Eiliv Vinje - Universitetet i Bergen

FIGUR 107
markante innleiingar som verkar med til å stilla eksemplet i eit semantisk
"hypotaktisk" forhold til konteksten: paralepsen, forklaringa og kommentaren.
1. Paralepse vil seia utelating eller forbigåing, f. eks.: "Jeg kunde ved fleere
Exempler bestyrke denne Thesin; men mig synes, at det anførte er tilstrekkeligt nok
*…+" (MTkr III.82, 291). Bruken av ordet "eksempel" er ofte i seg sjølv paraleptisk; det
er ofte tale om at det finst "adskillige", "utallige" eksempel som - underforstått -
kunne ha vore trekte inn viss det var plass eller høve til det.
2. Forklaring: Eksemplet er ofte knytt til konteksten på ein måte som
tydeleggjer poenget, dvs. gjer poenget med å fortelja historia klar før den blir
presentert: "Derfore gik den Prædikant ikke fornuftigen til verks *…+" (49); "Det var
og i den Henseende, at den Macedoniske Konge *…+" (188); "*…+ og grunder sig
herpaa den Historie, som fortælles om det Engelske Sprogs Oprindelse *…+" (295).
3. Også innleiiande kommentar har ein tydeleggjerande funksjon: "Den store
Ryssiske Regent Petrus Alexiowitz gik herudi saavit, at man kunde tage Anledning til
at criticere Gierningen" (51); "*…+ og at Manden havde ikke meget u-ret, der sagde til
sin Tiener: Bild dig ind, at du est Herre, saa est du det" (69); "Dog maa man herudi ikke
gaae saa vidt, som en vis Engelsk Lord *…+" (115); "Ciceronis Exempel tiener
fornemmelig til at bestyrke denne Thesin" (117); "Historien viser ogsaa, at det var ikke
uden Keiser Claudii Daarlighed, som frelsede hans Liv *…+" (162); "Dette practicerede
den bekiendte Anne Boulen med Succes *…+" (168); "Et iblant Caligulæ mest vanskabte
Foretagender var dette, at *…+" (209); "Cai Blosii Venskab til Tib. Gracchum fortiener
heller Navn af Sammenrottelse end Venskab" (319); "Hvormeget Lysten opvækkes af
Forbud, forstoed ogsaa Manden udi Comoedien *…+" (322).
Holberg brukar eksemplet "hypotaktisk"; sjølv om historiene til tider kan
synast å stå fritt, er poenget med å fortelja dei (deira Ernstbedeutung) alltid klart. Den
eigenverdi (Eigenbedeutung) ei historie kan ha, skaper aldri vertikalitet i teksten, slik
at ein med Macus Aurelius må spørja: "Hvor vil vi hen med dette?" Det ville vera den
lettaste sak for Holberg å bruka éi og same historie til ulike føremål. To stader i MTkr
refererer han til dei "Moscovitiske Koner" som får juling av mennene sine, men like
fullt lovar og elskar dei. Den eine staden (MTkr I.109; 104) er poenget - eller den
påstanden som eksemplet skal underbygga - at Lykke er eit relativt begrep, at
einkvar er salig med det som han - eller ho - føler seg vel med. Den andre staden
(MTkr III.74; 283) blir historia brukt som illustrasjon på at tvang verkar mot sin
hensikt. Tesen er " at man ved Haardhed alleene tilveyebringer en slaviske Frygt,
hvilken føder ikke uden Had og Kaaldsindighed".