Eiliv Vinje - Universitetet i Bergen

PARADOKS I HOLBERG-ESSAYET 215
og bare ved eksplisitt spesifisering refererer til lærde avhandlingar (Sandersen 1977).
Denne oppfatninga er rimeleg forsåvidt som stykka i MTkr og Ep er skriflege
utgreiingar tiltenkte eit alminneleg opplyst publikum, og ikkje lærde utgreiingar som
forfattaren har lagt fram og forsvart for eit akademisk forum. Men dissertasjonen gjer
seg likevel gjeldande som sjanger; stykka rommar ei sjølvforståing som høyrer til -
eller ligg nær opp til - den lærde avhandlinga. For det første i kraft av markeringa av
oppgåva som vanskeleg. For d et andre ved å profilera standpunktet som filosofisk-
vitskapleg, dvs. som noko anna og betre enn det menigmann kan prestera. Det er tale
om å sjå saka "med philosophisk Øje" (MTkr I.1, 23), slik som ein "ret Philosophu s"
(MTkr II.96, 224) eller ein "sund Philosophie" (MTkr III.41, 268) vil sjå den.
Jeg bekiender, at det Argument, en Huusfader betiener sig af, haver et stort Skin, ja
saa stort, at det hos meenige Mand passerer for et u -imodsigeligt Motiv. Men, naar
man anseer det med Philosophisk Øje, er det ikkun en u -ægte Farve, som her bruges
til at skiule en og den samme Skrøbelighed. […] Jeg vil ikkun alleene sige dette, at en
grundig Philosophus lader sig ikke afspise med saadant Argument. (MTkr I.1, 23-24.)
For det tredje ved paradokset som tankefigur; påstandane som blir sette fram,
går på tvers av det folk flest meiner. Det er verd å merka seg at ordet "Dissertation"
til dels blir direkte knytt til denne tankefiguren:
Jeg haaber, at, hvis man vil give sig Taalmodighed til at igiennemlæse den heele
Dissertation [dvs. den føreliggande teksten], man vil finde, at, endskiønt mine Tanker
herom ikke fortiene alles fuldkomne Bifald, saa vilde de dog ikke findes saa u -
grundede, som de synes ved første Øjekast. (MTkr I.83, 62)
Vel er sant, at man kand anføre adskillige Exempler, som synes at kunde svække
denne min Dissertation […]
[…]
Nogle maaskee ville vel dømme ilde om denne Dissertation, og ansee den som et
Moralsk Kietterie (MTkr II.1, 164)
Jeg tvivler ikke paa, at vore Tiders Alamodiske Moralister jo ville finde Afsmag saavel
udi denne, som udi mange andre Dissertationer udi dette Verk. (MTkr IV.20, 324.)
For det fjerde ved bruk av krigs- og kampmetaforikk i omtale av dei ulike
posisjonane i ein debatt. Det er gjennomgåande tale om å fekta, gå frå skanse til
skanse, osv.
På denne måten manifesterer Holberg-essayet kampens ratio: siger. Det at
denne fornufta gjer seg gjeldande, er den viktigaste funksjonen ved bruk av
dissertasjon som sjanger.