TIDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR - Cultura Bank

2003TIDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR JULIISSN 1399-7734

Pengevirke 2-2003Leif Holbæk-Hanssen- En original økonom med blikk for fremtidenAv Ove JakobsenI tillegg til å utvikle praktiskenettverksløsninger i det små,basert på samspill mellom samarbeidendeansvarslag og assosiasjoner,mente Leif Holbæk-Hanssen at positive resultaterogså krevde individuell bevisstgjøringog ansvarliggjøring.Dersom samarbeidsrelasjoneneskulle utvikles til livskraftige arenaerfor økonomisk utviklingvar det derfor nødvendig medengasjert tenkning og praktiskeksperimentering rettet innmot medmennesker for framtiden.Det krevdes av oss alleat vi på en helt annen måteenn hittil gjorde oss tanker omhvilken verden vi ønsket. Detførste skrittet i riktig retningbesto i å forstå oss selv bedre.Dette betyr at vi måtte søke åerkjenne oss selv på ondt oggodt. ”Først da kan man mobilisereen sann følelse og enbegrunnet vilje til å gjøre ikjærlighet det jorden og solenkrever av oss”, sa Leif Holbæk-Hanssen.Leif Holbæk-Hanssen (1917-1995) var ihele sitt akademiske liv en sentral person iutviklingen av nordisk markedsføring. Menhan lanserte også en helhetlig fremstillingav en alternativ økonomi som på vesentligepunkter brøt med etablerte sannheterinnenfor fagområdet.For å fange inn de komplekse problemstillingenei det økonomiske livet argumentertehan for at det var nødvendig med enomfattende perspektivendring. Et elementi perspektivendringen var at samfunnetmåtte forstås ut fra et dynamisk tregreningsprinsipp.Med det mente han at samspilletmellom økonomi, politikk, (rettsliv)og kultur (åndsliv) sto i et gjensidig påvirkningsforhold.Fra å fokusere på økonomiskeffektivitet som overordnet målsetningburde samspillet mellom økonomiske målog politiske og kulturelle verdier stå i sentrum.Innenfor økonomien var idealet åtjene hverandre (som er vesensforskjelligfra dagens økonomi der målet er å tjenepå hverandre), selv om ytelsene var forskjellige.Det innebar en overgang fra økonomipreget av strategisk konkurranse tiløkonomi basert på samhandlende fellesskap.Åndslivets ideal var et fritt samspillmellom forskjellige menneskers evner ogferdigheter til å prestere noe som var tilglede for seg selv og andre. Innenfor rettslivetvar likhet idealet. Han hevdet at enøkonomi som ikke sto i et konstruktivtsamspill med rettslivet og åndslivet pålang sikt ville være ødeleggende for helesamfunnet.Markedsøkonomiens svakheterHolbæk-Hanssen var opptatt av miljøkrisenog hevdet at årsaken ikke var ”den alminneligeinnbygde djevelskap som måtteligge hos oss alle”. I stedet mente han atforklaringen var å finne på det strukturellenivå der økonomiske beslutninger ble tatt iet altfor snevert perspektiv, både i tid ogrom. Denne manglende evne til å se deulike beslutningssituasjoner innenfor enstørre sammenheng var, i følge Holbæk-Hanssen nært knyttet sammen med detsom kalles for den gjeldende strategi.”Hvilket med en gang plasserer det heleder det hører hjemme: Innenfor områdetKRIGSKUNST”. Målet innenfor strategiskplanlegging er ”å utvikle prosjekter somgir grådige gribber i alle næringsgrenerhåp om at de skal kunne produsere mer,hurtigere, mer attråverdige produkter,gjerne billigere enn før, og at de for en3Leif Holbæk-Hanssen (1917-1995)Etablerte Norges første markedsføringsbyrå,Fakta i 1944.President European Society ofMarketing Research 1958.Utnevnt til Norges første professor imarkeds- og distribusjonsøkonomi vedNorges Handelshøyskole (NHH).Utga 3-bindsverket Metoder ogModeller i Markedsføringen (der deantroposofiske grunnholdningenekommer klart frem) Tanum-Norli 1976.Publiserte boken ”Et samfunn for menneskeligutvikling – Bidrag til tenkningenom alternativ framtid” Tanum-Norli 1984.Var ansvarlig for innhold og gjennomføringav doktorgradkurs i ”Samarbeidsøkonomi”(basert på tregreningstanken)ved NHH (1985-1988).lengre periode vil bli uten konkurrenter”.Han påpekte at vi i vesten jevnt overmener at ”konkurranse er sundt” og at”den som vinner i konkurranse gjør engod gjerning” I følge Holbæk-Hanssenbehøvdes det ikke videre argumenteringfor at dette argumentet hvilte på usikkergrunn. ”Det er nok å påpeke at konkurransemidleneer forskjellige, og at det sværtofte blir de som har mest å stå imot medsom ”vinner i konkurransen”. I motsetningtil for eksempel den som har den bestehelhetsløsning.”Med referanse til betydningen av menneskenesindividuelle utvikling argumenterteHolbæk-Hanssen i mange sammenhengerfor at antroposofien åpnet for en utvikling

Pengevirke 2-2003av vår individuelle bevissthet som gjorde atdet enkelte mennesket kunne bli i stand til åhandle ut fra innsikt om det menneskeligesamspillets konsekvenser. ”Resultatet blir atvi i økende grad lever opp til moralske normerikke fordi vi skal oppfattes som snilleog hyggelige, men fordi man så småttinnser at bare det gode fører utviklingenfremover og at det ukloke og onde i lengdenfører til nød og elendighet”.Grunntrekkene i en ny økonomiHolbæk-Hanssen mente at konkurranseøkonomienmåtte erstattes med fellesskapsorientertesamarbeidsløsninger. Hanbegrunnet betydningen av dette skiftetved å vise til at på samme måte som sosialenettverk støtter opp om det enkelteindivid, familie eller gruppe ville samarbeidendeøkonomiske nettverk bidra til åutvikle gode løsninger på samfunnsnivå.Holbæk-Hanssen nyanserte bildet ved åtrekke et skille mellom nettverk innenforden enkelte bedrift (ansvarslag) og nettverkmellom ulike økonomiske aktører(assosiasjoner).Målet var å finne frem til organisasjonsformersom skulle få oss alle til å spillesammen i retning av et mulig felles optimum,uten overdrevne egoistiske strategier.For Holbæk-Hanssen var det nødvendig atalle som arbeider med økonomi og somhar innflytelse på økonomiske beslutningermåtte være aktivt med i nettverkene. Hannevnte spesielt forbrukere, produsenter ogforhandlere. Dersom nettverkene skullefungere var det viktig at deltakerne varpreget av konstruktive holdninger ogansvarlige verdier. For å vise at nettverksbyggingikke automatisk ga noen garantifor gode fellesskapsløsninger påpekteHolbæk-Hanssen også betydningen avaktørenes individuelle mentale utviklingsklima.Det var ikke tilstrekkelig å utviklefunksjonelle løsninger på strukturelt nivådersom individene ikke hadde den nødvendigekunnskapsmessige og etiske kompetansen.Resultatene uteble også dersom aktørenekun var opptatt av egen vinning. I følgeHolbæk-Hanssen forutsatte gode fellesskapsløsningerat individene handlet ut fraen ærbødig forståelse for naturens gaver,og av den skapende utforming som menneskeligbegavelse kan føye til naturensOve Jakobsen er førsteamanuensisved Siviløkonomutdanningen vedHøyskolen i Bodø. Har sammen medStig Ingebrigtsen skrevet boken: Markedsføring- Teori og praksis i et kretsløpsperspektiv(Tano-Aschehoug 1997).produkter. Poenget var at alle står sammeninnenfor nettverket og var i fellesskapansvarlige for at de beslutningene de traffble til fordel for alle. I tillegg til at de individuelleforutsetningene måtte tilfredsstillesmente Holbæk-Hanssen at nettverkeneburde ha en begrenset størrelse for å værefunksjonsdyktige. Videre så han for seg atde lokale nettverkene var organisert somintegrerte deler innenfor større nettverk.Et viktig formål ved etablering av integrertenettverk var å bidra til at den økonomiskeegoismen ble holdt i sjakk. Han argumentertefor at den nye organisasjonsformenbidro til å fjerne ”alt det djevelskap ogall menneskelig tragedie som på skremmendemåte i dag er en konsekvens av vårøkonomiske tenkning. Det nye ved nettverkenevar at de satte folk med motsatte synpå flere ting sammen for å bli enige omgjensidig forpliktende avtaler. Det begrenserklart den økonomiske egoismen i forholdtil dagens situasjon”. Nettverkeneåpnet for bedre koordinering mellombehov og produksjon, mer hensiktsmessigutnyttelse av arbeidskraften, mer effektivutnyttelse av naturressurser og teknologi.Teori i praksisEt vesentlig trekk ved Holbæk-Hanssen varat han hele tiden testet ideene ut mot denpraktiske virkeligheten. Ideen om nettverkog samarbeidsløsninger falt i god jordinnenfor Heliosbevegelsen. På begynnelsenav 80-tallet forgikk det her et samarbeidmellom bønder fra biologisk-dynamiskegårder, forhandlere og enkelte forbrukere.I tillegg til å utvikle og implementere praktiskeløsninger var Holbæk-Hanssen en viktiginspirator som bidro til å holde liv isamarbeidsprosessene. Drivkraften bakdette utviklingsarbeidet var i følge Holbæk-Hanssen erkjennelsen av at; ”De løsningenevi da finner oss imellom i full respektfor hverandres utviklingsmuligheter ogsamspillets nødvendighet ofte vil bli heltannerledes enn dem vi tenker ut på forhånd”.Ansvarslag og assosiasjonerDet bærende prinsippet bak utviklingen avansvarslag var respekten for de enkeltemedlemmenes individuelle ansvar og selvstendighet.Samarbeidet mellom de enkeltemedlemmene, med deling av arbeidsoppgaverog ansvar, skulle først og fremstreguleres gjennom medlemmenes selvstendigebeslutninger og ikke utenfra.Mulighetene for individuell frihet og kreativitetsto sentralt. Dersom man ikke gamennesker muligheter for å frigjøre evnerog anlegg kunne man ikke, i følgeHolbæk-Hanssen ”vente at de skal bidramed mer enn det som roboter snart vilgjøre bedre og billigere”.4Mye av den samme tankegangen gjaldtogså for samspillet mellom aktørene påmarkedet. Holbæk-Hanssen gjorde medutgangspunkt i de generelle prinsippenefor assosiativt samspill rede for en rekkefordeler og ulemper i tilknytning til overgangenfra konkurranse til samarbeide.Gjennom arbeidet med Helios erfarteHolbæk-Hanssen at interessemotsetningeneinnenfor assosiasjonene ikke nødvendigvisrepresenterte et problem, i mangesammenhenger utgjorde de en kilde tilkonstruktiv energiutfoldelse. I assosiasjonenekunne grupper med ulike interesserutveksle erfaringer, informasjon om planerog skape bevissthet om motsetninger førdet oppstod alvorlige konflikterI den kortfattete artikkelen ”De motstridendeinteressers velsignelse” menteHolbæk-Hanssen at en assosiasjon (demotstridende interessers koalisjon) besto i”forpliktende samarbeide mellom enkeltbedrifterinnenfor produksjon og handelog med forbrukere i et begrenset regionaltområde. Gjennom praksis ble det mer ogmer klart at alt samarbeide må skje ved fullåpenhet om økonomi, resultater og forventninger”.Ikke moralistHolbæk-Hanssen var på vakt mot å blioppfattet som moralist og moraliserendebedreviter. Han sa for eksempel at vi ikkebehøvde ”å ta på oss den skinnhelligeminen for å få i stand de nye assosiativenettverkene. Vi kan rett og slett begynne idet små, i konkurranse med dagensnæringsliv, og så la gjerningene tale forseg. For det er måten vi gjennomfører dethele på som vil være avgjørende” Det varnettopp denne forsiktig optimistiske holdningensom preget Holbæk-Hanssensbidrag innenfor både teori og praksis.I tillegg til å utvikle praktiske nettverksløsningeri det små, basert på samspillmellom samarbeidende ansvarslag og assosiasjoner,mente han at positive resultaterogså krevde individuell bevisstgjøring ogansvarliggjøring. Dersom samarbeidsrelasjoneneskulle utvikles til livskraftige arenaerfor økonomisk utvikling var det derfornødvendig med engasjert tenkning ogpraktisk eksperimentering rettet inn motmedmennesker for framtiden. Det krevdesav oss alle at vi på en helt annen måte ennhittil gjorde oss tanker om hvilken verdenvi ønsket. Det første skrittet i riktig retningbesto i å forstå oss selv bedre. Dette betyrat vi måtte søke å erkjenne oss selv påondt og godt. ”Først da kan man mobilisereen sann følelse og en begrunnet vilje tilå gjøre i kjærlighet det jorden og solenkrever av oss”, sa Leif Holbæk-Hanssen.

Pengevirke 2-2003Verdenssamfundsorganismen, som vi alle er en uadskillelig del af, viser tydeligetegn på at lide under en eller anden social sygdom – en sygdom, som vi ikkeuden videre er i stand til at diagnosticere.Den mentale tilstandi Danmark og VerdenAf Arne HaugeEr verden ’syg’?Må man ikke sige, at begivenhederne 11.september 2001 på brutal måde viste osverden i et lys de fleste aldrig ville havetroet muligt? – Vi taler om en helt ’ny’situation efter 11. september. Men villedet ikke være mere i overensstemmelsemed kendsgerningerne at medgive, at vigennem disse begivenheder blot er blevetopmærksom på sider af den sociale ogmentale virkelighed i verden vi hidtil ikkehar kunnet eller villet se i øjnene?At overveje dette sidste spørgsmål kanpå mange måder være meningsfuldt: Detkan være afgørende nødvendigt for ikkekun at føle sig som ofre for noget ubegribeligtuhyggeligt, når de næste begivenhederindtræffer. De vil nemlig indtræffe.Det kan også være afgørende for at vi ikkei det lille Danmark kun i realiteten må sepassivt til, eller, uden egentlig at ville det,alligevel bliver draget med ind i spiraler afkrig, terror og modterror.En sådan ’dødens spiral’ har vi længe setarbejde i Israel-Palæstina - gentagne krigsaktioner,terror- og modterror-aktioner.Måske er vi på verdensplan på vej ind isådanne dødsspiraler, der vil gennemsyrestadig større dele af det globale sociale livog dermed true livsforhold og social stabilitetoveralt på kloden?På baggrund af disse perspektiver ogovennævnte kernespørgsmål er det vel påsin plads at udvide sin spørgen til følgende:Lever vi i et verdenssamfund, der blothar ’et par sår’ her og der? Eller er der taleom en ondartet ’kræftsygdom’, der bredersig mere og mere og ikke er til at holde iskak andet end ved stadig hyppigere ’kirurgiskeindgreb’? Er der tale om nogetder måske snarere kunne sammenlignesmed en pest-smittesygdom? – Set fra endansk synsvinkel ser det ud som om tusinderog måske millioner af mennesker verdenover har mistet dele af deres sundefornuft: I politikkens og religionens navnforetages der stadigt mere ekstreme, vanvittigehandlinger.Den menneskelige verdenssamfundsorganisme,som vi danskere og alle andrefolk er en uadskillelig del af, viser i hvertfald tydelige tegn til at lide under en elleranden social sygdom – en sygdom, som viikke uden videre er i stand til at diagnosticere.Eftersom vor egen samfundsorganismeblot er et organ eller et stykke levende vævi denne verdensorganisme, så trues ogsåvi, når vor verden er syg.Man kan godt i Danmark lave begrænsenderegler for en indvandring, dertruer med at tage overhånd; men man kanikke, som vor nuværende integrationsministersiger, forsikre sig mod nye uventedeog massive flygtningestrømme som følgeaf sociale konflikter og sammenbrud andresteder i verden i fremtiden. – På bare lidtlængere sigt kan danskerne kun gøre sighåb om en fredelig og menneskevenligsocial udvikling i vort eget land ved atsætte denne udvikling i direkte forhold tilden internationale udvikling; Danmark vilmed andre ord i virkeligheden kun kunnehjælpe sig selv ved at se sin egen fremtidigesamfundsmæssige udvikling i en internationalmissions lys.Den første og måske nok vigtigste forudsætningfor at vi kan finde veje til enudvikling af Danmark på en sådan måde,at denne danske udvikling samtidigt bliver5et bidrag til udviklingen i verden, er en visgrad af indsigt i arten af den sygdom, verdensocialt synes at lide under.Før vi altså mere specifikt skal beskæftigeos med de nuværende og fremtidigeforhold i Danmark, er det nødvendigt at vidykker et godt stykke ned i den virkelighed,der er fælles for Danmark og denmoderne verden som sådan. Den tilstand,vi hidtil ikke har villet eller kunnet se, skalvi tage nærmere i øjesyn. – Kan vi nå fremtil nogle omrids af en dybere ’social diagnose’der forklarer begivenhedsforløb,som dem der førte til flybombningen afWorld Trade Center, da opnår vi en viden,der vil kunne bruges profylaktisk (forebyggende)i fremtidens verden.”Hvorfor hader de os sådan?””Hvorfor hader de os sådan?” var detspørgsmål som ikke mindst amerikanernestillede sig efter 11. september. – At svareblot nogenlunde udtømmende på spørgsmålaf denne art er ikke let, i hvert faldikke hvis man ønsker et svar, der hængersammen med realiteter. – Alligevel skal derher gøres et forsøg på at samle væsentligedel-elementer til en sådan besvarelse.Noget i os vesterlændinge, og ikkemindst os danskere, vil på en måde så

