NIM 2 2005.pdf

STYRKETRENINGnifikant sammenhæng mellem power i benets ekstensormuskulaturog gangfunktion, evnen til at rejse sig og trappegang (4,73).Relationen mellem power og funktion er formentlig også nonlineærei lighed med sammenhængen mellem muskelstyrke ogfunktion. Et studie af plejehjemsbeboere (4) viste, at sammenhængenmellem power i benets ekstensormuskulatur (korrigeretfor kropsvægten) og hastigheden, hvormed de ældre kunnerejse sig, gå og gå på trapper var svagere hos mændene(r=0,45-0,76) end hos kvinderne (r=0,83-0,95), som havdelavere power. Sammenhængen mellem power, målt på sammemåde, og tidsforbrug ved oprejsning fra stol var endnu laverehos friske ældre kvinder (r=0,56) og mænd (r=0,38), som varrekrutteret via en avisannonce (73). Endelig tyder data på, atpower korrigeret for kropsvægt er en stærk prædiktor for selvrapporteretfunktion hos ældre kvinder, idet et studie har vist,at ca. 50% af variationen i selvrapporteret funktion kunne forklaresved power (25).Styrketræning anbefales til ældre menneskerAmerican College of Sports Medicine Position Stand (1) og adskilligeførende forskere på området anbefaler, at træning til ældreomfatter træning af muskelstyrke, kondition, fleksibilitet og balance.På baggrund af ovenstående synes det relevant at styrketræningprioriteres højt ved træning af skrøbelige ældre med sarkopeni.At styrketræning bør prioriteres højere end for eksempelviskredsløbstræning begrundes med, at aerob træning ikke medføreren væsentlig forbedring af muskelstyrken hos ældre, og atmuskelstyrken kan blive mere begrænsende for svage ældresdaglige aktiviteter end hjerte-kredsløbsfunktion (23,35,69).Styrketræning er desuden relativt let at gennemføre og mindretidskrævende end konditionstræning. Styrketræning kanudføres af selv de aller ældste (22) og mennesker med kroniskesygdomme. Styrketræning har en gavnlig effekt på mange helseparametresom fx. blodtryk, insulinfølsomhed, knoglemineralindhold(35) og er essentiel for bevarelsen af fysisk funktionsevne(Tabel 2). Endelig er det vist, at kombineret styrke- og balancetræningkan reducere antallet af fald hos ældre over 70 år (72).Effekt af styrketræning hos ældre menneskerDer er stor forskel på de eksisterende styrketræningsstudiermht. træningsintensitet, træningsvolumen, træningsfrekvens ogtræningsperiodens længde. I forhold til træningsintensitet skalbelastningen i styrketræningen være af en vis størrelse, eftersomen tilvækst i muskelstyrke kræver, at musklerne belastes udoverdet sædvanlige. Træning med lette belastninger (under 65% af1RM, dvs. maksimal voluntær kraft) har kun medført en styrkefremganghos meget svage ældre (13,52). I de fleste studier hartræningsfrekvensen været 2-3 gange ugentlig, mens træningsperiodenhar varieret fra 8-88 uger. I rene styrketræningsstudiermed høj belastning (over 75% af MVC) har man typisk trænet i12 uger, hvilket er tilstrækkelig for at opnå en positiv effekt påmuskelfunktionen, mens træningsstudier med let belastning ogstudier hvor man har kombineret styrketræning med træning afbalance og funktion typisk har strakt sig over 22-25 uger.HypertrofiOverordnet opnår ældre mennesker den samme relativehypertrofi som unge efter typisk 8-12 ugers regelmæssig styrketræning(79). Styrketræningsstudier der har anvendt MRI ellerTabel 2. Effekten af aerob træning (konditionstræning) og styrketræning påvæsentlige parametre for sundhed og fysisk kapacitet (55).Variabel Aerob træning Styrke træningKnogle mineral indhold ↑↑ ↑↑Kropssammensætning% fedt ↓↓ ↓Fedtfri masse ↔ ↑↑Muskelstyrke [↑] ↑↑↑Glucose metabolismeInsulin respons på glucose belastning ↓↓ ↓↓Basal insulin niveau ↓ ↓Insulin følsomhed ↑↑↑ ↑↑Serum lipiderHDL ↑↑ ↑↔LDL ↓↓ ↓↔Hvilepuls ↓↓ ↔Slagvolumen ↑↑ ↔Blodtryk i hvile ↓↓ ↔Vo 2max ↑↑↑ [↑]Udholdenhed ↑↑↑ [↑]Fysisk funktion ↑↑ ↑↑↑↑: øgning, [↑]: begrænset øgning, ↔: ingen ændring, ↓: reduktionCT scanning til måling af muskelmassen, har registreret fra ingentil 20% øgning i udvalgte musklers tværsnitsareal eller volumen(56). I flere studier har øgningen i tværsnitsareal været 4-12%efter et træningsforløb på 8-12 uger (22,44,45) hvilket set i relationtil den aldersrelaterede atrofi svarer til at genvinde flere årsmuskelmassetab.Hos ældre inducerer styrketræning tilsyneladende en hypertrofii alle fibertyper (I og II) i størrelsesorden 0-20%, varierendefra muskel til muskel. Der foreligger dog modstridende resultaterangående hvilke fibertyper, der hypertrofierer mest. Noglestudier viser, at type II muskelfibrene hypertrofierer mere endtype I fibrene (45), mens andre har vist, at tilvæksten er ens ibegge fibertyper (56).MuskelstyrkeSelv hos mennesker med kroniske lidelser og hos de allerældstestiger muskelstyrken ved styrketræning (46,23,31,44). Adskilligestudier har vist, at ældre friske mennesker opnår den sammerelative styrketilvækst, ca. 30 til 44%, som unge (24,38,79). Hosde meget gamle (85+ årige) kan den relative styrketilvækstvære endnu større, hvilket muligvis skyldes det større styrkedeficit.Veden moderat til tung styrketræning (dvs. med en belastningover 70% af 1RM) har man opnået styrkefremgange på optil 170% (22,23,56), hvis trænings- og testudstyr er identiske,dvs. hvor man måler færdighed frem for reel muskelstyrke. Etmere reelt mål for styrkefremgang fås ved at anvende målemetoderforskellig fra træning, fx. dynamometriske målinger, hvorstyrketilvæksten i træningsstudier med ældre er 10-45% over 8-12 uger, hos forskellige grupper af ældre. Ofte kan mindre end10-15 % af styrkeøgningen forklares ved øget muskelmasse(17), og således må en stor del af styrketilvæksten skyldes neuraletilpasninger og andre adaptationer.16IDRETTSMEDISIN 2•2005