grupper, hvor der er
misbrug.
Endelig er der udvalgt undersøgelser fra behandlingsinstitutioner, udfra om de giver
mulighed for at belyse den sociale baggrund og opvækstbetingelser blandt de misbrugere,
der søger behandling. I nogle tilfælde belyses det også, om behandlingsklientellets
forældre selv var misbrugere. Om disse behandlingssøgende misbrugere er repræsentative
for misbrugere som sådan vides ikke.
Men disse behandlingsundersøgelser sættes i relief af en rimelig repræsentativ undersøgelse
(Sælan, 1984) af en række sociale baggrundsvariable og forbruget af alkohol
hos 40-årige mænd.
De undersøgelser, der indgår i denne redegørelser anvender forskellige og ofte ikke
nærmere klarlagte definitioner på misbrug. Forskellene på forskellige grader af forbrug
og misbrug af alkohol og narkotika og disse forbrugsmønstres forskellige betydning for
børnene kan derfor ikke belyses.
5

4. Børn af misbrugere
4.1 Arv og miljø i forhold til misbrug
Der er gennemgået en række tvillinge- studier og adoptionsstudier med henblik på at
indkredse forholdet mellem de arvelige og miljømæssige faktorer, der er årsager til alkoholmisbrug
(Knop, 1991). En af undersøgelserne er foretaget i Danmark (Goodwin
D.W. et al., 1973).
I dette studie har man undersøgt to grupper af adoptivbørn, hvor den ene gruppe havde
en biologisk far, der var diagnosticeret alkoholiker, og hvor den anden matchede
kontrolgruppe ikke havde alkoholisme i familien. Frekvensen af alkoholisme hos sådanne
to grupper af adoptivbørn var således, at indeksgruppen omfattede næsten 4
gange så mange alkoholikere som kontrolgruppen. Dette resultat svarede til de øvrige
internationale studier således, at det generelt blev konkluderet, at sønner af alkoholiske
fædre har 3 - 4 gange forøget risiko for at udvikle alkoholisme i voksenalder, og
denne risiko synes, at være delvist uafhængig af miljøets indflydelse (Knop, 1991).
Spørgsmålet i forhold til den genetiske arv er, om det er alkoholisme i sig selv, der
nedarves, eller om det er bestemte personlighedskarakteristika, som i kombination
med bestemte belastende livsomstændigheder medfører en udvikling af alkoholisme.
4.2 Sønner af alkoholiske fædre
I et prospektivt longitudinelt studie (Schulsinger et al.,1986) med baggrund i en dansk
fødselskohorte fra Rigshospitalet har man fulgt 134 sønner af alkoholiske fædre og 70
matchede kontroller uden registeret forældre alkoholisme. Der er ikke tale om en repræsentativ
population, da Rigshospitalet fortrinsvis modtog enlige, socialt belastede
eller mødre, hvis graviditet betragtedes som vanskelig. Undersøgelsesmetoderne var
meget tværfaglige omfattende både en fysisk og psykologisk dimension. Her redegøres
for resultaterne fra beskrivelserne af den sociale historie og de psykologiske interview.
I den første opfølgning da de unge mænd var 19 - 20 år gamle registrerede man i
gruppen med de alkoholiske fædre flere flytninger og bopæle (5.0 -+ 4.0) mod (3.6 +-
2.4) i kontrolgruppen (p= .02). Man registrerede også færre, der havde levet sammen
med begge forældre, hvilket betyder, at der var flere, der havde oplevet skilsmisser og
nye giftermål. I risikogruppen var der desuden flere kritiske økonomiske perioder (26%
vs. 13%, P=0.3) flere ægteskabelige kriser blandt forældrene (56% vs. 37%, P=0.01)
og flere alkoholproblemer (53% vs. 26%). Når kun ca. halvdelen i risikogruppen rapporterer
om alkoholproblemer hænger det sammen med, at mange ikke kunne huske
deres biologiske far, som de ikke længere levede sammen med. Når så mange i kontrolgruppen
rapporterer alkoholproblemer hænger det sammen med, at der eksisterer
mange ikke registrerede alkoholproblemer. Børnene havde bl.a. som konsekvens af
de mange flytninger gået i flere forskellige skoler, gå to gange i samme klasse (20%
vs. 6%), og der var i risikogruppen også flere henvisninger til skolepsykolog i mange
tilfælde pga. læsevanskeligheder (51% vs. 34%).
6

De to grupper adskilte sig signifikant i en tilnærmet MANOVA . 18 variable var ekskluderet
fra denne analyse pga. manglende data, manglende variation eller høj COlinearitet.
I det psykologiske interview var der meget få og små forskelle: højrisikogruppen var
marginalt mere impulsive og mindre anti-agressive, mindre generte havde oftere taget
amfetamin 11% vs. 3% og rapporterede i flere tilfælde, at deres far var blevet behandlet
for psykiske problemer 39% (der ikke omfatter dem, der ingen far har) vs.
18%.
Der var på dette tidspunkt ikke forskel på omfanget af de unges alkoholforbrug i risiko
og kontrolgruppen, og niveauet svarede til det generelle i befolkningen.
Der er foretaget en 30 års opfølgning på undersøgelsen af denne højrisikogruppe af
unge mænd med registrerede alkoholiske fædre sammenlignet med en matchende
kontrolgruppe med ikke-alkoholiske fædre (Goodwin et al., 1994). 241 af de oprindelige
330 (71%) deltog, 162 i højrisikogruppen og 79 i lavrisikogruppen.
Her finder man, at sønner af alkoholikere oftere selv bliver afhængige misbrugere end
sønner af ikke alkoholikere målt både i forhold til en DSM-III-R diagnose og i forhold til
MAST testen.
I undersøgelsen skelnes der mellem alkoholafhængighed og alkoholmisbrug. Der
skelnes også mellem rusmiddelmisbrug og afhængighed vs. alkoholmisbrug og afhængighed.
Højrisikogruppen havde signifikant flere rusmiddelmisbrugsforstyrrelser
diagnosticeret efter DSM-III-R, nemlig 48% vs. 32%. Der er her tale om problemer relateret
til såvel alkohol som narkotika. Forskellen skyldes først og fremmest en højere
andel af rusmiddel afhængighed hos højrisikogruppen, hvilket betyder, at det er afhængighedskomponenten
og ikke misbrugskomponenten, som oftest genfindes hos
sønner af alkoholikere. Når man alene ser på alkoholafhængighed og misbrug, forekom
det også signifikant oftere (41% vs. 28%) Der var i øvrigt ikke nogen forskelle
imellem grupperne vedrørende diagnoser for: anti-social personlighed, angst, depression
og skizofreni.
Blandt de diagnosticerede alkoholafhængige i højrisikogruppen fik 43% også diagnosen:
antisocial afhængig personlighedsforstyrrelse (APS). På samme måde fik 67% af
de alkoholafhængige i lavrisikogruppen denne diagnose. Personer med diagnosen alkoholmisbrug
(ikke afhængighed) i både højrisikogruppen og lavrisikogruppen havde
meget lave andele med denne diagnose (6% og 8%). Denne øgede andel af APS
blandt alkoholafhængige i både højrisikogruppen og lavrisikogruppen peger på, at
sammenhængen mellem alkoholisme og APS er baseret på miljømæssige faktorer og
ikke genetiske faktorer.
Det forhold, at der ikke var tydelige forskelle mellem højrisikogruppen og lavrisikogruppen
i forhold til diagnosen alkoholmisbrug, men kun i forhold til alkoholafhængighed
kunne støtte den teori, at der er to former for alkoholisme, hvor kun den ene har
en arvelig komponent, nemlig den mest alvorlige form, der resulterer i afhængighed.
7

4.3 Konsekvenser af at være født af en stofmisbrugende mor
På baggrund af kliniske erfaringer beskrives det, at betingelserne for at opnå en god
kontakt mellem narkomane mødre og deres nyfødte børn er særdeles ugunstige. Børnene
er ofte meget dårlige ved fødsel, hvilket trods forberedelse kommer som et chok
for mange af mødrene. Barnet er irritabelt og skrigende og moderen kan ikke trøste
det. Barnet kan ofte pga. af abstinensbehandling ikke indgå i et normalt samspil med
moderen og reagerer unormalt på sansestimulation. Moderen reagerer ofte med nederlagsfølelse
og skyldfølelse. Hvis moderen samtidig selv har det dårligt pga. nedtrapning
eller fortsat stofpåvirkning, er hendes ressourcer til kontakt med barnet yderst
begrænset. Risikoen for en følelsesmæssig afvisning af barnet er derfor stor. Dertil
kommer, at børn, som er født for tidligt, som har lav fødselsvægt og som har været
syge i perioden som nyfødte, er ekstra sårbare overfor dårlige opvækstforhold (Olofsson,
M., red. Joav Merrick, l., 1985).
Der er foretaget en efterundersøgelse af børn født af stofmisbrugende mødre (Olofsson,
M.,1983) 81% af den oprindelige børnegruppe kunne efterundersøges svarende
til 72 børn, der i gennemsnit var 3,5 år gamle. Der blev foretaget en fysisk undersøgelse
og en psykisk test (Denver) og foretaget interview af mødre, læge, daginstitution,
sundhedsplejersker m.v. om barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling.
Kun 25% af børnene blev fundet normale. 56% havde adfærdsforstyrrelser, hvor de
mest fremtrædende træk var manglende koncentration, hyperaktivitet, aggressivitet og
ukritisk kontaktsøgen. 10% var svært psykisk retarderede, bl.a. pga. deprivationssyndrom
(defineret af Rutter), 11% var lettere psykomotorisk retarderede hovedsagelig
pga. deprivationssyndrom. Børnene med deprivationssyndrom fik en intensiv stimulation
og træning, hvilket betød, at de kom sig.
Børnene havde gennemsnitlig skiftet miljø 6 gange og havde skiftet tilknytningsperson
gennemsnitligt 5 gange. 54% af børnene var anbragte uden for hjemmet og 43% af
børnene var blevet tvangsfjernet i en alder af ca. 2 år.
Undersøgelsen fandt ingen entydig sammenhæng mellem opvækstmiljø og børnenes
tilstand. Der blev som ekstreme fund set velfungerende børn opvokset i belastede
misbrugsmiljøer og depriverede og stærkt afvigende børn, der fra den tidligste spædbarnsalder
var vokset op under noget, man troede var gode institutions- og plejefamilieforhold.
Der er foretaget en retrospektiv undersøgelse (Mark, I.,1983) af 87 danske børn født
af 62 stofmisbrugende mødre. Undersøgelsen er dels baseret på journaler fra social
medicinsk klinik og kommune hospitalet i Århus og dels på materiale fra Sundhedsplejersker.
Børnene var mellem 0 og 10 år. Undersøgelsen viser, at der var 4 perinatale
dødsfald og 3 senere dødsfald pga. misbrug eller omsorgssvigt. Kun 43% boede
sammen med deres mor. Resten var i pleje hos familie, eller familiepleje eller børnehjem.
Kun to blev bortadopteret.
I 1975-1983 blev der foretaget en undersøgelse af 50 børn indlagt på en børneafdeling
i København med mindst en stofmisbrugende forælder (Merrick et al,1985) Her finder
8

