30.09.2013 Views

Steens skrifter om Førde sokn. Bind 5. - Fylkesarkivet i Sogn og ...

Steens skrifter om Førde sokn. Bind 5. - Fylkesarkivet i Sogn og ...

Steens skrifter om Førde sokn. Bind 5. - Fylkesarkivet i Sogn og ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Steens</strong> <strong>skrifter</strong> <strong>Bind</strong> 5 av 6<br />

derfor ydmygeligst (for Proces <strong>og</strong> al Vidtløftighed at forbigaa) at vi fattige Bønder, s<strong>om</strong> nu<br />

selv eier Digernæs (der er en Fjeldgaard (311.) <strong>og</strong> ofte slaar Feil med Jordens Grøde) nu selv<br />

uhindret af Vies 231. Besiddere må gjøre oss vor lovlig tilskjødte Eiend<strong>om</strong> saa nyttig s<strong>om</strong> vi<br />

bedst ved <strong>og</strong> kan i alle Måder <strong>og</strong> at Vies Besiddere må alvorlig anbefales at entholde sig fra i<br />

vores Marker <strong>og</strong> Eiendele med deres Kreaturer herefter at støle, efters<strong>om</strong> vi selv er trængende<br />

til vores egen Eiend<strong>om</strong> <strong>og</strong> Herligheder."<br />

Henvendelsen er datert Bergen 30.mars 1728 <strong>og</strong> antakelig skrevet av en prokurator i<br />

Bergen. Abraham <strong>og</strong> Jon må ha hatt sine kongeskjøter med <strong>og</strong> latt den følge henvendelsen.<br />

Stiftamtmann Urdal betenkte seg ikke lenge på svaret, s<strong>om</strong> er datert dagen etter <strong>og</strong> påtegnet<br />

henvendelsen. Han påberopte seg at skjøtene heimlet klagerne stølshage <strong>og</strong> skriver således:<br />

"Jeg kan ikke andet end finde det billigt <strong>og</strong> ret, at Rekvirenterne, hvis Eiend<strong>om</strong>e ders<br />

Stølshage nu er, selv må gjøre sig den saa nyttig <strong>og</strong> gavnlig, s<strong>om</strong> de bedst ved <strong>og</strong> kan, <strong>og</strong><br />

<strong>om</strong>endskjønt Vies Opsiddere, da alt Godset laa under Birkets Jurisdiktion, af Svanøbrugets<br />

Eier eller Forvalter, s<strong>om</strong> da raadede at gjøre hvad dem behagede, har mod aarlig Leie været<br />

forundt dem Støleshage, så kan det defor ikke nu være n<strong>og</strong>en sat Lov eller Ret at de rigtige<br />

eiere af Digernæs (der selv høiligt trænger til samme <strong>og</strong> uforbegjængelig har den fornøden)<br />

skulde være forbunden til at lade Vies Opsiddere samme herefter s<strong>om</strong> tilforn bruge, men det<br />

bliver vel udisputerligt at Rekvirenterne må etter de dem meddelte Kongeskjødes Formeld <strong>og</strong><br />

Tilhold føre sig denne deres Eiend<strong>om</strong> selv til nytte saaledes s<strong>om</strong> bedst (312.) ske kan. Og for at<br />

forek<strong>om</strong>me al Vidtløftighed, s<strong>om</strong> heri af ubillige <strong>og</strong> unyttige Processer kunde entstaa, har<br />

Kgl. Majestæts konstituerede F<strong>og</strong>ed Sr. Hans Jansen Rue at tilholde Vies Opsiddere herefter<br />

at entholde sig fra Støling med deres Kvæg <strong>om</strong> S<strong>om</strong>meren i Digernæs's tilhørende Stølshage<br />

(medmindre de med Rekvirenterne der<strong>om</strong> kunde i Mindelighed forenes) saafremt Vies<br />

Opsiddere ikke vil vente at blive anseet s<strong>om</strong> de, der modvilligt overtræder Kgl. Majestæts<br />

Vilje <strong>og</strong> Befaling, men end<strong>og</strong> alvorlig se<br />

232. derhen at Rekvirenterne hverken af Vies Opsiddere eller andre angrændsende heri<br />

tilføies n<strong>og</strong>en Fornærmelse men at de blive paa Ansøgning i kraftigste Maade assisterede."<br />

Å følge en tvist, avgjort på grunnlag av sin egen fremstilling, <strong>og</strong> uten at den annen<br />

part høres, kan være fristende nok, <strong>og</strong> hva Digernesmennene forsøkte 1728 ved sin<br />

henvendelse til stiftamtmannen, har man sidestykke til <strong>og</strong>så i våre dager. En amtmann vil d<strong>og</strong><br />

nå tildags sikkerlig være forsiktigere enn Undal var. Den gamle d<strong>om</strong> av 1640 må ha vært<br />

Undal ubekjent. Det synes s<strong>om</strong> <strong>om</strong> han kun har hatt konge-skjøtene å holde seg til, <strong>og</strong> av<br />

disses innhold har han særlig heftet seg ved de ord at gården solgtes med alle tillignede<br />

herligheter, havnegang m.m. At det i skjøtet <strong>og</strong>så stod at kjøperen skulle oppbære stølsleie, -<br />

- 167 -

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!