Nynorskrettskrivinga - Språkrådet
Nynorskrettskrivinga - Språkrådet Nynorskrettskrivinga - Språkrådet
216 til den såkalla telja-klassa, med stuttform i presens og vokalendring i preteritum. Ei tilnærma komplett liste står nedanfor. Ho er inndelt etter stomnutgang, som i tabellen i kapittel 2.2.4.h, men med infinitiv føyd til. 22 av verba med rotutlyd på -ngj- kjem også inn under punkt 2.1.2.c om jamstelling mellom former med stomnutgang på -j- etter -g- eller -k-. Det gjeld blengje, dengje, fengje, flengje, hengje, klengje, krengje, kyngje, lengje, mengje, rengje, ringje, slengje, slyngje, sprengje, stengje, svengje, trengje, tyngje, vrengje, yngje. Eitt verb har jamstelte hovudformer etter den noverande læreboknormalen: fremje/fremme, men berre fremme har preteritum på -de [-te]. Forma fremme vart nedgradert til sideform i 2000-framlegget, og vi har derfor på ein annan stad i utgreiinga gått inn får å stryke denne forma frå rettskrivinga. Men blir ho ståande, går vi inn for preteritum på -de. Tre verb vil etter samrøystes framlegg 2.1.1.a få jamstelte infinitivsformer med med y og ø, nemleg drynje/drønne, dynje/dønne og stynje/stønne, men berre formene med -jhar preteritum på -de [-te]. Desse verba har frå gammalt -de. Preteritumsendinga -te kom inn først og fremst som del av den allmenne politikken for tilnærming mellom målformene, ei språkpolitisk linje som no er lagd daud inntil vidare. Mange av verba er heller sjeldsynte, men for dei frekvente verba dominerer preteritum på -de i vanleg sakprosa. Å innføre omfattande valfridom i bøyinga av linne verb med preteritumsutgang på -e utgjer ikkje ei forenkling av rettskrivings- og bøyingssystem i nynorsk. Det kan like gjerne sjåast som eit tiltak som fremjer systemoppløysing, der ein opphevar dei tilvande og innlærde grensene mellom -te-verb på den eine sida og -de-verb og verb av den såkalla telje-klassa på den andre sida. Liste over verb med -de [-te] i preteritum i gjeldande rettskriving -ljdvelje dvalde [dvalte] dølje dulde [dulte] fortelje fortalde [fortalte] hylje hylde [hylte] kylje kylde [kylte] mylje mulde [multe] selje selde [selte] skilje skilde [skilte] skylje skylde [skylte] telje talde [talte] velje valde [valte] ylje ulde [ulte] ylde [ylte]
217 -lgnegle sigle neglde [neglte] siglde [siglte] -ldeldast elde melde mylde sælde eldest [eldtest] elde [eldte] melde [meldte] mylde [mylte] sælde [sælte] -mdrøyme dømme fløyme fremme glymje gløyme gremje gremme grymje gøyme lemje semje skremme strøyme symje temje timje vemjast/vemmast ylmast ymje drøymd [drøymte] dømde [dømte] fløymde [fløymte] fremde [fremte] glumde [glumte] gløymde [gløymte] gramde [gramte] gremde [gremte] grumde [grumte] gøymde [gøymte] lamde [lamte] samde [samte] skremde [skræmte][skremte] strøymde [strøymte] sumde [sumte] tamde [tamte] timde [timte] vemdest [vemtest] ylmdes [ylmtest] umde [umte] -nbynje drynje dynje kjenne rynje skrynje stynje tenje bunde [bunte] drunde [drunte] dunde [dunte] kjende [kjente] runde [runte] skrunde [skrunte] stunde [stunte] tande [tante]
- Page 166 and 167: 166 marknadspotensialet her på bry
- Page 168 and 169: 168 gjestene/gjestane gjestene/gjes
- Page 170 and 171: 170 5 SAMANDRAG Nedanfor kjem framl