man, at 6 børn har været udsat for børnemishandling med aktiv fysisk vold. 5 af disse
børn var under et år. Man finder videre, at 11 børn har været udsat for vanrøgt, heraf 6
børn, der var under 1 år.
4.4 Konsekvenser af at være født af en alkoholmisbrugende
mor
Der er større fysiske konsekvenser for fosteret, hvis moderen er alkoholmisbruger, end
hvis hun er narkotikamisbruger, fordi alkohol kan give varige hjerneskader: Føtalt alkoholsyndrom
(FAS) eller Føtal alkohol effekt (FAE). FAS omfatter vækstretardering,
karakteristiske ansigtstræk og symptomer på hjerneskade. FAE er defineret som en
eller to af de under FAS omtalte symptomer.
Med henblik på at bestemme hyppigheden af den alkoholrelaterede hjerneskade føtalt
alkoholsyndrom i Danmark interviewedes i 1984 1180 gravide kvinder om deres alkoholvaner.
Børnene blev ved fødselen undersøgt for FAS og man fandt 2 med FAS og
to med muligt FAS. I 1988 blev der foretaget en efterundersøgelse af en gruppe udvalgte
børn udtrukne fra primærundersøgelsen. Af de 367 inviterede medvirkede 297
børn, der undersøgtes med en lægeundersøgelse og en udviklingstest. Her fandtes
yderligere 3 børn med FAS. På denne baggrund kan det forventes, at der årligt fødes
100 børn i Danmark med FAS (Zingenberg, H.,1984).
I samme undersøgelse findes, at ca. 3.4% af de gravide havde et forbrug på 3 genstande
eller mere dagligt eller 5 genstande eller mere på en gang mindst en gang pr.
måned, hvilket ligger væsentligt over den anbefalede grænse på højst en genstand i
døgnet for gravide. 1500 gravide kvinder havde således ifølge denne undersøgelse et
alkoholforbrug, så der er risiko for, at barnet kan få medfødte alkoholskader, enten
FAS eller FAE.
4.5 Hvilke belastninger lever børn i familier med misbrug med?
Misbrug eksisterer altid i en social kontekst. Alligevel har en række internationale, men
også danske studier forsøgt at indkredse, hvad der karakteriserer forholdene for børn,
der lever med en far eller mor, der er misbruger, og hvad dette betyder for børnenes
udviklingsbetingelser. Der er både tale om kvantitative og kvalitative studier.
I Danmark er det noget relativt nyt at sætte fokus på børn i misbrugsfamilier. I 70’erne
blev man i Danmark første gang opmærksom på det føtale alkoholsyndrom og de varige
konsekvenser kvinders forbrug af alkohol under graviditeten kunne få for deres
børn. Det var først i begyndelsen af 90’erne, at der blev fokuseret på børn i misbrugsfamilier
som en særlig risikogruppe, der havde behov for, og som det var muligt at
støtte med en særlig forebyggende indsats.
Sundhedsstyrelsen nedsatte i 1991 en arbejdsgruppe med det formål at sammenfatte
den eksisterende viden om de betingelser, som børn i misbrugsfamilier lever med og
konsekvenserne for deres udvikling med henblik på at formulere anbefalinger til den
forebyggende indsats (Anbefalinger i bilag 1).
9

Resultatet af arbejdsgruppens arbejde blev sammenfattet i en publikationen (Sundhedsstyrelsen,1992),
der omfatter resultaterne fra centrale internationale undersøgelse
illustreret og underbygget af danske i hovedsagen kvalitative undersøgelser, der belyser
problemstillingen. Der er også tale om en psykologisk tolkning af de kvantitative og
kvalitative undersøgelser, der beskriver vilkårene for børnene i misbrugsfamilier med
henblik på at indkredse, hvad disse vilkår betyder for børnenes udvikling og udviklingsbetingelser.
Rapporten pegede på nogle centrale vanskeligheder i opvækstvilkårene
for børn i misbrugsfamilier.
I en anden litteraturgennemgang (Bygholm Christensen, 1994) er der fokuseret på relationen
mellem familieinteraktionen i alkoholmisbrugsfamilier og konsekvenserne for
barnets psyko-sociale tilpasning. Der er helt overvejende tale om internationale empiriske
studier. I det omfang der ikke har været tilstrækkeligt fyldestgørende empiriske
studier er der inddraget kliniske observationer. Hovedparten af de empiriske studier er
tværsnitsstudier, da der savnes multifaktorielle, longitudinelle undersøgelser.
Dette studie fokuserer på de to spørgsmål: hvad er baggrunden for den forhøjede risiko
for udviklingen af psyko-sociale forstyrrelser hos børn af alkoholikere, og hvad er
baggrunden for variationen i psykosocial tilpasning hos børn af alkoholikere?
Begge litteraturgennemgange peger på nogle centrale vanskeligheder i opvækstvilkårene
for børn i misbrugsfamilier, som skal refereres her.
Børnenes vilkår i en familie med misbrug karakteriseres som præget af omsorgssvigt
på forskellige niveauer og en tilværelse med et højt stressniveau.
De fænomener, som bidrager til omsorgssvigtet og det høje stressniveau, er:
Centrering
Centrering betyder, at familiens aktiviteter og energi centreres omkring den misbrugende
forældre og dennes adfærd. I familier med misbrug vil misbruget ofte være det
organiserende princip i familien. Den ikke- misbrugende forældre bruger hovedparten
af sin energi på misbrugeren og har således ikke energi til at give børnene den omsorg,
de har brug for. Der er således ofte tale om forringet forældreevne ikke bare hos
misbrugeren, men også hos den ikke-misbrugende ægtefælle.
Rolleombytning
Rolleombytning medfører, at barnet overtager dele af de voksnes rolle, og at de voksne
overtager dele af barnerollen. Det kan dreje sig om praktiske funktioner som købe
ind, gøre rent og lave mad, men det drejer sig også om opmærksomhed og støtte. I
misbrugsfamilier er det f.eks. ofte forældrene, der får opmærksomhed fra barnet. Det
er barnet, der registrerer tegn hos forældrene og indretter sig efter dem eller forsøger
at foregribe en nye druktur eller krise mellem forældrene. Det er ikke forældrene, der
registrerer tegn på udvikling hos børnene, som de så bekræfter og støtter. Barnet forsøger
at leve op til kravet om at give forældrene opmærksomhed, men kan ikke gøre
det, så forældrene bliver tilfredse, holder op med at drikke eller får løst en krise. Den
10

indre betydning for barnet af dette er, at barnet oplever det som sin skyld. Barnet oplever
også en magtesløshed, som det kan reagerer på med en tilbagetrækning i form af
passivitet, sorg eller depression.
Forældrenes manglende voksenansvarlighed kan også komme til udtryk i gentagne
løftebrud, hvilket kan resulterer i at barnet generelt forsøger at undertrykke sine følelser
af såvel sorg som glæde, for at skuffelsen ikke skal ramme så hårdt.
Højt konfliktniveau
Der kan være tale om forskellige former for konflikter spændende fra en uudtalt nervøs
tilstand, der giver en fornemmelse af, at alt kan eksplodere til skænderier eller direkte
fysisk vold, hvor oftest moderen eller børnene bliver slået. Konflikterne handler ofte om
barnet og dets opførsel, og barnet har i de fleste tilfælde overværet både skænderiet
og volden.
Uforudsigelighed
Uforudsigeligheden hænger sammen med, at adfærdsreguleringerne i familien ofte ikke
sker ud fra det barnet gør eller ikke gør, men ud fra sindstilstanden hos den voksne
misbruger. Der er ikke konsistente regler for, hvad der er tilladt. Det svinger i takt med
ændringer i de voksnes psykiske tilstand og beruselse. Barnet oplever således ikke, at
det med sin egen adfærd har nogen indflydelse på, hvad der sker. Det betyder for barnet,
at det må bruge megen energi på at aflæse de voksnes signaler for at finde retningslinjer
for, hvad der i den givne situation er rigtigt og forkert. Det kan medføre, at
udviklingen af et over jeg/en samvittighed, der indeholder anvisninger på, hvad der er
rigtigt eller forkert, kan blive svagere. Det kan også betyde, at børnene kan få vanskeligheder
med at føle, hvad de selv har behov for, hvad deres egne grænser er, og på
den måde kan de få en forøget risiko for psykiske problemer.
Uforudsigeligheden hænger også sammen med, at ritualer og rutiner som vigtige stabiliserende
socialiseringsmekanismer i disse familier let bliver forstyrrede. Det kan
medføre, at barnet vokser op i et miljø, hvor der ofte kommer ændringer i rutiner, og
hvor barnet oplever brud på regler, forventninger og virkelighedsforståelse.
Hemmeligholdelse
Misbruget vil oftest blive benægtet af forældrene, og det vil være noget, der ikke tales
om hverken i eller udenfor familien. Når socialt afvigende eller traumatiske hændelser
ikke bliver omtalt kan barnet blive i tvivl om sin egen oplevelse af dem, og barnet mister
muligheden for at få sin oplevelse bekræftet. Det vil give barnet vanskeligheder
med at få oplevelsen bearbejdet, og det betyder, at barnet har vanskeligt ved at forholde
sig rationelt til den. Den kan give baggrund for angst, som søges kontrolleret af
magisk vej f.eks. ved ritualer eller tiltro til overnaturlige magter.
Isolation
En konsekvens af misbruget vil ofte være fravær af følelsesmæssig tilknytning til andre
mennesker, og samværet med andre mennesker vil ofte indskrænke sig til dem, forældrene
eventuelt drikker eller tager stoffer sammen med. Børnene vil på den måde også
få en svag kontakt til andre familier, og en uudviklet fornemmelse af, hvordan andre
normale familier fungerer. På samme tid betyder den uforudsigelige hverdag og de
11