Pengevirke 2-2003gerne forklare de vanvittige handlinger og’sygdommen’ som en reaktion på ulighedeni verden og på den skæve fordeling aføkonomiske ressourcer. - Så var det nemligenkelt, og vi behøver ikke at stille videredybdeborende spørgsmål. – Ved selviagttagelsevil man kunne mærke, at noget i vorunderbevidsthed stritter imod at søgedybere. – Også det er en vigtig kendsgerning,der hører med til det samlede billede.Der findes imidlertid et dybere lag afkendsgerninger, som må op i bevidsthedenslys, hvis vi vil forstå vor nuværendeglobale virkelighed og de kræfter, der virkeri den. Det vanskelige er, at der ikke findesgode egnede ord eller begreber fordisse kendsgerninger – netop fordi det iførste række drejer sig om processer ogforhold, der foregår inde i det menneskeligeindre. – Dog også denne kendsgerning,at vi mangler egnet sprog, fortæller måskeallerede på sin måde om det, der kanvære et af den moderne vestligt prægedecivilisationsforms måske egentligste problemer?:At vi har udviklet en tæt ognøjagtig begrebslighed hvad angår naturiagttagelserog teknik. Og gennem dennebegrebslighed har vi skabt grundlaget forden beherskelse af de materielle årsag-virknings-mekaniskeprocesser, som har gjortvor kulturform stor – og som udgør et afde mest karakteristiske udtryk for dennemoderne form for civilisation. Men denindre side af menneskelivet ligger, hvadnøjagtig observation og begrebslighedangår, på mange måder i tåge i denneydre højteknologiske civilisation – og detsamme gør, hvad man tilsvarende kunnekalde ’den indre side af det sociale liv’.For at forstå ikke blot det had og demange frugtesløse, vanvittige handlingerder møder os i dagens globale virkelighed,må vi gå videre end til politik og økonomi;vi må dykke ned i det man kunne kaldeverdens ’kulturtilstand’, det man i ældretid ville have betegnet som ’den modernemenneskeheds åndsliv’. – Det, det drejersig om, er så at sige opsummeringen afalle de enkelte menneskers indre tanke- ogforestillingsliv, af deres følelses- og fornemmelsesmådernu i moderne tid, og dendynamik, der lever i dette verdensomspændende’tanke-følelsesvæveri’. Detafgørende er her imidlertid ikke kun selveforestillingerne og følelserne, men arten afdisse forestillinger og følelser. Ikke kunselve forestillingerne og følelserne er nemliganderledes end i tidligere civilisationsformer,men også den måde, de dannesog sammensættes på. – Dertil kommer sådet måske mest udslagsgivende:Samspillet mellem de umiddelbart iagttagelige(for en selv i hvert fald) forestillingerog følelser med en dybere, for det mesteubevidst viden, der ligger nedlagt i hvertmenneske, og som i vor tid vil ind i bevidstgørelsesprocessenpå lige linje med denbevidstgørelse, der har fundet sted m.h.t.de ydre naturfænomener gennem iagttagelseog gennemtænkning.Dette udsagn er selvfølgelig en påstandsom den læsende selv må undersøgesandhedsværdien af. Det frugtbare vilvære at tage det som en arbejdshypoteseog efterfølgende se, om de iagttagelige,gådefulde fænomener forklares bedre gennemen sådan antagelse end gennemandre. – Da baggrunden for denne artikeler social handling, nytter det ikke noget,hvis man gennem ’bekvemmere’ antagelserskaber sig et sæt af nemmere (forenklede,abstrakte) begreber, der alligevel ikkehar den skarphed og ’materialekraft’ somde skal have for at være brugelige arbejdsredskaber.I en følgende artikel vil nogle karakteristisketræk ved den moderne bevidsthed blivetrukket frem til belysning af de sociale ”sygdomsfænomener”vi kan iagttage rundtomkring os.Arne Bindesbøll Hauge Skive. F. 1949i Oslo. Uddannet lærer. Studier i kultursociologi,socialøkologi og økonomi. 25års virke som underviser og pædagog(børn, voksne, flygtninge og indvandrere).Har medvirket i sociale aktiviteter iDanmark og udlandet; haft bestyrelsesansvari flere sammenhænge, bl.a.Merkur 1994-2000; arbejder p.t. på enbog om moderne samfundsudvikling(forventes at udkomme i 2004).Arkitekt Flemming Abrahamsenmodtager Gaia PrisenGaia Prisen på 25.000 kr. uddeleshvert år af Gaia Trust til en dansker,der har lavet et væsentligt bidragtil fremme af en bæredygtig fremtid.I år tildeles prisen arkitektFlemming Abrahamsen for hansindsats som pioner indenfor økologiskbyggeri.Prisen uddeles på Jordens Dag 26.april 2003 ved Hjortshøj økosamfund.Tidligere vindere er PrebenMaegaard, NordvestjyskFolkecenter for VedvarendeEnergi; Jytte Abildstrøm, DetØkologiske Teaterværksted; og BoLæssø, økologisk landmand på Svanholm Gods.En af Flemmings masseovne er bygget på Kirsten Kjærs museum iThy. Det er Harald Fuglsang, stifteren af museet, der ses på billedet.Cobhus tegnet og bygget i Dyssekilde, Torup af FlemmingAbrahamsson.6

Pengevirke 2-2003Et aktuelt spørsmål belyst ut fra tregreningstankenHvor stort kanet demokrati være?Dette er een ud af en seriepå tre korte artikler om tregreningen.I kommende numre af bladetbringes af samme forfatter:Hvordan skal vi handle?Fritt åndsliv - det bestevåpen mot terrorisme?Av Arne ØgaardI et sunt samfunn må det væreen viss balanse mellomnæringsliv og rettsliv. Etnæringsliv som ikke blir styrt aven våken lovgivning kan lettpåføre samfunnet skader.Likhet for loven er et viktig prinsipp. I etdemokrati skal alle kunne være med åvelge de som utformer lovene, og loveneskal være like for alle. Lenge hadde mangeen opplevelse av at verdensutviklingen varinne i en demokratisk retning. I dag fremstårdet stadig flere som tviler på dette.De store demonstrasjonene motVerdensbanken og WTO er utslag av atfolk føler seg maktesløse overfor utviklingen.De har ikke lenger noen innflytelse.Det er næringslivet og markedstenkningensom har overtatt styringen av samfunnsutviklingen.Velgernes stemme har bareliten betydning.I et sunt samfunn må det være en vissbalanse mellom næringsliv og rettsliv. Etnæringsliv som ikke blir styrt av en våkenlovgivning kan lett påføre samfunnet skader.I dag er det mange som hevder at vitrenger overnasjonale rettsorganer for åstyre et multinasjonalt næringsliv. Menproblemet med overnasjonale organersom for eksempel EU, er at de i for storgrad blir sentralisert og byråkratisert. I etslikt sentralt byråkrati kan næringslivet fåfor sterk makt med sin lobbyvirksomhet.Den som har mest penger kan drive denmest effektive påvirkning og dermed fåstørst innflytelse. Det finnes dessverre ogsåeksempler på at sentrale byråkrater ogpolitikere har mottatt bestikkelser.Norge er ikke med i EU, men er gjennomEØS-avtalen sterkt involvert i handelsvirksomhetmed EU-landene, og er dermedogså underlagt uttallige EU-direktiver.Ganske regelmessig oppstår det frustrasjoni Norge fordi slike EU-direktiver overkjørerdet norske flertallssynet.Uønskede produkterDe fleste nordmenn ønsker ikke syntetiskefargestoffer i matvarene. Disse stoffene kanfremkalle allergi og hyperaktivitet og erutvilsomt en belastning for mennesketsorganisme. I mange år var de forbudt iNorge. Men nå har EU nektet nordmenneneå forby disse tilsetningsstoffene. Dettehar næringslivet benyttet seg av og detdukker stadig opp nye produkter som erblå eller har andre sterke farger, fargersom er egnet til å påvirke barn.I Norge var det heller ingen som var spesieltinteressert i rusbrus. De fleste ville ikkeha disse produktene i butikkene fordi rusbrusenhar en spesiell appell til ungdom, enforbrukergruppe som ofte er svært naiv i sinhyllest til alkoholens virkninger. Men nå kanikke lenger de norske lovgivere stoppedette produktet, og det har nok næringslivetdessverre også glede av.I Norge har det lenge vært regnet somfornuftig at det offentlige støtter det lokalenæringslivet ved å kjøpe lokalproduserteprodukter. Nå bestemmer imidlertid EUdirektiveneat alle offentlige innkjøp overen viss størrelse må ut på anbud. Dette ernoe som støtter det multinasjonalenæringslivet, som jo ikke påtar seg noeansvar for lokalsamfunnets utvikling. Detbegrenser også de folkevalgtes mulighetertil å ta miljøhensyn.Andre EU-direktiv når det gjelder matvarehygienekan være fornuftige i middelhavslandene,men kan virke helt uberettigedei kalde strøk i Nord-Norge.Ikke for stortMange av disse direktivene tar mer hensyntil næringslivets ønske om å selge enn tilforbrukernes ønske om ha innflytelse påhvilke produkter som skal finnes på markedet.Men det er et åpent spørsmål hvorvidtdette skyldes direkte innflytelse fra næringsliveteller om det er fordi politikerne ogbyråkratene i det sentrale EU-systemet erhelt gjennomsyret av den samme markedstenkningensom næringslivstoppene.Det som derimot er klart er at overnasjonalerettssystemer svekker det enkeltemenneskets mulighet til å ha innflytelse påutviklingen, samtidig som det økernæringslivets mulighet til å kunne påvirke.Et demokrati forutsetter derfor at rettsområdeneikke er for store. Hvor små må vi7selvsagt finne ut selv, men når stadig fleremennesker føler seg maktesløse, er det ettegn på at utviklingen har gått i feil retning.Ikke dermed sagt at ikke internasjonaltsamarbeid er viktig, men samarbeidetmå skje ut i fra selvstendig rettsstater. Dekan selvsagt samarbeide om felles miljøavtaler,kulturutveksling og hva som ellersmåtte være aktuelt.KunstnerportrætHanne Aaby NielsenPapir- og billedkunstnerÅsumvej 487, 5240 Odense NØTlf. 66 10 35 93 el. 64 44 20 48Mine billeder er lavet i håndstøbtpapir af abaca, lavendel, rabarber,rosmarin, morgenfrue, roser, genbrugs-& silkepapir. Efter tørring indfarvespapiret i flere omgange oglakeres. Motiverne opstår entenspontant under arbejdet, eller somresultat af en målrettet procesUdstillinger:1996 Odense Rådhus1997 Klosterbakken, Odense1998 "Kastaniehaven", Marslev1999 "Udgård", Humble2000 Ib Andreasen & Søn, Langeskov2001 Vollsmose Bibliotek, Odense2001 Galleri Spectra, Odense2001 Ulla's Keramik, Bagenkop2002 Klinik for Fysioterapi, Odense2002 Damixa, Odense2002 Sadolin Farveland, OdenseBilledet her er fra en serie på 9 med kirkeligesymboler, som for øjeblikketudstilles i Seden Kirkekontors lokaler.

Pengevirke 2-2003Markedet er et levende væsen, en god bekendt, der en gang imellem ikke er til at styreMarkedet– er gået ud efter kaffeAf Niels OlsenMan skulle tro, det kunne tænke, markedet.Man skulle tro, det havde en ånd, ensjæl eller bevidsthed, at det var et subjektsom kunne handle og have en mening omverdens gang. Døgnet rundt får vi markedetserveret – til havregrynene om morgenen,til frikadellerne om aftenen og noglegange, hvis markedet virkelig har gjortnoget epokegørende, også en gang ellerto midt på dagen.Markedet mener dette eller hint.Markedet reagerede negativt. Markedetreagerede positivt. Markedet var optimistisk.Markedet er blevet afventende, vilgerne lige se tiden an, er usikker på fremtiden.Desværre, markedet er en smuleophedet, så det er nok en god idé at ventelidt med investeringerne. Hov, markedetbristede og pludselig var der ikke mere athandle med, for ingen ville købe og alleville sælge. Markedet er et levende væsen,en god bekendt, der en gang imellem ikkeer til at styre.Markedet præsenteres som regel af smilendeansigter, der med kurver og graferformidler, hvordan markedet nu har opførtsig – og hvad det har gjort ved økonomien;samfundets økonomi, statens økonomi,virksomhedernes økonomi, pensionskassernesøkonomi, din økonomi.Ansigterne bliver stædigt ved at smile –selv ikke de mest katastrofale nyheder,konkurser og økonomiske styrtdyk, fåransigterne til at ændre form. For her skalfortælles en god historie om markedetslevned og meninger.Som regel følger vi en dag i markedetsliv: Typisk, at det om morgenen var i godthumør, hvorfor aktieopkøberne troede, atdet sandsynligvis ville være flinkt og godtresten af dagen. Over middag indtrådteimidlertid en stilstand i udviklingen, somholdt sig til ud på eftermiddagen, hvorefterdet gik meget hurtigt ned ad bakke.Markedet sluttede i minus nul komma to.Markedet havde haft en rigtig skidt dag.Andre gange får vi markedet serveretover længere tid – i måneds- eller halvårsintervaller,eller som historiske rids, derafdækker strømninger i udvalgte perioder.70‘erne trækkes tit frem – det var dengang, markedet virkelig ikke havde detgodt. Og hvad med 30‘erne? Markedet iknæ. Underdrejet. Vingeskudt.Men vi får det trods alt fra hestens egenmund – fra analytikere, som har specialiseretsig i at læse, tolke og forstå markedet.Hvorfor det gjorde sådan og ikke sådan.Hvordan det nok vil gøre. Og der er sjovtnok altid den samme grundtone over markedsformidlingen:At vi har at gøre meden organisme, der lever sit eget liv, somom menneskets indvirkning blot er enbiting, et stykke psykologi, ingen kan definerenærmere.Seminar-dage i Järna i Kulturhuset og på SkillebyholmFremtidens fødevareforsyning– globalt monopol eller lokal mulighedMandag d. 15. september i Kulturhuset, JärnaMedvirkendeNicanor Perlas, Initiativtager til Agenda 21 og ”PeoplePower” på FilippinerneBinita Shah, initiativtager til biodynamisk dyrkning i nordIndienJohn Higson, initiativtager til ”Bondens eget marked” iSverigeHvilke socialeinitiativ fordrarfremtiden af os?Tirsdag og onsdag16. – 17. septemberpå SkillebyholmMedvirkendeNicanor Perlas og Hans Brodal m.fl.Pris: 600 SEK pr. dag excl. forplejning og overnatning.Detailleret brochure kan rekvireres hosMerkur, Aalborg. tlf. +45 98101835 og hos Cultura, +47 22995199Arrangør:Antroposofisk Selskab og Initiativ Närodlat gennem Hans Brodal, Ulrike won Schoultz og Hans won EssenMarkedet omtales ofte som nogetsakralt og urørligt; en guddom, der ikkemå tirres og ikke gås for nær, for så falderhammeren; markedet reagerer og gør tingved os – hvad enten vi er investor, småsparereller borger. Ingen over, ingen vedsiden af markedet. Markedet – var det ikkedet, der gjorde, at vi vandt over de røde?Var det ikke lige netop markedet vi havde,og som de først skulle etablere for atkunne få det som os?Jo, der er markedet til forskel, sandeligsiger jeg jer, der er markedet, kun markedetog intet andet end markedet. FraTokyo til London og New York, med DowJones, Nasdaq, KFX og Nikkei til at angivehovedstrømme og tendenser inden forudvalgte brancher. Aktiehandlerne styrterrundt som forvildede høns i et makabertsemiotisk bur, mens de ustandseligt skrigerordrer og anbefalinger ind i allestedsnærværendetelefoner.Tal flimrer i kolonner på monitorer, ogfra New York ser vi billeder af en gammeltræt mand med briller. Nogen gange erhan filmet på gaden, andre gange er hanpå vej ind i en enorm bygning af glas.Manden hedder Mr. Greenspan, og han eren meget magtfuld mand. Det er ham,der bestemmer renten. Det er ham, derkan skrue på knapperne. Mr. Greenspan ervores ven. Lad os trygt stole på Mr.Greenspan.Artiklen har været bragt i DagbladetInformation den 15. maj 2003.Niels Olsen 32 år. Antropolog.Speciale inden for området teknologi,kultur og organisation - herunder hvordanman som softwarevirksomhedhåndterer kultursammenstødet mellemedb-udviklere og -brugere; projektmedarbejderi Sundhedsstyrelsen; projektlederi marketingbranchen (kvalitativemarkedsanalyser); de sidste 2 1/2 åransat som projektleder i Akademiet forde Tekniske Videnskaber (ATV); har skrevetklummer for Information siden1999 og holdt foredrag om bl.a. teknologikulturog kultur på arbejdspladsen.8

Pengevirke 2-2003Bankens opgaveAf Bent Jøkeri fremtidssamfundetDet er min opfattelse, at man vilhave en helt organisk-holistiskopfattelse af samfundet i fremtiden.Man vil sige: ”Samfundetskal være som et spejl på detenkelte menneske.” – Altså vilsamfundet have fysiske organer,dvs. organiske funktioner samtsjæl og ånd akkurat som detenkelte menneske har det. Sjælog ånd vil, når vi taler samfund,sige et socialt liv og et kulturliv.Og som menneskets fysiskelegeme indeholder en rækkeorganer som lever, hjerte,lunge, hjerne osv., der virkersammen i en organiske helhed,der tjener os godt og for detmeste sundt i hverdagen, sådanvil organerne i det sunde samfundvirke sammen efter lignendestille, men beundringsværdigeog højst virksomme lovmæssigheder.Hvilken rolle har banken i det organisksammenvirkende samfund?Kan banken siges at være det livgivendefordøjelsessystem? Nej, denne plads tilkommerlandbruget og fødevareproduktionen.– Til den tid vil man helt anderledesvarsomt pleje landbrugsorganet, for detbetinger grundlæggende samfundets livsprocesser.– Kan banken i billedet af samfundetindtage hjernens plads da? Nej,denne plads tilkommer det vareproducerendeindustriorgan. Hvad der er hjernenhos enkeltmennesket er på samfundsplanindustriorganet, et nerve- og bevidsthedsorgan,der iagttager sine inden- og udenlandskemarkeder og producerer i samspilmed disse. – Hvad så med banken påleverens plads? Næ, dér hører folkeskolenog hele det ”primære” undervisningsområdetil incl. universiteterne, for det ersamfundets kultur- og evnefornyendeorgan, som hjerte og lunge er regeringensog retsorganismens hjemsted.Nej, banken tiltænker vi en endnu fornemmereplacering,nemlig sammenligneligmed det skjul-man med fem faser for en virksom-Indenfor socialøkologien arbejderheds udviklingsforløb:te, glemte og til1. Fase: Pionerfasendels miskendte2. Fase: Differentierings- ellerskjoldbruskkirtelorganpå halsens for-organiseringsfase3. Fase: Den føderative, ogsåside. Hvorkaldet forbundsfasenhjernen/industriorganeter det bevid-4. Fase: Den integrative5. Fase: Den associative faseste styreorgan erskjoldbrusk-bankenet fornemt og meget intelligent organ,hvorfra ”hormonstoffer” (kapital/ideer)som thyroxin udskilles og sendes direkteind i blodet for derfra at samle, styre ogharmonisere alle legemets organers samvirke.Altså en virkelig fornem styrende ogharmoniserende opgave kan vi tiltænkebanken i fremtidssamfundet.Er vi allerede så småt ved at nærmeos en sådan organisk–associativ tilstand?Nuvel, dette er jo en slags spejl, hvorenhver bank kan prøve at se sig selv. Mankunne sikkert godt nævne konkrete banker,der er tættere på, nogle, der er længerefra og især også bankforetagender,der regulært viser bankpersonlighedensonde skygge. Skygger, som beskrevet ieventyret ”Skyggen” af H.C. Andersen, harvi jo alle - mennesker og organisationer.Men helt fordomsfrit kan vi konstatere,at banken i dag som uafhængig enhed driverforretning på princippet af fuld sikkerhedog dermed på et princip for sine serviceprodukterog ydelser, der er godt forbanken selv. Dermed præsenterer den sigselv som værende i differentieringsfasen -fase 2 og endnu langtfra udviklingsfase 5,som er den organisk-associative. Bankenhar yderligere som organisation i de senereår bundet sig selv i megen teknificering ogautomatiserede funktioner og derigennemvanskeliggjort sin egen udvikling. Ja, denviser endda tegn forskellige steder i verdenpå ”stilstandens dekadence”.Vi er formodentlig langt ude, når denamerikanske generalstatsadvokat Spitzer iMerrild Lynchbankhuset kunne finde e-mails, som til kunder anbefaler køb af aktier,som den interne analysespecialist hosMerrild Lynch, Henry Blodget, på forhåndhavde betegnet som af absolut 0 værdi.Sammen med pyramidestruktur ogstærk top-down-styring er disse symptomeralt sammen tegn på, at banker oftestbefinder sig i slutningen afpyramidefasen (2), så der rentfaktisk som allerede nævnt erhele 3 udviklingsfaser at gennemløbehen til den organiskassociativefase, som vi allegår og håber på og mere ellermindre bevidst længes efter:Det voksne samfund for voksnemennesker.Og banken skal være velkommensom et meget vigtigtog centralt organ at vise os, demonstrereved sit eksempel denne kvalitative samfundstilstandfor os i stedet for at blive hængendei et forgangent ”ungdomsstadie.”Men hvor banken tøver, har industrienallerede sat sig i bevægelse. ProfessorDaniel Jones´ Lean Enterprice Instituteovre i England samler f.eks. på verdensplanindustrivirksomheder om sig, hvoransatsen til at arbejde sammen i hele produktionskædenfra råvare til slutbrugerpraktiseres på et princip, man kalder ”shareddestiny relationship” (det delteskæbnefællesskab). Også med de førstepraktiserede pris- og fortjenesteudligningermellem virksomhederne i kæden som dennyeste ansats!Banken glimrer foreløbigt ved sit fraværi disse verdensomspændende bestræbelser.Den hænger for en stor del stadig fasti sit pyramideformede ungdomsstadie.Måske er bankens første opgave for atkunne løse sin opgave i fremtidssamfundeti virkeligheden at se at blive voksen.Bent Jøker konsulent. Siden 1972kendt og arbejdet med den hollandskelæge og virksomhedskonsulent BernardLievegoeds ideer om organisationsforståelsemed opgaver for bl.a. Danfoss,Danapak, Colgate-Palmolive, Neopar,Arcodan, Stena Aluminium, KajNeckelmann, Decra, Coolplast m.fl.LÆS MEREFriedrich Glasl og Bernhard Lievegoed:Udviklingsledelse – fra pionervirksomhedtil netværksorganisation (317 sider),Ankerhus Gruppen 19979

