Innstilling til ny rettskriving for det nynorske skriftmålet - Språkrådet
Innstilling til ny rettskriving for det nynorske skriftmålet - Språkrådet Innstilling til ny rettskriving for det nynorske skriftmålet - Språkrådet
kompas el. kompass m. el. n. kompas kompass m. el. n. visen el. vissen adj. visen el. vissen adj. t/tt brot el. brott n. brot el. brott n. flòt el. flott adj. (flytande) flòt el. flott adj. gat el. gatt n. (hol, opning) gat gatt n. kjøt el. kjøtt n. kjøt el. kjøtt n. kott [kot] n. [kot] kott n. krøter el. krøtter n. krøter el. krøtter n. let el. lett m. (farge) lett let m. (farge) lut el. lott m. lut m. lott m. nett [net] n. [net] nett n. nøtt [not] f., [nate-] [not], [nate-] nøtt f., nøtteset [sett] n. (det å setja, noko set el. sett n. (det å setja, som er sett; i eitt s.) noko som er sett; i eitt s.) setja el. setta, set [sett] v. [sett] setja el. setta, set v. sitja el. sitta, sit [sitt], sat [sitt, satt] sitja el. sitta, sit, sat v. [satt] v. skit el. skitt m. skit el. skitt m. skiten el. skitten adj. skiten el. skitten adj. skot el. skott n. skot el. skott n. skott el. skut m. (rom i båt) skott el. skut m. (rom i båt) spygat el. spygatt n. (opning i spygat spygatt n. (opning i skipssida for overvatn) skipssida for overvatn) utbyte el. utbytte n. utbyte el. utbytte n. vit el. vett n. vit el. vett n. vita el. veta v. vita el. veta v. vitug el. vettug, vitig el. vettig vitug el. vettug, vitig el. adj. vettig adj. Ulike oppslag; tydingsnyansar Normhistorikk I landsmålet rådde stort sett enkel konsonant fram til 1917; då kom dobbel konsonant inn i ein del ord. Enkel m var hovudform og dobbel m «valfri form», seinare klammeform, fram til 1959. Då vart det i mange tilfelle motsett. Oversikta nedanfor gir eit bilete av endringane: Aasen 1901 1917 1938 1959 Ca. 1980 Kjøken kjøken [kjøkken] kjøken el. kjøkken Domen domen domen dommen [domen] [dommen] [dommen] Ungdomen ungdomen ungdomen ungdomen el. ungdommen drøyma drøyma drøyma drøyma [drømma] 56
[drømma] døma døma [dømma] dømma [døma] skyna skjøna skjøna el. skjønna Vin ven ven el. venn ven [venn] ven el. venn visen visen visen el. vissen Skot skot el. skott skot [skott] skot el. skott Net net el. nett nett [net] Skriftspråkleg tradisjon og praksis Forfattarar frå 1970-åra brukte hovudformene med dobbel m, viser Vikørs (1995b) undersøking, bortsett frå ved koma. Halvparten hadde valt den forma, som var jamstilt med komma etter 1959. Men i lokalavisene Wetås (2001a) undersøkte, var det dobbelt så mange førekomstar av [gamal] som av gammal. Søk i nynorskkorpuset viser at både enkel og dobbel m står ganske sterkt. Det er ein klar dominans av dobbel m i suffikset -døme/-dømme. Søk på suffikset -dom i bunden form, dvs. -domen/-dommen, viser at det er om lag like mykje av kvar form. Når det gjeld enkel og dobbel n, varierer det meir. Der står forma med enkel n stundom sterkare, eller dei to formene er nokså jamsterke. I dei andre konsonantgruppene er det for nokre ord forma med enkel konsonant som er rådande, t.d. brot, skot, kopar, mens det for andre er forma med dobbel konsonant, t.d. nett, nøtt, møkk, pappa. Ein ting er klart: Det lèt seg ikkje gjera å laga ein allmenn regel om bruk av enkel eller dobbel konsonant for orda ovanfor. Talemålsgrunnlag Når det gjeld m/mm, er dialektgrunnlaget klart sterkast for skrivemåtar med mm, men m har òg eit bra grunnlag. Ordgruppene k/kk, n/nn og t/tt høyrer med til ei gruppe einstavingsord som hadde kort staving i stammen, dvs. at både vokalen og konsonanten bak var korte. Hovudmønsteret for utviklinga i desse orda er at vestlandsk og midlandsk (utanom Gudbrandsdalen) har forlengt vokalen, mens resten av landet har fått forlengt konsonanten. Vurdering m/mm Gjennomgåande er det formene med dobbel m som er mest i bruk i skrift. Eit viktig unntak er det frekvente verbet koma, der forma med enkel m klart er den mest brukte. 57
- Page 5 and 6: 2 Lydverket .......................
- Page 7 and 8: Samandrag 1 Ei norm for 2000-talet
- Page 9 and 10: 2.4 Skrivemåten av ein del enkelto
- Page 11 and 12: 3.1.8 Fleirtalsformene av nokre his
- Page 13 and 14: ‣ Tre ord med eit substantiv som
- Page 15 and 16: 3.4.5 Sterke og svake verb med kort
- Page 17 and 18: ‣ E-verb med stammeutgang på f,
- Page 19 and 20: 1 Ei norm for 2000-talet 1.1 Bakgru
- Page 21 and 22: 4 Grunnlagsmaterialet frå arbeidet
- Page 23 and 24: Innspela frå brukarane av nynorsk
- Page 25 and 26: 1938-1959 I 1934 føreslo Venstre o
- Page 27 and 28: Grunnen til at me treng ei fastsett
- Page 29 and 30: Skriftspråket er såleis eit kommu
- Page 31 and 32: formbruken vart meir sams innanfor
- Page 33 and 34: 4) Lite brukte former skal som hovu
- Page 35 and 36: d) Per Vestbøstad: Nynorsk frekven
- Page 37 and 38: 2 Lydverket 2.1 Vokalisme 2.1.1 Var
- Page 39 and 40: a/å aleine el. åleine adv. aleine
- Page 41 and 42: fomlen [fumlen] adj. [fumlen] fomle
- Page 43 and 44: sydfrukt el. sudfrukt f. sudfrukt s
- Page 45 and 46: pæl el. påle m. pæl m. påle m.
