TIDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR - Cultura Bank

Pengevirke 2-2003Markedet er et levende væsen, en god bekendt, der en gang imellem ikke er til at styreMarkedet– er gået ud efter kaffeAf Niels OlsenMan skulle tro, det kunne tænke, markedet.Man skulle tro, det havde en ånd, ensjæl eller bevidsthed, at det var et subjektsom kunne handle og have en mening omverdens gang. Døgnet rundt får vi markedetserveret – til havregrynene om morgenen,til frikadellerne om aftenen og noglegange, hvis markedet virkelig har gjortnoget epokegørende, også en gang ellerto midt på dagen.Markedet mener dette eller hint.Markedet reagerede negativt. Markedetreagerede positivt. Markedet var optimistisk.Markedet er blevet afventende, vilgerne lige se tiden an, er usikker på fremtiden.Desværre, markedet er en smuleophedet, så det er nok en god idé at ventelidt med investeringerne. Hov, markedetbristede og pludselig var der ikke mere athandle med, for ingen ville købe og alleville sælge. Markedet er et levende væsen,en god bekendt, der en gang imellem ikkeer til at styre.Markedet præsenteres som regel af smilendeansigter, der med kurver og graferformidler, hvordan markedet nu har opførtsig – og hvad det har gjort ved økonomien;samfundets økonomi, statens økonomi,virksomhedernes økonomi, pensionskassernesøkonomi, din økonomi.Ansigterne bliver stædigt ved at smile –selv ikke de mest katastrofale nyheder,konkurser og økonomiske styrtdyk, fåransigterne til at ændre form. For her skalfortælles en god historie om markedetslevned og meninger.Som regel følger vi en dag i markedetsliv: Typisk, at det om morgenen var i godthumør, hvorfor aktieopkøberne troede, atdet sandsynligvis ville være flinkt og godtresten af dagen. Over middag indtrådteimidlertid en stilstand i udviklingen, somholdt sig til ud på eftermiddagen, hvorefterdet gik meget hurtigt ned ad bakke.Markedet sluttede i minus nul komma to.Markedet havde haft en rigtig skidt dag.Andre gange får vi markedet serveretover længere tid – i måneds- eller halvårsintervaller,eller som historiske rids, derafdækker strømninger i udvalgte perioder.70‘erne trækkes tit frem – det var dengang, markedet virkelig ikke havde detgodt. Og hvad med 30‘erne? Markedet iknæ. Underdrejet. Vingeskudt.Men vi får det trods alt fra hestens egenmund – fra analytikere, som har specialiseretsig i at læse, tolke og forstå markedet.Hvorfor det gjorde sådan og ikke sådan.Hvordan det nok vil gøre. Og der er sjovtnok altid den samme grundtone over markedsformidlingen:At vi har at gøre meden organisme, der lever sit eget liv, somom menneskets indvirkning blot er enbiting, et stykke psykologi, ingen kan definerenærmere.Seminar-dage i Järna i Kulturhuset og på SkillebyholmFremtidens fødevareforsyning– globalt monopol eller lokal mulighedMandag d. 15. september i Kulturhuset, JärnaMedvirkendeNicanor Perlas, Initiativtager til Agenda 21 og ”PeoplePower” på FilippinerneBinita Shah, initiativtager til biodynamisk dyrkning i nordIndienJohn Higson, initiativtager til ”Bondens eget marked” iSverigeHvilke socialeinitiativ fordrarfremtiden af os?Tirsdag og onsdag16. – 17. septemberpå SkillebyholmMedvirkendeNicanor Perlas og Hans Brodal m.fl.Pris: 600 SEK pr. dag excl. forplejning og overnatning.Detailleret brochure kan rekvireres hosMerkur, Aalborg. tlf. +45 98101835 og hos Cultura, +47 22995199Arrangør:Antroposofisk Selskab og Initiativ Närodlat gennem Hans Brodal, Ulrike won Schoultz og Hans won EssenMarkedet omtales ofte som nogetsakralt og urørligt; en guddom, der ikkemå tirres og ikke gås for nær, for så falderhammeren; markedet reagerer og gør tingved os – hvad enten vi er investor, småsparereller borger. Ingen over, ingen vedsiden af markedet. Markedet – var det ikkedet, der gjorde, at vi vandt over de røde?Var det ikke lige netop markedet vi havde,og som de først skulle etablere for atkunne få det som os?Jo, der er markedet til forskel, sandeligsiger jeg jer, der er markedet, kun markedetog intet andet end markedet. FraTokyo til London og New York, med DowJones, Nasdaq, KFX og Nikkei til at angivehovedstrømme og tendenser inden forudvalgte brancher. Aktiehandlerne styrterrundt som forvildede høns i et makabertsemiotisk bur, mens de ustandseligt skrigerordrer og anbefalinger ind i allestedsnærværendetelefoner.Tal flimrer i kolonner på monitorer, ogfra New York ser vi billeder af en gammeltræt mand med briller. Nogen gange erhan filmet på gaden, andre gange er hanpå vej ind i en enorm bygning af glas.Manden hedder Mr. Greenspan, og han eren meget magtfuld mand. Det er ham,der bestemmer renten. Det er ham, derkan skrue på knapperne. Mr. Greenspan ervores ven. Lad os trygt stole på Mr.Greenspan.Artiklen har været bragt i DagbladetInformation den 15. maj 2003.Niels Olsen 32 år. Antropolog.Speciale inden for området teknologi,kultur og organisation - herunder hvordanman som softwarevirksomhedhåndterer kultursammenstødet mellemedb-udviklere og -brugere; projektmedarbejderi Sundhedsstyrelsen; projektlederi marketingbranchen (kvalitativemarkedsanalyser); de sidste 2 1/2 åransat som projektleder i Akademiet forde Tekniske Videnskaber (ATV); har skrevetklummer for Information siden1999 og holdt foredrag om bl.a. teknologikulturog kultur på arbejdspladsen.8