Pengevirke 2-2003Tregreningsimpulsener i dag en realitetAf Hans BrodalDen globaliseringskritiskebevægelse vokser overalt i verdeni takt med at den multinationalemarkedstænkning visersig mere og mere truendeoverfor den almenmenneskeligeverden. Hans Brodal fra detsvenske socialøkologiske institutSEA giver i denne artikeleksempler på at flere og fleremennesker forstår at samfundetbestår af tre funktionsområder:Erhvervs- og næringsliv,det politiske/retslige og det kulturelle/civileområde.”En anden verden er mulig” – det vartemaet på en international konference iBerlin i oktober 2001 arrangeret af dennyetablerede Attac-bevægelse i Tyskland.Konferencen var åben for alle interesseredeog mere end totusinde mennesker fraalle samfundslag og alle aldre deltog ikonferencen. Her kunne man møde punkere,forhenværende finansministre,repræsentanter fra ”the establishment”,fagforeningsfolk og universitetsfolk. I dettekniske Universitets største sal afholdtesforedrag med efterfølgende plenumblandt andet om ”Nationalstatens afmagt– et problem eller en myte?”Én af foredragsholderne, den forhenværendetyske finansminister OskarLafontaine, sluttede helt og fuldt op bagAttacs krav om beskatning af spekulationskapitalenog nedskrivning af ulandenesgæld. Han anså at nyliberalismen indenforverdensøkonomien er katastrofal og at deter de nye sociale bevægelser, som giverhåb for fremtiden.Udover foredrag og plenum fandtesandre aktiviteter såsom ”Mulighedernesmarked” samt udstillinger af forskelligesociale bevægelse: Amnesty International,kirkelige organisationer, Grøn Ungdom,foreningen for demokratiske videnskabsmænd,forskningscenter i Chile og mange,mange andre.Konferencen var præget af begejstringog liv, trods de mange negative billedersom pressen gerne fokuserer på. Dengenerelle stemning var, at der er håb forfremtiden; vi er mange, som vil arbejde foren anden verden. En tredje kraft er ved atvokse frem; en kraft som både stat ogmarked må lytte til. Jeg havde virkelig enfølelse af at befinde mig i begivenhedernescentrum for så vidt gælder realiseringaf tregreningsimpulsen.”Medborgersektoren er den førstesektor. Alle andre samfundsmæssigeinstitutioners autoritet og legitimitetstammer herfra. Eftersomstaten er det instrument med hvishjælp medborgerne indretter ogopretholder de rammer, som skalsikre at markedet virker for fællesskabetsinteresser – så må statenvære den anden sektor.Globaliseringen af de nationaleøkonomier og erhvervslivets alt forfrie tøjler vender imidlertid op ogned på denne ordning. Markedetbliver den første sektor, staten bliverunderordnet virksomhedernesinteresser og medborgernes mulighedfor at gøre staten ansvarligsvækkes kraftig. Når markedet styrerbliver virksomheden konge.”– Fra bogen När företagen styr världenaf David C. Korten.Der var en lignende stemning om sommeren(2001) i Göteborg under Det FriaOrdets Festival, som var en af de alternativemødepladser under topmødet og somvar arrangeret af Göteborg kommune,Attac og Göteborgs Universitet. Her var 80foreninger, organisationer, tidsskrifter,seminariearrangører og udstillere (heriblandtEkobanken, Arbejdsgruppen for10Landsbyudvikling og BiodynamiskeJordbrug). Hele dette arrangement forløbpå fredelig og engageret vis – også selvom urolighederne inde i byens centrum ivid udstrækning tiltrak sig opmærksomheden.Der var overraskende få eller sletingen journalister fra de etablerede massemediersom fulgte begivenhederne hos os– selv om en række personligheder gavgrundige analyser og kommentarer til verdenssituationenog til globaliseringen.Da vi erfarede at én af USA’s mest fremtrædendeøkonomer, David Korten, vardeltager i en anden workshop – kontaktedevi ham. Han var mere end villig til atsamarbejde med os – og vi endte med i etvist omfang at samkøre vore programmer.David Korten har skrevet bogen Whencorporations Rule the World. David Kortentilsluttede sig vore synspunkter om dettredelte samfund. Ifølge ham er kulturlivetdog ikke en tredje kraft – men den førstekraft i samfundets udvikling! Den vestligekultur er som følge af elitens globaliseringen pengekultur og han beskriver det således:Penge styrer finansmarkederne*Materialistisk kulturPengeorienteret kulturIndividet reduceres tilforbruger og spekulant* mere end 95% af alle pengetransaktioner er spekulationDet nyliberale grundsyn bygger på følgendeantagelse:1) Individet motiveres alene gennemegeninteresse/ egoisme2) Det samme gælder virksomheder ogorganisationer (hvad der er godt forvirksomheden er godt for samfundet)3) Jo mere man ejer, desto flere rettigheder.Denne antagelse plejes af advokater,børsmæglere, banker, investeringsforeninger,virksomhedsledere, PR-eksperter,medierne m.fl.Den anomyme magtelite har herudoveret globalt netværk:

Pengevirke 2-20031) WTO, World Trade Organisation, hvor144 lande indgår. Den arbejder for enregulering af international handel medvarer, tjenester og service.2) IMF, Den Internationale Valutafond,arbejder for valutaens stabilisering.3) Verdensbanken bevilliger lån til fattigelande.4) OECD, Organisationen for økonomisksamarbejde og udvikling.5) G7 er de syv stærkeste industrinationer(nogle gange er de ni) og OPEC, sammenslutningenaf 13 olieproducerendelande.6) USA’s regering.7) EU, Den Europæiske Union.Hertil kommer NATO, Bilderberggruppenog det måske mægtigste organ:World Economic Forum, der består afledere fra de transnationale virksomheder,regeringschefer m.fl.Disse anonyme og mægtige organer hari mange år udvirket strategier for den økonomiskeudvikling ud fra nyliberale overvejelser.Beslutninger af betydning for detenkelte individs levevilkår er truffet henover hovedet på borgerne og endog påregeringerne i de respektive lande. Mendet er ikke længere muligt.Reaktion fra det civile samfundI december 1999 rejste der sig i Seattle enproteststorm rettet mod bl.a. MAI-aftalen,som skulle have givet de multi-transnationalevirksomheder adgang til et landsHans Brodal Göteborg. Civiløkonom.Virksomhedskonsulent i SEA.Underviser på Waldorfseminariet iGöteborg med hovedvægt på socialtregrening og selvforvaltning. Medgrundlæggeraf Global STAF, der stårfor Global Social Threefolding ActionForum – en international gruppe på ca.20 personer med antroposofisk baggrundog som vil virke for udvikling afdet tregrenede samfund. Grundlagetfor gruppens virke blev formuleret i tilknytningtil den internationale nordiskekonference i Göteborg omkringmilleniumskiftet.LÆS MERELitteraturShaping Globalization. Civil Society,Cultural Power and Threefolding afNicanor Perlas ISBN 971-92233-0-8Svensk: Globalisering på mänskligavillkor.When corporation Rule the World afDavid C. KortenSvensk: När företagen styr wärldenNo Logo af Naomi KleinThe Cultural Creatives af Paul H. Rayand Sherry Ruth Andersonnaturressourcer med et minimum af forpligtelseroverfor miljø og kulturværdier.Det blev effektivt stoppet af en opvågnendeopinion. Herefter har der været fuldfokus og opmærksomhed på den globaleelites planlagte møder.Første skridt har været demonstrationerog protester imod hele vækstfilosofien –specielt i udviklingslandene. Man behøverblot nævne Nice, Prag, Göteborg ogGenua for at påvise hvilke opdæmmedekræfter, der er tale om. Mange unge reagerermod den usynlige magt. De ved, atden findes, men har vanskeligt ved at konkretisereden og derfor angribes magtenssymboler som eksempelvis banker ogMacDonalds-butikker. Hvis udviklingenstandser her bliver det en alles krig modalle.Men udviklingen er også gået videre fraprotest og demonstration til dialog mellemmarkedet, staten og de nye bevægelser– det man med et andet navn kankalde: det civile samfund.Her følger David Kortens modbillede tilden nyliberale model:Ånd (spirit)IndividetAutentisk kulturlivFællesskaberDemokratisk politisk livBehovsorienteret markedsøkonomiDet civile samfund vokser i kraft og vimærker en øget opmærksomhed omkringbetydningen af en klar identitet ogrolle/funktion i forhold til en bæredygtigsamfundsudvikling lokalt og globalt. Enlang række konferencer som AttacsBerlinkonference afholdes og planlæggesrundt om i verden. To eksempler: WorldSocial Forum i Porto Alegre i Brasilien.Denne konference er det civile samfundspendent til World Economic Forum. FN’sofficielle konference i Johannesburg i september2002 blev suppleret med alternativemøder og konferencer blandt NGO’erog græsrodsbevægelser fra hele verden.Der vil blive mange andre eksempler påden øgede bevidsthed om nødvendighedenaf at komme ud over de nyliberaledogmer.Nobelprismodtageren i økonomi, JosephStiglitz, har for nylig skrevet en artikel omudviklingen i Argentina. Han ser her et11eksempel på, hvordan den internationalevalutafond (IMF) løber fra sit ansvar ogpåviser, hvordan milliarder af dollars sløsesbort uden at redde den økonomi, deegentlig var tiltænkt. Han slutter artiklenmed bemærkningen: ”Argentinas kriseviser et brændende behov for at reformeredet globale finansielle system – og vi måbegynde med IMF”. Stiglitz var tidligerevicepræsident i Verdensbanken, men forloddenne, fordi han tidligt indså konsekvenserneaf dens ageren overfor de fattigelande og fordi han ikke blev hørt.Journalisten og forfatteren Naomi Kleinfra Canada, viser i sin bestseller bog NoLogo den kløft der er mellem reklamensmange løfter og den menneskelige undertrykkelse,der er forudsætning for de multinationalevirksomheders rigdomme. DaNIKE købte sportshelten Michael Gordonsom frontfigur i 1992 fik han mere for atstille op i sine NIKE-sko et kort øjeblik endde mere end 30.000 indonesiske arbejdere,der producerer skoene fik tilsammen pået helt år. Ikke så sært, at aktivister erbegyndt at demonstrere foran butikkerne istedet for foran ambassaderne. De vedgodt hvem der bestemmer.En stadig voksende global bevidsthed erbegyndt at bryde frem. En bevidsthed ombehovet for en ny kultur der tagerudgangspunkt i mennesket, i det enkelteindivid. Paul H. Ray og Ruth Anderson hari bogen The Cultural Creatives dokumenteretdette og påviser at alene i USA drejerdet sig om 50 millioner mennesker svarendetil 25% af befolkningen. En undersøgelsei Sverige peger på at de tilsvarende cifreher er 2 mio. mennesker.I Göteborg har vi i SEA sammen medrepræsentanter fra Attac, Ordfront,Emmaus, Utbildning för Biståndsarbete,Kvinnor för Fred og International BabyFood Action Network dannet et forum,Tresam. Vi ønsker at udvide kredsen medandre organisationer, der deler vore intentioner:- at arbejde for at civilsamfundets rolle skalblive tydelig i forhold til næringslivet ogdet partipolitiske liv.- at gennemføre forskning og udviklingomkring ”Trisektoralt partnerskab” og”Social Tregrening”.- undersøge og påvise konsekvenserne af”elitens globalisering” – ikke mindst iudviklingslandene.- samle og videregive information omgode eksempler, der kan føre til bæredygtigudvikling.Vi mødes hver fjortende dag.Tregreningsimpulsen er i dag en realitetog den omfattes af mennesker langt udover de traditionelt antroposofiske kredse.Flere og flere slutter op omkring det synspunkt:”En anden verden er mulig!”

Den ØkologiskeLandbrugsskole på Kalø1. januar 2003 fusionerede Den ØkologiskeLandbrugsskole og Kalø Landboskole og pr. 1. marts2003 blev alle aktiviteter samlet på Kalø Landboskolesadresse nær Rønde på Djursland.Merkur har gennem mange år deltageti finanseringen af den ØkologiskeLandbrugsskole i Vildmosen og yderogså lån til den efterskole, der erunder etablering i landbrugsskolensgamle bygninger. Ydermere erMerkur nu med til at finansiere de toskoler på Kalø: Sprogskolen og DenØkologiske LandbrugsskoleAf Kristian HergetElevtilgangen på landbrugsskolerne hargenerelt gjort det nødvendigt med en visstrukturtilpasning, og da Undervisningsministerietbesluttede at omlægge tilskudsstrukturen,så der blev flyttet pengefra de små skoler til de store, var DØLnødt til at se sig om efter en løsning.Øjnene faldt på Kalø Landboskole, somhavde de samme problemer som os. For fåelever og problemer med økonomien.I løbet af de indledende forhandlingerviste det sig hurtigt at de to skoler havdemange lighedspunkter. Skolernes værdigrundlagligner hinanden meget, og voresholdning og menneskesyn matcher fint.Men udover det, har Kalø Landboskole enmasse andet at byde på. For det første liggerKalø geografisk mere centralt. For detandet har landbruget med 70 ha. og ca.60 røde malkekøer været drevet økologiski de sidste 4 år. Endelig har der været førten meget ressourcebevidst og miljøvenligpolitik. Kalø har således allerede et rodzoneanlægtil behandling af alt spildevand,et top moderne CO 2 neutralt opvarmningsanlægmed meget lav forureningsgrad,affaldssortering, et køkken der opererermed fremstilling af næsten alle fødevarerfra bunden og ikke mindst, en generelpositiv indstilling til den økologiske tankegang.FlytningenPersonalet på DØL blev tilbudt at flyttemed, og 5 sagde ja tak. Samtidig var deren del afgang på grund af alder blandtunderviserne på Kalø, så tilsammen dannerde to lærerkorps en god og kompetentbasis for skolens videre drift.På elevsiden startede den nye skoleEleverne hygger med Back Gammon i enpause.12hårdt ud – den første dag på Kalø startedevi et stort sammenbragt hold 1A elever, etmedbragt hold M2 elever og endelig detførste hold Organic Farmer nogen sinde.Det var nogle hektiske dage, men alle komgodt i gang og nu er vi ved at finde ind ien ny fælles rytme.Det er dog ikke helt uden problemer –fletning af kulturer, omlægning af køkken,inddragelse af eleverne i produktionen m.v.er alt sammen udfordringer der kræverbåde tid og penge, så der er nok at se til.Fremtiden og VisionerneNu forestår der så et stort arbejde med atfå vores nye skole formet efter de ideer vihver for sig har med i bagagen, og de nyefælles visioner, som vi er ved at udarbejde.På nogle områder er vi dog allerede igang. Det gælder f.eks. landbrugsdriften,hvor vi i højere grad vil bruge landbrugetsom et faglokale. Vi har derfor valgt atundlade at ansætte en driftsleder, og i stedetlade 3 af lærerne deles om driftslederansvaret.På den måde sikres, at elevernehele tiden får mulighed for at være med iproduktionen, og kan drage erfaringerneherfra med ind i teoritimerne.

Pengevirke 2-2003Et eksempel er produktionen af degrøntsager vi skal bruge i køkkenet –eleverne får en ønskeseddel fra køkkenetog skal så omsætte den til en markplan,indkøbe udsæd og udplantningsplanter også videre.Det samme mønster går igen i stalden,hvor eleverne f.eks. ikke bare skal udregnefoderplanen – de skal også prøve af følgeden i virkeligheden og se om den holder.På det mere langsigtede plan håber viat kunne rejse penge til et større projektom afprøvning af mobile hønsehuse ogsamtidig udvikle et liniefag i økologiskhønsehold. Dette skal ske i samarbejdemed konsulenttjenesten og forskellige forskere.Internationale aktiviteterSkolen satser også stærkt på det internationaleområde, hvor første del af planerneallerede er sat i værk. Det drejer sig om”Organic Farmer” som er en engelsksprogetudgave af den danske landmandsuddannelse.Første hold er i gang, og eleverneskal i praktik til sommer.Næste skridt bliver et modulopbyggetefteruddannelseskursus, hvor det er ideenat undervisere og konsulenter skal kunnevælge sig ind på de emner hver enkelt harbrug for, eller vælge et samlet længere forløb.Disse kurser bliver udbudt i 2004.Det sidste skridt på den vej vil blive etegentligt ulandskursus, udviklet i samarbejdemed forskellige NGO’er.Herudover vil vi forsætte med at tilbydeskolens kompetencer til ingeniørfirmaer,NGO’er m.v. der har brugt os både somkonsulenter i udlandet og som kursusholderfor udenlandske elever på ophold iDanmark.Skolerne råder over et stort bibliotek med både faglitteratur og skølitteratur.Der er mange nationaliteter samlet på landbrugsskolen og Sproghøjskolen. Normalt er mellem20 og 25 forskellige lande repræsenteret.Økologisk CenterEndelig håber vi ad åre, at blive et centerfor den økologiske udvikling. Dels viavores skoledrift og dels ved at være detsted hvor man mødes til kurser, konferencerog seminarer. Men vi håber også, at vipå lidt længere sigt vil være i stand til atudleje kontorfaciliteter til nogle af de økologiskeorganisationer. Skolens mangelokaler, med bl.a. auditorium, foredragssal,kantine m.v. vil kunne danne en perfektramme for både mindre og større organisationer,der på denne måde kan fåadgang til en lang række faciliteter.Så der er nok at gå i gang med på dennye Økologiske Landbrugsskole på Kalø.Og trods lidt opstartsforvirring er vi ved atkomme godt i gang, godt hjulpet af lokalopbakning, og stor velvilje og lyst til atbruge vores lokaliteter fra den økologiskeverden.Samtidig har vores nye bofæller”Sproghøjskolen på Kalø”, og det samledepersonale på skolerne også været positiveoverfor det nye koncept, så vi ser megetoptimistisk på fremtiden.Kristian Herget F. 1956 i Silkeborg.Uddannet landmand fra Høng Landbrugsskole.Arbejde fra 1986 til 1997på Teknisk Skole Slagelse, hvor hanbl.a. var hovedkraften bag udviklingenaf en økologisk linie. I 1997 ansat somforstander på Den Økologiske Landbrugsskolei Åbybro, og er nu forstanderfor den fusionerede skole DenØkologiske Landbrugsskole på Kalø.LÆS MEREDen Økologiske LandbrugsskoleSkovridervej 1, 8410 RøndeTelefon 86 37 12 86, fax 86 37 31 78adm@kalo-adm.dkwww.kalo.dk13