mange konflikter for børnene, at de ofte foretrækker ikke at tage kammerater med
hjem og derved heller ikke får en tæt tilknytning til jævnaldrene.
Isolationen kan også fremkomme ved, at mange af børnene er bange for, hvad der
sker med deres forældre og derfor vælger at være hjemme for at kontrollere, hvad der
sker.
4.6 De psykiske symptomer og udviklingspsykologiske reaktioner
Børnenes symptomer svarer til symptomer hos andre børn, der ikke trives. De vil ofte
lide af søvnproblemer, mareridt, depressioner eller depressionslignende reaktioner
samt angst.
De udviklingspsykologiske reaktioner vil ofte være en overudviklet brug af den psykiske
forsvarsmekanisme benægtelse. En sådan forsvarsmekanisme kan gøre det vanskeligt
at håndtere også helt almindelige problemer og konflikter. Børn af misbrugere
ser generelt ud til at have færre og mere ufleksible mestringsstrategier, som udover
benægtelse omfatter følelsesfokuserede mestringsstrategier som f.eks. ønsketænkning.
Børnene vil ofte lide af angst. En uforudsigelig hverdag, hvor barnet selv oplever at
være den skyldige part, en hverdag hvor barnet ikke reelt har nogen indflydelse, men
hele tiden forsøger at have kontrol, hvor traumatiske begivenheder benægtes i stedet
for at blive bearbejdet, vil være en angstprovokerende hverdag. Børn bruger normalt
leg som en mekanisme til at lære at håndtere angstfyldte situationer. Men børn i misbrugsfamilier
er tit for anspændte og har for meget ansvar til at lege, at de er i angstfyldte
situationer. Børn i ikke belastede familier forsøger ofte at mester angst ved at
knytte den til fjerne ting, uden for deres nære omgivelser f.eks. angst for forurening
eller krig. Men for børn i misbrugsfamilier vil angsten være for tæt på og påtrængende
til at kunne forskydes.
Undersøgelserne peger på, at konsekvenserne for børnene af forældrenes misbrug
afhænger af, hvor central en placering misbruget får i familien, hvilket afhænger af de
tidligere nævnte forhold som misbrugets karakter, omfang varighed, socioøkonomisk
status, forældres psyko-sociale fungeren m.v.
De nævnte skadelige famileinteraktionsmønstre ligner på mange måder de interaktionsmønstre
som findes i andre dysfunktionelle familier. Det særlige ved misbrugsfamilier
er imidlertid, at samspillet i familien ændres i takt med svingningerne i misbruget.
Der henvises (Bygholm Christensen, 1994) til den eneste gennemførte longitudinelle
undersøgelse, der har fokuseret på, hvilke individuelle og familiemæssige forhold, der
har betydning for forskellene i psyko-social tilpasning hos børn af alkoholikere (Werner,
1986). Det drejer sig om en undersøgelse af 49 børn af alkoholikere fra 0 - 18
selekteret fra en undersøgelsespopulation af 698 multiproblemfamilier på øen Kaunai
(Werner og Smith, 1982).
Undersøgelsen viser, at 65% af disse børn som teenagere var i kontakt med sociale
foranstaltninger, hvilket kun gjaldt 37% af børnene, hvis forældre var socialt belastede,
12

men ikke misbrugere. 15% af misbrugernes børn var som teenagere i kontakt med
psykiatriske afdelinger, hvilket kun gjaldt 7% af de børn, hvis forældre ikke var alkoholikere.
I 18 års alderen havde 41% af disse børn havde alvorlige tilpasningsproblemer
ved 18 års alderen. 30% havde alvorlig eller gentagen kriminalitet, 25% havde alvorlige
psykiske problemer mod 9% af børnene i den ikke alkoholiserede gruppe.
Men undersøgelsen beskæftiger sig også med den gruppe af modstandsdygtige børn,
som ikke udvikler problemer. 59% af de 49 børn havde ved 18 års alderen ikke udviklet
psyko-sociale problemer. Karakteristika for de modstandsdygtige børn var: de havde
fået stor opmærksomhed af moderen det første år (vurderet af sundhedsplejersken),
færre havde i denne gruppe fået en ny søskende indenfor de første 20 måneder,
færre havde oplevet konflikter i de første år, flere af de modstandsdygtige børns
mødre var i arbejde, færre forældre var blevet skilt inden barnet blev teenager, og færre
havde problemer i forhold til deres forældre.
Undersøgelsen viser desuden, at det at være dreng og det at have en alkoholisk mor
giver en øget risiko for psyko-sociale problemer: 70% af de 18-årige med alvorlige tilpasningsproblemer
var drenge, og kun et barn i den modstandsdygtige gruppe havde
en alkoholisk mor.
4.7 Sammenhæng mellem misbrug, familietype og belastninger
for børnene
Der er lavet et kvalitativt studie af 32 børn og deres forældre (Chris-tensen, E., 1994).
Hensigten er at belyse, hvordan det er at være barn, når far eller mor drikker med
henblik på at kunne give en række handleanvisninger til det forebyggende og behandlende
arbejde (An-befalinger, bilag 2). Familierne er ikke repræsentative, da det er de
familier fra behandlingsinstitutioner, der har ønsket at deltage. Det an-tages, at familierne
adskiller sig fra et repræsentativt udsnit derved, at de dårligste familier ikke er
med, at alkoholproblemerne er erkendte, og endelige at familierne har haft et særligt
mod til at være med.
Der er stor spredning i den sociale baggrund: 5 af fædrene og 1 af mødrene havde en
akademisk uddannelse, 5 fædre og 12 mødre hav-de en mellemlang uddannelse og
de resterende 10 fædre og 7 mødre havde ingen uddannelse. Der var ingen entydig
sammenhæng mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Tre mødre på
førtidspension havde en uddannelse og flere fædre med uddannelse modtog bistandshjælp.
Undersøgelsen bekræfter de tidligere beskrevne vanskeligheder for børn i familier med
misbrug: at hemmeligholdelse og benægtelse af misbruget er et generelt vilkår, at
skyldfølelse og ansvar i forhold til at stoppe forældrenes drikkeri er almindeligt hos
børnene, og at der ofte ses omvendte omsorgsroller i misbrugsfamilier. Men undersøgelsens
centrale pointe er, at konsekvenserne af misbruget er meget afhængig af,
hvilken type familie barnet lever i. Der skelnes mellem 6 forskellige familietyper:
1. Familien præget af en uafsluttet skilsmisse, hvor faderen har et mis-brugsproblem,
mens moderen ikke har det. Faderen har stadig stor indflydelse i familien og har i
nogle af familierne været voldelig. Børnenes problemer hænger først og fremmest
sammen med samværet med faderen, der kan være stærkt belastende, fordi han ofte
13

er beruset og stiller store følelsesmæssige krav til børnene. Børnenes strategi er at
prøve at undgå at være sammen med faderen eller undvige hans kontaktforsøg, når
de er sammen med ham.
2. Denne familietype er karakteriseret ved afsluttet skilsmisse og ny familiedannelse.
Børnene i denne familietype har få problemer knyttet til alkohol, fordi de ikke har samvær
med faderen, hvis han er fuld.
3. I denne familie type er moderen fraskilt. Hun har alkoholproblemer og børnene lever
hos hende. Familierne lever af overførselsindkomster. Familietypen karakteriseres
som symbiotisk, og det er magtpåliggende for børnene at beskytte moderen, hvilket
bl.a. får som konsekvens at de undertrykker deres egne følelser af sorg. Børnenes
problemer er store, når moderen drikker og børnene har i nogle tilfælde være anbragt
midlertidigt uden for hjemmet af den grund. Børnene reagerer typisk med at true med
at gå hjemmefra, når moderen drikker i et forsøg på at få hende til at stoppe. Men de
gør det dog aldrig.
4. I denne familietype, der karakteriseres som den kaotiske, er både far og mor misbrugere,
og mange i den øvrige familie har også alkoholproblemer. I flere familier har
moderen også psykiske problemer og fortæller, at hun selv har haft en belastet barndom.
Familierne lever af overførselsindkomster og er kendt af socialforvaltningen.
Børnene har store problemer, også skoleproblemer og problemer med kammeraterne.
Deres hverdag karakteriseres som uforudsigelig, grænsende til det kaotiske, de har
ringe adgang til voksne og et stort ansvar for sig selv og mindre søskende. I modsætning
til familietype 3 er misbruget her ikke nær så skjult, hvilket betyder, at børnene ikke
behøver at skjule deres egne følelser i forhold til misbruget. Børnenes reaktionsmønster
karakteriseres som en lade-sig-opsluge strategi. De har ingen handlemuligheder,
og de har vanskeligheder med at opretholde egne grænser om deres person.
5. Det er i denne familietype faderen, der er misbruger. Far og mor er skilt, og børnene
bor hos faderen, men skilsmisserne har i mange tilfælde ligesom i familietype 1 en
uafsluttet karakter. Fædrene i denne familietype har mere vellønnet arbejde og er
bedre socialt integrerede end fædrene i familietype 1. I denne familietype er der i udpræget
grad tale om omvendte omsorgsroller. Børnene har måttet bruge så meget
energi på at passe deres far, så der ikke har været overskud til deres eget sociale liv.
Børnene har haft problemer i skolen bl.a. med mobning.
6. I den sidste familietype er far og mor ikke skilt. Familietypen karakteriseres som kun
for voksne. Far eller mor er misbruger, og den anden forælder er storbruger. Mødrene
har haft en belastet barndom og har også psykiske problemer, som alle undtagen en
har været i behandling for. De voksne er meget optaget af hinanden, og børnene forekommer
usynlige og får meget lidt opmærksomhed. Børnenes strategi karakteriseres
som overtilpasning.
Undersøgelsen gør det klart, at misbrugets belastende konsekvenser for børnene afhænger
af familietypen, og at synligheden af børnenes problemer er meget forskellig.
Børn i den kaotiske familier vil ofte være synlige, familier på overførselsindkomster vil
være synlige, og børn, der har så få personlige ressourcer, at de er nødt til at reagerer
14

med åben konflikt, vil være synlige. Der var kun få børn i undersøgelsen, der reagerede
med åben konflikt.
5. Undersøgelser af særligt belastede
grupper
5.1 Sociale behovsbørn og misbrug
”Omsorgssvigt - en rapport om de 0-3 årige baseret på sundhedsplejersker viden”
(Christensen,1992) er første delrapport i forbindelse med det tværministerielle Børneudvalgs
forskningsinitiativer i forhold til småbørns tarv og velfærd. Her har man set på
forældres alkoholmisbrug som en registreret faktor i forbindelse med omsorgssvigt.
Data blev indsamlet gennem udsendelse af et spørgeskema til alle landets sundhedsplejersker,
i alt 1319 skemaer. 83% af de sundhedsplejersker, som aktuelt arbejdede
som sundhedsplejersker, besvarede skemaet. Undersøgelsen omfatter de 0 - 3-årige,
men langt de fleste børn i undersøgelsen er under 1 år, da sundhedsplejersken som
hovedregel ikke har kontakt med børn efter det første leveår. I undersøgelsen anvendes
begrebet sociale behovs børn. Det er den gruppe af børn, hvor sundhedsplejersken
havde ønsket at aflægge besøg af sociale grunde. Sociale grunde blev defineret
som: f.eks. boligproblemer, trivselsproblemer, familieproblemer, økonomiske problemer,
misbrugsproblemer eller andre forhold, som kan påvirke barnets tarv og velfærd
.Antallet af sociale behovsbørn kan ikke betragtes som identisk med børn udsat for
omsorgssvigt, da sociale belastninger ikke i sig selv behøver at udløse omsorgssvigt.
Men de omsorgssvigtede børn vil være en del af de sociale behovsbørn. Den mest almindeligt
forekommende psyko-sociale belastninger er forsørgelse via overførselsindkomster,
som dækker 4/5 af de sociale behovsbørn. Herefter er den mest almindelige
belastning svag begavelse, som omfatter 18%.Som næste belastning optræder alkoholmisbrug,
der omfatter 14% af de sociale behovsbørn, fysisk mishandling 11% psykisk
sygdom 8% fysisk sygdom 8% og stofmisbrug 4%.
På baggrund af undersøgelsen kan det derfor konkluderes, at de sociale behovsbørn,
og derfor også de omsorgssvigtede børn i meget stor udstrækning lever i familier, der
forsørges via overførselsindkomster, og at en af de store grupper af belastninger
blandt de sociale behovsbørn er forældres misbrug, som samlet rammer 18% af de
sociale behovsbørn.
5.2 Trængte familier og misbrug
”Trængte familier” er en kvalitativ interviewundersøgelse af småbørns opvækst i familier
med store psyko-sociale belastninger (Christensen E, 1991). Det er den anden delundersøgelse
i projektet ”Småbørns tarv og velfærd”, der er en del af det tværministerielle
Børneudvalgs forskningsinitiativer. Der deltog 17 familier i undersøgelsen fra Kø-
15

