Innstilling til ny rettskriving for det nynorske skriftmålet - Språkrådet
Innstilling til ny rettskriving for det nynorske skriftmålet - Språkrådet Innstilling til ny rettskriving for det nynorske skriftmålet - Språkrådet
hemja el. hemma v. hemja el. hemma v. henta el. hente adj. (sjeldan) henta el. hente adj. (sjeldan) herberge el. herbyrge n. herbyrge herberge n. hjå el. hos prep. hjå el. hos prep. To oppslag; ulike ordformer hovel el. hovold f. hovold hovel f. hue el. huve el. lue el. luve f. hue el. huve f. lue el. luve f. huia el. huja v. huja huia v. hutaheiti el. huttaheiti huttaheiti hutaheiti subst. subst. hyggeleg el. hyggjeleg adj. hyggeleg el. hyggjeleg adj. idrett [idrott] m. [idrott] idrett m. To oppslag; ulike ordformer julestrid el. jolestrid f. julestrid julestri el. jolestri f. Ny form kaldleg el. kaldsleg adj. kaldleg kaldsleg adj. kanevas el. kanvas m. kanevas kanvas m. kei el. kjei f. (jente) kei el. kjei f. (jente) kenning el. kjenning m. (omskriving i skaldekvad) kenning el. kjenning m. (omskriving i skaldekvad) kjerald el. kjørel n. kjerald el. kjørel n. kjukling el. kylling m. kjukling el. kylling m. klode el. klote m. klode el. klote m. knips el. knipsk adj. knips knipsk adj. (avvisande) (avvisande) knøtrande el. knøttande adj. knøtrande knøttande adj. korleis [koss] el. [hoss] el. [hossen] adv. [koss], [hoss] og [hossen] korleis adv. kòs el. koss f. kòs el. koss f. kross [kors]m. kross m. kors n. kusma m. el. kusme f. kusma m. el. kusme f. kvarg el. kvark m. (fersk kvark kvarg m. ostemasse) kvefs el. veps m. kvefs m. veps m. kven [hokken] pron. [hokken] kven pron. Ulike oppslag; ulik ordlaging Ulike oppslag; ulik ordlaging 76
kvidesam el. kvisam adj. kviksølv el. kvikksølv [kviksylv] el. [kvikksylv] n. kviksølv [kviksylv] kvidesam el. kvisam adj. kvikksølv el. kvikksylv n. lagom el. lugom adj. lagom el. lugom adj. lea el. leda v. lea el. leda v. lealaus el. ledlaus el. ledlaus el. lealaus adj. ledalaus adj. ledalaus led m. el. lekk m. el. ledd n. led m. el. ledd n. lekk m. Ulike oppslag; tydingsnyansar lege el. lækjar m. lege m. lækjar m. Ulike oppslag; ulik ordlaging leie [lægje] n. leie el. lægje n. Ulike oppslag leira el. lægra v. (slå leir) leira v. lægra v. (slå leir) Ulike oppslag; ulik ordlaging lekkje el. lenkje f. lekkje f. lenkje f. lereft el. lerret n. lereft lerret n. line el. linje f. line el. linje f. lynde el. lynne n. lynde el. lynne n. makk el. mark m. makk el. mark m. marianykleband el. marianøkleband el. marinykleband el. marinøkleband n. marinykleband og marinøkleband marianykleband el. marianøkleband n. marianykleblom el. marianøkleblom el. marinykleblom el. marinøkleblom m. masta el. mastra adj. (tre-) medan el. mens subjunk. medel- el. middel- (klasse) marinykleblom og marinøkleblom medel- marianykleblom el. marianøkleblom m. masta el. mastra adj. (tre-) medan el. mens subjunk. middel- (klasse) medels el. middels adj. medels middels adj. midd el. mit m. mit midd m. midt- el. mid- prefiks mid- midt- (-gang) (-gang) mikjelsbær el. mikkelsbær n. mikjelsbær mikkelsbær n. Ulike oppslag; ulik ordlaging 77
- Page 25 and 26: 1938-1959 I 1934 føreslo Venstre o
- Page 27 and 28: Grunnen til at me treng ei fastsett
- Page 29 and 30: Skriftspråket er såleis eit kommu
- Page 31 and 32: formbruken vart meir sams innanfor
- Page 33 and 34: 4) Lite brukte former skal som hovu
- Page 35 and 36: d) Per Vestbøstad: Nynorsk frekven
- Page 37 and 38: 2 Lydverket 2.1 Vokalisme 2.1.1 Var
- Page 39 and 40: a/å aleine el. åleine adv. aleine
- Page 41 and 42: fomlen [fumlen] adj. [fumlen] fomle
- Page 43 and 44: sydfrukt el. sudfrukt f. sudfrukt s
- Page 45 and 46: pæl el. påle m. pæl m. påle m.
- Page 47 and 48: Talemålsgrunnlag Det at så mange
- Page 49 and 50: Dagens rettskriving Desse formene g
- Page 51 and 52: trøtt el. trøytt adj. trøtt trø
- Page 53 and 54: Nedanfor følgjer ei liste som vise
- Page 55 and 56: somme [sume] determ. [sume] somme d
- Page 57 and 58: [drømma] døma døma [dømma] døm
- Page 59 and 60: speidar el. speiar m. speiar speida
- Page 61 and 62: Dei fleste formene med sl og tl har
- Page 63 and 64: Bryggja f. byggja byggjer Byggjing
- Page 65 and 66: Ny rettskriving 1938 gjennomførte
- Page 67 and 68: Aasen 1901 1917 1938 1959 Ynskje n.