Pengevirke 1-2003Følgende artikel er til dels baseret på et seminar med den norske biolog ogvidenskabsteoretiker Trond Skaftnesmo, afholdt i Odense i marts 2003, samtdennes bog ”Frihetens Biologi”, Oslo 2000.GenteknologiensidegrundlagAf Lars PehrsonGenmodificerede fødevarerstår ikke på ret mange forbrugeresønskeseddel, ogslet ikke på deres indkøbsseddel.Alle undersøgelser viserdette, herunder at en meget storandel af forbrugerne direkte vilfravælge produkter med GMO.Udviklingen er udelukkende drevetfrem af de virksomheder, derser genmodificerede organismer(GMO) som en lukrativ kommercielmulighed, godt hjulpet påvej af politikere og erhvervsorganisationer,der er bange for at”komme bagud” i udviklingen,hvis man ikke lukker op forGMO.Siden de første spæde forsøg i1970’erne kulminerede udviklingenforeløbigt med det klonedefår Dolly, der blev født i1997. Dolly er for nyligdød, kun 6 år gammel –får bliver normalt 11-12 år.Man har konstateret at Dolly ogandre klonede dyr udvikler alderdomssymptomertidligere endnormale dyr ville gøre. Det er ikkedet eneste problem, som bioteknologienhar – der er konstateret et væld af genetiskeafvigelser, som man ikke havde forudset,og det kniber derfor med rentabilitetenaf de plantesorter og dyreracer, somman ellers har markedsført med et vistheld (i USA er f.eks. 1/4 af al majs GMO).Nogle eksempler er gået verden rundt ipressen, f.eks. er en udbredt GMO majsgiftig for den amerikanske ”nationalsommerfugl”,Monarch-sommerfuglen. Debioteknologiske aktier har heller ikke kunnetleve op til de skyhøje forventninger,”markedet” havde til dem for blot få årsiden.Tilhængere af GMO vil her sige, at derer tale om begyndervanskeligheder, og atde vil blive overvundet. Det er kun etspørgsmål om tid, før vi behersker teknikkenog kan undgå de utilsigtede virkninger.I denne artikel vil vi se nærmere pådet principielle grundlag for genteknologien,for på denne baggrund bedre atkunne vurdere, om teknologien har defremtidsmuligheder, som den tillægges afbioindustrien.I forrige århundrede har vi haft 3 storetrusler/udfordringer, som på en vis mådekan karakteriseres som ”angreb på livet”,idet de hver på sin måde har været og ertrusler mod livet på jorden, herundermenneskets eksistens.Det første angreb blev hele verdenbevidst om, da atombomben sprang overHiroshima i 1945. Alle kunne se, at dette14var ekstremt farligt. Der blevderfor udfoldet store (mange vilsige: men ikke store nok)anstrengelser på at ”tøjle”denne teknologi, at holde denindespærret. Udslippet fraChernobyl var en alvorligpåmindelse om, at selv den”fredelige anvendelse” af atomenergirummer enorme farer.Det næste angreb var megetmere snigende og kom fra denkemiske industri. Alle muligekemikalier blev lukket ud i miljøet,og der gik lang tid før manblev opmærksom på mange afstoffernes farlighed, f.eks. DDT.Selv om bevidstheden om problemermed en lang række stofferi dag er langt større, er dertale om en så stor og så komplekskemisk cocktail, at vi erlangt fra et have problemetunder kontrol, og ”indespærret” er det i hvert fald ikke.Og ved slutningen afårhundredet kom så det tredjeangreb, nu fra biologienselv, i form af udsætningen afGMO, hvis virkninger ingen kanoverskue, da organismerne potentieltkan overføre deres arvestof tilandre sorter/arter, hvilket gør effekterneirreversible, dvs. noget der ikke kan ”vendesom”. Et kemisk stof kan vi holde opmed at bruge og det vil – i løbet af kortereeller længere tid – gradvist forsvinde framiljøet. Helt anderledes forholder det sigmed levende organismer, der selv formerersig.Næsten al forskning omkring genteknologiforetages eller støttes af industrien.Den egentlige og uafhængige molekylærbiologiskegrundforskning udgør enforsvindende lille del af den samledemængde ”forskningskraft”, der sættes indpå området. Men alligevel er der – som visenere skal se – en markant forskel i opfattelsenaf grundlaget for genteknologien,

Pengevirke 1-2003hvis man sammenligner det paradigme,som industrien arbejder ud fra, medgrundforskningens resultater.I debatten fokuseres meget på begrebet”risiko”, og GMO-tilhængerne hævderigen og igen, at risikoen for at nogetalvorligt utilsigtet skulle kunne ske, er forsvindendelille. Her sker tit en sammenblandingaf ”risiko” med ”sandsynlighed”– de to ting er slet ikke det samme. Risikoer derimod sandsynlighed ganget medkonsekvenserne. Og da konsekvensernehverken kan forudses eller kvantificeres,kan man ikke tale om ”risikoen” somandet end i princippet uendelig.Industrien formår med stor dygtighed atvende bevisbyrden om, således at et produktkan tillades, blot der ikke foreliggerbeviser på dets skadelighed. Men fravær afbevis for risiko er ikke lig med bevis for fraværaf risiko!Tænkning omkring generneDet centrale spørgsmål er, om generne erorganismens årsager eller dens redskaber(betingelser for at udvikle sig)? Bag denbioteknologiske industri ligger helt klartden tanke, at generne styrer organismen,og kan vi ændre generne på den rigtigemåde, kan vi i princippet skabe planter,dyr og mennesker, præcis som vi gerne vilhave dem.I populærvidenskaben fremføres dettesynspunkt helt åbenlyst og ureflekteret. Sef.eks. flg. citater fra nyere lærebøger fornorske gymnasier:I USA kan man allerede i dag bestilleen klon af sit elskede kæledyr, så manikke skal risikere at skulle henslæberesten af sit liv uden FIDO.Teknologien er ”lige om hjørnet”, såman kan allerede nu købe en udtagningog opbevaring af genetisk materialefra sit kæledyr, således at kloningenkan ske lige så snart ”man er klar”. Sewww.savingsandclone.com.”Egenskapene til de ulike cellene erbestemt af de proteiner de inneholder. Deulike celletypene har mange proteiner felles.Men hver celletype inneholder i tilleggspesielle proteiner, som er særegne fordem. Proteinerne bestemmer, hvordan selleneskal bygge opp vev og organer, ogavgjør i siste instans hvordan organismenskal se ut. Dette gjelder også deg.””Bakteriene……..inneholder et ringformetDNA molekyl som i åpen og utstrakttilstand måler et par millimeter. Det inneholderom lag 3.000 gener, som til sammenhar den informasjonen som er nødvendigfor å lage en bakterier. (…..) Helemolekylsettet (i en menneskecelle) inneholdermer end 100.000 gener, og de hartil sammen den informasjonen som ernødvendig for å lage et menneske.”I midten af det 19. århundrede grundlagdeGregor Mendel med sine berømtekrydsningsforsøg den moderne arvelighedsforskningog dermed også genbegrebet.Mendel antog, at ”noget” måtte stå bag etgivent træk hos en plante, f.eks. at blomsterneer røde. Men hvor mange ”træk”består en plante af? Mendel opdagede, atnogle træk tilsyneladende dominerede overandre træk, uden af den grund at forsvinde.Mendel krydsede f.eks. violette ærteblomstermed hvide, og fik lutter violetteblomster ud af det. Men i næste generationdukkede de hvide blomster op igen hos ca.1/4 af planterne – dvs. trækket ”hvidblomst” var bevaret et sted i organismen.Efter at være sunket ned i glemselenigen, blev Mendels arvelære genopdagetomkring 1900, og nu opdagede man ikønscellerne nogle stavformede strukturer,man kaldte kromosomer (kromos = farve,fordi de lettere lod sig indfarve end deøvrige celledele).I 1953 opdagede man DNA molekylet ikromosomerne og opdagede, at genernesad på dette i en sekvens. Tankemæssigthavde man allerede for længst besluttet,at generne udgør årsagerne til organismen,og én af DNA molekylets opdagere,Francis Crick, som senere fik Nobelprisen,udviklede det, som han selv kaldte ”detcentrale dogme”:DNA RNA PROTEINER CELLER ORGANISMEUddrag fra den amerikanske lærebog ”Biology”, skrevet afPeter H. Raven og George B. Johnson, som anvendes pågrundkursus i biologi ved universitetet i Oslo (side 417 inorsk oversættelse).”Burde vi merke genetisk modufisert mat?Publikums rett til å vite hva man spiser er et svært vanskeligtema. Det er utstrakt frykt for genetisk manipulasjon i Europa,fordi dette er uvant. Folk der stoler ikke på kontrollmyndigheteneslik vi gjør her (i USA, red) fordi deres myndigheter har dårligomdømme i forhold til publikums interesser. Når myndigheterneser på genetisk modifisert mat, bliver de innhentet af fortidaserfaringer m.h.t. dårlig kontroll. I England husker man de britiskekontrollmyndighetenes unnfallenhet overfor kjøtt infisert medkugalskap.Det er ikke på noen måte lett å fortelle fryktsomme europeere atdet ikke er grunn til å føle frykt, ikke noen data understøtter farefra GMO korn og grønnsaker. En europeisk forbruger vil ganskeenkelt svare, at skaden ikke er gjort synlig ennå, at vi ikke vet noktil å se faren lure rundt hjørnet. ”Ta det med ro”, siger de europeiskeforbrukerne. ”Gi forskningen en sjanse til å se rundt allehjørnene. La oss bli sikre”. Ingen kan argumentere mot forsiktighet,men det er vanskelig å forstå hva annet forskerne kan se på– sikkerheten er blitt undersøgt svært omhyggelig. Frykten bestårderfor av den enkle grunn at den ikke lar seg fjerne uansett hvormye informasjon som måtte komme. Lik et barn som er redd foret monster under senga, det hjelper ikke å titte under senga pånytt og se at det ikke er der – monsteret kan fremdeles være derneste gang. Og dette betyr at vi atter og atter må have GMO-etiketter,for folk har rett til å bli informert om noe dy frykter.Hvordan skulle disse etikettene se ut? En etikett som bare sier”GMO-mat” virker simpelthen som en merkelapp - lik et GIFT-MERKE, den skriker ut en advarsel til publikum om en lurendefare. Hvorfor ikke heller en GMO-etikett som gir informasjon tilforbrukeren, som forteller forbrukeren hva myndighetene vet omdet aktuelle produktet?(For Bt (bacilllus thurigensis-toksin) mais): Produksjonen af dennematen var gjort mer effektiv ved a addere til gener som gjør planteneresistente overfor sjukdommer slik at mindre pestisider trengstil en vellykket avling.(For Roundup-tolerant soya): Gener er blitt addert til denne matplantafor å gjøre den resistent mot herbisider – dette redusererjord-erosjon ved å minske behovet for å fjerne ugraset i kulturene.(For høy beta-karoten ris): Gener er blitt addert til denne matenfor å høyne innholdet av beta-karoten og på den måten bekjempeA-vitaminmangel.Etiketter på GMO-mat som på alle måter forteller forbrukerne hvasom er egentlig er blitt gjort med den genmodifiserte matplanta,vil gjøre at vi kommer et godt stykke på vegen til å fremme publikumsaksept av genteknologi i kjøkkenet”En af forfatterne, Peter H.Raven, er direktør for Missouri BotanicalGarden, som er blevet kritiseret af miljøværnsfolk for at væresponsoreret af Monsanto.15

Pengevirke 1-2003En informationsstrøm går fra DNA (ettostrenget molekyle), hvorpå generne siddergennem mellemstationen RNA (etenstrenget molekyle) videre til dannelsenaf de specifikke proteiner, der igen dannercellerne. Cellerne danner til sidst heleorganismen. Iflg. Francis Crick bestårdogmet i, at informationsstrømmen kungår denne ene vej. Det er ikke muligt –iflg. det centrale dogme – at der skullekunne gå en informationsstrøm eller enpåvirkning den anden vej: Fra organismeog celler til DNA.Det er let at se, at dette dogme er heltafgørende for den bioteknologiske industri.Kan man påvirke generne/DNA på enbestemt måde, vil man få en bestemt (tilsigtet)effekt i den anden ende hos organismen.Man kan nu ”designe” planter ogdyr og selvfølgelig også mennesker. Detterummer enorme kommercielle muligheder,fordi man selvfølgelig via patentlovgivningenkan få patent på sine ”opfindelser”(= designede organismer) og tjenepenge på dem hver gang de anvendes.Kan man tilmed presse de oprindelige sorterog varieteter ud, så man sikrer en totaldominans for den patenterede ”designorganisme”er succesen hjemme. Derforf.eks. Monsantos massive opkøb af virksomheder,der f.eks. producerer frø. Herspiller man sammen med en anden typedogme, nemlig den såkaldte ”markedsøkonomi”– ideen er at blive totalt dominerendepå det helt frie marked!Problemet er bare, at det centraledogme ikke holder! Grundforskningen harfor længst konstateret, at informationsstrømmenrent faktisk går begge veje.Proteinerne er ikke bare styret af generne,generne er også styret af proteinerne. Udfra samme DNA kode kan der dannes optil 36.000 forskellige proteiner (hos bananfluer).Dette medfører, at det principielt erumuligt at forudsige, hvad der vil ske, hvisder indføres et nyt gen.Det meget omtalte ”menneskeligegenom” projekt, dvs. en kortlægning afalle menneskets gener, resulterede i30.000 funktionelle gener. En lille rundormpå ca. 1 mm længde og kun bestående afca. 1.000 celler har imidlertid 20.000gener. En grundig undersøgt planteart har25.000 gener.Der er kun 1,5% genetisk forskel påmenneske og chimpanse – hvilket selvsagtkan fortolkes som bevis på det nære slægtskab.Men de fleste vil nok umiddelbartopleve at forskellen er større end 1,5%,dvs. forskellen kan ikke bare søges i generne.I hvert fald er det ikke så ligetil at ”laveet menneske”, som ovenstående lærebogså frisk postulerer, selv om man har alle”informationerne”!Bioteknologien baserer sig på en forskning,der er 40 år gammel herunder detcentrale dogme, der i dag er forladt afgrundforskningen. Alligevel fortsætter denkommercielle forskning tilsyneladendeuanfægtet.Syn på naturenSynet på naturen kan beskrives i en udviklingpå tre nedadstigende trin:1. Naturen som mening. I de mytiske ogældste kulturer blev naturen opfattetsom meningsudtrykkende. Naturen varen helhed, som udtrykte guddommeligemagters vilje og hensigter.2. Naturen som proces. I det klassiskeGrækenland og op gennem middelalderenudvikledes ideer som de fire elementer,som er basale processer, der kangenfindes overalt i naturen og mennesket.Lægekunsten byggede på en tilstræbtbalance mellem disse processer.I Kina udvikledes f.eks. akupunktur, derogså bygger på processer og energistrømmelangs såkaldte ”meridianer” ikroppen.3. Naturen som ting. Med start i 1400-1500 tallets obduktioner af lig grundlagdesvore dages natursyn, som opfatternaturen som resultat af stoffernes kompliceredeog i udgangspunktet tilfældigesamspil. I bestræbelsen på at forstånaturen ”slår vi den ihjel” ved at dissekereorganismerne ned i de mindstedetaljer, helt ned til generne og molekylerne.På den ene side er denne udvikling nødvendigfor at gennemtrænge detaljerne inaturen med den menneskelige bevidsthed.Men på den anden side taber vi fornemmelsenfor helheden og for denmening, der måtte være gemt i den. Livetsom sådan kan faktisk ikke forklares ellerforstås efter det natursyn, som vi harudviklet i dag. En sådan forståelse kræver,at vi bliver i stand til at se processer ogmeningsudtryk, sådan som man gjordedet tidligere, men nu kombineret medden eksakte iagttagelse som den modernenaturvidenskab har lært os. Vi skal ikkesøge tilbage til gamle dage, men at genfindemeningen, altså stige op ad trineneigen, kræver stor individuel anstrengelse afos som mennesker.Et fænomen som gensplejsning udspringerdirekte af det 3. natursyn nævnt ovenfor.Mennesket har altid forsøgt at ændreog tilpasse naturen, så den kom til at tjenemennesket bedre. Det fremføres også oftesom argument for anvendelse af gensplejsning.Men samtidig med, at vor viden omdetaljen bliver større, mister vi viden omhelheden, der som beskrevet i det foregåendeer så kompliceret, at vi reelt ikke16kan forudse konsekvenserne af et genetiskindgreb.Viden om detaljen må derfor høre sammenmed viden om helheden. Og sålænge vi ikke har udviklet en sådan tilstrækkelighelhedsforståelse, kan et fænomensom gensplejsning siges at værekommet for tidligt ind i menneskehedensudvikling. Vi bliver på en måde fristet til atanvende en teknologi, som vi ikke forstårrækkeviden af. Det er de mange ”almindelige”mennesker, der individuelt eller viaNGO’er, udtrykker en instinktiv afstandtagenfra denne fristelse, sammen medbesindige forskere, der nu sidder medopgaven med at forhindre et genetisk ragnarok,samtidig med at vi gradvist vinderen større og større forståelse for helhedeni naturen.Lars Pehrson Gistrup. F.1958. Direktøri Merkur. Bestyrelsesmedlem i INAISE,en international sammenslutning afbanker og finansielle institutioner, derarbejder udfra såvel økonomiske, sommiljømæssige, sociale og etiske kriterier.LÆS MEREArtiklen findes uforkortet på:www.merkurbank.dk/pengevirkeVerdenspremiere:Dansk udvikletBrintbilpræsenteret påFolkecenteretOnsdag den 25. juni 2003 var der“verdenspremiere” på den første bilmed brintmotor, en Ford Focus med2-liter Zeta motor. Restproduktet fraforbrændingen er rent vand.Vindmøllerne i Sydthy producerer30-40% mere end det lokale strømforbrug.Det skaber grundlag foromstilling i stor målestok til kørselpå vindproduceret brint.Bilen er udviklet af folkecenteret isamarbejde med danske virksomhederog udenlandske institutter medtilskud fra Energistyrelsens brintprogram.Læs mere: www.folkecenter.dk

Pengevirke 2-2003Enkelte ”sannheter” blir ansett som så soleklare at de aldri blir tatt opp til drøfting.En slik ”sannhet” består i at næringsliv og økonomisk liv er like sammenvokstsom siamesiske tvillinger.Næringsliv ogøkonomisk liv…av Dag HauffenUtgangspunktet for denne artikkelen er atbegrepene næringsliv og økonomisk liv ivirkeligheten viser mot to vesensforskjellige”liv”. Næringslivet ytrer seg i fysisksynlige og beskrivbare handlinger. Detutvikler seg i virksomhetenes produksjon,de handlendes distribusjon og forbrukernesforbruk av varer og materielletjenester.Det økonomiske liv utviklerseg på et annet plan.Det ytrer seg i bytteprosesser,i utveksling av vare- ogtjenesteverdier motpengeverdier. Der ingenverdiutveksling finnersted, det vil si ingenomsetning, eksistererdet heller intet økonomiskliv. Det at eierrettighetentil et objekt gårover fra en person til enannen er noe som utspillerseg på det rettslige planet.At det ikke på samme tid måskje noe fysisk, når noe skalomsettes, er karakteristisk fordet økonomiske livet. Envare kan skifte eier både enog flere ganger, mens denpå samme tid ligger urørt pået lager.Enkelte ”sannheter” bliransett som så soleklare at dealdri blir tatt opp til drøfting.En slik ”sannhet”består i at næringsliv ogøkonomisk liv er like sammenvokstsom siamesisketvillinger. Etter en slikoppfatning ville næringslivetikke kunne leve videre, dersomman skilte det fra det økonomiskelivet. Vi vil få klarhet i dette ved åstille et direkte spørsmål: Er et verdiskapendenæringsliv overhodet tenkbart dersomdet ikke er forent med et økonomiskliv?På bakgrunn av en utvikling som førsthar funnet sted i nyere tid, lever vi nå i ensituasjon som er fullstendig preget avarbeidsdelingen. Denne har medført at detenkelte menneske ikke selv nyter de umiddelbarefruktene av sitt eget arbeide. Hvaden ene frembringer som resultat av sittarbeide, nyttes ikke til dekning av egnebehov. Det avgis - for på et eller annetsted i verden å dekke andres behov.Overføring av eierrettighetUt fra en alminnelig rettsoppfatning vil detvære slik at den som ut fra fri, skapendeevne har frembrakt et arbeidsresultat hareiendomsretten til dette objektet. Hvordanskal da andre kunne nyte resultatet avarbeidet uten først å ha ervervet eierskaptil det samme? Vi må altså spørre: På hvilkenmåte kan eierrettigheten til et objektgå over fra det ene mennesket til detandre mennesket? Vi kjenner her tre ulikemuligheter: En eierrettighet kan overføresfra den ene til den annen gjennom entvangsmessig avståelse, gjennom en bytteprosesseller i form av en gave.Den første av de tre formene for eierskiftevirker undertrykkende. Dette vilvære tilfelle dersom noenstjeler eller truer til seg eierrettighetenav den annensarbeidsresultat.Den andre formenfor eierskifte virker slikat partene kan skaperettferdighet mellomseg, dersom alle deinvolverte ønskerdette. Den som i kraft avsitt arbeide har frembraktnoe av verdi, kan frivillig avgidette til en annen, mot åerholde noe annet av motsvarendeverdi.Den tredje formen foreierskifte forutsetter en artav medmenneskelig interessesom går ut over rettferdighetsprinsippet.Betraktervi begrepet gave i sin egentligebetydning, kan vierkjenne at det har med envirkning av kjærlighet ågjøre. Som ide, satt isystem, vil dette si at ethvertmenneske som yter noe,ut fra sin interesse fordet andre menneskeseksistens og vel, gabort resultatet av sittarbeide som gave,uten å forlange noe tilbake.Alle vil innenfor et slikt sosialtvirkende næringsliv, gjensidigmåtte være sikret gjennom de andresinteresse, omsorg og innsats. Innenforulike mindre grupperinger, som foreksempel innen en familie, er det oftemulig å se virkninger av en slik interesse.Nå har vi et grunnlag for å kunne17

