13.07.2015 Views

NIM 2 2005.pdf

NIM 2 2005.pdf

NIM 2 2005.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

STYRKETRENINGgamle tre måneders fysioterapi for at vænne sig til træning,efterfulgt af tre måneder styrketræning for at opbygge muskulaturenog endelig tre måneders konditionstræning. Ovenståendeunderbygges af data fra en række styrketræningsstudier, som harvist en nonsignifikant fremgang i maksimal iltoptagelse og en signifikantfremgang i udholdenhed målt ved fx. seks minuttergangditance (46).Ud over en effekt på kondition og udholdenhed viser eksisterendedata, at styrketræning har en positiv effekt på knoglemineraldensiteteni lumbal columna hos postmenopausale kvinder,hvorimod der ikke er fundet nogen effekt svarende til håndleds-eller hofteregionen (7).KonklusionEn del af den aldersrelaterede reduktion i muskelstyrke og powerkan modvirkes ved styrketræning. Jævnfører man de ovenfornævnte nedgange i styrke og power på henholdsvis 1,5% og 3,5%årligt, vil en øgning i muskelstyrke på 10-20% og i power på 15-30%, som det er fundet i flere træningsundersøgelser, svare til atden ældre styrkemæssigt fungerer, som om han/hun var adskilligeår yngre. Ved styrketræning øges reservekapaciteten, hvilket medføreret øget overskud ved dagligdags opgaver, samtidig med atdet har betydning i forbindelse med eventuelle perioder medsygdom og skader. Samlet set vil de ældste og svageste kunneprofitere mest af styrketræning, selv om ældre generelt vil kunnedrage nytte heraf med henblik på at udsætte tidspunktet, hvor debliver afhængig af andres hjælp. Med en voksende ældrepopulationsynes fokus på sarkopeni og modtræk hertil mere relevantend nogensinde, men når det er sagt, skal man holde sig for øje,at compliance er helt afgørende, og at næsten enhver fysisk aktiviteter uendeligt meget bedre end ingen.TræningsanbefalingFor at opbygge muskelstyrke hos ældre bør træningsfrekvensenvære minimum to gange ugentligt. Man bør træne øvelser, deromfatter de store muskelgrupper, som har betydning for dagligdagensfunktioner, dvs. muskulaturen omkring ryg, hofte, knæ,ankler, skuldre og albuer, med fokus på underekstremiteterne.Øvelserne bør udføres med 1-3 sæt med en belastning hosutrænede startende med 15-10 RM, dvs. 60-70% af MVC, hvilketi praksis betyder, at belastningen skal være af en størrelse, såman ikke er i stand til at gennemføre øvelsen mere end 12-15gange. Kan en øvelse udføres mere end 15 gange, bør belastningenøges. Det er bedre at starte med lidt lavere belastning,så man undgår for mange gener og dermed risiko for, at folkholder op med at træne. Hos ældre er vævet længere tid om atadaptere sig til øget belastning, og dette betyder, at man ikkebør øge belastningen for hurtigt, men optimalt justere hver 2.-4. uge. Hos ældre, der er vant til at træne kan belastningen gradvistøges til 8-6 RM.En række studier har vist, at alsidig træning, dvs. træning af styrke,udholdenhed (kondition), balance og bevægelighedkan medføre øget styrke, udholdenhed, balance og funktion(1,19,20,34). Internationale anbefalinger går da også på, at ældremennesker bør træne alsidigt, men at styrketræning bør være etcentralt element (1), og som nævnt ovenfor er det vigtigt attræning/motion bliver en del af livsstilen.MuskelstyrkeKonditionFunktionsevneFysisk aktivfriskNormal aldringfriskSygdomog/eller skaderTærskel for uafhængighedFremtidig forskningPå trods af, at der foreligger evidens for at fysisk aktivitet har engavnlig effekt hos stort set alle ældre, mangler der stadig videnpå området. Man ved således ikke hvilke typer af interventioner,der har den største effekt på funktionsniveauet i forhold til dagligdagsaktiviteter. Skal interventionen være forskellig ved forskelligeproblemstillinger? Hvad er forholdet mellem dosis ogrespons? Hvilke faktorer virker motiverende for at ændre livsstili retning af et højere fysisk aktivitet og fastholde ændringen?Referanser: www.idrettsfysioterapi.noAlderFigure 7. Hypotetisk model for den aldersrelaterede nedgang i styrke, udholdenhedog funktionsevne hos forskellige grupper af ældre. Mennesker, som erfriske og fysisk aktive, har en højere fysisk kapacitet end mennesker, som er friskemen fysisk inaktive. Immobilisering pga. sygdom eller skade fører til en hurtigreduktion i fysisk kapacitet. Konsekvensen af dette kan potentielt være, at detældre menneske kommer tæt på tærsklen for uafhængighed eller overskriderdenne og bliver afhængig af andres hjælp (84).Skriv iNORSK IDRETTSMEDISIN!Vi håper flere av medlemmene vil bidra med innlegg ogat vi får noen debatter i bladet. Innlegg bør ikke værelenger enn 500 ord eller 3000 tegn. Forkortelser/-endringer som går ut over det ortografiske, grammatikalskeeller det å gjøre setninger mer forståelige,sendes til forfatter før trykking for godkjennelse. Komgjerne med forslag til tittel, eller så lager vi dette iredaksjonen. Frister for innsendelse, se utgivelsesplanside 36.18IDRETTSMEDISIN 2•2005

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!