2007 nr 1,2,3,4
med sine heste transporterede varer for andre mod betaling. Ved denne kjøring søgte de sin væsentligste inntægt til sin gaardsdrift, som blev vanskjøttet i aller højeste grad netop paa grund af denne kjøring, som ikke alene tvang bønderne til at holde saa mange heste, at det fortrengte kvægholdet, men ogsaa paa grund af at foderet ble forbrukt til hestene udenfor gaarden og berøvede denne den nødvendigste betingelse for dyrkning nemlig gjødselen, lige som den bandt den mandlige arbeidskraft udenfor gaardsdriften, som maatte skjøttes af de hjemmeværende kvinder, gamle mend og børn. Med visse mellemrum af ca ¼ eller ½ mil var der ved ovennevte veje i tidens løb opstaaet saakalte hvilesteder, ved hvilke der baade sommer og vinter- nat og dag altid stod lass ved fra- eller forspændte heste, som fik hvile og foder, nuderi kjørerne var inde og smakte paa, hvad de havde i sine reidsenister, kister eller skrepper. Hvilestedene havde sine intekter af at selge kaffe til de hvilesøgende reisende, men det hendte nok ikke skjelden at de ogsaa solgte brenndevin, sagtes dette var stængelig forbudt, det var dog en meget vanskelig ja rent uoverkommelig sag for lænsmændene at kontrollere denne brennevinshandel, thi der kunde jo ikke forbydes brændevinsdrikk paa disse steder, da de fra byen hvilesøgende rejsende selv havde brændevin med.- kortespil, drik og slagsmaal ver derfor ganske almindelig paa disse steder.- ad ”byvejen” eller paa ”kjøringa” udvikledes derfor mang en gjæv slaaskjæmpe, hvis ry naaede til fjerne bygder og som kjæmpens himbygd ikke var lidet stolt af, thi hans ry kastde ogsaa ligesom en hvis glans over hans hjembygdinger. Den mest navngjedne af disse var vistnok Hans Thorshaug fra Gjerdrum. Mange og skrækkelige var de historier som fortelles om ham og mange havde vist faaet livsvarigt men af hans kjæmpekræfter. Før jeg begynder å tale om mig selv, maa jeg antyde min fødebygd, Ullensagers beliggenhet. Fra Kristiania gaar Trondhjemsvejen i nordøstlig retning gennem Aker Skedsmoe- over den beiergede Skytilen nr. 3 - 2007 Side 8
Gjelleraas-, Sørum indtil Kløften i den sydligste del af Ullensaker. Her tager den mere nordlig retning gjennem hele bydens vestlige del lige til Dal paa grændsen mellem Ullensager og Eidsvold. Fra Kløften begynder Kongsvingervejjen og gaar nesten lige øst og følger bygdens østlige del lige til Vormen, grensefloden mellem Ullensager og Nes nord. Mellem og noget udenfor disse 2de. kongeveje strækker Ullensager sig. Fra den førnævnte Gjelleraas paa hvilken der i gamle dage skulde have været begaaet mangen styg daad og røverisk overfald, haves en henrivende udsigt over frugtbare bygder i nor og øst nemlig: Sørum, Gjerdrum, Ullensager og Nannestad, hvilke alle ligger i samme høideniveau, indrammet af Nittedalens og Hadelands skovklædte Aase i vest, Eidsvold og Næs’s i nord og Udnæs og Blakers i Øst. Indenfor denne ramme findes kun 2 mindre fjeldpartier nemlig Hekseberget i Sørum, en kjegleformet fjeldtop, som sees overaldt fra de nævnte bygder og aas- og Randbyfjeld i Ullensager et ikke vidre højt men temmelig omfangsrigt, skovbevoxet fjeldparti, som Randbydalsvejen deler i 2 næsten lige dele idet den gaar fra i nord og syd. Nordenfor dette fjeld bestaar bygden af slette landmoer ligesom den opdyrkede jord er meget sandig. I øst, syd og vest for samme bestaar jordsmonet af muld og lere. Selve bygden findes (verket) større vand eller nogen elv. Derimod begrændses bygden i nord af Vormen, i øst af Reumua og i vest af Lerelven. Her forlater vi Hans Fjelle og spørr om noen kan bidra med opplysninger om denne skriveføre mannen til Skytilen eller tippolderbarnet Lars N. Randby Merkedag: 9. oktober. Dinesmesse (Deinets dag) til minne om den franske nasjonalhelgen Dioysius som var den første biskop i Paris. (død 286) Primstavtegnet var en fisk, en bispestav eller et flagg. Mange steder ventet man sterk vind denne dagen, slik at det siste løvet blåste av trærne Skytilen nr. 3 - 2007 Side 9
- Page 21 and 22: Invitasjon til samarbeid om innsaml
- Page 23 and 24: Den tid Carl den tolvte var paa Svi
- Page 25 and 26: Betalte han for husvære, han hadde
- Page 27 and 28: Presentasjon av Eirik Sundli: ”He
- Page 29 and 30: Jeg fant, jeg fant .... Brånås-ko
- Page 31 and 32: Innholdsfortegnelsen er detaljert o
- Page 33 and 34: Nr 2 - 2007 24. årgang Landhandele
- Page 35 and 36: En fjern slektnings kontoutskrift.