Pengevirke 2-2003besvare spørsmålet vi har stilt ovenfor.Utveksling av eierrettighetene til verdienekan skje på to andre måter enn gjennomet økonomisk liv. Det kan skje gjennomtvangsavståelser eller i form av gaver.Svaret blir da at et næringsliv forstått somproduksjon, omsetning og forbruk er entenkbar mulighet, også om det ikke er forentmed et økonomisk liv.Er det overhode fruktbart å utrede etslikt spørsmål? Ja, for alle som vil medvirketil at nye ideer vedrørende næringslivet ogdet økonomiske livet kan vokse frem, hardette mening. Når et menneske ser for segen fremtidig mulighet som føles verdifull,tennes viljen til handling, så fremt det ersannsynlig at handlingen kan virkeliggjøreforestillingen. Da blir det like viktig åbekjempe fordommer som sperrer forforestillinger som kan virkeliggjøres, somdet er å bekjempe ugress i en åker.Dag Hauffen F. 1938. 3 semester påKristensamfunnets presteseminar iStuttgart 1963 -64 Gartnerskole1966-67. Gårdbruker på Skrattåsengård fra 1968. Driver biologisk dynamisksiden 1990.En av grunnleggerne av Midtnorskforsøksring for økologsk jordbruk i1980. Deltok i arbeidet bak opprettelsenav DEBIO, 1987.Skratåsen, 7717 Steinkjer, NorgeTlf. 74144527dhauffen@online.noSøken etter nye samarbeidsmåterVi kvitter oss med en stor og undertrykkendefordom, når vi erkjenner atnæringslivet ikke står i et naturlovmessigavhengighetsforhold til det økonomisklivet. Konsekvensen av å forsømme denneerkjennelsen er alvorlig. Innenfor naturlovmessignødvendighet finnes det ingenfrihet. Og der det ikke finnes frihet kan detheller ikke finnes kjærlighet. Så lenge etnæringslivsmenneske er overbevist om atdet ikke kan eksistere frihet innenfornæringslivet, så lenge vil det samme menneske,i sine handlinger innenfor næringslivet,heller ikke forsøke å utvikle en ektebroderlig interesse for hva medmennesketegentlig har behov for.Vi kan forstå at et arbeidsdelt næringslivikke kan fungere uten at eierskap til verdieneutveksles. Og vi kan innse at de bytteprosessersom er karakteristiske for detøkonomiske livet, gir den mest komfortableløsningen på spørsmålet om eierskifte.På den annen side ser vi at det økonomiskelivet, slik det lever seg ut innenfordagens markedsøkonomiske system, påvirkernæringslivet på en skadelig måte.Denne påvirkningen fører til næringslivsvirksomhetersom i stor grad ødeleggeromverden og skaper urettferdige sosialeforhold.Kan vi tenke oss at vi som produserende,som handlende og som forbrukendemennesker kan begynne å arbeide sammenpå en slik måte at det oppstår etnæringsliv liv og et økonomisk liv som ialle henseender vil være gavnlig, både fornåtid og den nærmeste fremtid? Hvorforskulle ikke en produksjon, en distribusjonog et forbruk av varer og tjenester, meddet økonomiske livs hjelp, kunne skje påen slik måte at det som gjøres både kantilfredstille den enkeltes materielle behov,ta hensyn til verdifulle sosiale forhold ogskåne natur- og livsmiljøet?Verdiskaping – frembringelse av realverdiereller økonomiske verdier?Det som skjer innenfor næringslivet, entenvi tenker på forholdene innen dagens markedsøkonomiskesystem, eller vi ser for ossbedre ordninger, vil trinn for trinn væreresultater av beslutninger. Grunnlaget forbeslutningene dannes i bevisstheten hosde besluttende personer. Vi må spørre hvaslags forestillinger og hva slags verdioppfatningersom gjør seg gjeldende. Hva liggerdet bak at et og det samme objektetfra et synspunkt sett oppfattes som realverdi,fra et annet synspunkt sett oppfattessom økonomisk verdi? Forskjellen ligger iarten av interesse som mennesket knyttertil objektet. Oppfatningen av realverdioppstår på grunnlag av forestillingen omden behovsdekkende funksjonen objektetkan ha. Oppfatningen av økonomisk verdioppstår i kraft av tanken på, ikke at objektetskal brukes, men at det kan omsettes.I hvilket ledd av næringslivet oppstårførst og fremst oppfatningen av realverdienav et produkt, det vil si bevissthet omproduktets behovsdekkende funksjoner?Og i hvilke situasjoner kommer det mer anpå forestillinger om produktets bytteverdi,dets økonomiske verdi? Den primæreinteressen for et produkts behovsdekkendefunksjoner springer ut fra mennesketsopplevelse av behov. Her befinner vi oss iforbrukerleddet og kan leve oss inn i forbrukernessituasjon. Som en sekundærvirkning oppstår interessen for å frembringeet arbeidsresultat som kan dekke eterkjent behov. Her stiger vi over i produsentleddetog kan leve oss inn i produsentenessituasjon. Sant nok må så velprodusentene som forbrukerne knytte segtil det økonomiske livet gjennom henholdsviså selge og å kjøpe produktene.Men først i midtleddet, omsetningsleddet,som primært har til oppgave å bevirkeeierskifte av produktene, samtidig som det18håndterer den fysiske fordelingen av dem,kan vi leve oss inn i hvordan interesssenfor produktenes økonomiske verdi blir denoverveiende. Omsetningsleddet er detøkonomiske livets egentligste element.Innenfor det rådende markedsøkonomiskesystemet virker omsetningsleddet somen skadegjørende rise. Dets ensidige fokuseringpå de økonomiske verdiene har påsykelig måte påvirket så vel produsentleddetsom forbrukerleddet. Det har oppståtten allmenn oppfatning at verdiskaping erdet samme som frembringelsen av økonomiskeverdier. Dette blir feil i forhold tilhva verdiskaping egentlig må være, nemligfrembringelsen av realverdier.”Verdisamvirke” - en modell for assosiativtnæringslivVi må ta i betraktning at resultatet avarbeidet innenfor så vel produksjon somfordeling ikke bare manifesterer seg i detdistribuerbare produktet som vi kaller vare.Som et resultat av virksomhet innennæringslivet, påvirkes i større og mindregrad så vel naturmiljøet som de sosiale forholdenemellom mennesker. Vi peker hervedpå vesentlige realverdier.Markedsøkonomien, slik den virker i dag,kan ikke håndtere disse verdiene. Jeg vilderfor avslutte denne artikkelen med enskisse av et forhold mellom næringsliv ogøkonomisk liv som er slik at disse verdienekan komme til gyldighet. I prinsippet vildette være kjent for noen av leserne underbegrepet assosiativt næringsliv. Den praktiskidemessige utformingen av det somnå beskrives, nemlig arbeidsmåten iopprettede forum for avtaler om kvalitetog pris, blir her kalt verdisamvirke.Mennesker som ønsker å arbeide sammenfor å dekke behovet for bestemteprodukter må danne et utgangspunktgjennom å formulere et felles formål forsamarbeidet. Med basis i formålet vil deltageresom representerer hver sine ledd,fra produksjon, over mellomleddene, tilforbruk, møtes i felles forum. Gjennomdrøftinger vil partene fra hver sin sidekunne bidra til en øket og felles bevissthetom behov, og konsekvensene av ulikemåter å utføre produksjon og distribusjonpå for å tilfredsstille behovene.Bevissthetsprosessen stimuleres ved å stillespørsmål ved virksomheten i hvert enkeltav leddene: Hvordan virker produksjon,distribusjon og forbruk av varen:1. - på det enkelte menneske?2. - på det sosiale fellesskapet?3. - på natur og kulturmiljøet?På denne bakgrunn vil enhver varekunne kvalitetsvurderes i utvidet betyd-Fortsættes på næste side…

Pengevirke 2-2003Kan man have tillid til FSC-certificerede produkter?FSC slår til modpiratprodukterAf Peter K. KristensenI marts i år opdager danske FSC repræsentanterog miljøorganisationer tegnpå, at falske produkter bærende FSC'slogo ulovligt bliver solgt på det danskemarked. Det er kun lovligt at anvendeFSC logo på produkter, der kan sporestilbage til skove forvaltede efter FSC retningslinierfor god skovdrift. Disse retningsliniersikrer hensyntagen til skovensdyr og planter, samt til dem derarbejder i eller lever omkring skoven.FSC international blev straks orienteretom det mulige misbrug. Det danskeFSC sekretariat har i et tæt samarbejdemed FSC international, en række danskeforhandlere af FSC certificerede produkterog miljøorganisationer siden arbejdetpå højtryk for at kortlægge omfangetog få fjernet piratprodukterne framarkedet. Mistanken var rettet modhavemøbler af teaktræ fra Indonesien.Takket være FSC sporingssystem erdet let at afsløre piratprodukter. FSCstyrke er netop organisation har et sporbarhedssystem,som gør det muligt atspore produktet gennem detailhandlerengennem grossistledet til producentenog skoven. Alle FSC certificeredeprodukter skal være mærket med enspeciel kode (f.eks. SW-COC-123) - detsåkaldte CoC nummer, som gør sporingenmulig og er et vigtigt værktøj til atafsløre de falske produkter.Undersøgelserne viste hurtigt, at enrække danske forhandlere af teaktræsmøblerfra Indonesien var blevet offerfor teaktræspiraternes svindel. Disse forhandlereer blevet anmodet om at fjerneFSC's navn og logo fra produkterneTræplanker: FSC-tømmer skal altid være tydeligt afmærket for at undgå sammenblandingmed ikke-certificeret tømmer.og samtidig har FSC indledt en serie afkontrolbesøg overalt i Danmark for atsikre, at alle falske FSC produkter er blevetfjernet fra markedet. I Indonesienfølger FSC nu op med ekstra kontrol afproducenterne og retssager mod devirksomheder, der har været indblandeti produktionen af falske produkter.FSC certificerede produkter er blevetpopulære og der kan være store pengeat tjene på produkter med FSC's logo.Prisen på FSC certificeret tropisk træ kanvære flere gange prisen på ikke certificerettræ. Dermed er der også kommetincitament til at lave piratprodukter -ligesom der sker af mange andre mærkevarer.Sagen om de falske teaktræprodukterfra Indonesien viser FSCsystemetsstyrke - at misbrug hurtigtkan afsløres og stoppes.FSC har i dag certificeret mere end35 millioner ha skov og der findes mereend 10.000 produkter på markedetbærende FSC's logo. Sagen med de falskeprodukter fra Indonesien er denførste større sag med svindel med FSC'slogo. Forbrugerne kan derfor trygt stolepå, at produkter med FSC's logo kommerfra velforvaltede skove, hvor der ertaget omfattende økologiske og socialehensyn.Peter K. Kristensen, BarritForstkandidat 2002. Leder af detdanske FSC sekretariat og koordinatorfor den danske FSC arbejdsgruppe.Det Danske FSC-sekretariatBarrit Langgade 182, DK-7150 BarritTlf.:+45 75691957, Fax: +4575691945Email: info@fsc.dk, www.fsc.dkning. Begrepet for det man søker blir herkalt totalkvalitet. Derved kan ønsket ombest mulig totalkvalitet vurderes i forholdtil spørsmålet om hva som til enhver tid erpraktisk og økonomisk gjennomførbart.Spørsmål som skal besvares er hvilke kravsom skal stilles til produksjon, foredling,befraktning og omsetning i forhold til hvilkepriser. Dette vil kunne fastlegges gjennomavtaler mellom frivillige og valgte deltageresom representerer de virksomme ide aktuelle leddene. Avtalene behøver ikkeå beslutte faktisk handel, men kan fungeresom regelverk. De vil danne et grunnlagfor at arbeidet innen produksjon og foredling,med omsetning og transport av varenefrem til forbruker, i størst mulig utstrekningskal kunne skje ut fra behovet for å19skape og bevare realverdier. Selv om produktenedistribueres gjennom beståendedistribusjons/omsetningsledd vil forbrukernekunne finne igjen produktene ved at altsom produseres og omsettes i samsvarmed avtalene merkes med Verdisamvirketseget kvalitets- og godkjenningsmerke.

Pengevirke 2-2003Danmarks største handelsvirksomhed med økologiskegrøntsager, leveret direkte til forbrugerneAarstiderne– et økolog(nom)isk eventyr…og en virksomhed, hvorman arbejder på at genskabeden tætte forbindelse mellemdyrkningen af jorden og glædenved måltider fulde afgode råvarer, smagsoplevelserog nærvær.Det fælles arbejdsgrundlag er:Økologisk bevidsthed, positivtænkning, ansvarsfølelse, åbendialog, engageret indsats,godt arbejdsmiljø, kreativitetog personlig udvikling.Af Lene StiilHvad dækker det over, når du kalder digselv chef for Samtalerne, bliver jeg oftespurgt. Set udefra er spørgsmålet lige såindlysende som navnet Samtalerne er, nårman kigger indefra.Men inden forklaringen på navnet kommer,er det først nødvendigt med lidt baggrundsoplysninger.Det hele begyndte forUdvikling i omsætning hos Aarstiderne:1999: 6.400.0002000: 31.900.0002001: 77.700.0002002: 134.600.0002002 blev det første år med positivtdriftsresultat: 1,25 mio. kr. efter skat.De første 5 måneder af 2003 er forløbetgodt og den positive udvikling ser ud tilat fortsætte.Aarstiderne har fra første færd haft enrimelig likviditet, fordi kunderne betalerderes abonnement forud.Dét, der har været brug for, har væreten tilstrækkelig egenkapital. Her stilledeTriodos 11 1/2 million kr. til rådighedifbm. køb af 20% af aktiekapitalen plus6 millioner i lånekapital.Det gav Aarstiderne det finansielle fundamenttil at videreudvikle ideen.Den overskudslikviditet og dermed indlån,der er løbende som følge af forudbetalinger,gør det muligt for Merkur atfinansiere andre økologiske aktiviteter.4 1/2 år siden da kokken Søren Ejlersen ogbonden Thomas Harttung begyndteAarstiderne sammen.Det hele byggede på en god ide om attage en trækasse, hver uge fylde den opmed sæsonens friske økologiske råvarer oglægge nogle enkle og velsmagendeopskrifter ovenpå, og så køre kassen ud tilkunden.Thomas og Søren anså (og ser) sig selvfor rimeligt normale mennesker og når denu selv var så begejstrede for ideen omgrøntsagskassen, så var der da nok ogsåandre, der var. Så der blev ikke brugtkrudt – og penge – på store segmentanalyseraf kundegrundlag og lignende. Debegyndte med én grøntsagskasse –BasisKassen. Den er i dag den kasse, visælger næst-flest af – den ligger på ca.4.500 kasser om ugen.IndkøbsnetAarstiderne har udviklet og udvidet indkøbsnettet.I dag er vi mere end bare éngrøntsagskasse på trappestenen. Vi tilbyderogså kasser med frisk frugt, ost, fisk,kød i flere forskellige variationer, brød fraEmmerys og over 600 kolonialvarer, hvorflere specialvarer kun forhandles afAarstiderne i Danmark. Alt sammen tilgængeligtpå vores hjemmeside.www.aarstiderne.comFor snart et år siden lancerede vi en nyhjemmeside, med et større udvalg, bedrefunktioner og mere overblik og hurtigerejordforbindelse. For at handle på20Basiskassen.Aarstidernes hjemmeside, skal du registresog have et brugernavn og kodeord – nårdu har fået det, kan du langt hen ad vejenstyre dit abonnement selv. Det har givetos muligheden for at fokusere lidt anderledespå kundeservice.Og det er herSamtalerne kommerind i billedet. Hvisman nu kigger påen kundeserviceafdeling,er det ofteher den bredestemængde af viden ernødvendig, idetmedarbejderne skalkunne håndtereadskillige spørgsmål.Det er også her detnærmest som lov ersværest at få informationernehen,fordi andre afdelinger planlægger, beslutterog udfører div. opgaver i en virksomhed.MEN hvis man nu slår kommunikationsafdelingensammen med kundeservice,får vi én stor afdeling, der beskæftiger sigmed stort set al kommunikation mellemkunde og virksomhed – i form af telefonhenvendelser,spørgsmål på mails, kommunikationvia hjemmesiden, nyhedsbreveog i det fysiske møde ude hos en avler iSlankekassen.