- Page 69 and 70: fivreld el. fivrelde n. fivreld el.
- Page 71 and 72: snerk el. snerke m. (hinne) snerk e
- Page 73 and 74: Nedanfor følgjer ei liste over ord
- Page 75: fortusta el. fortustra adj. fortust
- Page 79 and 80: poda el. pota v. pota poda v. pols
- Page 81 and 82: streta el. stritta v. streta v. str
- Page 83 and 84: Eit moment som har vore framme i re
- Page 85 and 86: Talemålsgrunnlag Me har inga under
- Page 87 and 88: 3 Formverket 3.1 Substantiv 3.1.1 H
- Page 89 and 90: villaer villaer [villaar] Skriftspr
- Page 91 and 92: Framlegg til ny rettskriving ‣ Ho
- Page 93 and 94: I bunden form fleirtal fekk inkjekj
- Page 95 and 96: 3.1.4 Eintalsbøying av svake hokj
- Page 97 and 98: det berre Olav Berkaak (Sør-Trønd
- Page 99 and 100: Skriftspråkleg tradisjon og praksi
- Page 101 and 102: Aasen 1920 Skard 1945- 1954 Menner
- Page 103 and 104: Normhistorikk Ikkje undersøkt. Skr
- Page 105 and 106: Skriftspråkleg tradisjon og praksi
- Page 107 and 108: el. sentera [senteri] laken - laken
- Page 109 and 110: Fleirtal Ord på -el får samandrag
- Page 111 and 112: jubilea [jubilei] atrium - atriet -
- Page 113 and 114: Skriftspråkleg tradisjon og praksi
- Page 115 and 116: Talemålsgrunnlag Reine verbalsubst
- Page 117 and 118: Skriftspråkleg tradisjon og praksi
- Page 119 and 120: tyngsel el. tyngsle, tyngsla, tyngs
- Page 121 and 122: Nynorskkorpuset gir mange treff på
- Page 123 and 124: fleirtalsforma, som lett blir bloms
- Page 125 and 126: 3.1.18 Kjønn på substantiv med su
kvidesam el. kvisam adj.<br />
kviksølv el. kvikksølv<br />
[kviksylv] el. [kvikksylv]<br />
n.<br />
kviksølv<br />
[kviksylv]<br />
kvidesam el. kvisam adj.<br />
kvikksølv el. kvikksylv n.<br />
lagom el. lugom adj.<br />
lagom el. lugom adj.<br />
lea el. leda v. lea el. leda v.<br />
lealaus el. ledlaus el. ledlaus el. lealaus adj.<br />
ledalaus adj.<br />
ledalaus<br />
led m. el. lekk m. el. ledd<br />
n.<br />
led m. el. ledd n.<br />
lekk m.<br />
Ulike oppslag;<br />
tydings<strong>ny</strong>ansar<br />
lege el. lækjar m. lege m.<br />
lækjar m.<br />
Ulike oppslag;<br />
ulik ordlaging<br />
leie [lægje] n. leie el. lægje n. Ulike oppslag<br />
leira el. lægra v. (slå leir) leira v.<br />
lægra v. (slå leir)<br />
Ulike oppslag;<br />
ulik ordlaging<br />
lekkje el. lenkje f. lekkje f.<br />
lenkje f.<br />
lereft el. lerret n. lereft lerret n.<br />
line el. linje f. line el. linje f.<br />
lynde el. lynne n. lynde el. lynne n.<br />
makk el. mark m. makk el. mark m.<br />
maria<strong>ny</strong>kleband el.<br />
marianøkleband el.<br />
mari<strong>ny</strong>kleband el.<br />
marinøkleband n.<br />
mari<strong>ny</strong>kleband<br />
og<br />
marinøkleband<br />
maria<strong>ny</strong>kleband el.<br />
marianøkleband n.<br />
maria<strong>ny</strong>kleblom el.<br />
marianøkleblom el.<br />
mari<strong>ny</strong>kleblom el.<br />
marinøkleblom m.<br />
masta el. mastra adj.<br />
(tre-)<br />
medan el. mens subjunk.<br />
medel- el. middel-<br />
(klasse)<br />
mari<strong>ny</strong>kleblom<br />
og<br />
marinøkleblom<br />
medel-<br />
maria<strong>ny</strong>kleblom el.<br />
marianøkleblom m.<br />
masta el. mastra adj.<br />
(tre-)<br />
medan el. mens subjunk.<br />
middel- (klasse)<br />
medels el. middels adj. medels middels adj.<br />
midd el. mit m. mit midd m.<br />
midt- el. mid- prefiks mid-<br />
midt- (-gang)<br />
(-gang)<br />
mikjelsbær el.<br />
mikkelsbær n.<br />
mikjelsbær mikkelsbær n.<br />
Ulike oppslag;<br />
ulik ordlaging<br />
77