benhavns kommune. Sundhedsplejerskerne har udvalgt familierne ud fra en definition
på belastninger, der er: f.eks. dødsfald blandt de nærmeste, vold, mange flytninger,
misbrugsproblemer hos en af familiens voksne, ingen fast bolig, store problemer i
parforholdet, fødselsdepression, sygdomme hos forældre eller børn, sygt eller handicappet
barn, store økonomiske problemer eller ensomhed.
Undersøgelsen viser, at hustrumishandling og rusmiddelmisbrug ofte er nævnt blandt
belastningerne: halvdelen af kvinderne har været udsat for mishandling fra en samlever/ægtefælle.
1/3 af kvinderne har selv haft et misbrug og endnu flere har eller har
haft en samlever med misbrugsproblemer.
Et af undersøgelsens resultater er, at familierne selv nævner belastninger overført fra
barndommen (10 ud af 17) som det forhold, der - efter problemer i parforholdet - i særlig
grad er belastende (s.38). De belastninger fra barndommen, som der refereres til,
er: vanrøgt i forbindelse med moderens alkoholmisbrug, fysisk mishandling eller seksuelt
overgreb.
Undersøgelsen peger på, at misbruget fylder meget i de meget trængte familier, og at
misbruget også fandtes hos misbrugerens forældre.
5.3 Vold og misbrug
Der er flere undersøgelser, der dokumenterer en sammenhæng mellem vold og alkoholmisbrug.
I undersøgelsen ”Vold ude og hjemme – en undersøgelse af fysisk vold
mod kvinder og mænd” (Christensen, E., 1992) er det påvist, at voldsmanden ofte vil
være alkoholpåvirket, både når det drejer sig om vold mod ægtefælle eller samlever,
og når der er tale om vold mellem mænd uden for familien.
I en spørgeskemaundersøgelse (Christensen, E., 1990), hvor der er udfyldt skemaer
for 394 børn på 23 krisecentre fordelt over hele landet, er det blevet påvist, at 72% af
fædrene havde en form for misbrug. For 62% vedkommende drejer det sig primært om
alkoholmisbrug og for 10% vedkommende er der primært tale om hashmisbrug. 41%
af kvinderne oplyser, at deres egen mor har været udsat for vold fra deres ægtefælle
eller samlever. 34% oplyste, at det skete ofte eller af og til. I de tilfælde, hvor barnets
moder har haft oplysninger om, hvorvidt deres mands mor selv er blevet slået er svaret
i 70% af tilfældene bekræftende. Der er desværre ingen oplysninger om, hvorvidt
mormoderens ægtefælle havde misbrugsproblemer. I forbindelse med voldens videreførsel
fra generation til generation er der således stærke indicier på social arv. Med
det store sammenfald mellem vold og misbrug kunne man antage, at det samme var
tilfældet for misbrugets vedkommende. Socialgruppetilhørsforholdet i den undersøgte
gruppe har en stor overvægt af socialgruppe 5. 54% af mødrene og 42% af fædrene
har ingen gennemført erhvervsuddannelse og 61% af mødrene og 44% af fædrene
modtog bistandshjælp eller understøttelse eller pension.
16

5.4 Gadebørn og misbrug
I en kvalitativ interviewundersøgelse af 36 gadebørn samt et antal socialarbejdere og
politifolk (Juul et al., 1991) ses det, at 21 af de 36 unge fortæller om misbrug i familien,
ofte så omfattende at det går ud over forældreevnen. Ifølge de socialarbejdere, der er
blevet interviewet til undersøgelsen, er der tale om en social arv, hvor forældrene selv
har haft en forkvaklet barndom og derfor mangler evnen til at opdrage deres børn. I
hvor høj grad der indgår misbrug i begrebet forkvaklet barndom, kan ikke ses af undersøgelsen.
En meget stor del af børnene kommer fra brudte familier. Ifølge Døgnkontaktens henvendelsesstatistik
har 82% oplevet, at deres forældre er blevet skilt og 57% er vokset
op med en enlig forsørger.
Interview med socialarbejdere og politi tyder på, at langt de fleste gadebørn, kommer
fra socialt belastede hjem, og det er indtrykket at de relativt få, der kommer fra middelklasse
hjem, hurtigt kommer videre.
Undersøgelsen har ikke spurgt systematisk til gadebørnenes eget misbrug, men det
beskrives kortfattet, at fællesskabet mellem gadebørnene ofte handler om misbrug og
kriminalitet, og at det drejer sig om et omfattende hash og blandingsmisbrug, så omfattende
at stort set alle ryger hash og mange begynder at eksperimentere med stærkere
stoffer.
5.5 Anbragte børn og misbrug
Anbragte børns livsforløb (Nygård Christoffersen M, 1993) er en repræsentativ undersøgelse
af unge, der havde været anbragt uden for hjemmet med henblik på at belyse,
hvordan det er gået de anbragte børn senere i livet.
Undersøgelsen er baseret på Danmarks Statistiks registre, hvor der er udtrukket tre
forskellige populationer af årgangen født i 1967: nemlig 25-årige der tidligere har været
anbragt uden for hjemmet, 25-årige som ikke har været anbragt, men hvor forældrene
i en længere periode har modtaget bistandshjælp (risikogruppen) samt en gruppe 25-
årige, som hverken har været anbragt eller levet i en familie, der har modtaget bistandshjælp.
Der er blandt disse populationer udtrukket tre stikprøver 700 anbragte,
321 i risikogruppe, 443 i kontrolgruppe til interview med en interviewopnåelsesprocent
på 77%, 83% og 89%.
Undersøgelsen viser, at 16% af de tidligere anbragte havde haft forældre, der havde
været ude af stand til at passe et arbejde i længere tid på grund af misbrug (alkohol/stoffer
eller piller), mens det kun var tilfældet hos 2% i kontrolgruppen og 10% i risikogruppen.
Tilsvarende har 27% af de tidligere anbragte haft forældre, der pga. psykisk
sygdom eller /og misbrug ikke har været i stand til at passe et arbejde i længere
tid, mod kun 5% i kontrolgruppen og 21% i risikogruppen. Det viser, at psykisk lidelse
og eller misbrug er udbredte problemer både i socialt belastede grupper, der modtager
bistandshjælp og navnlig blandt de grupper, der er belastet i en grad, så det fører til
anbringelse af deres børn. 8% af de tidligere anbragte har levet med en kombination af
17

vold og misbrug, mens det er tilfældet for 4% af risikogruppen og 1% i kontrolgruppen.
23% af de tidligere anbragte blev mobbet i skolen mod 12% i risikogruppen og 9% i
kontrolgruppen. 23% af de tidligere anbragte havde været udsat for at mor fik tæv mod
16% i risikogruppen og 4% i kontrolgruppen.
26% af de tidligere anbragte har prøvet et eller flere hårde stoffer mod 11% i risikogruppen
og 9% i kontrolgruppen. De tidligere anbragtes erhvervsmæssige stilling er
dårligere: 21% har været arbejdsløse i mere end et år mod 12% i risikogruppen og 7%
i kontrolgruppen, 43% har ikke fuldført eller påbegyndt en erhvervsuddannelse mod
37% i risikogruppen og 20 i kontrolgruppen.
Undersøgelsen dokumenterer, at der er meget større andele af unge fra familier på bistandshjælp,
der har haft misbrugende forældre end det er tilfældet i en kontrolgruppe.
Navnlig er andelen med misbrugende forældre stor i den gruppe, hvis familiære baggrund
har været belastet i en grad, så det har ført til anbringelse uden for hjemmet.
Undersøgelsen dokumenterer også, at andelen af unge, der selv har prøvet hårde
stoffer stiger med den sociale belastningsgrad.
5.6 Opvækst med særlige belastninger bla. misbrug
Undersøgelsen ”Risikofaktorer i barndommen” (Nygård Kristoffersen M,1999) er en
registerundersøgelse af to hele årgange af børn født i 1966 og 1973. Undersøgelsen
har fulgt børnene og deres forældre i årene 1979 - 1993 med henblik på at belyse risikofaktorer
i bardommen og deres konsekvenser for børnene som unge og voksne. Der
anvendes en case-kohorte metode således, at børn, der udvikler f.eks. selvdestruktiv
adfærd, narkomani, indlægges for psykiske lidelser, får en dom for kriminalitet, for hver
enkelt adfærdsmåde analyseres separat gennem udtagelse til en case-gruppe. Casegruppens
opvækstforhold sammenlignes herefter med opvækstforholdene hos de
børn, der ikke har udviklet dette problem. Desuden indrages forældrenes indlæggelsesdiagnoser
for psykiske lidelser eller andre faktorer som f.eks. misbrug, som mistænkes
for ar være særligt belastende for deres børn med henblik på at belyse sammenhængen
mellem disse belastninger og børnenes reaktioner.
Undersøgelsen viser, at ca.2.9% af en årgang har en far, der er alkoholiker og
ca.1.7% har en mor, der er alkoholiker.Det er et lille antal af børn, der lever med både
en far og en mor,der er misbruger. Det skønnes derfor, at ca.4% af en årgang har en
far eller en mor ,der er alkoholiker og ca.0.3% af en årgang har en far eller mor,der er
narkoman.
Belastningsgraden i disse familier kan belyses ved det sammenfald, der er mellem
misbrug og andre psykiske og sociale problemer. 40% af mødrene og 33% af fædrene,
der har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse, har også været indlagt på en
psykiatrisk afdeling i perioden 1979 - 93. 14% af de alkoholiserede fædre og 25% af
de alkoholiserede mødre havde forsøgt at begå selvmord indenfor den 15årige undersøgelsesperiode,
mens kun 1% af fædrene og 2% af mødrene i de to fødselsårgange
havde forsøgt at begå selvmord i denne periode.
18

