Juni 2011, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. NÃ¥r man Ã¸ger ...

Juni 2011, 

DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 

1. Når man øger fokus-film-afstanden ved at sætte en 

længere tubus på: 

a. øges strålernes gennemtrængningsevne 

b. øges den geometriske uskarphed 

c. øges det bestrålede vævsområde 

d. opnås en lille reduktion i den effektive stråledosis 

til patienten 

e. skal patienten iklædes blygummiforklæde.


DEL I: Svar FLERVALGSOPGAVER (1-10) 

1. Når man øger fokus-film-afstanden ved at sætte en 

længere tubus på: 

a. øges strålernes gennemtrængningsevne 

b. øges den geometriske uskarphed 

c. øges det bestrålede vævsområde 

d. opnås en lille reduktion i den effektive stråledosis 

til patienten 

e. skal patienten iklædes blygummiforklæde.



2. Hvis man skifter fra film til et intraoralt digitalt 

fosforplade-system: 

a. kan man ikke lave blændeafskæring 

b. kan man ikke bruge den samme filmholder 

c. modtager patienten en højere effektiv stråledosis, 

hvis alle røntgenindstillinger (tid, kV, mA, etc) er 

identiske 

d. bliver billeder ”grynet” hvis det har fået for lille 

dosis 

e. skal man skifte til en rund tubus i stedet for 

rektangulær.



2. Hvis man skifter fra film til et intraoralt digitalt 

fosforplade-system: 

a. kan man ikke lave blændeafskæring 

b. kan man ikke bruge den samme filmholder 

c. modtager patienten en højere effektiv stråledosis, 

hvis alle røntgenindstillinger (tid, kV, mA, etc) er 

identiske 

d. bliver billeder ”grynet” hvis det har fået for lille 

dosis 

e. skal man skifte til en rund tubus i stedet for 

rektangulær.



3. En optagelse med en digital CCD-sensor: 

a. bliver skarpere jo mindre udstrækning 

røntgenrørets fokus har 

b. må maksimalt have et strålefelt på hudoverfladen 

på 5 cm i diameter 

c. skal skannes efter eksponering 

d. kan ikke kontrastforstærkes efter optagelsen 

e. behøver mindre dosis end en optagelse med Kodak 

Insight film for at få samme sværtning.



3. En optagelse med en digital CCD-sensor: 

a. bliver skarpere jo mindre udstrækning 

røntgenrørets fokus har 

b. må maksimalt have et strålefelt på hudoverfladen 

på 5 cm i diameter 

c. skal skannes efter eksponering 

d. kan ikke kontrastforstærkes efter optagelsen 

e. behøver mindre dosis end en optagelse med Kodak 

Insight film for at få samme sværtning.



4. Opløsningen i et røntgenbillede: 

a. er højere med stigende film hastighed (f.eks. fra 

D- til E-speed film) 

b. kan måles i synlige linjepar per millimeter 

(stregtest) 

c. angives ved antallet af pixel i billedet (hvis det er 

et digitalt billede) 

d. er det samme som billedets dynamik 

e. er det samme som antallet af gråtoner (hvis det er 

et digitalt billede).



4. Opløsningen i et røntgenbillede: 

a. er højere med stigende film hastighed (f.eks. fra 

D- til E-speed film) 

b. kan måles i synlige linjepar per millimeter 

(stregtest) 

c. angives ved antallet af pixel i billedet (hvis det er 

et digitalt billede) 

d. er det samme som billedets dynamik 

e. er det samme som antallet af gråtoner (hvis det er 

et digitalt billede).



5. For den ugentlige konstanskontrol af intraorale 

filmoptagelser gælder, at: 

a. optagelserne skal være tilgængelige for 

Sundhedsstyrelsens repræsentanter 

b. der især fokuseres på kontrol af 

fremkaldelsesprocedurer 

c. man tæller, om der er udført over 25 optagelser i 

gennemsnit om dagen 

d. der skal fremstilles optagelser ved både 60 og 70 

kV 

e. der især fokuseres på røntgenapparatets ydeevne 

(kV).



5. For den ugentlige konstanskontrol af intraorale 

filmoptagelser gælder, at: 

a. optagelserne skal være tilgængelige for 

Sundhedsstyrelsens repræsentanter 

b. der især fokuseres på kontrol af 

fremkaldelsesprocedurer 

c. man tæller, om der er udført over 25 optagelser i 

gennemsnit om dagen 

d. der skal fremstilles optagelser ved både 60 og 70 

kV 

e. der især fokuseres på røntgenapparatets ydeevne 

(kV).



6. Ved intraorale røntgenundersøgelser af børn (under 18 

år): 

a. skal fokus-film afstanden være mindst 25 cm 

b. skal der anvendes rektangulær tubus 

c. skal det maksimale strålefelt på huden altid tilpasses 

filmens størrelse 

d. må patienten ikke selv støtte filmen 

e. kan man anvende en CCD-sensor.