Pengevirke 2-2003Byggegruppe iBrobyggerskolenNathaniel Bass (i forgrunden)og EdgarKjøsterud i ferd med åstøpe gulv i ysterom.form af en lille event – eller f.eks. overfornye kunder på messer mm. Derved tvingerdu dig selv til at sprede viden til heleafdelingen ikke kun til to eller tre kommunikationsmedarbejdere.Så vi slog de toafdelinger sammen for et år siden. Og såkunne vi jo ikke kalde det kommu-serviceeller kunde-kation –og da vi gerne vilsamtale med voreskunder i stedetfor envejskommunikereblev dettil Samtalerne.Navnet blevMixkassen.opfundet afto kolleger i afdelingen under en femminutterspause på gårdspladsen. Så detmed at basere virksomheden på godeideer fortsætter stadig.Lene Stiil Efter en bachelor i kommunikationblev specialet kun halvt afsluttetpga. et alt for spændende arbejdepå Christiansborg med bl.a. fødevarepolitik.Siden var jeg så heldig at arbejdesammen med Claus Meyer, og derfragik det over den konventionellefødevareverden som informationschef iLandbrugets Samfundskontakt for så atlande godt og sikkert i Aarstiderne.Først som kommunikationschef og idag som Chef for Samtalerne – enafdeling der består af kundeservice ogkommunikation.Av Jan Øystein EriksenNesten samtidig med atBrobyggerskolen er på dugnadsreise iRussland begynner en mer fast organisertbyggegruppe innenfor skolen å taform. To oppdrag i Norge er i ferd medå fullføres, og byggegruppen vil væreklar for nye oppgaver etter sommeren.Det er tenkt at gruppen skal planlegge,lede og utføre byggeprosjekter i bådeNorge og Russland, og overskudd frahjemmeoppdrag bør på sikt kunneskape et økonomisk grunnlag for fremtidigbygging i Russland.Russlandprosjektene har hittil fått enbegrenset økonomisk støtte fra dennorske landsbybevegelsen. I år kunnedet dessverre ikke gis noen støtte, oghvordan dette blir videre er uvisst.Ideen kom da om å etablere en byggegruppeinnenfor Brobyggerskolen som itillegg til å planlegge, lede og utføre derussiske byggeoppgaveneogså skal skaffe midler tildenne byggingen. Tankener at gruppen ved å påtaseg betalte oppdrag iNorge med tiden vilkunne få et overskuddsom kan benyttes til åbygge i Russland.Oppdragsgivere erhovedsaklig ment å værealle typer virksomheterinnenfor den antroposofiskebevegelsen, menkanskje med størst vekt pålandsbyene og det biodynamiskelandbruket.I sin startfase har byggegruppeni vinter hattto oppdrag, nemlig etstørre vedlager for Hogganvik landsbyog et biodynamisk gårdsysteri på Nord-Møre. Begge oppdragene er i godgjenge, og gårdsysteriet skal være ferdigfør sommeren.Formalisering av byggegruppen erennå ikke gjort, men landsbystiftelsenhar ønsket gruppen velkommen, ogdette vil derfor trolig skje til høsten.Jan Øystein EriksenBROBYGGERSKOLENS BYGGEGRUPPEkontaktpersonerLars Henrik Nesheim, Solborg, 3520Jevnaker, NorgeTelefon: +47 32133389 eller +4790589933Telefaks: + 47 32132020E-post: brobyggerskolen@camphill.noJan Øystein Eriksen, Tangen Terrasse 42C, 1450 Nesoddtangen, NorgeTelefon: +47 66918710 eller +4790756002E-post: jan.oystein.eriksen@smartcall.no21

Pengevirke 1-2003SvartlamonØkologisk bydel på nedlagt arbeiderstrøkAv Bjørn Lønnum Andreassenog Espen HernesSvartlamon er i ferd med å bliden mest bærekraftige og økologiskebydel i Norge. I 1998ville en bilbutikk rive huseneog bygge ut, men slik ble detmildest talt ikke. Beboerne tokover bydelen, og er tildeltrundt åtte millioner kroner i lånog støtte.Svartlamon kan sammenliknes medChristiania, men har ikke noe pusher-street.25 hus med 160 mennesker inngår i et forsøksområdeder målet er økologisk utvikling- basert på beboernes medvirkning.Rimelige utleieboliger, og alternativ bygginger også blant målsettingene. Områdetog husene eies av kommunen, men forvaltesav beboerne. Beboermøtet er øversteorgan - der hver beboer har en stemme.Høyhus i massivt treTallet på beboere planlegges å øke til 300,og utbyggingen er i gang. Den første bygningenblir en bygård på fem etasjer, derhele bærekonstruksjonen er av massivtreelementer.Huset skal romme 22 beboere ifire bokollektiver, som kan bygges ometter behov.Det andre bygget blir et bolighus med toleiligheter for fire beboere, som får en fellessørvendt vinterhage. Bygging med massivetreelementer er en teknikk som gir gunstigevirkninger for inneklima, magasinering avvarme og fuktregulering. I tillegg er tre enfornybar ressurs som gir en miljøgevinst iseg selv. Arealet pr beboer blir rundt 20kvm, og dermed kan både leiepris - samtenergiforbruk holdes moderat. Kollektiveboformer og innovative planløsninger utarbeides,i samarbeid med beboerne.Sommeren 2004 er antatt byggestart.FinansieringStatens nærings og distriktsutviklingsfondSND og Husbanken har til nå støttet prosjekteringenav det nye huset, med 1,5millioner kroner. Cultura har også bidratt,med 250 000 i lån. Trondheim kommunehar vært fødselshjelp, med personell ogBeboerne på Svartlamon i Trondheim har tatt over en liten bydel, i utkanten av sentrum. Plan forrestaurering og nybyggning er godkjent av politikerne. Egeninnsats på økologisk vis er sentralt.Foto: Bjørn Lønnumm Andreassen.finansiering. Når det gjelder de gamlehusene har Husbanken bevilget 6,2 millioneri lån og tilskudd - til oppussing ogbrannvern.Ramp pub og spiseri, som er under bygging,skal bli et økologisk spisested forhele byen. Cultura har gitt 500 000 kroneri lån til oppussingen. Lokalene leies ut tilnoen beboere som har dannet et selskap,og de leier til svært lav pris mot å betaleoppussingen.A4 - eller alternativ?Tid er den største innsatsfaktoren til beboerne,og det gjør Svartlamon til en alternativmåte å bo på. "Tenk gjenbruk og kjøpbrukt" er et økende motto. Beboerne harvalgt lavere standard enn i nye hus, dermange har felles bad, toalett og dusj.Egeninnsatsen er enkeltpersoners bidragog dugnader*, som organiseres i arbeidsgrupper.Tre personer er ansatt i boligstiftelsen,som er opprettet for å formelthåndtere utviklingen.Truet av rivingOmrådet ligger i utkanten av Trondheimsentrum. Arbeiderfamilier bodde i husene,som var av enkel standard. Etter andre verdenskrigble bydelen omregulert til industriformål.Mellom 1970 og 1990 ble 120hus jevnet med jorda. Tidlig på 90-talletkjøpte kommunen de 30 bygårdene somsto igjen. Da okkuperte noen unge boligaktivisterenkelte leiligheter, fordi byggingav ny motorvei truet. Som om ikke detvar nok. Midt på området ligger også enbilbutikk. Den trengte større plass og krevdeå få rive 14 hus. Nei-da. Kamp forbevaring høstet støtte blant mediene ogkulturelle personligheter. Samtaler mellombeboere og politikere førte til at prosessenble løst i 1998: Rådmannen gikk bak ordføreren(Høyre), og forhandlet frem enavtale om flytting av bilbutikken!Beboerne og kommunen utarbeidet nyeplaner for regulering og boligutvikling -som ble vedtatt i 2001.*Dugnad betyder frivilligt arbejde.Bjørn Lønnum AndreassenTrondheim: F. 1967. Utdannet vedNorges teknisk- naturvitensapelige univeritetNTNU i Sosiologi, sosialantropologiog medievitenskap. Div kurs, også vedInstitutt for journalistikk.Frilansjournalist/fotograf; tre år i NRKradio som vikar og på engasjement; levererartikler/foto til fagtidsskrift og aviser ihele Norge, har vært opptatt av miljøspørsmåli mange år; i tre år jobbet medutviklingen av Svartlamon - både praktiskog organisatorisk. Sitter i landsstyret tilforbrukerne og produsentenes foreningOIKOS økologisk landslag.Espen Hernes Trondheim: jobber tildaglig med drift av bydelen Svartlamon.Styreverv, mediearbeid og kontakt medoffentlige etater er stikkord. I det mesteav voksen alder har jeg vært engasjertinnen grafisk bransje, og har tidvis drevetsom frilansjournalist.22

Pengevirke 2-2003egnskogskonto– sparing somredder regnskog!Samarbeid mellom Cultura Bank og RegnskogsfondetCultura Bank og Regnskogsfondet har gåttsammen om å lage et sparetilbud, somgjør at du kan støtte Regnskogsfondetmens du sparer i Cultura.Cultura Bank yter Regnskogsfondet en årliggodtgjørelse på 1,5% av gjennomsnittliginnestående på kontoen. Samarbeidet erogså til glede for Cultura, ved at Regnskogsfondetbidrar til å gjøre Cultura kjentblant sine mange støttespillere.Andre støttekontiCultura Bank har også to andre støttekonti,som er bygget opp etter samme modellsom Regnskogskontoen, det erNaturkonto til inntekt for WWF-Norge ogRedd Barna konto, til inntekt for ReddBarna.Opprette kontoKontakt kundeavdelingen på telefon 2299 51 99, eller bruk kontoåpningsskjemasom du finner på www.cultura.no.Regnskogsfondet støtter blant annet kulturelt tilpasset utdanning for yanomami-indianerne i detnordlige brasil. Bildet viser en tradisjonell yanomami-boplass (shabono) i regnskogen.Foto: Lars Løvold/Ragnskogsfondet.Hva er Regnskogsfondet? Av Marte Rostvåg Ulltveit-MoeRegnskogsfondet er en miljø- ogbistandsorganisasjon som jobber for åbevare regnskogene og dens rike ressurserfor kommende generasjoner. Forå oppnå dette støtter Regnskogsfondeturbefolkninger og andre folkegrupppersom lever i og av regnskogene i dereskamp for å beskytte miljøet og oppnårespekt for sine rettigheter.Regnskogsfondet støtter i dag prosjekteri Brasil, Malaysia, Indonesia ogPapua Ny Guinea. Vi har også startet etforprosjekt for å bidra til å bevare regnskogeni Sentral-Afrika. Alle våre prosjekterdrives av lokale organisasjonerute i regnskogslandene, og bygger pålokal kompetanse.For å nå sine mål bruker Regnskogsfondettre ulike virkemidler:a) støtte til konkrete prosjekter i samarbeidmed urfolk og andre folkegrupperi regnskogen;b) arbeid for å oppnå nødvendigeendringer i politikk og praksis fra regjeringer,internasjonale organisasjoner ogprivate selskaper;c) mobilisering og styrking av folksengasjementet nasjonalt og internasjonalt.Produkter som hagemøbler, parkett,garasjeporter og småbåter kan inneholdetreverk fra ødelagt regnskog.Regnskogsfondet samarbeider medForbrukerrådet og de fleste andre norskemiljøorganisasjonene om å få stansetsalget av tømmer og treprodukterfra regnskogen som ikke kommer fragarantert bærekraftige kilder.Regnskogsfondet har en liten stab på10 personer, og et omfattende nettverkav kontakter og støttespillere både ilandene vi jobber i og i Norge.Vårt styre samler mye av Norgesfremste ekspertise innen regnskogs- ogurfolksspørsmål. Regnskogsfondet mottarøkonomisk støtte fra NORAD,Operasjon Dagsverk og private givere.Marte Rostvåg Ulltveit-Moeinformasjonsansvarlig i RegnskogsfondetRegnskogsfondetBoks 2113 Grünerløkka0505 OsloTlf.: 22 04 47 00Faks: 22 04 47 01LES MERom Regnskogsfondet påwww.regnskog.no. Her kan du ogsåregistrere deg som regnskogsfadder,hvis du ønsker å gi et fast bidrag tilRegnskogsfondet.23

en aktuelKOMMENTARAlle borgere må kunne føle sigfri af statslig-kulturel omklamring.Holder staten sig stringenttil at regulere borgernesrettigheder, som er lige for alleuanset baggrund, kan deropstå et reelt grundlag for fredeligsameksistens.Af Lars PehrsonVi har netop haft Grundlovsdag iDanmark, tilmed et 50-års jubilæum forGrundloven i dens nuværendeskikkelse (hovedparten afloven stammer som bekendtfra 1849). Trods officiel initieretgrundlovsdebat, priskonkurrenceetc. i anledningaf jubilæet har et flertal iFolketinget noget uinspirerendeerklæret, at de ikke sernoget behov for en revisionaf Grundloven.Der er ellers temaer nok,som samfundsudviklingen ide forløbne 50 år har gjortaktuelle i relation tilGrundloven, som f.eks.- beskyttelse af naturgrundlagetfor kommende generationer- klarere afgrænsning mellem det økonomiskeinteressefelt (markedet) og borgernesrettigheder (staten, lovgivningen)– hvem skal f.eks. afstikke rammernefor et så alment område som fødevareproduktionen?- klarere spilleregler i forhold til internationaleorganisationer, suverænitetsafgivelse,deltagelse i internationale militæreoperationer etc.Pengevirke 2-2003Staten & kirkenHer skal vi se på et tema, som enanden aktuel sag netop har sat lys på:Forholdet mellem stat og kirke – sombekendt har den luthersk-evangeliske kristendomen særstatus som ”statsreligion”i Danmark iflg. Grundloven.Sognepræsten i Taarbæk har offentligterklæret, at han ikke tror på Gud. Dennebramfri og for en præst noget usædvanligeerklæring har fået biskoppen til atsuspendere præsten og støvede fænomenersom ”præsteretten” rasler i skabet –en nyere udgave af middelalderens inkvisition,dog uden bål. Selv et medlem afregeringen, en minister, har følt sig kaldettil at have en mening om spørgsmålet,som objektivt set kun kan siges at vedrøremenigheden i Taarbæk – som faktisk ergået i brechen for deres præst og gernevil beholde ham. Men der findes altså enstatsautoriseret korrekt udgave af kristendommeni Danmark, og det har menighedenåbenbart ikke forstand på.Sagen har naturligt nok ført til fornyetdebat om rimeligheden i en sådan konstruktion,som den danske folkekirkeudgør sammen med staten. Udover deturimelige i at skulle forfægte en ”statsautoriseret”kristendom, har vi et med nutidensøjne ulogisk administrativt samarbejdemellem stat og kirke. Opgaver somnaturligt hører hjemme i Folkeregisteretskal i Danmark (bortset fra Sønderjylland)udføres i samarbejde med den lokalepræst, og det opleves naturligvis som urimeligtfor medlemmer af andre religioner/trossamfundeller ikke-religiøse, nårde skal møde op hos præsten for atanmelde en fødsel.En gruppe danske katolikker har en sagpå vej mod Danmark hos DenEuropæiske Menneskeretsdomstol omforskelsbehandling begrundet i religiøsttilhørsforhold. Det er egentlig underligt,at en sådan sag først kommer nu.I flere af de nye demokratier iØsteuropa forsøger den dominerende kirkeretningat tiltvinge sig en status som”statsreligion”, og henviser her bl.a. tilden danske ”velfungerende” folkekirkemodel.Vi kan med andre ord komme tilat fremstå som et dårligt eksempel fornye demokratier.Går vi til Mellemøsten er det tydeligt atforsøget på at bygge en statsdannelse påtilhørsforholdet til en bestemt etnisk/religiøsgruppe er en tragisk fejltagelse.Fredsprocessen er så spinkel som nogensindeog selv i en situation,hvor erfaringen med at sammenblandestat og religionskulle stå klart nok for de fleste,arbejder stærke kræfter på,at en ny palæstinensisk stat fårislam som statsreligion. Detteuagtet, at store mindretal afpalæstinenserne er enten kristneeller ikke-religiøse – fejltagelsengentages blot. Netop iet område, hvor så mangeetniske og religiøse grupperingernødvendigvis må leve sideom side, må stat og religionvære helt adskilte, og ånds- ogkulturlivet – herunder skolerog uddannelsesinstitutioner –må være helt fri af statslig indholdsstyring,herunder også den indflydelse,der kan komme fra en ”statsreligion”.Alle borgere må kunne føle sig fri afstatslig-kulturel omklamring; at ”nogen”udefra bestemmer tro, indhold i undervisningen,sprog, kulturel påvirkning etc.Holder staten sig stringent til at regulereborgernes rettigheder, som er lige for alleuanset baggrund, kan der opstå et reeltgrundlag for fredelig sameksistens.Ved genforeningen med Sønderjyllandi 1920 beholdt man det tyske system fordirekte registrering hos Folkeregisteret,ud fra en fornemmelse af, at dette systemnok senere ville blive indført i resten afDanmark. Det er på tide, at vi får dettearbejde gjort færdigt og får fjernet en restaf ”ufrit åndsliv”, som ikke hører hjemmei 2003.24

Pengevirke 2-2003Stolt dyrker avøkologisk kaffeAv Aksel NærstadKaffeplantene trives i furukledde åser ihøylandet sør-vest i Honduras. Stolt viserMario oss rundt på gården sin som liggerpå 1450 m.o.h. Han er en av de 41småbrukerne i områdene utenfor byenMarcala som for tre år siden dannet enegen organisasjon for dyrking av økologiskkaffe.Kaffeprisene har falt dramatisk på verdensmarkedetde siste tre-fire årene.Mario Rafael Cardona Orquia som er hansfulle navn, får nå bare ca 7 kroner kiloenfor kaffen for den beste kvaliteten. Likevelfår han ca 40 prosent mer enn de flesteandre kaffedyrkerne i området, takketvære at han har fått sertifisert kaffen somøkologisk kaffe for eksport. For tre-fire årsiden var prisen nesten det dobbelte.Fra bønner til ferdig kaffeVi nærmest sklir ned den bratte skråningenmellom kaffebuskene. Mario viser oss ulikebusker og forteller at han dyrker tre forskjelligetyper kaffe, for å eksperimentere.Til sammen har han ca 6 mål med kaffebusker.Det gir ca 700 kg ferdig kaffe i etgodt år. Ikke alt holder kvalitet for eksport,men en stor del av det.- "Kaffeen må høstes på riktig tid," forklarerMario. "Umodne kaffebønner får jegikke solgt, og venter jeg for lenge med åplukke, vil bønnene tørke og prisen fallerdramatisk. Se her," sier han og viser ossbønner av tydelig forskjellig kvalitet påsamme busk. Noen er store og dyprøde.De er modne og går til eksport. Andrebønner er brune og mindre. De har hengtfor lenge eller bare av dårligere kvalitet.Den skal tidlig krøkes som god kaffeplukkerskal bli. Far og datter i aksjon på Mariosgård.De puttes i egne sekker for eget forbrukog salg på hjemmemarkedet i Honduras.De grønne bønnene må henge lengre forå bli modne. To-tre runder med plukking iløpet av to måneder er nødvendig for åplukke alt.For å få høstet kaffen på riktig tid, måMario leie inn andre for å hjelpe til medplukkingen. Vi møter en hel familie i bakkeskråningen.Minstejenta på tre år harogså sin lille sekk knyttet rundt livet. Denskal tidlig krøkes som god kaffeplukker skalbli. En voksen person plukker 50-100 kgkaffebønner for en dag, og tjener 15-30kroner dagen.Det er en lang prosess fra bønneneplukkes og til ferdig kaffe. Til å begynnemed da jeg besøkte kaffeprodusenter, varjeg totalt forvirret av de ulike betegnelseneog vektene. Det var så utrolig stor forskjellpå hvor mye de enkelte bøndene dyrketpå samme areal. Riktignok er det forskjeller,men forklaringen var at noen oppgavekten på kaffebønnene da de var plukket,noen på et halvferdig produkt, mensandre oppga vekten på sluttproduktet,etter at skall var tatt av, etter gjæring ogtørking. Sluttproduktet veier bare 1/5 avbønnene som plukkes.Mario selger de nyplukkede bønnene ogoverlater resten av prosessen til andre.Han regner med å levere ca 3500 kg i år,som vil gi ca 700 kg ferdig kaffe.Sertifisering er viktigJeg har møtt flere bønder i Honduras somdyrker økologisk kaffe, men de har ikkefått noen høyere pris når de leverer tiloppkjøperer og fabrikker. Det var derforMario gikk sammen med andre og dannetorganisasjonen APROCAMP med hjelp fraorganisasjonen Fundacion Banhcafé somigjen støttes av Utviklingsfondet i Norge.Gjennom APROCAMP har 27 av de 41medlemmene nå blitt sertifisert som dyrkereav økologisk kaffe for eksport, gjennomorganisasjonen BIOLATINA som stårfor slik sertifisering i Mellom-Amerika. Deandre medlemmene er i ferd med å fåsertifisering. Nå er i overkant av halvpartenav de ca 900 målene (dekar) som medlemmenedyrker økologisk kaffe på, sertifisert.De selger kaffen til et eget kooperativfor eksport av økologisk kaffe, RAOS.25Mario Rafael Cardona Orquia viser stolt frammodne, økologisk dyrkede kaffebønner.Støtte fra CulturaUtviklingsfondet fikk i fjor den førsteCulturaprisen for sitt arbeid med å støttemiljø- og utviklingsarbeid i Afrika,Asia og Latin-Amerika. Pengene fraCultura er brukt til å støtte opp arbeidetmed sertifisering av økologiske produkterfor nettopp Mario og andresmåbrukere i Mellom-Amerika.Alt er økologiskJeg bruker mye tid på å filme og fotograferekaffeplukkingen. Mario blir utålmodig.Han vil vise meg mer av gården; kål, gulrøtter,løk, paprika, - og det han er allermest stolt av ved siden av kaffen; tomatene.Sirlig i rekker står de, på et område på2-300 kvadratmeter. De minste plantenestikker så vidt opp av jorda.-"Det er bare to uker siden jeg plantetdem," sier Mario, "men de der nede ersnart to måneder."På de nederste rekkene har tomatenebegynt å komme. Plantene er fint bundetopp. Mario håper å kunne høste over3000 kg tomater og få solgt dem til littover fire kroner per kg."Alt jeg dyrker er økologisk. Det er fleregrunner til det. Jeg tjener økonomisk pådet fordi jeg slipper å kjøpe kunstgjødselog sprøytemidler, og får bedre pris for kaffeen.Det er bra for jorda, og det gir sunnereprodukter. Det er mer arbeid, så jegdriver her hele dagen, men det er fint å seresultatene, og det er bra for familien."Les mere om Utviklingsfondet på næste side.Aksel Nærstad UtviklingsfondetUtviklingsfondetNedregate 8, 0551 OsloTlf 22 35 10 10, faks: 22 35 20 60E-post: u-fondet@u-fondet.nowww.utviklingsfondet.noBankkonto: 8101 39 00345

