Mekanismer til risikodeling - lah@sam.sdu.dk

VII. Mekanismer til risikodeling

VII.1 Mekanismer til risikodeling• Frivillige pooling-arrangementer baseret på poolinggruppensumiddelbare solidaritet; (familien, frivilligeorganisationer);• Frivillig forsikringstegning baseret på kontraktsindgåelse;• Obligatorisk forsikringstegning baseret påkontraktsindgåelse;• Obligatorisk skattefinansieret universel ordning baseret påen implicit social kontrakt (implicit forsikring)• + i visse tilfælde kollektive aftaler på arbejdsmarkedet

VII.2 Forsikringsfunktionen 1 (efterspørgsel eftertryghed)• Indkomstprofilen ’brydes’ (temporært eller vedvarende)på grund af en uventet begivenheds indtræden.• De fleste er præget af risikouvillighed• og er villige til at give afkald på en sikker indkomst inutiden (forsikringspræmien) for at gardere sig mod etusikkert tab i fremtiden.• Kernen i forsikringen er, at et usikkert, men potentieltstort tab konverteres til et beskedent sikkert tab• Forsikring kan tilskynde til deltagelse i risikofyldteaktiviteter (fx uddannelse)

VII.3 Forsikringsfunktionen 2Præmiebetaling =sandsynligheden for tab · tabetsstørrelseForsikringsorganetKompensation til dem, derrammes af fors.begivenheden

VII.4 Forsikringsfunktionen 3• Sandsynligheden for forsikringsbegivenhedens indtrædenfor den enkelte skal være uafhængig af sandsynlighedenfor, at andre rammes; (aggregerede risici)• Sandsynligheden skal være væsentligt mindre end 1;• Sandsynlighed for forsikringsbegivenhedens indtrædenskal kunne vurderes;• Forsikringstagerne må ikke kunne skjule deres sanderisiko (adverse selection);• Forsikringstagerne må ikke kunne påvirkesandsynligheden for tabets indtræden eller tabets størrelse(moralsk hasard)

VII.5 Forsikringsfunktionen 4, Adverse selection• Foreligger der asymmetrisk information• må forsikringsselskabet prisfastsætte på gns. risiko,• hvilket begunstiger højrisikogrupper.• Derfor kan lavrisikogrupper fristes til at forladeforsikringen,• hvorved den gns. risiko øges og præmierne stiger,• hvilket kan stimulere yderligere grupper til at forladeforsikringen, der sluttelig bryder sammen• Problem: hvordan adskille risikogrupperne?

VII.6 Forsikringsfunktionen 5,Moralsk hasard• Kan forsikringstageren påvirke sandsynligheden for tabetsindtræden (ex ante moral hazard)• eller tabets størrelse (ex post moral hazard)• eller den periode, i hvilken tabet står på• foreligger der moralsk hasard,• som i mange tilfælde fører til varierende grader afselvrisiko

VII.7 Forsikringsfunktionen 6,Mulige argumenter for offentlig indgriben• Kan inddrage medfødte lidelser og handicaps;• Kan som obligatorisk ordning hindre ’free riding’(gratistadfærd);• Kan operere på trods af moralsk hasard og adverseselection, men kan ikke eliminere fænomenerne;• Kan måske gennemføre mere indgribende’kontrolforanstaltninger’;• Kan varetage omfordelingshensyn, som ellers er enforsikring fremmed:– Fra lav- til højrisikogrupper– Fra høj- til lavindkomsttagere• Risiko for charity hazard

VII.8 Beskatning vs. præmiebetaling• Ved forsikring er præmiebetaling og forsikringsdækningex ante sammenknyttede, og præmiebetalingen fremtrædersom en pris, mens der ex post ikke er en 1:1 sammenhæng• Ved implicit forsikring afkobles betaling og goder(rettigheder), så det på det individuelle niveau fremtrædersom om ydelserne er uafhængige af betalingen, mens derselvsagt på makroniveau er en sammenhæng• Implicit finansiering indebærer derfor risiko for enmodsætning mellem individuel og kollektiv rationalitet

VII.9 Skatters mulige forvridning af denøkonomiske efficiens• Når skatterne stiger reduceres tilskyndelserne til• at søge beskæftigelse• at arbejde mange timer på arbejdsmarkedet• at arbejde hvidt frem for sort• at spare op• at investere• at uddanne sig og opbygge kompetence• at udøve faglig mobilitet• at udøve geografisk mobilitet

VII.10 Institutionernes styrker og svaghederProblemervedrørendeAggregerede risiciPrivatforsikringmindreImplicitforsikringmindstfamilienstørstObl.forsikringMindreSelektionstørst mindre mindst MindreMoral hazard størst størst mindst StørstCharity hazard mindre størst mindst MindreForvridninger ingen størst ingen MindreMisbrug afmarkedsmagtulighedstørststørreingenmindstingenstørstStørstmindre