Undersøgelsen giver mulighed for at belyse, hvilke psykiske lidelser og sociale problemer,
der gik forud for indlæggelsen med en alkoholrelateret lidelse. Man kan konstatere,
at indlæggelse med en række psykiske lidelser: neuroser, psykoser, herunder
skizofreni, samt personlighedsforstyrrelser i mange tilfælde sker inden indlæggelsen
med en alkoholrelateret diagnose. Hvis moderen har været indlagt fordi hun har været
offer for vold ses en forhøjet risiko for, at faderen eller moderen selv senere indlægges
med en alkoholrelateret lidelse. Forud for indlæggelsen med en alkoholrelateret sygdom
ses på samme måde en overhyppighed af dom for kriminalitet eller vold for både
fædres og mødres vedkommende.
I forhold til børnene ses det,at de har en forhøjet risiko for at være udsat for vold, hvis
faderen og navnlig moderen efterfølgende blev indlagt med en alkoholrelateret sygdom.
Familieopløsning og arbejdsløshed gav tilsvarende en forhøjet risiko for senere indlæggelse
med en alkoholrelateret sygdom.Børn af længerevarende ledige havde en
forøget risiko for alkoholisme i familien sammenlignet med deres jævnaldrene, navnlig
hvis faderen var arbejdsløs.
Den forudgående undersøgelse af de samme to fødselskohorter: Opvækst med arbejdsløshed”
(Nygård Kristoffersen M,1996) viser, at andelen af forældre med alkoholog
narkorelaterede indlæggelser stiger i takt med ledighedsomfanget.Udstødningen fra
arbejdsmarkedet kan ske på baggrund af misbruget,så det er ikke givet,at det er arbejdsløsheden,der
udløser misbrug.Men begge undersøgelser viser, at disse belastninger
ofte hænge sammen.
Der er således en tæt sammenhæng mellem alkoholisme og svære psykiske og sociale
belastninger som: psykiske lidelser, selvdestruktiv adfærd, vold kriminalitet, arbejdsløshed
og skilsmisser. Da man ikke på baggrund af disse registerundersøgelse
kan se, hvornår misbruget starter, kan der ikke siges noget om årsagssammenhængen.
Men undersøgelsen” Risikofaktorer i barndommen”(Nygård Kristoffersen M,1999)
peger på, at de psykiske og sociale reaktioner og belastninger registreres tidligere end
misbruget.
Undersøgelsen giver også mulighed for at belyse den sociale baggrund for unge indlagt
med narkotikarelaterede lidelser. Der ses en forhøjet risiko for at blive narkomaner
hos:
børn der er blevet udsat for omsorgssvigt (indlagt pga. vold, eller ikke hjemsendt fra
hospitalet pga belastninger i familien) (oddsratio 14,5)
børn hvis fædre (oddsratio 2,6 ) og navnlig hvis mødre (oddsratio 12,8) har fået en
dom for vold
børn hvis mødre er blevet indlagt som følge af vold (oddsratio 10,7)
børn hvis fædre har fået en frihedsdom (oddsratio 3,4) eller dom for en sædelighedsforbrydelse
(oddsratio 4,5)
børn hvis forældre har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse (oddsratio for fædres
indlæggelse 3,1 og for mødres 5,8)
19

børn hvis forældre har været indlagt med mavesår der sandsynligvis er forårsaget af
alkoholmisbrug (oddsratio for fædre 2,9 og mødre 5,6)
børn, der er blevet anbragt uden for hjemmet (oddsratio 12,8)
(Oddsratio er beregnet for den enkelte faktor)
Risikoen for at blive narkoman hænger således tæt sammen med en meget belastet
social baggrund.
Generelt giver denne undersøgelse mulighed for at se forskellene i drenges og pigers
reaktioner på en opvækst med psykiske og sociale belastninger. På trods af, at piger
og drenge lever med ensartede belastninger, er der betydelige forskelle på pigers og
drenges reaktioner. Der er således signifikant flere drenge, der indlægges med en
psykiatrisk lidelse, og som indlægges med skizofreni og psykoser i øvrigt. Drenge har
også en højere grad af selvdestruktiv adfærd som selvmord og kriminalitet.Drenge ser
således ud til generelt at være mere sårbare end piger,hvilket underbygger tilsvarende
internationale fund i forhold til konsekvenserne for drenge af en opvækst med forældres
misbrug. (Werner,1986)
6. Behandlingsundersøgelser i forhold
til misbrug
6.1 Behandlingsundersøgelser i forhold til alkoholmisbrug
I en endnu ikke publiceret undersøgelse af 375 patienter på alkoholambulatoriet i
Odense i perioden fra oktober 1995 til januar 1997 er der set på patienternes forældres
forhold til alkohol. Undersøgelsen viser, at 38% af mændene og 40% af kvinderne
siger ja til, at en eller begge forældre havde et alkoholproblem, der blev eller burde
være blevet behandlet. Blandt mændene med misbrugende forældre siger ca.1/3, at
de er vokset op under ustabile forhold, 18% siger, at de er vokset op under kaotiske
forhold og 50% siger, at de er vokset op under stabile forhold. Til sammenligning siger
70% af kvinderne og 85% af mændene blandt patienter uden misbrugende forældre, at
de er vokset op under stabile forhold. Ca. 18% af de misbrugende forældre havde forsøgt
at begå selvmord, mens kun 2 - 4% af de ikke-misbrugende forældre havde forsøgt
at begå selvmord.
Blandt mændene med misbrugende forældre ses flere tunge og komplekse problemer
end hos de øvrige patienter. Kvinderne både med og uden misbrugende forældre var
generelt mere belastede end mændene (Personlig meddelelse fra Anette Søgård Nielsen,1999).
I en undersøgelse fra alkoholrådgivningen i Randers og Ringgården (Harboe et al.:
“Børn skal ses og høres”, 1998) er der foretaget en opgørelse over antallet af børn hos
klienterne. D. 24/9 1996 var det 42% af de klienter, der aktuelt var i behandling, der
havde hjemmeboende børn (egne eller samlevers) under 18 år. 16% havde samkvem
20

med egne børn. I perioden fra 1. august 96 til maj 1998 var der kommet 405 nye og
genoptagne klienter, hvoraf 48% ved behandlingsstart havde egne børn under 18 år.
Det er således dokumenteret, at der er mange børn tilknyttet et ambulatoriums klientel.
6.2 Behandlingsundersøgelser i forhold til narkotikamisbrug
I en redegørelse for dansk narkobehandlingsforskning i årene 1965-1975 (Sindballe,
A., 1980) gennemgås resultaterne fra de eksisterende danske forløbsundersøgelser.
Disse undersøgelser omfatter en beskrivelse af stofmisbrugernes baggrund og situation.
x
x
x
x
x
Christensen m.fl. (1974): En undersøgelse af 481 unge stofmisbrugere fra en
socialpædagogisk narkobehandlingsinstitution Dag- og døgncentret i årene
1969-72 med en efterundersøgelse i 1973.
Haastrup (1974): En undersøgelse af 350 unge stofmisbrugere på psykiatriske
institutioner i årene 1968 - 69 med efterundersøgelse i 1971 - 72.
Groth (1978): En undersøgelse af 649 unge stofmisbrugere i kontakt med en
psykiatrisk institution (KAS Nordvang) i årene 1965 - 72 med efterundersøgelse
i 1973.
Holstein og Jersild (1976): En undersøgelse af 932 unge stofmisbrugere, der
passerede Københavns fængsler i årene 1967-69 med efterundersøgelse i
1973.
Mark (1980): En undersøgelse af 118 unge fra et narkomiljø i Århus efterundersøgt
af Velling (1976) i 1974 - 75.
Det har kun været muligt at finde få senere danske undersøgelser eller registreringer,
der systematisk kortlægger narkomaners sociale baggrund. Disse undersøgelsers beskrivelser
af narkomanernes sociale baggrund skal derfor gengives her.
Ved at sammenligne de tidligere undersøgelser med de seneste ses det, at der er sket
ændringer i de stoffer, der anvendes og i klientellet. I den første fase var narkotikamisbruget
meget eksperimenterende. Det omfattede en stor gruppe med brug af hash og
andre hallucinogener, og en ca. lige så stor gruppe, hvor stofbrugen blev domineret af
opiat-injektioner. I 60’erne var der en bredere social sammensætning af klientellet. Senere
ændrede klientellet sig og omfattede først og fremmest meget belastede opiatinjicerende
grupper og kun en mindre gruppe, der udelukkende brugte hash og andre
hallucinogener. Det betyder, at det kun er en del af de undersøgte, som det vil være
relevant at sammenligne med dagens stofmisbrugere, nemlig den stofmæssigt hårdest
belastede gruppe. Den gruppe, hvis misbrug fortrinsvis består af injektion af opiater
udgør hos Christensen (1974) 80%, i Groths undersøgelse er det 43% og i Haastrups
undersøgelse er det 28%. I Holsteins m.fl. undersøgelse kan gruppen ikke udskilles,
men blev af Velling retrospektivt anslået til at omfatte 48%. Alderssammensætningen
har også ændret sig i det gennemsnitsalderen ved alle undersøgelsernes start var omkring
18 - 20 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen 26 år i 1978/79 for kendte
stofmisbrugere i kontakt med forskellige offentlige institutioner.
21