Pengevirke 2-2003UtviklingsfondetAv Aksel NærstadUtviklingsfondet er en selvstendigbistandsorganisasjon, sprunget ut avFramtiden i våre hender. I 25 år harUtviklingsfondet støttet lokale krefter iSør i deres eget arbeid for å bekjempefattigdom og sikre miljøet. Nå støtterog samarbeider Utviklingsfondet medover 30 organisasjoner i 17 land i Asia,Afrika og Latin-Amerika. Organisasjonenhar et årsbudsjett på ca 40 millionerkroner, og 16 ansatte i Oslo.Hjelp til selvhjelpUtviklingsfondet har fra starten av gått ibresjen med visjonen om fattigdomsbekjempelsevia «hjelp til selvhjelp». Ideenbak Utviklingsfondet var en litt annerledesmåte å tenke utvikling på. I dag erdet blitt allment akseptert at menneskeneselv må være deltakere i den utviklingensom finner sted, og at tiltakenemå ta vare på lokalsamfunnets natur ogkultur. Alle prosjektene Utviklingsfondetstøtter er basert på lokale organisasjonersom kjenner områdene, kartleggerbehovene og finner mulighetene sammenmed lokalbefolkningen. De organisererselvhjelpsgrupper, teamarbeid, ogsikrer overføring av kompetanse gjennomutstrakt nettverksarbeid.Ut av fattigdommen - sikre miljøetUtvikling og miljø henger uløselig sammenfor Utviklingsfondet og samarbeidspartnernei Asia, Afrika og Latin-Amerika. Fattigdomsbekjempelse ogmiljøvern går hånd i hånd i de prosjekteneUtviklingsfondet støtter.Resultatene viser at det er riktig og atdet nytter.Avhengig av støtteUtviklingsfondet har en rammeavtalemed NORAD som sikrer 90 prosentfinansiering fra myndighetene for deprosjektene som blir godkjent. Bidragfra enkeltpersoner, organisasjoner ogbedrifter må til for å sikre egenandelenpå 10 prosent som Utviklingsfondet måskaffe. Det er mulig å tegne seg forfastebidrag, f.eks. 100 kroner permåned, eller gi enkeltbidrag. Alle sombinder seg til å gi minst 200 kroner iåret, er medlemmer avUtviklingsfondet, og har stemmerett påårsmøtet som velger styret, godkjennerregnskap mm.Nyttfra CulturaBoliglån – samarbeid medEiendomskredittCultura kan nå tilby boliglån til sine kundergjennom et samarbeid medEiendomskreditt AS, et kredittforetak someies av små og mellomstore sparebanker.Lånet må være innenfor 70% av lånetakst.Interesserte kan kontakte Cultura på 22 9951 99 og be om å få snakke med en lånebehandler.Nytfra MerkurÅpningstid i sommerI perioden 1.6 – 15.8 er bankens åpningstid0900-1500, mandag til fredag.Ny medarbeiderGro Sissel Taraldrud er ansatt i kundeavdelingenfra 1. juni. Hun kommer fra en stillingi postbanken. Med Gro Sissel er detnå 11 ansatte i banken.Nye medarbejdereLone Vilsgaard, AalborgTil den ledige stilling i Aalborg har vi ansatLone Vilsgaard, der har været ansat i SparNords udlandsafdeling.Her arbejdede hun med erhvervskunderog deres udlandsforretninger samt rådgivningaf eksportkunder. Lone har en uddannelsesom erhvervsjurist fra AalborgUniversitet. Lone begyndte i MerkurAalborg den 10. juni, hvor opgaverneblandt andet er rådgivning af privatkunderog erhvervskunder omkring pension ogforsikring samt boligområdet.Ditte Nielsen, Aalborg32 år i Provinsbanken. Siden 1991 forskelligejobs indenfor arbejdsmarkedsområdet.1/2 års vikariat i Merkur i 2002. Er ligefyldt 62 år og gået på efterløn. Ferieafløseri juli måned og derefter 1 dags arbejdsugei Merkur med ansvar for diverse administrativerutiner26Jobb i Cultura?Cultura Bank er i jevn vekst og vi regnermed å ansette nye medarbeidere fortløpendeetterhvert som arbeidsmengdenøker. Ta derfor kontakt om du er interesserti å arbeide her og har en fagligbakgrunn som kan være av interesse foross. Om vi ikke har arbeid til deg akkuratnå, så kan det være aktuelt på litt lengresikt. Vi har et godt arbeidsmiljø og spennendeoppgaver – i løpet av de 6 årene vihar vært bank er det ikke en eneste medarbeidersom har sluttet!For mye post fra oss?Hvis du ikke ønsker å motta bladet, ellerdu får for mange eksemplarer, kontaktCultura Bank på telefon 22 99 51 99 ellercultura@cultura.no.Abonnement på PengevirkeI Norge kan abonnement på Pengevirketegnes ved å kontakte Cultura Bank. Bladetfinansieres ved frivillig fastsatt abonnementsavgift.Selvkost er ca. kr 150,- pr. år.Beløpet kan innbetales til konto1254.96.00555, adresse CulturaSparebank, Postboks 6800 St. Olavs plass,0130 Oslo. Merk giroen ”Pengevirke2003”.Niels Raahauge, KøbenhavnStartede i København den 14. april d.å. ogtager sig primært af hele Totalkreditområdetssagsbehandling samt øvrigeomprioriterings- og ejerskiftelån fra øvrigekreditforeninger. Niels har en uddannelsefra Privatbanken samt BRF kredit,Østifternes Finansieringsselskab hvor hanhar beskæftiget sig med køb/salg af pantebreveaf enhver art og total ekspedition afsagerne - tinglysning, indfrielser m.v. Etgodt kendskab til hele boligområdet.Herdis Jensen, KøbenhavnStartede i København den 16. juni d.å. i et

Pengevirke 2-2003Nyt fra Merkur - forsatvikariat på foreløbig 6 måneder. Herdisskal primært passe telefon og løse administrativeopgaver sammen med LiseAndersen. Herdis har været 11 år i PostogTelegrafvæsenet og 6 år i Unibank somassistent, hvor hun har beskæftiget sigmed kundeekspedition, telefon, bogføringog lignende.David Rasmussen, København27 år. Bankuddannet fra Danske Bankansat her fra 1997-1999. Derefter taget enerhvervsuddannelse som medieøkonom fraIMMA. Har senest været freelancer somweb-programmør i 1 1/2 års tid. Startet iMerkur på et vikariat juli 2003.Renteændring pr 01.07.2003Efter den seneste nedsættelse afNationalbankens diskonto har Merkur nedsatrenterne pr 01.07.2003.Indlån nedsættes generelt med 0,50% p.a.Udlån nedsættes for de fleste lånetypermed 0,25% p.a. (0,26% p.a. effektivrente), dog nedsættes boliglån med0,50% p.a. (0,52% p.a. effektiv rente).De nye rentesatser kan findes påwww.merkurbank.dk, eller du kan få en nyprisliste tilsendt.Ny telefonkultur i København!Merkur vokser og får flere kunder. Det er viglade for, siger afdelingsdirektør CarolinePanum, men presset på vore telefoner erogså blevet større og derfor vil kunderne iKøbenhavn fremover møde os på en lidtanden måde end hidtil. Man får her tovalgmuligheder: tast 1 for privat og 2 forerhverv.Åh, nej - tænker nogen måske! Skal jeg nuudsættes for det samme, som når jeg skal ikontakt med Scanlines eller DSB? Detorker jeg ikke!Kære kunde, det er ikke det vi vil i København.Vi lægger stadigvæk vægt på at givevore kunder personlig og god betjening,når de ringer til os. Men, vi får flere telefoniskehenvendelser og på den her mådekan vi undgå unødige omstillinger – menlede kunden direkte til den rette rådgiver.Hvis du vælger erhverv, vil du møde denkunderådgiver, der har med erhverv atgøre. Hvis du samtidig er privatkunde oghar spørgsmål vedrørende dit privateengagement, skal du stadigvæk vælgeerhverv, da det i så fald er den sammekunderådgiver, der klarer også den ekspeditionfor dig.Det er en STOR hjælp for os, hvis du klarerforespørgsler om saldi og posteringer,overførsler mellem dine konti etc. viaWebbank eller telefonservice. De mangeopkald herom blokerer indimellem voretelefoner, og det er ikke mindst utilfredsstillendefor kunderne. Er du i tvivl omanvendelsen af de elektroniske systemer,svarer vi gerne på spørgsmål. Der erendda håb om, at mac-brugerne blandtvore kunder kan bruge Webbank om ethalvt års tid!Nyheder i WebbankDer er foretaget en række ændringer iWebbank og tilføjet nye funktioner, herafflere, der længe har stået på mange kundersønskeseddel. Blandt nyhederne er:- Menuen er forbedret og der er indførtfaneblade, bl.a. i kontooversigten, der nuindeholder faneblade med egne, fuldmagtshaveresog udgåede konti.- Der er indført kuverter, således at flerebetalinger kan samles i en kuvert og godkendessamlet. Mange har efterlyst dennemulighed for at undgå godkendelse afhver betaling for sig. HUSK at godkendekuverten, når du er færdig med at læggebetalinger i den!Der er nu mulighed for at søge i historiskebetalinger, tilbage til 15.03.2003 og efterhåndenop til 14 måneder tilbage.Nye muligheder for virksomheder iwebbankMerkurs Webbank Erhverv findes nu i enny, udvidet udgave, som rummer enrække nye muligheder, der kan give lettelseri det daglige arbejde. De vigtigste er:- mulighed for integration med de mestbenyttede bogføringssystemer. Det betyder,at betalinger kan overførers mellemWebbank og virksomhedens bogføringssystem,således at oplysningerne kun skalindtastes een gang.- mulighed for "massebetalinger", dvs.,mange ensartede betalinger, der debiteresi eet beløb på virksomhedens konto, f.eks.løn, leverandørafregninger etc.- valutainformationer, både aktuelle oghistoriske kurser- mulighed for oprettelse af kontogrupper.Er jeres virksomhed eller institution interessereti at benytte de nye muligheder,giver I blot besked til jeres afdeling afMerkur. Prisen er 100 kr ekstra/mdr., altså ialt 110 kr mdr.De kunder, der anvender det nuværendeErhvervssystem, vil skulle omlægge til denudvidede Webbank Erhverv. Det berørerca. 30 af vore større erhvervs- og institutionskunder.Det gamle Erhvervssystem lukkerendegyldigt ned omkring 1. november.Der vil blive fremsendt detailleredeinformationer herom senere.Modtag PBS-oversigten elektroniskvia webbankVi minder om, at PBS oversigten, der kommereen gang om måneden, kan modtageselektronisk via Webbank og dermed27spare papir og ressourcer. Du skal blot sigetil i din afdeling af Merkur.MERKURFONDENstøtter projekterFood Quality and HealthMerkurfonden har netop besluttet at støtte2 spændende projekter med midler frafonden. Food Quality and Health (FQH) eret fælles europæisk forskningsprojekt omsammenhængen mellem fødevarekvalitetog sundhed. Deltagerne i projektet er bl.a.det hollandske Louis Bolk Institut, Universiteteti Kassel og Biodynamisk Forskningsforeningfra Danmark. Ikke mindstsidstnævntes banebrydende arbejde medat objektivisere de såkaldt billedskabendemetoder, bl.a. gennem udvikling af computerprogrammertil formålet, spiller enstor rolle i FQH projektet. Derfor finderMerkurfonden det meget væsentligt, at viogså fra dansk side bakker op med støtte,selv om Merkurfonden kun råder overbeskedne midler. Merkurfonden har bevilget10.000 kr til FQH projektet for 2003.EASA (European ArchitectureStudents Assembly)afholder i sommeren 2003 et stort internationaltstævne for arkitektstuderende frahele verden om bæredygtigt byggeri oglevevis. Stævnet afholdes i og omkringFriland projektet på Djursland (sewww.dr.dk/friland) og med indkvarteringpå Den Økologiske Landbrugsskole påKalø. Under stævnet skal der bl.a. opføreshuse i fuld skala. Merkurfonden har støttetinitiativet med 5.000 kr.Giv et bidragtil Merkurfonden- så har vi mulighed for at støtte projektersom de to ovennævnte eksemplerendnu mere! Bidrag kan indbetalespå reg nr 8401, konto nr 1016064.Gaver kan fradrages i den skattepligtigeindkomst op til 5.500 kr pr person/år. Dog kan de første 500 kr ikke fratrækkes.(For at få et fradrag på 5.000kr skal man altså give 5.500 kr)For at kunne øge Merkurfondensuddelinger er vi meget interesserede iat få kontakt med virksomheder, derløbende vil bidrage til fonden, f.eks.som en procentdel af et overskud.Dette kan blive en del af virksomhedensprofil - at man støtter forskning,kultur m.m. Skriv til pehrson@merkurbank.dk.

SmånyttGratisbuss i BergenFra mai måned 2003 ruller gratisbusserrundt i Bergen. Hvert tiende minutt skalbussene bringe folk til og fra sentrum.Rutene går fra to store parkeringsanlegg,ByGarasjen og garasjen på Nøstet, sombegge ligger i utkanten av byen.Gratisbussen skal kjøre i en fast sløyfe medi alt 14 stoppesteder. På den måten kanfolk sette fra seg bilene og benytte kollektivtrafikkinn til bykjernen, noe som resultereri mindre forurensning og bedre luftkvaliteti Bergen by. Finansieringen skjerved hjelp av parkeringsavgifter ogreklameplass i bussene. (Kilde: www.idebanken.no)HaiketorgetNår flere kjører sammen reduseres miljøbelastningenog kostnadene for hver enkeltblir lavere. Trenger du transport, ellerkjører du bil og har ledig plass? Påwww.haiketorget.no finner du kanskjeakkurat noen som passer for deg.Brukte sykler på nettTrenger du ny sykkel? På www.sykkelplassen.nokan du kjøpe og selge brukte sykler.Tjenesten er gratis i 2003.Af Anna Margrethe SchollainBærekraftig matIdebanken (www.idebanken.no) etterlyseroppskrifter på bærekraftig mat.Bærekraftig mat kan være vill mat, økologiskmat, lokalprodusert mat, sjøldyrkamat, mat fra bunnen av næringskjeden ogretter som hindrer at mat blir kastet.Pengevirkes redaksjon kan ikke motstå fristelsentil å gjengi oppskriften påGrisetangsuppe.Grisetangsuppe, Innsendt av Ingvald Erga50 g Grisetang1 tomat1/2 løk1/2 gulrot50 g purre2 stk sopp3 dl fiskekraft1/2 dl fløte50 g smør2ss hakket persille2ss HAKKET gressløk.Kok tangen i 10 minutter - den blir da lettereå hakke.Kok alle ingrediensene i fiskekraften tilgrønsakene ogtangen er møre, ca en halv time.Det er også mulig å ha fisk oppi.Grisetang kjennes på avstand ved at fargener lysebrun, gjerne litt imot olivengrønn oghar store enkeltvise blærer. Bør ikke forvekslesmed blæretang som har parvise blærerSprogforbindelser 2Pengevirke 2-2003I Pengevirke 3/2002 omtaltes det nye initiativtil en grundlæggende sproglæreruddannelse,som Danmark skulle være vært for ijanuar 2003. Her følger lidt om, hvordankurset forløb.I fygende snestorm lykkedes det for opmod 50 studerende og undervisere fra 14lande at nå frem til et Skanderborg somvar dybt begravet i sne. De russiske deltagerevar overraskede over at det danskeklima ikke var mere forskelligt fra Sibiriens!I fire arbejdsmættede uger blev der undervisti de discipliner en fremmedsprogslærerhar brug for – fra sprogformning ogdrama til lingvistik og metodik. Undervisningengik fra kl. 9 til kl.17.30, og da deltagerneboede på Audonicon, hvor kursetfandt sted, fortsatte de med ikke-skemalagteaktiviteter til langt ud på aftenen.Kurset i Skanderborg var det andet af ialt seks 4-ugers blokke, som finder sted togange om året i forskellige lande rundt omØstersøen – et såkaldt vandreseminar.Første kursusblok var i Skt. Petersborg iaugust 2002, som omtalt i Pengevirke.Uddannelsen er et frit, ikke-institutionaliseretinitiativ, båret af en gruppe Steinerskolefolkfra Skandinavien og de baltiskelande og efterhånden i stigende grad ogsåaf kursusdeltagerne. Målet er at udklækkeet kuld fremmedsprogslærere, der er veludrustedetil at give fremmedsprogsundervisningenden substans, der retteligen tilkommerden som et vigtigt element i barnetsudvikling. Det er forhåbningen, at det internationaletilsnit kan føre til et netværk afsproglærere, som fremover kan holde kontaktog understøtte hinanden i arbejdet.Uddannelsen finansieres udelukkende affondsmidler, gaver og deltagerbetalingen.En stor del af deltagerne kommer fra østeuropæiskelande og har begrænsede finansiellemuligheder. Så det er et fælles projektfor alle involverede at skaffe midler, at sparehvor der kan spares, og at fordele midlernepå en socialt rigtig måde. Derfor var det optil fantasien at finde veje og midler. Mangeundervisere gav afkald på honorar. Russiskelærere gav gæstetimer i russisk på et gymnasium,en gruppe studerende optrådtemed sang og dans på grønttorvet i Århus,og et stort åbent-hus-arrangement påAudonicon gav en fin kontakt med de danskeomgivelser og efterlod sig tydelige spori budgettet. Mange mennesker og virksomhedersponsorerede kurset med gratisog som kan gi løs mage, særlig om denspises rå. Ellers må tilføyes at ingen algerlangs Norskekysten er farlige å spise.Rente i kaffekoppenDen hollandske Rabo Bank har introducereten ny kontoform, hvor renten tilskrivesi form af en månedlig pose kaffe på 250 gfor hver ca. 7.000 kr indestående.Indskuddet skal være bundet i mindst 3 årog kaffen købes af økologiske bønder iHonduras, Peru og Etiopien. Rabo Bank eren sammenslutning af andelsbanker,oprindeligt for landbrug, og er i dag eenaf Hollands største banker.VelfærdsprioteringDet danske folketing har vedtaget at øgehastigheden på motorvejene til 130 km/t.Det koster iflg. bemærkningerne til loven29 mio DDK i direkte udgifter til skiltningetc. Dertil kommer omkostningerne vedøget miljøbelastning, herunder CO2, etukendt antal trafikuheld etc.Samme Folketing kunne ikke finde 8 mioDDK til Folkecenteret for VedvarendeEnergi, som i lighed med mange andre,der arbejder med vedvarende energi fikfrataget deres tilskud med kort varsel.Hvad er det nu for en sætning, vi skalhuske at sige?Nå, jo "prioritering til fordel for velfærdssamfundetskerneydelser!"arbejde og naturalier. På Østersøseminaretsvegne en hjertelig tak til alle der har medvirkettil at det kunne lykkes.Til den næste kursusblok i Helsinki iaugust 2003 kan der desværre ikke optagesnye deltagere, men da der er en langventeliste, overvejes det at starte et nytkursus, parallelt til det igangværende, dogtidligst i 2004.Østersøseminarets kursus i Skanderborgblev sponsoreret af:Merkurfonden; Rudolf Steiner-Skolen iNordsjælland, Kvistgård; Rudolf Steiner-Skolen i Vordingborg; Rudolf Steiner-Skolen iÅrhus; Vidar Skolen, København; Lilian ogHenning Baadsmand, Skanderborg; IreneDam, Skanderborg; Anna Andersen,Skanderborg; Dansk Helios; SolhjuletKvickly, Skanderborg; Skanderborg HelsekostMindets Slagterforretning, Skanderborg;Bager Jeremy Mejlgade, Århus; FjerkræavlerChristian Hansen, Udby på Djursland.Anna Margrethe Schollain Tidligerefremmedsprogslærer ved RudolfSteiner-skolen. Medlem afØstersøseminarets arbejdskollegium.schollain@tiscali.dk28

