Eiliv Vinje - Universitetet i Bergen

Res-verba som tema i Moralske Tanker
ENKEL STIL 249
Idealet om eit enkelt språk er nedfelt i eit par gjennomgåande tema i MTkr, res-verba
og qvid pro qvo.
Res-verba - sak og språk - temaet dukkar opp i dei fleste samanhengar, anten
det er snakk om velstand og lykke (MTkr I.109), om kva som sømer seg (MTkr II.84),
framskritt og tilbakeskritt (MTkr III.41) eller gudsfrykt (MTkr IV.168), osv.
villeiar:
Vanlegvis er det tale om eit motsetnadsforhold; saka er det viktigaste, språket
En god Sag forsvarer sig selv, og behøver ingen Talsmand. Apologie opvækker ikkun
Mistanke. Naar en Kræmer roser sine Varer, begynder jeg at tvivle om deres
Vigtighed, og, naar min Debitor sværger paa, at han er en ærlig Mand, opsiger jeg ham
Capitalen. (MTkr I.116, 106-107.)
Når Holberg kjem inn på forholdet sak-språk, talar han ofte om noko som manglar. I
"Forberedelse" til MTkr kritiserer han franske moralistar fordi "de see meere efter
Formen, end efter Materien. Stiil og ziirlige Talemaader er det som staaer dem mest
for Øyene" (15). Fenelon manglar originalitet og utmerkar seg utelukkande "ved sin
behagelige Skrivemaade, og ved den Tone han haver sat paa sit Verk" (11). MTkr
III.14 omtaler reglar for rim og rytme i poesien som eit hinder for kreativitet, og
omsynet til desse reglane fører til at forfattarane "derved aldeeles [har] opofret
Materien"(240). "Hvad Virkning Riimene have, sees fornemmeligen af vore
Aandelige Sange, hvoraf mange formedelst Rimenes Tvang ere bleven saaledes
defigurerede, at liden eller ingen Meening derudi findes" (242). MTkr III.91 dreiar seg
om historieskriving, bl.a. med kritikk av den "Constantinopolitanske Historie" som
synest skriven meir for å bli sungen enn lesen, og som har ein altfor høgttravande
stil: "i Steden for at sige, at en døde, siges der, at han nedsteg til det Sted, hvorfra ingen
igien opstiger; og i Steden for at sige: han eller den vidste intet deraf, exprimerer man
sig saaledes: det var ham ligesaa vanskeligt at vide eller sige, som det er GUd let at sige,
hvor mange Draaber Havets Vand bestaaer af (308)". Eit mye brukt bilete ikkje bare på
veltalenhet, men på (mis)forholdet mellom res og verba er skjøka, eller den utspjåka
kvinna. "En vis Philosophus ligner Talekonsten ved Fruentimmerets Sminke. Den
sidste forblinder Øjene; den første forblinder Sindet."(MTkr I.5, 40). "Man kand med
ingen bedre ligne en Panegyrist, end med en Skiøge, der søger ved alle Caresser at
bringe Ungdommen paa onde Veje *