Stofmisbrugernes sociale baggrund i disse undersøgelser er som tidligere nævnt temmelig
blandet f.eks. finder Groth en overrepræsentation af både statuslag I og II og IV
og V. Men hvis der ses på gruppen af særlig belastede “junkierne“, er der en tydelig
overrepræsentation af de laveste statuslag. I Christensen og Groth er det henholdsvis
64% og 70% af junkierne, der kommer fra statuslag IV og V, 58% i begge undersøgelser
har oplevet brud i barndomshjemmet og 1/3 i begge undersøgelser har været på
institution i længere tid under opvæksten. I Christensens undersøgelse er 58% gået ud
af skolen efter 6. - 7. klasse og 82% er hverken i erhverv eller under uddannelse på
undersøgelsestidspunktet og 28% er uden fast bopæl og 70% er registreret for kriminalitet
uden relation til stof og en tilsvarende andel er registreret for kriminalitet med
relation til stof. Hos Groth er 70% gået ud efter 7. - 9. klasse, og 57% lever helt eller
delvist asocialt og 40% har mod-taget en dom.
I Kontaktudvalget sammenfatning siges det: ”Det er i samtlige undersøgelser et gennemgående
træk, at stofmisbrugerne har en dårligere social baggrund, vanskeligere
opvækstvilkår og en dårligere social situation end almindelige unge”. Et gennemgående
træk er: brudte hjem, skiftende opdragerkonstellationer, institutionsophold i barndommen,
tidlig skoleafgang, manglende skoleeksamen, manglende erhvervsuddannelse,
manglende aktuel beskæftigelse, ringe/ustabile boligforhold, kriminel belastning.
Grundlaget for stofmisbrug er dårlige opvækstbetingelser og dårlig social baggrund, jo
dårligere baggrund, jo flere “hårde” misbrugere. Især Christensen og Groth påviser, at
afvigende adfærd og tilpasningsvanskeligheder (bl.a. belyst gennem kriminalitets registreringer)
hos mange optræder før stofdebuten” (s. 8, Sindballe, A., 1980).
I 1982 foretages der i Embedslægeinstitutionen i Vejle Amt en retrospektiv opsporingsundersøgelse,
der omfatter 179 injektionsmisbrugere i amtet (Misfeldt og Byskov,
1983). Det vurderes at være et validt udtryk for det faktiske antal injektionsmisbrugere i
amtet i 1982. I 149 tilfælde har man oplysninger om forældres status, hvoraf man kan
se, at 85% er opvokset i de to laveste socialgrupper, 51% af misbrugerne kom fra
brudte hjem, 50% af misbrugerne havde under opvæksten periodevis været anbragt
på børnehjem og/eller været under tilsyn af børneværnet. 79% af kvinderne og 77% af
mændene gennemførte kun den obligatoriske skolegang eller mindre. De resterende
havde afsluttet med 10. klasse. Kun en havde afsluttet gymnasieuddannelse, hvilket
skal sammenholdes med, at 16 - 17% i normalbefolkningen fik en videregående skolegang
jævnfør Socialforskningsinstituttets velfærdsundersøgelse. 85% findes at have
været uden arbejde i undersøgelsens 2,5 år. Kun 22 misbrugere synes at have haft
kontakt med en behandlingsinstitution i denne periode. 98% af misbrugerne havde begået
registreret kriminalitet. 64% af mændene og 17% af kvinderne før misbrugets
start. 23 af undersøgelsens 44 kvinder havde tilsammen 33 børn, hvoraf 26 voksede
op hos moderen.
Denne undersøgelse bekræfter Kontaktudvalgets konklusioner vedrørende svær social
belastning som baggrund for udvikling af injektionsmisbrug.
Der er foretaget en undersøgelse af 50 stofmisbrugende mødre ( Mark I., 1980). Undersøgelsen
omfatter mødre behandlet på socialmedicinsk klinik for stofmisbrug i perioden
1969-79. Undersøgelsen giver mulighed for at sammenligne mødrenes sociale
baggrund med den sociale baggrund, som de selv kan tilbyde deres børn. Undersøgelsen
viser, at 46% af mødrene som børn voksede op i en familie tilhørende socialgruppe
5, hvilket var en dobbelt så stor andel som i hele befolkningen. Mødre fra so-
22

cialgruppe 3 er stærkt underrepræsenteret med 12% sammenlignet med 39% i hele
befolkningen. Da mødrene skulle klassificeres udfra deres aktuelle socialgruppe baggrund,
viste der sig behov for at konstruere en social gr.6. Denne gruppe er karakteriseret
ved ikke fuldført folkeskole, ingen erhvervsuddannelse, kun få og korte arbejdsperioder,
adskillige år på bistandshjælp, prostitution og kriminalitet. Kun 20% af mødrene
er aldrig blevet anklaget for noget kriminelt, hvilket ikke betyder, at de ikke har
været involveret i kriminelle aktiviteter. Omkring halvdelen af mødrene havde været 1 -
3 måneder i fængsel. 80% af kvinderne tilhørte social gruppe 6.
Mødrenes baggrund er desuden karakteriseret ved ustabilt barndomsmiljø: kun 1/3
havde boet sammen med både far og mor, mens halvdelen havde 3 - 8 forskellige
hjem og heraf flere perioder på børnehjem.
Situationen for de misbrugende mødres børn var i endnu højere grad karakteriseret af
skift og brud i forhold til omsorgspersoner. Mere end 2/3 af børnene havde 3 - 6 forskellige
hjem inklusive ophold på børnehjem. De mange brud har også medført mange
skoleskift.
Desværre har undersøgelsen ikke forholdt sig til, om der var misbrug i barndomshjemmet.
Som en del af befolkningsundersøgelserne i Glostrup har man set på 40åriges alkoholforbrug.
(Sælan, H.,1984). Hensigten er at følge en årgang af 40-årige (årgang
1936). Den indledende undersøgelse omfatte både fysiske, psykiske og sociale forhold,
herunder alkoholforbruget. Undersøgelsen omfatter 1035 personer og deltagelsesprocenten
er 88%.
Der er undersøgt sammenhænge mellem en række variable og alkoholforbrugets
mængde og hyppighed. Det drejer sig om f.eks. forsørgers arbejdsstilling belastet
barndom skoleuddannelse, erhvervsuddannelse familie social status, civilstand, problemer
i samliv, psykiatriske diagnose m.v. For at belyse samvariationen mellem alle
disse sociale inddelinger og personvurderinger er disse 19 variable testet multivariat i
forhold til to forbrugsmål, nemlig genstande pr. uge og forbrugshyppighed. Modellen
tillader ikke en enkel procentisk angivelse af den andel af forbrugsvariationen, som
hver enkelt faktor bidrager med. Men undersøgelsen fremhæver (s. 138), at variablen
belastet barndom synes at have en særlig betydning som forklaringsfaktor for forbrugsmængden
blandt mænd, idet den, som den eneste variabel i den multivariate
testning, står for hovedparten af variationen. Skønnet i forhold til den belastede baggrund
er fremkommet ved spørgsmål i interviewsituationen vedrørende trængt økonomi,
forældreopløsning, institutionsophold, stabilitet. Hertil lægges interviewpersonens
egen vurdering af en meget god eller meget belastet barndom. Der er således ikke
spurgt eksplicit til forældres misbrug.
23

7. Hvor mange børn har misbrugende
forældre?
I en registerundersøgelse af to fødselskohorter født i 1966 og 1973 (Nygård Christoffersen,
1999) ser man, at ca. 2.9% af en årgang har en far, der er alkoholiker og
ca.1.7% har en mor, der er alkoholiker. Det er et lille antal børn, der lever med både en
far og en mor, der er misbruger. Det skønnes derfor, at ca. 4% af en årgang har en far
eller en mor, der er alkoholiker og ca. 0.3% af en årgang har en far eller mor, der er
narkoman. Hvis det antages, at andelen af forældre, der er misbrugere, er den samme
i alle årgange, kan omfanget af børn og unge, der lever med misbrugende forældre
anslås. Med et antal 0-19årige på 1.249.645 (Statistisk Årbog 1998, tabel 48) svarer
dette til, at der er ca. 50.000 børn og unge, der har en far eller mor, der er alkoholiker,
og ca. 4000 børn og unge, der har en far eller mor, der er narkoman.
I undersøgelsen defineres alkoholikere, som de, der har været indlagt på en somatisk
eller psykiatrisk afdeling med en alkoholrelateret diagnose dvs. alkoholpsykose, alkoholisme,
åreknuder på spiserøret, alkoholisk skrumpelever og fedtlever, pankreatitis,
delerium og forgiftning. Disse lidelser opstår generelt først efter et stort og langvarigt
forbrug af alkohol. Der er således tale om en indkredsning af den sværeste form for
alkoholmisbrug. Store grupper med et stort alkoholforbrug indgår derfor ikke i denne
undersøgelse: f.eks. personer, der kun har været i behandling på et alkoholambulatorium
eller hos egen læge, eller personer, der har et stort forbrug af alkohol uden at
komme i berøring med behandlingssystemet. Antallet af børn, der lever med forældres
alkoholmisbrug, vil derfor med denne metode være et minimumstal.
På samme måde er definitionen af narkomani snæver og vil derfor også undervurdere,
det reelle antal børn, der lever med en far eller en mor, der er narkoman.
7.1 Hvor mange børn fødes af mødre med et misbrug i graviditeten?
Der er foretaget et skøn på baggrund af undersøgelsen “Omsorgs-svigt?, en rapport
om de 0 - 3-årige baseret på sundhedsplejerskers viden” (Christensen, E., 1992). På
baggrund af denne undersøgelse skønnes det, at ca. 1500 - 2000 fødes af mødre med
et afhængighedsforhold af alkohol, medicin eller narkotika, således at barnets tarv eller
velfærd er truet (Sundhedsstyrelsen, 1992).
24

8. Sammenfatning
Gennemgangen af disse undersøgelser har i et vist omfang givet svar på nogle af de
spørgsmål, der indledningsvis blev stillet op.
På baggrund af adoptionsstudier og tvillingestudier (Knop, 1991) kan det siges, at børn
af misbrugere i højere grad selv bliver misbrugere, at sønner af alkoholiske fædre ser
ud til at have en 3 - 4gange forøget risiko for selv at blive misbrugere, mens der ikke
ses en forøget risiko hos piger. Denne risiko synes at være delvist uafhængig af miljøets
indflydelse, hvilket betyder, at der kan være en vis genetisk komponent som baggrund
for udvikling af alkoholisme En anden undersøgelse (Schulsinger et al., 1986),
der ikke sigter på at skelne mellem biologisk arv og social arv, peger på, at det først
og fremmest er det afhængige misbrug, som videreføres. Blandt sønnerne af de alkoholiske
fædre fik 48% rusmiddelproblemer mod 32% i kontrolgruppen. Men spørgsmålet
er, om det er alkoholisme i sig selv der arves eller bestemte personlighedskarakteristika,
der sammen med belastende livsomstændigheder medfører udvikling af
alkoholisme. Det kræver desuden en nærmere undersøgelse at klarlægge, hvilke forskellige
mekanismer, der ligger bag udvikling af misbrug hos mænd og kvinder. Der er
en helt øjensynlig forskel i den kønsmæssige socialisering på rusmiddelområdet, som
må antages at have en afgørende indflydelse.
En endnu ikke offentliggjort undersøgelse (Anette Søgård Nielsen, 1999) understøtter,
at alkoholmisbrug videreføres til børnene, idet 38% af de mandlige klienter og 40% af
de kvindelige klienter siger, at en eller begge deres forældre havde et behandlingskrævende
alkoholproblem.
Børn født af narkomane mødre lever med en ekstrem risiko for fejludvikling og for omsorgssvigt.
En efterundersøgelse (Olofsson, 1983) ved 3,5 års alderen viste, at kun
25% blev fundet normale. Af de 75% fejludviklede havde mange adfærdsforstyrrelser
og var psykisk retarderede pga. et deprivationssyndrom. Børnene med deprivationssyndromet
rettede sig efter intensiv støtte. En anden undersøgelse viste, at over 10%
af indlagte børn af misbrugere havde været udsat for børnemishandling (Merrick,
1985).
Børn af mødre med stort alkoholforbrug under graviditeten risikerer medfødte hjerneskader.
Ca. 100 børn årlig får FAS og ca. 15oo børn fødes af mødre med et alkoholforbrug,
der giver risiko for medfødte alkoholskader (Zingenberg,1984). Disse børn er
ekstremt sårbare og vanskelige at varetage omsorgen for, navnlig hvis man er en misbrugende
mor, der derfor selv har få ressourcer.
De små børn har en risiko for at være udsat for omsorgssvigt. 18% af de sociale behovsbørn,
der omfatter de omsorgssvigtede børn, har forældre der er misbrugere
(Christensen, 1992).
En international undersøgelse (Werner, 1986) peger på, at børn af alkoholiske mødre
er meget dårligere stillet end børn af alkoholiske fædre. Af de 59% af børn af misbrugere,
som viste sig modstandsdygtige og ikke selv udviklede psyko-sociale problemer,
25

