Eiliv Vinje - Universitetet i Bergen

148 KAP. 4.3
Det som kjem ope til uttrykk i desse tilfella, gjer seg gjennom gåande gjeldande som
ein latent motsetnad. Ep inneheld mang ei lang utgreiing som kan vera både
doserande og problematiserande på ein måte som er uforeinleg med brevet som kort
form.
Ei slik indre spenning blir endå tydelegare i dei tilfelle som aktualiserer brevet
som ei fortruleg form. "Dette får bli mellom oss", heiter det gong på gong, og
verknaden er alltid komisk-regressiv; den som fører ordet, blir iscenesett. Her er
nokre eksempel.
Ep 296, som gjer greie for korleis petit Maitres tyranniserer kulturlivet i Paris,
sluttar med uttalt frykt for nettopp desse tyrannar:
Dette Brev beder jeg dog, at min Herre ikke fremviser til nogen; thi jeg vil heller have
et heelt Regiment Dragoner paa Halsen end een eeneste petit Maitre (Ep 296, III, 363).
Ep 215 som klagar over korleis Paris-skreddarane regjerer i Europa, har eit liknande
atterhald:
Jeg drister mig udi denne Tilstand ikke offentligen at raade Europæer til at afkaste
dette Skrædder-Aag, eendeel, saasom jeg ikke vil passere for Separatist […] (Ep 215, III,
111).
Ep 62 reiser spørsmål om talet på heilagdagar bør reduserast, og tilføyer: "Alt dette
beder jeg dog, at min Herre holder hos sig selv, saasom jeg ikke vil have Navn af
Reformator" (I, 269). Tilsvarande i Ep 60, som er ein apologi for Fanden: "Men for at
tale alvorligen, da beder jeg, at du ikke viser dette Brev til nogen, særdeeles ikke til
Hr. Niels eller til Peder Degn […]" (I, 260). Også Ep 235, som gjer greie for korleis
romerske kvinner nekta å gå til sengs med sine menn før dei fekk ordna ein del ting
slik som dei ville, krev at saka må haldast hemmeleg.
Denne Invention, hvorved de Romerske Matroner da triumpherede over deres Mænd, vil
jeg dog bede min Herre ikke communicere sin Frue; thi hun kunde sige det til andre, og
derved foraarsage, at vore Matroner i Nødsfald, naar noget blev dem nægtet, kunde
betiene sig af saadant Middel […] (Ep 235, III, 197).
Slik uttalt redsle for represalier er rake motsetnaden til det frie og uavhengige
resonnmentet som elles er dominerande i denne prosaen. Her er eit "fall" ned i
komikk, brevfiksjon slår beina under utgreiinga i brevet. Slik også i Ep 266 der
forfattaren pattar på ei snadde medan han utførleg og i og for seg overtydande gjer
greie for skadene ved tobakksrøyking.