6. Ved intraorale røntgenundersøgelser af børn (under 18 

år): 

a. skal fokus-film afstanden være mindst 25 cm 

b. skal der anvendes rektangulær tubus 

c. skal det maksimale strålefelt på huden altid tilpasses 

filmens størrelse 

d. må patienten ikke selv støtte filmen 

e. kan man anvende en CCD-sensor.



7. Tandlæger er ifølge ”Lov om tandlæger” 

forpligtede til at: 

a. forklare og vise patienten patologiske fund på et 

røntgenbillede 

b. føre optegnelse over, hvor mange 

røntgenundersøgelser enhver patient 

undergår gennem livet 

c. påtegne røntgenbilleder dato og 

patientidentifikation 

d. opbevare røntgenbilleder i mindst 10 år 

e. indhente patientens skriftlige informerede 

samtykke inden, der udføres en ekstraoral 

røntgenundersøgelse.



7. Tandlæger er ifølge ”Lov om tandlæger” 

forpligtede til at: 

a. forklare og vise patienten patologiske fund på et 

røntgenbillede 

b. føre optegnelse over, hvor mange 

røntgenundersøgelser enhver patient 

undergår gennem livet 

c. påtegne røntgenbilleder dato og 

patientidentifikation 

d. opbevare røntgenbilleder i mindst 10 år 

e. indhente patientens skriftlige informerede 

samtykke inden, der udføres en ekstraoral 

røntgenundersøgelse.



8. Risiko for stokastiske stråleskader (markér de(t) 

svar der IKKE er korrekt(e)): 

a. kan beregnes for det enkelte individ 

b. kan udmøntes i udvikling af leukæmi 

c. er forbundet med graden af bestråling, i henhold til 

linearitetsprincippet 

d. vil teoretisk være højere i en population, hvor der er 

udført cone beam CT-scanninger frem for det 

samme antal panorama-undersøgelser 

e. øges jo yngre individer, der bestråles.



8. Risiko for stokastiske stråleskader (markér de(t) 

svar der IKKE er korrekt(e)): 

a. kan beregnes for det enkelte individ 

b. kan udmøntes i udvikling af leukæmi 

c. er forbundet med graden af bestråling, i henhold til 

linearitetsprincippet 

d. vil teoretisk være højere i en population, hvor der er 

udført cone beam CT-scanninger frem for det 

samme antal panorama-undersøgelser 

e. øges jo yngre individer, der bestråles.



9. Stråling fra radon: 

a. påvirker kroppen indefra 

b. er menneskeskabt stråling 

c. er højere, hvis man opholder sig udendørs end 

indendørs 

d. er i Danmark ca. 2 mSv pr. år 

e. er det samme som jordstråler.



9. Stråling fra radon: 

a. påvirker kroppen indefra 

b. er menneskeskabt stråling 

c. er højere, hvis man opholder sig udendørs end 

indendørs 

d. er i Danmark ca. 2 mSv pr. år 

e. er det samme som jordstråler.



10. Den effektive stråledosis ved en 

panoramaoptagelse: 

a. er uafhængig af individets alder 

b. ligger mellem ca. 7 og ca. 40 µSv afhængigt af 

udstyret 

c. er afhængig af vævenes absorberede stråling 

d. måles som absorberet dosis i Gy til glandula 

thyroidea 

e. svarer ca. til baggrundsstrålingen i en time.



10. Den effektive stråledosis ved en 

panoramaoptagelse: 

a. er uafhængig af individets alder 

b. ligger mellem ca. 7 og ca. 40 µSv afhængigt af 

udstyret 

c. er afhængig af vævenes absorberede stråling 

d. måles som absorberet dosis i Gy til glandula 

thyroidea 

e. svarer ca. til baggrundsstrålingen i en time.


DEL I: KORTSVARSOPGAVER (11-13) 

11. Beskriv, hvad der sker i dette øjeblik i røntgenrøret.


DEL I: Svar KORTSVARSOPGAVER (11-13) 

11. Der eksponeres. Under eksponeringen frigives 

de negativt ladede elektroner fra katoden og 

disse rammer med stor hastighed den positivt 

ladede anode, og der produceres 

røntgenstråling.



12. Til en intraoral optagelse har du følgende til 

rådighed: 

• et 60 kV dentalapparat, 

• en tubus med rund munding, 

• en Kodak Insight film. 

Du ønsker at optimere strålehygiejnen for patienten. 

Hvad kan du udskifte ovenstående med, evt. 

tilføje?



12. Ændre kV til 65 el. 70 (max). 

Ændre tubus til et rektangulært strålefelt. 