- Page 37 and 38: Spisser og kavringer ble kjøpt 3 g
- Page 39 and 40: Martin Hansen Reierstad kom fra but
- Page 41 and 42: Adobestein støpes i former og legg
- Page 43 and 44: dette prosjektet. Vi har dessuten e
- Page 45 and 46: Så dro de av gårde med noen solda
- Page 47 and 48: Bokomtale Westbye, Kari. Næringsli
- Page 49 and 50: ROMERIKSKORTET Kjøpmann Martinius
- Page 51 and 52: dype skoger nølte jeg ikke med å
- Page 53 and 54: Trøllkjørka mi ligger i Høland o
- Page 55 and 56: Enkelte ganger lurer en på hva nav
- Page 57 and 58: INNKALLING TIL ÅRSMØTE I ROMERIKE
- Page 59 and 60: 10.45 - 11.15 Identitet og tilhøri
- Page 61 and 62: får Internett-tilkobling slik at k
- Page 63 and 64: Hva gjør vi? Arbeidsoppgavene er m
- Page 65 and 66: Nr 3 - 2007 24. årgang http://aker
- Page 67 and 68: Lillestrøm skysstasjon - hotell og
- Page 69 and 70: Han kunne forstå dem også. Hver l
- Page 71: Hans Fjelle ? Fra Lars N. Randby (t
- Page 75 and 76: Widerøe bildeprosjekt. Kultur Aker
- Page 77 and 78: Hjemmesider. Da er endelig de nye h
- Page 79 and 80: Ignarbakke i Enebakk Av Håkon Tysd
- Page 81 and 82: ROMERIKSKORTET LILLESTRØM: Tidlige
- Page 83 and 84: Hennes far het Even Amundsen født
- Page 85 and 86: dukket opp en annen fortelling Høi
- Page 87 and 88: Aviserne leverte noget saa’nt, sa
- Page 89 and 90: ”Modig Martin” tænk han intet
- Page 91 and 92: BOKSALG PÅ HISTORIELAGETS HUS Tors
- Page 93 and 94: Fra Landslaget for Lokalhistorie ha
- Page 95 and 96: Medlemmene ønskes velkommen til ny
- Page 97 and 98: Nr 4 - 2007 7 24. årgang ang http:
- Page 99 and 100: Margaretakilden Ved en tilfeldighet
- Page 101 and 102: styggevær mange uker denne høsten
- Page 103 and 104: Dionysius (9. oktober) som ble frem
- Page 105 and 106: Høstmøtet og Kulturvernplan. Det
- Page 107 and 108: Skedsmo. Her er bildene snar ferdig
- Page 109 and 110: hadde 13 gitterspenn av jern med 90
- Page 111 and 112: Brattlia med gamle stua som ble bru
- Page 113 and 114: foran oss. Jeg siterer fra Norges k
- Page 115 and 116: Invitasjon til åpent møte på Jes
- Page 117 and 118: han som hadde grepet inn ikke fulgt
- Page 119 and 120: utgivelse på eget forlag. Solberg
- Page 121 and 122: Benjamin Baraas er leder i Eidsvoll
med sine heste transporterede varer for andre mod betaling. Ved<br />
denne kjøring søgte de sin væsentligste inntægt til sin gaardsdrift,<br />
som blev vanskjøttet i aller højeste grad netop paa grund af denne<br />
kjøring, som ikke alene tvang bønderne til at holde saa mange heste,<br />
at det fortrengte kvægholdet, men ogsaa paa grund af at foderet ble<br />
forbrukt til hestene udenfor gaarden og berøvede denne den<br />
nødvendigste betingelse for dyrkning nemlig gjødselen, lige som den<br />
bandt den mandlige arbeidskraft udenfor gaardsdriften, som maatte<br />
skjøttes af de hjemmeværende kvinder, gamle mend og børn.<br />
Med visse mellemrum af ca ¼ eller ½ mil var der ved ovennevte veje<br />
i tidens løb opstaaet saakalte hvilesteder, ved hvilke der baade<br />
sommer og vinter- nat og dag altid stod lass ved fra- eller forspændte<br />
heste, som fik hvile og foder, nuderi kjørerne var inde og smakte paa,<br />
hvad de havde i sine reidsenister, kister eller skrepper. Hvilestedene<br />
havde sine intekter af at selge kaffe til de hvilesøgende reisende, men<br />
det hendte nok ikke skjelden at de ogsaa solgte brenndevin, sagtes<br />
dette var stængelig forbudt, det var dog en meget vanskelig ja rent<br />
uoverkommelig sag for lænsmændene at kontrollere denne<br />
brennevinshandel, thi der kunde jo ikke forbydes brændevinsdrikk<br />
paa disse steder, da de fra byen hvilesøgende rejsende selv havde<br />
brændevin med.- kortespil, drik og slagsmaal ver derfor ganske<br />
almindelig paa disse steder.- ad ”byvejen” eller paa ”kjøringa”<br />
udvikledes derfor mang en gjæv slaaskjæmpe, hvis ry naaede til<br />
fjerne bygder og som kjæmpens himbygd ikke var lidet stolt af, thi<br />
hans ry kastde ogsaa ligesom en hvis glans over hans hjembygdinger.<br />
Den mest navngjedne af disse var vistnok Hans Thorshaug fra<br />
Gjerdrum. Mange og skrækkelige var de historier som fortelles om<br />
ham og mange havde vist faaet livsvarigt men af hans<br />
kjæmpekræfter.<br />
Før jeg begynder å tale om mig selv, maa jeg antyde min fødebygd,<br />
Ullensagers beliggenhet. Fra Kristiania gaar Trondhjemsvejen i<br />
nordøstlig retning gennem Aker Skedsmoe- over den beiergede<br />
Skytilen <strong>nr</strong>. 3 - <strong>2007</strong> Side 8
Change language