Eiliv Vinje - Universitetet i Bergen

PARADOKS I HOLBERG-ESSAYET 205
Men denne Regel tages desverre ikke alletider udi agt, hvorudover man seer Pralere
og Daarer udi Anseelse, naar fornuftige og skiønsomme Mænd gaae med nedslagne
Hoveder, og ere foragtede, som uduelige Mænd (MTkr I.86, 78).
Dette tages dog ikke udi Agt, og vise de Adresser, som mange Mennesker giøre til
GUD, at de have ikke den rette Idée om dette store og u-begribelige Væsen (MTkr
I.100, 85).
Men denne Regel tages lidt eller intet udi agt, hvorudover man seer Folk uden skye at
bedrive Misgierninger og øve U-dyder blant meenige Mand […] (MTkr I.107, 98).
Men de samme tage sig ikke i agt, at de derved kand underkaste sig fortredelige
Retorsioner (MTkr I.117, 112).
Men dette tages dog ikke udi agt: thi det gaaer, som Seneca siger: Non vitæ, sed Scholæ
discimus: Vi studere ikke for at blive viise, men for at vide unyttige Curiositeter. (MTkr
I.177, 151.)
Dette vilde jeg, at Informatores toge nøye i agt, saa blev Stien eller Gradus ad
Parnassum ikke saa lang og vanskelig som den nu giøres (MTkr II.89, 206).
Men dette tage Menneskerne dog gemeenligen ikke udi agt: thi de opreise Æres
Støtter for Gierninger, hvorudi Personerne ingen Deel have havt, men som ere alleene
Lykkens Virkninger […] (MTkr II.96, 224).
[…] Middelvej er Grundvold til alle gode Ting, og den fornemste Regel, som
Mennesket bør tage i agt. Den beste Ting kand blive til Fordervelse, naar den ikke
øves med Maade. (MTkr III.37, 251.)
Dette tage Folk ikke udi agt, hvorudover den beste Medicus undertiden ligesaa
uforskyldt bliver lastet, som den sletteste uforskyldt erhverver Reputation: efterdi
man tilskriver Personerne det, som bør tilskrives Tiden (MTkr III.87, 298).
Dette tage Folk dog gemeenligen ikke udi agt, efterdi de dømme om Dyder og Lyder
heller efter Legemets Constitution end efter Sindets Qvaliteter […] (MTkr III.97, 311).
Jeg vil alleene udi Anledning af dette Epigramma her tale om visse særdeles
Virkninger af Gaver og Velgierninger, som faa Mennesker ellers give agt paa (MTkr
IV.114, 339-40).
Derpaa haves mange Exempler, skiønt Folk udi Almindelighed ikke give agt derpaa,
og derfore maaskee vilde holde dette for et Paradox. (MTkr IV.114, 340).
Dette tage dog Folk gemeenligen ikke udi agt: thi de fleste Børn lade med Bekostning
trykke deres Forældres Bedrifter, alleene for at vise, at de intet have giort, som
fortiener at føres i Pennen. (MTkr IV.116, 343.)
Slike stader er påminningar om den moraliserande posituren i teksten, og dermed
også uttrykk for (sjølv-)medvit om at det som blir sett fram, er imot