- Page 47 and 48: Talemålsgrunnlag Det at så mange
- Page 49 and 50: Dagens rettskriving Desse formene g
- Page 51 and 52: trøtt el. trøytt adj. trøtt trø
- Page 53 and 54: Nedanfor følgjer ei liste som vise
- Page 55: somme [sume] determ. [sume] somme d
- Page 59 and 60: speidar el. speiar m. speiar speida
- Page 61 and 62: Dei fleste formene med sl og tl har
- Page 63 and 64: Bryggja f. byggja byggjer Byggjing
- Page 65 and 66: Ny rettskriving 1938 gjennomførte
- Page 67 and 68: Aasen 1901 1917 1938 1959 Ynskje n.
- Page 69 and 70: fivreld el. fivrelde n. fivreld el.
- Page 71 and 72: snerk el. snerke m. (hinne) snerk e
- Page 73 and 74: Nedanfor følgjer ei liste over ord
- Page 75 and 76: fortusta el. fortustra adj. fortust
- Page 77 and 78: kvidesam el. kvisam adj. kviksølv
- Page 79 and 80: poda el. pota v. pota poda v. pols
- Page 81 and 82: streta el. stritta v. streta v. str
- Page 83 and 84: Eit moment som har vore framme i re
- Page 85 and 86: Talemålsgrunnlag Me har inga under
- Page 87 and 88: 3 Formverket 3.1 Substantiv 3.1.1 H
- Page 89 and 90: villaer villaer [villaar] Skriftspr
- Page 91 and 92: Framlegg til ny rettskriving ‣ Ho
- Page 93 and 94: I bunden form fleirtal fekk inkjekj
- Page 95 and 96: 3.1.4 Eintalsbøying av svake hokj
- Page 97 and 98: det berre Olav Berkaak (Sør-Trønd
- Page 99 and 100: Skriftspråkleg tradisjon og praksi
- Page 101 and 102: Aasen 1920 Skard 1945- 1954 Menner
- Page 103 and 104: Normhistorikk Ikkje undersøkt. Skr
- Page 105 and 106: Skriftspråkleg tradisjon og praksi
kompas el. kompass m. el. n. kompas kompass m. el. n.<br />
visen el. vissen adj.<br />
visen el. vissen adj.<br />
t/tt<br />
brot el. brott n. brot el. brott n.<br />
flòt el. flott adj. (flytande)<br />
flòt el. flott adj.<br />
gat el. gatt n. (hol, opning) gat gatt n.<br />
kjøt el. kjøtt n. kjøt el. kjøtt n.<br />
kott [kot] n. [kot] kott n.<br />
krøter el. krøtter n. krøter el. krøtter n.<br />
let el. lett m. (farge) lett let m. (farge)<br />
lut el. lott m. lut m.<br />
lott m.<br />
nett [net] n. [net] nett n.<br />
nøtt [not] f., [nate-]<br />
[not], [nate-] nøtt f., nøtteset<br />
[sett] n. (<strong>det</strong> å setja, noko<br />
set el. sett n. (<strong>det</strong> å setja,<br />
som er sett; i eitt s.)<br />
noko som er sett; i eitt s.)<br />
setja el. setta, set [sett] v. [sett] setja el. setta, set v.<br />
sitja el. sitta, sit [sitt], sat [sitt, satt] sitja el. sitta, sit, sat v.<br />
[satt] v.<br />
skit el. skitt m. skit el. skitt m.<br />
skiten el. skitten adj.<br />
skiten el. skitten adj.<br />
skot el. skott n. skot el. skott n.<br />
skott el. skut m. (rom i båt)<br />
skott el. skut m. (rom i<br />
båt)<br />
spygat el. spygatt n. (opning i spygat spygatt n. (opning i<br />
skipssida <strong>for</strong> overvatn)<br />
skipssida <strong>for</strong> overvatn)<br />
utbyte el. utbytte n. utbyte el. utbytte n.<br />
vit el. vett n. vit el. vett n.<br />
vita el. veta v. vita el. veta v.<br />
vitug el. vettug, vitig el. vettig<br />
vitug el. vettug, vitig el.<br />
adj.<br />
vettig adj.<br />
Ulike oppslag;<br />
tydings<strong>ny</strong>ansar<br />
Normhistorikk<br />
I landsmålet rådde stort sett enkel konsonant fram <strong>til</strong> 1917; då kom dobbel konsonant<br />
inn i ein del ord. Enkel m var hovud<strong>for</strong>m og dobbel m «valfri <strong>for</strong>m», seinare<br />
klamme<strong>for</strong>m, fram <strong>til</strong> 1959. Då vart <strong>det</strong> i mange <strong>til</strong>felle motsett. Oversikta nedan<strong>for</strong> gir<br />
eit bilete av endringane:<br />
Aasen 1901 1917 1938 1959 Ca. 1980<br />
Kjøken kjøken [kjøkken] kjøken el.<br />
kjøkken<br />
Domen<br />
domen<br />
domen<br />
dommen [domen]<br />
[dommen] [dommen]<br />
Ungdomen ungdomen ungdomen ungdomen el.<br />
ungdommen<br />
drøyma drøyma drøyma drøyma [drømma]<br />
56