havde kun et barn en alkoholisk mor. Denne meget større risiko forbundet med at være
barn af en alkoholisk mor kan hænge sammen med, at alkoholiske kvinder generelt
er mere belastede end mænd (Anette Søgård Nielsen), eller at en mors funktion i en
familie er mere afgørende for barnets udvikling end en fars.
Den samme ret lille undersøgelse (49 børn) peger på, at kombinationen af forældres
misbrug og sociale belastninger giver en stor risiko for at få alvorlige tilpasningsproblemer.
41% af børnene af de misbrugende forældre havde alvorlige tilpasningsproblemer
i 18år alderen. Men misbruget i sig selv gav en stærkt forøget risiko for psykiske
problemer, idet 25% af børnene med socialt belastede misbrugende forældre udviklede
alvorlige psykiske problemer mod kun 9% i gruppen med socialt belastede
forældre uden misbrug. Undersøgelsen viste i øvrigt, at drenge er en særlig risikogruppe
i forhold til tilpasningsproblemer, idet 70% af de 18årige med alvorlige tilpasningsproblemer
var drenge.Dette understøttes af det store danske registerstudie af to
føddselskohorter, der viser at drenge generelt får flere psykiske og adfærdsmæssige
problemer, når de lever med belastninger.
Danske undersøgelser af anbragte børn (Nygård Christoffersen, 1993) viser, at der er
større andele af forældre, der modtager bistandshjælp, som har et misbrug, og hvor
børnene har prøvet hårde stoffer end det er tilfældet i en kontrolgruppe. Der er også
en sammenhæng mellem forældres arbejdsløshedsbelastning og misbrug (Nygård
Christoffersen, 1996), således, at man hos forældre med en højere grad af arbejdsløshed
også finder en højere andel med misbrug. Børn der lever med forældre med en
høj grad af arbejdsløshed har således også end større risiko for at leve med forældre
med misbrug, end det er tilfældet for andre børn.En anden undersøgelse af de samme
to fødselskohorter viser et stort sammenfald af opvækst med misbrug og psykiske lidelser.
(Nygård Christoffersen,1999) Undersøgelser viser også ,at der er et stort
sammenfald mellem misbrug og vold (Christensen, 1990 - 1992). Det viser sig således,
at der i socialt belastede familier er mere misbrug end i andre familier, og at børnene
i disse familier derfor må leve med flere former for belastninger.
Eksistensen af mange familiære belastninger navnlig i misbrugsfamilier dokumenteres
i undersøgelsen af sønner af misbrugende fædre (Schulsinger et al, 1986), hvor disse
sønner i højere grad end en kontrolgruppe har været udsat for forældres skilsmisser,
flytninger, skoleskift og ægteskabelige kriser hos forældrene.
Behandlingsundersøgelser understøtter dette ved at vise, at der er en meget høj grad
af familiære og sociale belastninger som baggrund hos de behandlingssøgende misbrugere:
lav social status, brudte hjem skiftende opdragelseskonstellationer, institutionsophold,
tidlig skoleafgang o.l. Dette er mest udpræget hos narkomaner, men gælder
også som tendens blandt de behandlingssøgende alkoholmisbrugere, først og
fremmest den gruppe, der selv har haft misbrugende forældre (Personlig meddelelse:
Anette Søgård Nielsen, 1999).
Denne forøgede risiko for misbrug, hvis man lever under belastede sociale forhold og
med familiære vanskeligheder understøttes af den generelle viden om, at flere samtidige
stressorer øger den psykologiske risiko markant.
26

Undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 1992), (Bygholm Christensen, 1994) viser, at vanskelighederne
for børn i familier med misbrug typisk hænger sammen med følgende
forhold: misbrugeren i centrum som det organiserende princip i familien, børnene må
påtage sig voksenroller i forhold til forældrene, et højt konfliktniveau i familien, uforudsigelighed,
benægtelse og hemmeligholdelse af misbruget, isolation i forhold til andre
familier og kammerater. Børnene lider i forskelligt omfang af problemer som: søvnforstyrrelser,
mareridt, depressionslignende tilstande og angst. Vanskelighedernes karakter
er forskellige afhængig af familietype (Christensen, 1994). De fleste vanskeligheder
ser ud til at findes i den kaotiske familie, hvor begge forældre og mange i familien
i øvrigt har et misbrug, og hvor familien lever af bistandshjælp. Men selv misbrugsfamilier
med veluddannede forældre i arbejde giver mange belastninger for børnene.
Hvor meget børnene lider under forældrenes misbrug afhænger af, i hvor høj grad
misbruget får en central og dominerende placering i familien.
9. Forskningsbehov
Der er behov for, at man i behandlingssystemet systematisk registrerer, om klienterne
har børn, hvilken social baggrund familien har, herunder om der var alkoholproblemer
hos klientens forældre.
Der er behov for prospektive undersøgelser af børn af misbrugere sammenlignet med
socialt matchede grupper uden misbrug med henblik på at indkredse, hvordan forældres
misbrug påvirker børns udvikling, og hvilke betydning misbrugstype, familietype
og familiedynamik har i forhold til om børnene klarer sig eller om de får psykiske vanskeligheder
eller misbrug.
Men der er også behov for at belyse, i hvor høj grad børn af misbrugere lever med en
ophobning af belastninger ud over misbruget: lav social status, arbejdsløshed, vold,
skilsmisser, skoleskift m.v. og hvilke konsekvenser en sådan ophobning af belastninger
har i forhold til børnenes fysiske, psykiske og sociale funktion og udvikling. Hensigten
er at indkredse en særlig risikogruppe og få nogle holdepunkter for, på hvilken
måde disse børn kan støttes.
De børn, der lider størst overlast, ser ud til at være drenge og børn af mødre, der har
et misbrug (Werner,1986). Det ville være vigtigt at få belyst forskellen på at have en
mor og en far, der er misbruger, og forskellen på at være dreng og pige i en misbrugsfamilie.
De langsigtede konsekvenser af forældres misbrug kan belyses retrospektivt på baggrund
af interview med voksne børn af misbrugere. Der arbejdes aktuelt på et forskningsprojekt
: Voksne børn af alkoholmisbrugere – fokus på mestring og modstandsdygtighed.
På baggrund af den eksisterende viden kan der tages initiativer i forhold til at støtte
børn af misbrugere. Der er behov for, at disse initiativer evalueres med henblik på
metode udvikling. Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen samarbejder aktuelt omkring
etablering af modelprojekter, der sigter på at etablere støtten til børn i misbrugsfamilier
27

som en driftsfunktion i kommuner og amter. Hensigten er, at disse modelprojekter skal
evalueres.
Det ville også være relevant at evaluere, hvordan samarbejdet mellem alkoholbehandlingssektoren
og den sociale sektor aktuelt fungerer i forhold til at give støtte til børn af
alkoholmisbrugere.
Børn af narkomaner ser ud til at være en ganske særlig belastet gruppe. Der kan være
behov for at evaluere, hvordan man aktuelt støtter denne gruppe, med henblik på justeringer.
10. Strategier for styrkelse af kvaliteten i
arbejdet med børn af misbrugere
Som led i udarbejdelsen af Folkesundhedsprogrammet er der blevet arbejdet med
strategier for styrkelse af indsatsen i forhold til børn i misbrugsfamilier.
Støtten til børn i familier med misbrug omfatter både en indsats for at få de professionelle
systemer til at blive opmærksom på disse børn og vurdere børnenes behov for
støtte og en differentieret indsats direkte i forhold til børnene.
Antallet af børn i familier med misbrug må være et skøn. Men på baggrund af Mogens
Christoffersens undersøgelse “Opvækst med arbejdsløshed” SFI, kan det siges, at
ca.7% af børn under 15år har en far eller mor, der i forbindelse med indlæggelse på
hospitalet har fået en alkoholdiagnose som første eller anden diagnose. Det svarer ca.
til 70.000 børn. Derudover vil der være forældre i behandling på ambulatorier eller
forældre, der har alkoholproblemer uden at komme i kontakt med et behandlingssystem.70.000
vil derfor være et minimums skøn. Antallet af børn ,der lever med disse
problemer, er således af et omfang, der gør det relevant for alle kommuner at sikre, at
det professionelle system er i stand til at yde en indsats i forhold til disse børn.
10.1 Indhold i indsatsen og ansvarsplacering
Alkoholbehandlingsinstitutionerne møder de forældre, der har et erkendt alkoholproblem,
og som er motiveret for behandling. Det vil derfor være oplagt, at forankre støtten
til børn i misbrugsfamilier her, men i et samarbejde med socialforvaltningerne.
For at varetage opgaven skal der på alkoholbehandlingsinstitutionerne være en børnesagkyndig,
der kan vurdere, hvilket behov børnene har for støtte, og som kan
iværksætte evt. samtalestøtte og øvrige relevante støtteforanstaltninger i samarbejde
med kommunernes socialforvaltninger.
28