Ændre filmen til en digital sensor. 

Anvende filmholder.



13. Angiv tre væsentlige forskelle (for tandlægen og/eller 

patienten) mellem en panoramaundersøgelse og en cone 

beam CT-skanning af det samme vævsområde.



13. - CBCT giver større stråledosis 

- CBCT kan give mere diagnostisk information 

- CBCT giver mulighed for billeddannelse i tynde 

snit i alle planer 

- CBCT udføres med et meget dyrere apparat 

- CBCT kræver kurser før start 

- CBCT kræver højere ekspertise i billedtolkning 

og tidsforbrug 

- CBCT er normalt dyrere for patienten.


DEL II: DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) 

BILLEDE NR. 1: 

Intraorale optagelser af tænderne i højre side af overkæben. Billederne 

er taget lige efter hinanden. 

1.a. Angiv diagnose(r) for eventuelle patologiske tilstande. 

1.b. Peger pilen på den faciale eller palatinale stift i 5+? Begrund 

svaret. 

1.c. Beskriv den endodontiske behandling af 6+. 

1.d. Beskriv eventuelle optagelsesfejl i billederne.


DEL II: SVAR DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) 


1.a. Parodontitis apicalis 5+. 

1.b. Den palatinale. Nr. 2 optagelse er mere mesial, og stiften 

”følger med” tubus. 

1.c. Stift, men ingen rodfyldning i palatinale og distale rod; i 

mesiale rod ses stift og 1 mm rodfyldning. 

1.d. Nr. 2 optagelse har for meget luft okklusalt, mangler knogle 

omkring apex/mangler apex.




To intraorale optagelser af regio 7,6,5,4-. 

2.a. Angiv sandsynligste diagnose for den radiopake struktur i knoglen 

i molar-regionen. 

2.b. Hvilken type tubus er optagelserne udført med? 

2.c. Hvad repræsenterer de tynde mørke streger pilen peger på?


DEL II: Svar DIAGNOSTIKOPGAVER (Billede 1-10) 


2.a. Idiopatisk osteosklerose. 

2.b. Rund tubus. 

2.c. Ridser i emulsionen.




Intraorale optagelser af regio 1+1,2. Billedet til venstre er fra 1997, 

billedet til højre er fra 2008. 

3.a. Angiv diagnose(r) for eventuelle patologiske tilstande for 

tænderne i 1997. 

3.b. Hvilke(n) behandling(er) er udført? 

3.c. Implantatets gevind er ikke helt skarpe. Hvordan skal 

projektionen (tubus-vinkling) ændres, hvis gevindene skal 

gengives skarpt på næste optagelse?




3.a. Fractura corona et radicis +1. 

3.b. Ekstraktion af +1, implantatbehandling regio +1. 

3.c. Højre side er uskarp. 

Næste optagelse vinkles ca. 10 grader mere nedefra (mod 

loftet).




Intraoral optagelse af regio 7,6,5,4-. 

4.a. Angiv diagnose(r) for eventuelle patologiske tilstande. 

4.b. Hvad repræsenterer det radiolucente område mellem pilene?




4.a. 

4.b. 

Cystis parodontalis lateralis. 

(caries/defect fyldning 6- mes). 

Området kaudalt for linea mylohyoidea, hvor mandiblen er 

tyndere.




To intraorale optagelser af regio 3,2,1+1,2 hos en 12-årig dreng. 

5.a. Angiv diagnose(r) for eventuelle patologiske/anomale tilstande. 

5.b. Beskriv lejringen i facio-oral retning af kronen af 3+ og 1+ i forhold 

til 2+. Begrund svaret. 

5.c. Beskriv årsag til forskellen i størrelse mellem 1+ og +1. 

5.d. Angiv mulig årsag til tilstanden for 1+.




5.a. Dentes retenti 3,1+ (evt. semi-retentus 1+). 

Dilaceratio 1+ (roden bøjer distalt). 

5.b. 3+ ligger facialt for 2+ 

1+ ligger facialt for 2+ 

Samme retning som tubus. 

5.c. 1+ ligger facialt for +1, objekt-film afstanden er dermed større 

og 1+ gengives forstørret. 

5.d. Sandsynligvis traume på primære incisiv under roddannelsen af 

1+.




Bitewing-undersøgelse fra hhv. 1998, 2003 og 2008. Optagelserne står i 

rigtig tidsmæssig rækkefølge med den ældste øverst. 

6.a. Beskriv, hvilke tænder der er til stede (brug alle tre undersøgelser 

til vurderingen). 

6.b. Beskriv, hvilke ændringer der er sket i tandsættet (både behandling 

og patologi). 

