Eiliv Vinje - Universitetet i Bergen

216 KAP. 5.2
Denne fornufta gjer seg gjeldande, men er det den som rår, som styrer
teksten? Nei. Slik Holberg brukar dissertasjon, inngår den som element i ein figur,
den gjer tydeleg ei dobbelt lesarrolle. Kampens ratio blir undergravd parallelt med at
den blir framheva.
Komisk regresjon (materielt orientert fornuft)
Hos Holberg er både brevet og reiseberetninga skabelonar for paradokset. Men
denne funksjonen går i oppløysing ved at ulike former for fornuft støyter saman eller
avløyser kvarandre. Også dissertasjonen er skabelon for paradokset, men også her er
det avvik, nærmare bestemt to former for avvik.
Det eine er komisk regresjon, eit tilbakefall til ei anna fornuft som er markert
kroppsleggjort. Sancho Panza overtar styringa mens Don Quijote tar seg ein pust i
bakken, eit grep Holberg er grunnleggande fortruleg med frå Peder Paars og
komedien.
MTkr III.40 kan lesast som teoretisering av dette skiljet. Det som Holberg her
undrar seg over, er at mennesket i så liten grad lever i samsvar med si tru. Dette er
merkeleg i lys av at det dennesidige livet er kort, det hinsidige evig. Forklaringa finn
resonnøren i at det nærverande gjer sterkare inntrykk på menneska enn det som
ikkje er nærverande. Ettersom mennesket er skapt av kjøt og blod, virkar kroppsleg
straff og løn sterkare enn åndeleg straff og løn; menneska ser ikkje åndelege ting som
realitetar, bare det dei kan ta og føla på. Dette veit falske profetar å utnytta; dei
konkretiserer førestillingane om himmelriket, og gir det innhald som samsvarer med
dei førestillingar om materielt og kjødeleg velvere som folk har. Slike førestillingar
varierer frå folk til folk, noko teksten konkretiserer med satirisk forminsking.
Ingen haver taget dette meer udi agt, end Mahomed. Den samme havde nøje
udstuderet Arabernes Tilbøjelighed, nemlig, at de funde størst Vellyst udi kiølige
Vinde, udi rindende Bekke, udi Viin og Fruentimmer, og derfore haver opfyldt alle
Himmeriges Værelser med slige vellystige Ting. Det er derfore troeligt, at, hvis
samme Prophet havde stiftet en Religion i andre Lande, havde han i det andet Liv
lovet andre slags Vellyster og anden slags Spiise: han vilde, for Exempel, have lovet
Engelænder et Paradiis, forsyned med saftig Oxekiød: de Franskes Paradiis skulde
være bleven opfyldt med Urter og Hvedebrød: de Hollænderes med stoppede
Tobakspiber: de Tydskes med kraftig Brunsviger Mumme: de Spaniers med
Lehnstoele, hvorudi de Troende skulde sidde med Hænderne i Kaars: for de Danske
havde han fabriqveret et Himmerig af Smør; og udi det Moscovitiske Himmerige
skulde Aqvavit-Floder have passeret. (MTkr III.40, 259-60.)