TIDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR - Cultura Bank

Pengevirke 1-2003En informationsstrøm går fra DNA (ettostrenget molekyle), hvorpå generne siddergennem mellemstationen RNA (etenstrenget molekyle) videre til dannelsenaf de specifikke proteiner, der igen dannercellerne. Cellerne danner til sidst heleorganismen. Iflg. Francis Crick bestårdogmet i, at informationsstrømmen kungår denne ene vej. Det er ikke muligt –iflg. det centrale dogme – at der skullekunne gå en informationsstrøm eller enpåvirkning den anden vej: Fra organismeog celler til DNA.Det er let at se, at dette dogme er heltafgørende for den bioteknologiske industri.Kan man påvirke generne/DNA på enbestemt måde, vil man få en bestemt (tilsigtet)effekt i den anden ende hos organismen.Man kan nu ”designe” planter ogdyr og selvfølgelig også mennesker. Detterummer enorme kommercielle muligheder,fordi man selvfølgelig via patentlovgivningenkan få patent på sine ”opfindelser”(= designede organismer) og tjenepenge på dem hver gang de anvendes.Kan man tilmed presse de oprindelige sorterog varieteter ud, så man sikrer en totaldominans for den patenterede ”designorganisme”er succesen hjemme. Derforf.eks. Monsantos massive opkøb af virksomheder,der f.eks. producerer frø. Herspiller man sammen med en anden typedogme, nemlig den såkaldte ”markedsøkonomi”– ideen er at blive totalt dominerendepå det helt frie marked!Problemet er bare, at det centraledogme ikke holder! Grundforskningen harfor længst konstateret, at informationsstrømmenrent faktisk går begge veje.Proteinerne er ikke bare styret af generne,generne er også styret af proteinerne. Udfra samme DNA kode kan der dannes optil 36.000 forskellige proteiner (hos bananfluer).Dette medfører, at det principielt erumuligt at forudsige, hvad der vil ske, hvisder indføres et nyt gen.Det meget omtalte ”menneskeligegenom” projekt, dvs. en kortlægning afalle menneskets gener, resulterede i30.000 funktionelle gener. En lille rundormpå ca. 1 mm længde og kun bestående afca. 1.000 celler har imidlertid 20.000gener. En grundig undersøgt planteart har25.000 gener.Der er kun 1,5% genetisk forskel påmenneske og chimpanse – hvilket selvsagtkan fortolkes som bevis på det nære slægtskab.Men de fleste vil nok umiddelbartopleve at forskellen er større end 1,5%,dvs. forskellen kan ikke bare søges i generne.I hvert fald er det ikke så ligetil at ”laveet menneske”, som ovenstående lærebogså frisk postulerer, selv om man har alle”informationerne”!Bioteknologien baserer sig på en forskning,der er 40 år gammel herunder detcentrale dogme, der i dag er forladt afgrundforskningen. Alligevel fortsætter denkommercielle forskning tilsyneladendeuanfægtet.Syn på naturenSynet på naturen kan beskrives i en udviklingpå tre nedadstigende trin:1. Naturen som mening. I de mytiske ogældste kulturer blev naturen opfattetsom meningsudtrykkende. Naturen varen helhed, som udtrykte guddommeligemagters vilje og hensigter.2. Naturen som proces. I det klassiskeGrækenland og op gennem middelalderenudvikledes ideer som de fire elementer,som er basale processer, der kangenfindes overalt i naturen og mennesket.Lægekunsten byggede på en tilstræbtbalance mellem disse processer.I Kina udvikledes f.eks. akupunktur, derogså bygger på processer og energistrømmelangs såkaldte ”meridianer” ikroppen.3. Naturen som ting. Med start i 1400-1500 tallets obduktioner af lig grundlagdesvore dages natursyn, som opfatternaturen som resultat af stoffernes kompliceredeog i udgangspunktet tilfældigesamspil. I bestræbelsen på at forstånaturen ”slår vi den ihjel” ved at dissekereorganismerne ned i de mindstedetaljer, helt ned til generne og molekylerne.På den ene side er denne udvikling nødvendigfor at gennemtrænge detaljerne inaturen med den menneskelige bevidsthed.Men på den anden side taber vi fornemmelsenfor helheden og for denmening, der måtte være gemt i den. Livetsom sådan kan faktisk ikke forklares ellerforstås efter det natursyn, som vi harudviklet i dag. En sådan forståelse kræver,at vi bliver i stand til at se processer ogmeningsudtryk, sådan som man gjordedet tidligere, men nu kombineret medden eksakte iagttagelse som den modernenaturvidenskab har lært os. Vi skal ikkesøge tilbage til gamle dage, men at genfindemeningen, altså stige op ad trineneigen, kræver stor individuel anstrengelse afos som mennesker.Et fænomen som gensplejsning udspringerdirekte af det 3. natursyn nævnt ovenfor.Mennesket har altid forsøgt at ændreog tilpasse naturen, så den kom til at tjenemennesket bedre. Det fremføres også oftesom argument for anvendelse af gensplejsning.Men samtidig med, at vor viden omdetaljen bliver større, mister vi viden omhelheden, der som beskrevet i det foregåendeer så kompliceret, at vi reelt ikke16kan forudse konsekvenserne af et genetiskindgreb.Viden om detaljen må derfor høre sammenmed viden om helheden. Og sålænge vi ikke har udviklet en sådan tilstrækkelighelhedsforståelse, kan et fænomensom gensplejsning siges at værekommet for tidligt ind i menneskehedensudvikling. Vi bliver på en måde fristet til atanvende en teknologi, som vi ikke forstårrækkeviden af. Det er de mange ”almindelige”mennesker, der individuelt eller viaNGO’er, udtrykker en instinktiv afstandtagenfra denne fristelse, sammen medbesindige forskere, der nu sidder medopgaven med at forhindre et genetisk ragnarok,samtidig med at vi gradvist vinderen større og større forståelse for helhedeni naturen.Lars Pehrson Gistrup. F.1958. Direktøri Merkur. Bestyrelsesmedlem i INAISE,en international sammenslutning afbanker og finansielle institutioner, derarbejder udfra såvel økonomiske, sommiljømæssige, sociale og etiske kriterier.LÆS MEREArtiklen findes uforkortet på:www.merkurbank.dk/pengevirkeVerdenspremiere:Dansk udvikletBrintbilpræsenteret påFolkecenteretOnsdag den 25. juni 2003 var der“verdenspremiere” på den første bilmed brintmotor, en Ford Focus med2-liter Zeta motor. Restproduktet fraforbrændingen er rent vand.Vindmøllerne i Sydthy producerer30-40% mere end det lokale strømforbrug.Det skaber grundlag foromstilling i stor målestok til kørselpå vindproduceret brint.Bilen er udviklet af folkecenteret isamarbejde med danske virksomhederog udenlandske institutter medtilskud fra Energistyrelsens brintprogram.Læs mere: www.folkecenter.dk