- Page 172 and 173: 172 2.2.2 Adjektiv 2.2.2.a Adjektiv
- Page 174 and 175: 174 2.2.4.i Sterke perfektum partis
- Page 176 and 177: 176 3.2.2.b Adjektiv på -lig Dette
- Page 178 and 179: 178 forenkla bøyinga: by(de) - byr
- Page 180 and 181: 180 Hoel, Trude. Rettskrivingsnorma
- Page 182 and 183: 182 Vollan, Magnhild. ”Norsk spr
- Page 184 and 185: 184 normerte ord. Det vil være gru
- Page 186 and 187: 186 Del II A Departementet kan utan
- Page 188 and 189: 188 Spørsmålet om å ta inn att i
- Page 190 and 191: 190 skiljet mellom hovudformer og s
- Page 192 and 193: 192 Vedlegg 2: Resultata av vedtaka
- Page 194 and 195: 194 myser - mysene, lyser - lysene
- Page 196 and 197: 196 valfridommen innanfor lærebokn
- Page 198 and 199: 198 skal falle bort, er Språkråde
- Page 200 and 201: 200 Derfor går vi sterkt mot at de
- Page 202 and 203: 202 Det blir såleis meir eit spør
- Page 204 and 205: 204 Tilfanget for hand femner om me
- Page 206 and 207: 206 Verb med stomnutgang på -lgj-
- Page 208 and 209: 208 snikje [snike] (ikkje dss snike
- Page 210 and 211: 210 mørkje [mørke] ( formørkje)
- Page 212 and 213: 212 Skriftmålsbruken syner at i de
- Page 214 and 215: 214 [nokor] går ut av rettskriving
- Page 218 and 219: 218 venje vande [vante] -ngjblengje
- Page 220 and 221: 220 Motframlegg (jf. 2.1.2.a og 2.1
- Page 222 and 223: 222 ordskiftet så langt. Som medle
- Page 224 and 225: 224 2 Oversyn over framlegg til end
- Page 226 and 227: 226 tenkja 2.1.2.d tenkja - tenkjer
- Page 228 and 229: 228 Vedlegg 6: Frå seksjonsmøtet
- Page 230 and 231: 230 ! 4 preteritum på -te/-de (tol
- Page 232 and 233: 232 Vedlegg 7: 2000-framlegget (sen
- Page 234 and 235: 234 botswanar, bulgarar, chilenar,
- Page 236 and 237: 236 geranium - geraniumen - geraniu
- Page 238 and 239: 238 by [byde], byr [byd], baud, bod
- Page 240 and 241: 240 hjelpeverba vere, verte og bli
- Page 242 and 243: 242 3.3.3 Rettskrivning 3.3.3.1 Kon
- Page 244 and 245: 244 arr [ær] (merke etter sår; f
217<br />
-lgnegle<br />
sigle<br />
neglde [neglte]<br />
siglde [siglte]<br />
-ldeldast<br />
elde<br />
melde<br />
mylde<br />
sælde<br />
eldest [eldtest]<br />
elde [eldte]<br />
melde [meldte]<br />
mylde [mylte]<br />
sælde [sælte]<br />
-mdrøyme<br />
dømme<br />
fløyme<br />
fremme<br />
glymje<br />
gløyme<br />
gremje<br />
gremme<br />
grymje<br />
gøyme<br />
lemje<br />
semje<br />
skremme<br />
strøyme<br />
symje<br />
temje<br />
timje<br />
vemjast/vemmast<br />
ylmast<br />
ymje<br />
drøymd [drøymte]<br />
dømde [dømte]<br />
fløymde [fløymte]<br />
fremde [fremte]<br />
glumde [glumte]<br />
gløymde [gløymte]<br />
gramde [gramte]<br />
gremde [gremte]<br />
grumde [grumte]<br />
gøymde [gøymte]<br />
lamde [lamte]<br />
samde [samte]<br />
skremde [skræmte][skremte]<br />
strøymde [strøymte]<br />
sumde [sumte]<br />
tamde [tamte]<br />
timde [timte]<br />
vemdest [vemtest]<br />
ylmdes [ylmtest]<br />
umde [umte]<br />
-nbynje<br />
drynje<br />
dynje<br />
kjenne<br />
rynje<br />
skrynje<br />
stynje<br />
tenje<br />
bunde [bunte]<br />
drunde [drunte]<br />
dunde [dunte]<br />
kjende [kjente]<br />
runde [runte]<br />
skrunde [skrunte]<br />
stunde [stunte]<br />
tande [tante]