6.c. Hvilket sæt er de dårligste bitewing-optagelser med henblik på 

caries-diagnostik. Begrund svaret. 

fortsættes



BILLEDE NR. 6: fortsat




6.a. 7,6,5,4,3+3,4,5,6,7,8 

7,6,5,4,3-3,4,5,6,7,8 

6.b. 5+ knækket fyldning (2003 til 2008) 

6- fyldning omlavet (1998 til 2003) 

-4 fyldning omlavet (2003 til 2008) 

4- knækket krone (2003 til 2008) 

+7 knækket krone/caries (2003 til 2008) 

caries +7 dist. (1998 til 2003) 

caries +8 mes. (2003 til 2008) 

6.c. 2003 pga. ringe sværtning og kontrast.




Fem intraorale optagelser af en 19-årig pige (billederne er fra 

1983). 

7.a. Angiv diagnose(r) for eventuelle anomale tandforhold. 

7.b. Der er udført en behandling, som i dag ikke længere er 

lovlig, hvilken?




7.a. Agenesi/manglende permanente tænder: 7,6,5,4,2,+2,4,5,6,7. 

Dentes persistentes: 05+, 04+, +02, +03, +05 

Der er resorption/abrasion af rødder/kroner på mælketænderne 

+3 frembrudt i regio +4 

Diastema 1+1 

(dens rotatio 1+) 

7.b. Amalgamfyldninger i mælketænder, (evt. D-speed film).




Panoramaoptagelse af et barn. 

8.a. Hvilke permanente tænder og tandanlæg ses på optagelsen? 

8.b. Angiv diagnose(r) for eventuelle patologiske/anomale forhold. 

8.c. Hvilken struktur peger pilen på? 

8.d. Angiv barnets omtrentlige alder. 

fortsættes

Juni 2010, 






8.a. 8,7,5,4,3,2,1+1,2,3,4,5,7,8 

8,7,5,4,3,2,1-1,2,3,4,5,7,8 

8.b. (manglende ± 6) 

Taurodonti 7+7, (7-7) 

Osteosklerose regio -6 

(dens rotatio 3-) 

8.c. Foramen linguale 

8.d. 11,5 år ± 1 år.




To optagelser af en ældre patient. 

9.a. Angiv 3 sandsynlige differentialdiagnoser for området i regio 

-5 til -7. 

9.b. Angiv diagnose for eventuelle andre patologiske forhold. 

9.c. Beskriv, hvordan læsionen har displaceret tænderne. 

9.d. Angiv, med hvilke udstyr de to billeder er optaget. 

fortsættes







9.a. Keratocystisk odontogen tumor (primordialcyste), 

unilokulært ameloblastom, radikulær-/residualcyste, centralt 

kæmpecellegranulom. 

9.b. Caries dentalis (5+) +7, +8, 8-, 7- mes., -7 dist., -8. 

9.c. - 5 er kippet dist. og disloceret lingualt. -7 er disloceret 

lingualt (også kippet mes., men det er 7- også). 

(arthrosis art. temporo-mandibularis sin.) 

9.d. Panoramaoptagelse udført i et panorama- eller 

multifunktionsapparat. Okklusalplansoptagelse udført i et 

dentalapparat.



BILLEDE NR. 10: 

Tre panoramabilleder (A, B og C) alle printet på papir fra digitale 

optagelser. 

10.a. Beskriv, hvordan patienten har været placeret i panoramaapparatet 

for hhv. optagelse A, B og C. 

10.b. Beskriv forskellen i gråtone-histogrammet mellem billede C og 

de to andre. 

10.c. I billede A synes f.eks. canalis mandibulae og den periapikale 

knogle at fremstå skarpere end i de to andre. Beskriv mulige 

årsager til, at dette billede synes skarpere. 

fortsættes



BILLEDE NR. 10: fortsat



BILLEDE NR. 10: 

10.a. A: Fronttænder er brede og ”smilelinjen” er lige. Patienten 

har stået lidt bag skarphedsplanet. Hagen for højt løftet. 

B: Patienten har stået korrekt (evt. drejet hovedet lidt til 

venstre) i forhold til skarphedsplanet (tungen ikke i kontakt 

med ganen). 

C: Hovedet har været drejet til højre, da højre side er bag 

skarphedsplanet (store, uskarpe tænder) og venstre side 

foran skarphedsplanet (smalle tænder, bredden af ramus). 

10.b. C er generelt mere gråt/kontrastfattigt. Histogrammet har 

den største tyngde midt i gråtoneskalaen, de sorte, 

respektive hvide gråtoner bliver ikke anvendt. De andre 

billeder er mere kontrastrige. 

10.c. Der er anvendt et skarphedsfilter på billedet efter optagelsen 

evt. højere opløsning i billedet/flere pixel (begge svar 

accepteres).

Juni 2011, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. NÃ¥r man Ã¸ger ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?