TIDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR - Cultura Bank

Pengevirke 1-2003Følgende artikel er til dels baseret på et seminar med den norske biolog ogvidenskabsteoretiker Trond Skaftnesmo, afholdt i Odense i marts 2003, samtdennes bog ”Frihetens Biologi”, Oslo 2000.GenteknologiensidegrundlagAf Lars PehrsonGenmodificerede fødevarerstår ikke på ret mange forbrugeresønskeseddel, ogslet ikke på deres indkøbsseddel.Alle undersøgelser viserdette, herunder at en meget storandel af forbrugerne direkte vilfravælge produkter med GMO.Udviklingen er udelukkende drevetfrem af de virksomheder, derser genmodificerede organismer(GMO) som en lukrativ kommercielmulighed, godt hjulpet påvej af politikere og erhvervsorganisationer,der er bange for at”komme bagud” i udviklingen,hvis man ikke lukker op forGMO.Siden de første spæde forsøg i1970’erne kulminerede udviklingenforeløbigt med det klonedefår Dolly, der blev født i1997. Dolly er for nyligdød, kun 6 år gammel –får bliver normalt 11-12 år.Man har konstateret at Dolly ogandre klonede dyr udvikler alderdomssymptomertidligere endnormale dyr ville gøre. Det er ikkedet eneste problem, som bioteknologienhar – der er konstateret et væld af genetiskeafvigelser, som man ikke havde forudset,og det kniber derfor med rentabilitetenaf de plantesorter og dyreracer, somman ellers har markedsført med et vistheld (i USA er f.eks. 1/4 af al majs GMO).Nogle eksempler er gået verden rundt ipressen, f.eks. er en udbredt GMO majsgiftig for den amerikanske ”nationalsommerfugl”,Monarch-sommerfuglen. Debioteknologiske aktier har heller ikke kunnetleve op til de skyhøje forventninger,”markedet” havde til dem for blot få årsiden.Tilhængere af GMO vil her sige, at derer tale om begyndervanskeligheder, og atde vil blive overvundet. Det er kun etspørgsmål om tid, før vi behersker teknikkenog kan undgå de utilsigtede virkninger.I denne artikel vil vi se nærmere pådet principielle grundlag for genteknologien,for på denne baggrund bedre atkunne vurdere, om teknologien har defremtidsmuligheder, som den tillægges afbioindustrien.I forrige århundrede har vi haft 3 storetrusler/udfordringer, som på en vis mådekan karakteriseres som ”angreb på livet”,idet de hver på sin måde har været og ertrusler mod livet på jorden, herundermenneskets eksistens.Det første angreb blev hele verdenbevidst om, da atombomben sprang overHiroshima i 1945. Alle kunne se, at dette14var ekstremt farligt. Der blevderfor udfoldet store (mange vilsige: men ikke store nok)anstrengelser på at ”tøjle”denne teknologi, at holde denindespærret. Udslippet fraChernobyl var en alvorligpåmindelse om, at selv den”fredelige anvendelse” af atomenergirummer enorme farer.Det næste angreb var megetmere snigende og kom fra denkemiske industri. Alle muligekemikalier blev lukket ud i miljøet,og der gik lang tid før manblev opmærksom på mange afstoffernes farlighed, f.eks. DDT.Selv om bevidstheden om problemermed en lang række stofferi dag er langt større, er dertale om en så stor og så komplekskemisk cocktail, at vi erlangt fra et have problemetunder kontrol, og ”indespærret” er det i hvert fald ikke.Og ved slutningen afårhundredet kom så det tredjeangreb, nu fra biologienselv, i form af udsætningen afGMO, hvis virkninger ingen kanoverskue, da organismerne potentieltkan overføre deres arvestof tilandre sorter/arter, hvilket gør effekterneirreversible, dvs. noget der ikke kan ”vendesom”. Et kemisk stof kan vi holde opmed at bruge og det vil – i løbet af kortereeller længere tid – gradvist forsvinde framiljøet. Helt anderledes forholder det sigmed levende organismer, der selv formerersig.Næsten al forskning omkring genteknologiforetages eller støttes af industrien.Den egentlige og uafhængige molekylærbiologiskegrundforskning udgør enforsvindende lille del af den samledemængde ”forskningskraft”, der sættes indpå området. Men alligevel er der – som visenere skal se – en markant forskel i opfattelsenaf grundlaget for genteknologien,