TIDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR - Cultura Bank

Pengevirke 2-2003gerne forklare de vanvittige handlinger og’sygdommen’ som en reaktion på ulighedeni verden og på den skæve fordeling aføkonomiske ressourcer. - Så var det nemligenkelt, og vi behøver ikke at stille videredybdeborende spørgsmål. – Ved selviagttagelsevil man kunne mærke, at noget i vorunderbevidsthed stritter imod at søgedybere. – Også det er en vigtig kendsgerning,der hører med til det samlede billede.Der findes imidlertid et dybere lag afkendsgerninger, som må op i bevidsthedenslys, hvis vi vil forstå vor nuværendeglobale virkelighed og de kræfter, der virkeri den. Det vanskelige er, at der ikke findesgode egnede ord eller begreber fordisse kendsgerninger – netop fordi det iførste række drejer sig om processer ogforhold, der foregår inde i det menneskeligeindre. – Dog også denne kendsgerning,at vi mangler egnet sprog, fortæller måskeallerede på sin måde om det, der kanvære et af den moderne vestligt prægedecivilisationsforms måske egentligste problemer?:At vi har udviklet en tæt ognøjagtig begrebslighed hvad angår naturiagttagelserog teknik. Og gennem dennebegrebslighed har vi skabt grundlaget forden beherskelse af de materielle årsag-virknings-mekaniskeprocesser, som har gjortvor kulturform stor – og som udgør et afde mest karakteristiske udtryk for dennemoderne form for civilisation. Men denindre side af menneskelivet ligger, hvadnøjagtig observation og begrebslighedangår, på mange måder i tåge i denneydre højteknologiske civilisation – og detsamme gør, hvad man tilsvarende kunnekalde ’den indre side af det sociale liv’.For at forstå ikke blot det had og demange frugtesløse, vanvittige handlingerder møder os i dagens globale virkelighed,må vi gå videre end til politik og økonomi;vi må dykke ned i det man kunne kaldeverdens ’kulturtilstand’, det man i ældretid ville have betegnet som ’den modernemenneskeheds åndsliv’. – Det, det drejersig om, er så at sige opsummeringen afalle de enkelte menneskers indre tanke- ogforestillingsliv, af deres følelses- og fornemmelsesmådernu i moderne tid, og dendynamik, der lever i dette verdensomspændende’tanke-følelsesvæveri’. Detafgørende er her imidlertid ikke kun selveforestillingerne og følelserne, men arten afdisse forestillinger og følelser. Ikke kunselve forestillingerne og følelserne er nemliganderledes end i tidligere civilisationsformer,men også den måde, de dannesog sammensættes på. – Dertil kommer sådet måske mest udslagsgivende:Samspillet mellem de umiddelbart iagttagelige(for en selv i hvert fald) forestillingerog følelser med en dybere, for det mesteubevidst viden, der ligger nedlagt i hvertmenneske, og som i vor tid vil ind i bevidstgørelsesprocessenpå lige linje med denbevidstgørelse, der har fundet sted m.h.t.de ydre naturfænomener gennem iagttagelseog gennemtænkning.Dette udsagn er selvfølgelig en påstandsom den læsende selv må undersøgesandhedsværdien af. Det frugtbare vilvære at tage det som en arbejdshypoteseog efterfølgende se, om de iagttagelige,gådefulde fænomener forklares bedre gennemen sådan antagelse end gennemandre. – Da baggrunden for denne artikeler social handling, nytter det ikke noget,hvis man gennem ’bekvemmere’ antagelserskaber sig et sæt af nemmere (forenklede,abstrakte) begreber, der alligevel ikkehar den skarphed og ’materialekraft’ somde skal have for at være brugelige arbejdsredskaber.I en følgende artikel vil nogle karakteristisketræk ved den moderne bevidsthed blivetrukket frem til belysning af de sociale ”sygdomsfænomener”vi kan iagttage rundtomkring os.Arne Bindesbøll Hauge Skive. F. 1949i Oslo. Uddannet lærer. Studier i kultursociologi,socialøkologi og økonomi. 25års virke som underviser og pædagog(børn, voksne, flygtninge og indvandrere).Har medvirket i sociale aktiviteter iDanmark og udlandet; haft bestyrelsesansvari flere sammenhænge, bl.a.Merkur 1994-2000; arbejder p.t. på enbog om moderne samfundsudvikling(forventes at udkomme i 2004).Arkitekt Flemming Abrahamsenmodtager Gaia PrisenGaia Prisen på 25.000 kr. uddeleshvert år af Gaia Trust til en dansker,der har lavet et væsentligt bidragtil fremme af en bæredygtig fremtid.I år tildeles prisen arkitektFlemming Abrahamsen for hansindsats som pioner indenfor økologiskbyggeri.Prisen uddeles på Jordens Dag 26.april 2003 ved Hjortshøj økosamfund.Tidligere vindere er PrebenMaegaard, NordvestjyskFolkecenter for VedvarendeEnergi; Jytte Abildstrøm, DetØkologiske Teaterværksted; og BoLæssø, økologisk landmand på Svanholm Gods.En af Flemmings masseovne er bygget på Kirsten Kjærs museum iThy. Det er Harald Fuglsang, stifteren af museet, der ses på billedet.Cobhus tegnet og bygget i Dyssekilde, Torup af FlemmingAbrahamsson.6