Pengevirke 2-2003AktuelleBØGERMennesket, makten og markedet avPeter Normann WaagePax Forlag, Oslo 2002 ISBN82-530-2445-2Samfunnsutviklingen raser fremover somen løpsk hest. Politikerne snakker og snakker,men er bare i liten grad i stand til ågripe inn med virkningsfulle tiltak. Økonomeneprøver å forutsi og å komme medgode råd, men virker som oftest like tafatt.Utviklingen raser bare videre med en rekkeuheldige virkninger for miljøet,for de fattige og også for derike. Det er kommet mangetykke bøker i de siste årenemed beskrivelser av de uheldigesidene av den økonomiskeglobaliseringen. Felles for dissebøkene er at de har hatt fåforslag til hva som kan gjøresfor å endre utviklingen, ogdet til tross for at flere av demhar hatt nettopp dette somen del av tittelen.Rett før jul kom PeterNormann Waage med boken Mennesket,makten og markedet på Pax forlag. Denneboken slår fast at det ikke finnes noenenkle løsninger på dette området. Det nytterikke å lansere at ideologier som marxismeneller liberalismen skal føre menneskeheteninn i paradiset. Ideologienes tider over, men hva gjør vi da?Peter Normann Waage griper fatt iRudolf Steiners sterke samfunnsengasjemneti perioden etter 1. verdenskrig. Pådenne tiden var mange mennesker opptattav at krigskatastrofen ikke måtte gjentaseg. Rudolf Steiner var kanskje en av demest radikale tenkerne. Ikke fordi hannødvendigvis hadde de klareste løsningene,men fordi han representerte en heltannen måte å tenke på. Som et ledd idette samfunnsfornyende arbeidet menteRudolf Steiner at også pedagogikkenmåtte endres og dette førte til åpningenav den første steinerskolen for arbeidernepå Waldorf Astoria sigarettfabrikk iStuttgart. Steinerpedagogikken har sidenbredt seg ut over hele verden, menSteiners impulser til en mer menneskevenneligsamfunnsutviling er ikke så godtkjent. I 1921 holdt han riktig nok foredragi den Statsøkonomiske Forening i Kristianaog på 70- og 80 tallet arbeidet økonomiprofessorLeif Holbæk-Hanssen og fylkedsarbeidssjefi Oppland, Eiliv Bakke med ågjøre disse ideene kjent. Men på den tidenvar det få som var villige til å høre på noeannen enn de store ideologene.Peter Norman Waage behandler emnetmed en sunn avstand. Han føler ikke noenforpliktelse til å argumentere for at Steineralltid har rett. Men han har heller ikke denironiske distanse som i dag er så vanlig, ogsom oftest stenger for en virkelig forståelse.En kan følge Peter Normann Waagestanker og presentasjoner og samtidig føleseg helt fri. Det er ikke alltid at alt blir likeklart, men det kan det ikkevære på dette området.Rudolf Steiners intensjoner erå gripe fatt i noen grunnlegendelovmessigheter. Han påpekerat på alle områder hvor detforegår nytenkning og nyskapningmå mennesket være fullstendigfritt, mens når det gjelderrettigheter må vi alle stilleslikt. I all næringsvirksomhet gjørvi noe for andre. På dette områdeer det broderligheten som erdet bærende prinsipp.Idealene fra den franske revolusjonenom frihet, likhet og brorskap blir dermedplassert på de områdene hvor de har sinberettigelse, det vil si i åndslivet, rettslivetog næringslivet. Dette blir grundig utdypeti boken.Peter Normann Waage har store kunnskaper.Han setter Steiner inn i en idehistorisksammenheng, og han trekker mangelinjer frem til dagens situasjon.Rudolf Steiner var blant annet sterktopptatt av at ikke folk skulle inndeles ietniske grupper, men leve sammen i multinasjonalestater. I mange land har dette nåkommet av seg selv, og det har oppståttproblemer fordi ikke tilstrekkelig mangehar vært bevisst hvordan ulike folk skalkunne leve sammen på en best muligmåte. Peter Normann Waage skriver:”Bare når alle samfunnsmedlemmer oppleverat staten beskytter dem og garanterederes kulturelle utfoldelse, kan vi nærmeoss en virkelig demokratisk stat. Bare datrer borgerne i aktiv dialog med statsmakten.Derfor er det så viktig at det endeligble opprettet en muslimsk skole i Norge,for øvrig lenge etter at Danmark ogSverige fikk sine; når staten i praksis viserat den også er ”mulslimenes stat”, kan entilhørighetsfølelse og politisk deltagelsevokse frem, som ikke er basert på nasjonalstaten.”Et annet aktuelt tema er den sviktendeoppslutning om dagens partipolitikk? Harvårt politiske system gått ut på dato sammenmed ideologiene? Forfatteren tarutgangspunkt i et sitat av Steiner:”Politikken er den moderne krigen førtinn i det åndelige. Denne krigen basererseg på at man lurer motstanderne, at manskaper forskjellige situasjoner for å bedraham…. Og jo bedre han lykkes i å lurefienden, desto større blir feltherrens fortjeneste….Man burde overalt strebe etter åovervinne politikken, også i politikkenselv.”Dette betegner den tyske partipolitikkenpå 20 tallet. I dagens Norge er det noknoe annerledes, men også her er mangeoppgitt over at partiene er mer opptatt avå fremheve seg selv på andres bekostning,enn av å finne konstruktive løsninger påvanskelige samfunnsproblemer. Når partierutpeker hverandre som hovedfiender harde kanskje ikke fokuset der det trengsmest. Rundt om i verden foregår det nåen rekke initiativ for å fremme en størreandel av direkte demokrati, kanskje er detogså på tide å komme i gang med dette iNorge og Danmark?Et tredje tema som belyses, er nødvendighetenav å oppheve koblingen mellomarbeid og lønn. Det vil si at folk måbegynne å gjøre det de opplever som riktig,i stedet for å se hvordan de kan skaffeseg mest mulig penger. Det er ikke vanskeligå innse at dette er et av de mestsentrale punktene hvor en må gripe fatt,om en skal ha håp om å snu alt det vi idag opplever som uheldig, men hvordankan det gjøres i praksis. Peter NormannWaage har tanker både om dette og myeannet. Han trekker også frem konkreteeksempler på arbeid som i dag foregårmed inspirasjon fra det som blir kaltRudolf Steiners tregreningsideer. Å lesedenne boken er som å få en frisk dusj avnye tanker, og jeg tror mange som eropptatt av aktuelle samfunnsspørsmål, vilhar stor glede av en slik oppfrisking.Anmeldt av Arne ØgaardFølgende bøger vil blive omtalt i næsteblad:Økologisk Jordbrug. Det økologiske RådGuide Lines – en håndbog om miljø fortekstil- og modebranchenUdgivet af foreningen til fremme afBæredygtigt Design.ISBN 87-988309-0-2Globalisering og udvikling– teorier og perspektiverfor u-landenen af JohanDegnbol-Martinussen.Mellemfolkeligt SamvirkeISBN 87-7907-091-429

Pengevirke 2-2003GRØNT KONTOREr du “grøn” og søger duet sted at arbejde?– så er der pt. en ledig plads i“Det grønne Kontorhus”på adressenDannebrogsgade 8 A i Århus C.• Du kommer i inspirerende grønt selskabmed andre organisationer *) og fåradgang til mødelokale med diverse AVudstyr samt kopimaskine.• Pladsen er møbleret, men uden EDBudstyr og er ledig til omgående overtagelse.• Prisen er 1.750,- pr. måned alt inkl.(også fast internet forbindelse).Besigtigelse kan aftales på tlf. 8676 0444.- eller kig ind påwww.VedvarendeEnergi.dk*) Pt. har følgende organisationer til huse i ”Det grønneKontorhus”:Dansk Cyklist Forbund, Århus afd., Cogita,Landsforeningen Økologisk Byggeri, Organisationen forVedvarende Energi, Skolernes EnergiForum og ÅrhusDelebil Klub.LÆRERUDDANNELSE PÅ DELTIDNyt hold begynder august 2003Rudolf SteinerLÆRERUDDANNELSENPÆDAGOGIK SOM KUNSTARTUddannelsen sigter på at givegrundlag for at virke som Rudolf Steinerlærer.Uddannelsen strækker sig over 3 år og kanefter behov suppleres med specialkurser.Der forudsættes et vist kendskab til RudolfSteinerskolens egenart og antroposofien.Ansøgningsfrist senest 10. august.RUDOLF STEINERLærerseminariet i KøbenhavnAntroposofisk KulturhusDybensgade 19, 1071 København K.Tlf: 3313 7351 Fax: 3315 7018Tlf: 3332 7773/3956 2760E-mail: dybden@mail.tele.dkwww.steinerseminariet.dkSteinerpædagoguddannelsenPædagogik som kunstnerisk metier.Den antroposofiske butik i KøbenhavnBøger, smukt trælegetøj, waldorfdukker,hudpleje, farver,håndarbejdsmaterialer, kunstkort,bivokslys, eurytmiskoFrederiksborggade 41 - tlf. +45 33 33 7212 - Åbningstider: man. - fre. 11-17, lør. 11-14Besøg os påwww.solspejlet.dkPostordre til hele SkandinavienKompetencegivende, SU-godkendt3-årig uddannelse.Rosenvangsallé 251, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 13 71 55Brochure: www.steiner-seminar.dk /seminar@post.tele.dk30

Pengevirke 2-2003Tilfredshedsanalyseaf Pengevirkeblandt danske læsereMed hjælp fra to studerende, Rikke MMadsen og Kathrine A Pedersen fraNordjyllands Erhvervsakademi, Aalborg harMerkur gennemført en undersøgelse aflæsernes tilfredshed med bladet Pengevirke.Med forrige blad var der vedlagt etspørgeskema som 200 af vore læsere harudfyldt og returneret. Rikke Madsen harbearbejdet svarene og yderligere gjortundersøgelsen til hovedelement i sin afsluttendeeksamen. For det projekt fik hunkarakteren 11.De mange besvarelser gav et billede aflæsernes opfattelse og tilfredshed med bladetsom det ser ud i dag samt en rækkeforslag til forbedring og videreudvikling,som redaktionen vil vurdere og indarbejdei det omfang det er muligt.Analysen viser: at 2/3 af læserne kiggerbladet igennem og læser nogle artikler;1/3 læser stort set alt.. Over 2/3 finder ikkesproget (dansk eller norsk) afgørende;under 1/3 læser mest danske artikler. 90%finder mængden af tekst og illustrationerpassende. Når det gælder bladets indholdmarkerer 72% af læserne ønske omGlobale, bæredygtige nyheder – fx 1 sidehver gang; 52% ønsker at læse omMerkurs støtteprojekter og om kriteriernefor udvælgelse af støtteprojekter; 33% erinteresseret i mere stof om Merkurs holdningerog værdier og endelig efterspørger36% mere stof om Andre bæredygtigepengeinstitutter i verden.Når det gælder prisen på bladet finder57% prisen passende mens 24% synes bladetburde være gratis; 7% finder det for dyrt.På spørgeskemaet var der et felt til fritekst. Det er i den færdige rapport blevet til6 tætskrevne sider med forslag og bemærkninger.I rapportens konklusion hedder detbl.a.: “…at Merkurs kunder generelt er tilfredsmed Pengevirke. Responsen var stortset udelukkende positiv og den kritik derkom var overvejende positiv.Respondenterne er tilfredse med layout,hvorfor dette ikke bør ændres væsentligt.Nogle respondenter foreslår forbedringer afbilleder og den grafiske fremstilling og enmere indbydende udformning kan på stedervære forfriskende.”Hermed ønsker vi i redaktionen at takkelæserne for de meget positive besvarelserog tak til Rikke og Kathrine for det storearbejde de har lagt i projektet. Resultatetvil være til inspiration og blive brugt i detvidere arbejde.Gensidig glædeog respektaf Rikke AndersenEfter nu at have færdiggjort tilfredshedsanalysenaf Pengevirke og konkluderet at I,læserne, er vældigt tilfredse med bladet, erfølelsen af at have udrettet noget brugbart tilstede i høj grad hos mig. Jeg er nu færdiguddannetfinansøkonomi med et udmærketresultat og jeg er en del klogere på mangeteorier og arbejdsgange i finansverdenen.Til min store glæde har jeg brugt det sidstehalve år, ikke kun på min hovedopgave,men også til at lære om vores samfund,hvilke bæredygtige holdninger, der børopprioriteres og noget så grundlæggendesom hvilke varer man bør vælge i supermarkedet.At have studeret Merkur ogPengevirke på nært hold har givet miginformationer til min opgave, men dybereset er jeg blevet præget af holdninger, dervil følge mig resten af livet. Til min store fortrydelsehar jeg netop forgæves forsøgt atbestille frugter fra aarstiderne.com for bareat opdage, at de ikke leverer i min by. ØV.Men alt i alt er det samtidigt en glæde atskrive en opgave, der rent faktisk også skalbruges i den virkelige verden. Ingen fiktiveproblemstillinger, kun et reelt behov, derretfærdiggør brugen af de lærte teorier ogderes anvendelse i praksis. At den oven ikøbet er blevet vel modtaget er et ekstraplus for selvtilliden.Tak til Merkur for at have givet mig chancen,og tak for jeres måde at være på. Og tillæserne: Tak for jeres medvirken og kryds såfingre for mig i min fremtidige jobsøgning.Der blev trukket lod blandt de returneredespørgeskemaer. Loddet faldt på følgende –som forhåbentlig nu har modtaget deres”præmie”: Peter Nielsen, kbh; BjørnPetersen, Roskilde; Mikael Budde Jensen,Snedsted; Kirsten Gamst-Nielsen, Helsinge;Jesper Eskelund, Århus; Kenneth Falkenberg,Kbh; Økotrans. kbh; Palle D Harring,Roslev; Pia Hjulsgaard, Risskov; Anders BangJensen, KbhCultura Bank – er en bank for deg som eroptatt av økonomi og etikk, bærekraftig økonomi,nye måter å tenke verdiskapning på.Cultura finansierer bl.a. prosjekter som kanforbedre økosystemene, skape renere luftmiljø,gi verdige sosiale forhold, dekke behov foromsorg og gi barn og ungdom bedre oppvekstvilkår.Cultura ønsker å utvikle en ny formfor bankvirksomhet. Gjennom et samarbeidmed kundene skapes en pengestrøm sombevisst kan settes inn i samfunnsfornyende ogmiljørettede formål.Målsetningen for Cultura er å medvirke vedfinansieringen av samfunnstjenlige prosjekter.Videre å bevisstgjøre holdninger til penger ogøkonomi slik at kapital kan styres mot reellebehov og uløste oppgaver i samfunnet.Bankens arbeidsområde vil være hele landetog banken vil tilstrebe nærkontakt til sine kunder.Å arbeide for at etikk, moral og verdiskapningkan innarbeides i det økonomiske livvia et nytt syn på penger, økonomi og hvalønnsomhet er. Vi er av den tro, at det er muligå utvikle nye samfunnsøkonomiske konsepterog holdninger, hvor man ikke ensidig basererseg på egennytten som drivkraft.Cultura samarbeider med lignende bankinitiativeri andre land herunder også de nordiskeland og med organisasjoner som WWFog Redd Barna, Norge. Cultura har i øyeblikketen balanse på ca. 150 mio. NOK. Der er 10medarbeidere på kontoret i Oslo.Merkur er et holdningspræget pengeinstitut,hvor udlån sker på baggrund af såvel økonomiskesom etiske, sociale og miljømæssigevurderinger.Ved at finansiere projekter ud fra disse kriterierønsker Merkur at påvirke samfundsudviklingeni en mere bæredygtig retning, miljømæssigtsom socialt. Mange af Merkurs låneprojekterhar medvirket til at inspirere andreog givet impulser til videre udvikling. Merkurønsker således med sit virke at række udoverden umiddelbare finansiering og virkeliggørelseaf konkrete initiativer.Mere end 8000 privatkunder, virksomheder,foreninger og institutioner har på dettegrundlag valgt at benytte Merkur som derespengeinstitut.I kraft af den her nævnte udlånspolitik fårMerkurs indlånere den yderligere mulighed, atman kan øremærke sin opsparing til særligeformål – fx til økologisk eller biodynamiskjordbrug, økologisk byggeri, vedvarendeenergi, bæredygtig produktion og handel,økosamfund og bofællesskaber, frie skoler ogbørnehaver, institutioner for social omsorg,kunst og kulturel virksomhed m.m.Merkur har i øjeblikket en balance på over450 mio. kr. Af det samlede udlån på kr. 327mio. udgør de almennyttige, samfundsgavnligeprojekter ca. 90%. De øvrige er udlån tilprivate - fortrinsvis til boligformål.Merkur har 30 ansatte fordelt på afdelingeri Aalborg, Århus og København og et repræsentationskontori Hamborg for ca. 300 nordtyskekunder samt kontor- og mødefaciliteter iOdense med én medarbejder.Cultura Sparebank Postboks 6800 · St. Olavs plass · N-0130 Oslo · Tlf. +47 22 99 51 99 · cultura@cultura.no · www.cultura.noMerkur Vejgaard Møllevej 3 · Postboks 2039 · DK-9100 Aalborg Tlf. +45 98 10 18 35 · merkurbank@merkurbank.dk · www.merkurbank.dk31

Hurum Videregående– en Steinerskole i samarbejde med industrienPengevirke-redaktionen mødes4 gange årligt og det er bleveten tradition, at det ene mødealtid holdes i tilknytning tilNordisk Bankmøde, der findersted en weekend i august ellerseptember måned på skift i detre nordiske lande (Sverige,Norge, Danmark) – måske bliverder med det igangværendeinitiativ også lejlighed til atholde Nordisk Bankmøde iFinland – en dag!Ved flere lejligheder harredaktionsmøderne også væretanledning til at besøge nogleaf de projekter, som Merkur og Cultura i fællesskab harfinansieret eller ydet lån. Det var tilfældet da vi i maj mødtespå Hurum Videregående Steinerskole.Det er som navnet siger en Videregående Steinerskole,der forudsætter eleverne har taget 10.klasseog hvor der er mulighed for at bo på skoleni de 2-3 år skoleforløbet foregår. Netop internatdelener det, Cultura og Merkur har ydetlån til. (Se billedet herunder)På Hurum videregående Steinerskole erder tre studieretninger:- en bred almen uddannelse, somgiver generel kompetence til videregåendestudier- uddannelse som fagoperatør iprocesintustrien med offentligt godkendteksamensbevis, som samtidig er grundlag for videreingeniøruddannelse.- en uddannelse der giver studiekompetence med baggrundi naturforvaltning/agronomuddannelse indenfor økologiskedyrkningsmetoder.Den del af skoletilbudet, derhar med procesindustrien atgøre, foregår i tæt samarbejdemed én af verdens størstepapirmasseproducenter:Södra, der har sit udgangspunkti Småland i Sverige.Fabrikken i Hurum blev købt i2000 og samarbejdet medHurum Videregående handlerbl.a. for fabrikken om at skaffelærlinge. En stor del af undervisningenpå proceslinien foregår i lokaler på fabrikken.Den del af undervisningen, der er rettet mod naturforvaltningog økologiske dyrkningsmetoder foregår hovedsageligtinde i Fyresdal lige vedHardanger Vidda med skov ogvidder, jagt og fiskeri som ennaturlig del af skolens miljø.Hurum ligger på vestsidenmidtvejs inde i Oslofjorden oger præget af en rig kystkultur.Yderligere oplysninger:Hurum VideregåendeSteinerskoleSkoledalen 3, 3482 Toftehurumvg@steinerskolen.noPengevirkeTIDSSKRIFTFOR NY BANKKULTUR