Ud over alkoholbehandlingssystemet vil socialforvaltningen, hospitaler, almen praksis
og sundhedsplejen være steder, hvor man har et godt udgangspunkt for at vurdere,
om forældre har alkoholproblemer. Det vil derfor skulle prioriteres højt at kvalificerer
disse faggrupper, således at de bliver i stand til at se problemet, tale med forældre om
det, og så de kan henvise barnet til den alkoholbehandlingsenhed, der skal vurdere
barnets behov for støtte.
Pædagoger og lærere møder den brede børnegruppe og vil komme i kontakt med de
børn, hvis forældre har et alkoholproblem, uden at de har kontakt med behandlingssystemet,
og ofte uden at forældrene selv vil erkende alkoholproblemet. Der vil for disse
faggrupper være vanskeligheder forbundet med at tale med forældre om et formodet
alkoholproblem. Pædagoger og lærere må derfor ud over et kursus have mulighed for
supervision.
Gravides alkoholforbrug er en særlig problemstilling. Målgruppen for indsatsen er her
alle gravide og ikke kun misbrugere, idet alle kvinder skal oplyses om ,at de almindelige
genstandsgrænser ikke gælder under graviditeten. Det må således sikres, at alle
de professionelle, der tilser gravide - læger og jordemødre, er opmærksom på denne
problemstilling, at de spørger systematisk om kvinders alkoholforbrug og forbrug af
andre rusmidler, oplyser om de mulige konsekvenser i form af føtalt alkohol syndrom
eller føtal alkoholeffekt, og at de henviser kvinder med et for stort alkoholforbrug og et
rusmiddelforbrug til særlig støtte. Det er derfor vigtigt ,at man i et amt har mulighed for
at henvise gravide med et risikoforbrug af alkohol til et særligt behandlingstilbud svarende
til familieambulatoriet på Hvidovre hospital.
Familieambulatoriets model er udviklet således, at den er anvendelig overfor alle gravide
med psyko-sociale problemer f.eks. psykisk syge gravide, psykisk udviklingshæmmede,
gravide med kronisk sygdom (f.eks. sklerose), tungt socialt belastede gravide.
Derfor har alle amter i Danmark et patientunderlag for at etablere et Familieambulatorium
på amtssygehusets fødeafdeling/børneafdeling, hvor bl.a. de gravide misbrugere
og deres børn kan ydes støtte.
10.2 Organisation
Kommuner
I alle kommuner er man i gang med at etablere tværfaglige børnegrupper ,der skal sikre
støtte til børn og unge med særlige behov. En stor gruppe af børnene med særlige
behov vil være børn i familier med misbrug. Netop fordi disse børnegrupper er tværfaglige,
vil de være i stand til at vurdere, om kommunens indsats f.eks. i forhold til børn
i familier med misbrug er sammenhængende på tværs af sektorer, navnlig på tværs af
den sociale sektor og alkoholbehandlingssektoren. De tværfaglige børnegrupper vil
også være i stand til at vurdere hvilke behov for kurser, handlingsplaner osv., der er i
kommunen for at få indsatsen til at blive en driftsfunktion.
Det vil derfor være oplagt, at gøre de tværfaglige børnegrupper til kommunernes forankringspunkt
for udvikling af den forebyggende indsats i forhold til børn i familier med
alkohol og stofproblemer.
29

Amter
På det amtslige niveau vil der være behov for en professionel støtteperson, der kan
hjælpe de tværfaglige børnegrupper i kommunerne med at vurdere, hvordan den
kommunale driftsfunktion bedst udvikles, som kan hjælpe med tilrettelæggelse af kurser
for professionelle, og som kan sikre, at kommunerne er opdateret med hensyn til
det relevante materiale på området.
Amtet skal selv opbygge en tværfaglig enhed, svarende til Familieambulatoriet på
Hvidovre Hospital, eller sikre sig henvisningsmuligheder til en sådan enhed. Det er vigtigt,
at denne enhed er i stand til tidligt at diagnosticere børn med medfødte alkoholskader.
Dette er en specialistopgave.
De centrale myndigheder
På det statslige niveau skal udviklingen i antallet af børn med forældre, der er misbrugere
overvåges, udviklingen i indsatsen skal evalueres med henblik på metodeudvikling
og effektvurdering og med henblik på en vurdering af behovet for yderligere kvalificering
af professionelle og yderligere materialer.
11. Referencer
Christensen, E.: “Når far og mor drikker”. Rapport 94:2, SFI, 1994.
Christensen, E.: “Omsorgssvigt – en rapport om de 0 - 3årige baseret på sundhedsplejerskers
viden”. Rapport 92:7, SFI, 1992.
Christensen, E.: “Trængte familier”. Rapport 91:8, SFI, 1991.
Christensen, E. et al.: “Vold ude og hjemme – en undersøgelse af fysisk vold mod
kvinder og mænd”. Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:4,1992.
Christensen, E.: ”Børnekår - en undersøgelse af omsorgssvigt i relation til børn og unge
i familier med hustrumishandling”. Nordisk Psykologi, Monografi 31.42, 1990.
Christensen, E. m.fl.: “Stofmisbrugere - frivillig behandling. Klienter, behandlingssystem
og behandlingseffekt ved Ungdomsklinikken og Dag- og døgncentret i København”.
Mentalhygiejnisk Forlag, Kbh. 1974.
Christensen, H. Bygholm: “Børn i familier med alkoholmisbrug – en redegørelse for
relationen mellem familieinteraktion og barnets psyko-sociale tilpasning”. Col.19, No.
2, Psykologisk skriftserie, Århus Universitet, 1994.
Christoffersen, M. Nygård: “Anbragte børns livsforløb”. Rapport 93: 11, SFI, 1993.
Christoffersen, M. Nygård: “Opvækst med arbejdsløshed”. Rapport 96:14, SFI, 1996.
Christoffersen, M. Nygård:Risikofaktorer i barndommen – en forløbsundersøgelse af to
generationer født i 1966 og 1973, SFI, 1999.
30

Eriksson: “Barnet og samfundet”. Hans Reitzel, 1983.
Goodwin, D. W. et al.: “Alcohol Problems in Adoptees raised apart from Alcoholic Biological
Parents”. Archives Genetica Psychiatrica. 28: 238 - 243, 1973.
Goodwin, D. W. et al.: “Thirty-year Follow–up of Men at High Risk for Alcoholism”. Annals
- New York Academy of Sciences, 708: 97 - 101, 1994.
Groth, A.: “Forløbet af stofbrug blandt statshospitalsindlagte unge”, Kontaktudvalget
vedr. alkohol - og narkotikaspørgsmål, Kbh., 1978.
Harboe et al.: “Børn skal ses og høres”. 1998.
Holstein, B. et al.: “932 kriminelle stofbrugere - 5år senere”. Kriminalpolitisk Forskningsgruppe,
Forskningsrapport nr. 2, Kbh., 1976.
Haastrup, S.: “Young drug abusers”. Munksgård, Kbh., 1973.
Haastrup, S.: “Unge Narkomaner 7 år efter”. Social- og sundhedsforvaltningen i Kbh.,
1981.
Juul, S. et al.: “Gadebørn i Storkøbenhavn”. Rapport 91. 9, SFI, 1991.
Knop, J.: “Arv - miljø forskning ved alkoholmisbrug”. Månedsskrift for praktisk lægegerning,
udklipssærtryk, dec. 1991.
Mark, I.: Scand. J. Soc. Med. 11: 11 - 16, 1983.
Mark, I.: “Addicted Mothers”. Acta Psykiatrica Scandinavia, suppl. 353 - 64, 1980.
Mark. I.: “Ungdomseufomani i Århus”. Ugeskrift for Læger, 1971, ss. 659 - 665.
Misfeldt og Byskov: “Injektionsmisbrugere i Vejle Amt”. Ugeskrift for læger, nr. 26,
1983.
Merrick et al.: “Børnemishandling og omsorgssvigt: Børn af stofmisbrugende forældre”.
Ugeskrift for Læger, 1985, 147, ss. 427 - 430B).
Nielsen, A. Søgård: “Personlig meddelelse”.
Olofsson, M. et al.: “Efterundersøgelse af 89 børn født af stofmisbrugende mødre”. Videnskab
og praksis, februar 1983.
Olofsson, M.: “Den stofmisbrugende familie med børn”. Fra ”Børn i alkohol- og stofmisbrugende
familier”, red. Joav Merrick, Hans Reitzel 1985.
Schulsinger, F. m.fl.: “A prospective study of Young Men at high risk for Alcoholism.
Social and Psychological Characteristics”, Arch. Gen. Psychiatry – vol 43, 1986.
31

Sindballe, A.: “Blev vi klogere?”. Kontaktudvalget vedrørende alkohol - og narkotikaspørgsmål,
1980.
Sundhedsstyrelsen: “Børn i familier med alkohol- og stofproblemer”. Forebyggelse og
hygiejne, nr. 18, 1992.
Sælan, H.: “Alkohol og alkoholisme”. Institut for socialmedicin, nr. 16, Kbh., 1984.
Zingenberg, H.: “Hyppigheden i Danmark af føtalt alkoholsyndrom”. Københavns Universitet,
Det lægevidenskabelige Hovedområde, 1984 (upubliceret guldmedaljeafhandling).
Velling, A.: “Ungdom, afvigelse og social kontrol”. Specialafhandling i psykologi, Århus
universitet, 1976.
Werner, E., “Resillent offspring of Alcoholics: A longitudinal study from birth to age 18”.
Jour. of Stud. on Alcohol no. 47, ss. 34 - 40, 1986.
11.1 Internationale referencer
Cumes-Rayner, DP. et al.: “A High Risk Community Study of Paternal Alcoholism and
Adolescents Psychosocial Characteristics”. Jour. of Stud. Alcohol., november 1992, 53
(6): 626 - 35.
Haugland, B.S. et al.: “Barn fra Familier med alkoholproblemer”. Tidskrift for Norsk
Psykologiforening, ss. 546 - 556, nr. 24,1987.
Janols, L.O.: “Unge missbrukare av tung narkotika”. Institutionen for Barn och ungdomspsykiatri,
Uppsala Universitet, 1984, disputats.
Jennison, K.M. et al.: “Alcohol Dependence in Adult Children of Alcoholics, Longitudinal
Evidence of Early Risk”. Jour. of Drug Education, 1998, 28 (1): 19 - 37.
Nordberg, L. et al.: “Children of Alcoholic Parents: Health, Growth, Mental Development
and Psychopathology until School Age”. Results from a prospective longitudinal
study of children from the general population. Acta Paediatrica Scandinavia, supplement,
387: 1 - 24, 1993.
Reese, FL. et al.: “Alcohol Expectancies in Early Adolescents: Predicting Drinking Behavior
from Alcohol Expectancies and Parental Alcoholism”. Jour. of Stud. Alcohol,
1994 May, 55 (3): 276 - 84.
Rydelius, P. A.; “Children of Alcoholic Fathers – their Social Adjustment and their
Health – Status over 20 Years”. Acta Pædiatrica Scandinavia, supplement, 286, 1981.
Schukit, MA.: “Biological, Psychological and Enviromental Predictors of the Alcholism
Risk: A Longitudinal Study”. Jour. of Stud. Alcohol, 1998 Sep., 59 (5): 485 - 94.
Schukit, MA. et al.: “Assessing the Risk for Alcholism among Sons of Alcoholics”. Jour.
of Stud. Alcohol, 1997 Mar., 58 (2): 141 - 145.
32

Schukit, MA.: “An 8 Year Follow – up of 450 Sons of Alcoholic and Control Subjects”.
Arch. Gen. Psychiatry,1996 Mar., 53 (3): 202 - 210.
Socialdepartementet. “Om narkotikamissbrukets orsaker”. Stockholm, 1982.
Torstensson, M.: “Drug-Abusers in a Metropolitan Cohort”. Research Report no. 25,
Department of Sociology, University Of Stockholm. Doktordisputats, 1987.
Vaglum, P.: “Stofmisbrukeres forhold til opvekstfamilien – noen konsekvenser for behandlings-
og hjelpetiltak”. Særtryk av Focus på familien, nr. 2, 1979.
33