2 Definition af komplekse tal
2 Definition af komplekse tal
2 Definition af komplekse tal
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Komplekse <strong>tal</strong><br />
6. Polynomier.<br />
Ved et polynomium <strong>af</strong> n’te grad (n helt positivt <strong>tal</strong>) forstås funktionen<br />
n<br />
P () x = a x + a<br />
n−1<br />
x + .... + a x+ a , a ≠<br />
10<br />
n n<br />
n−1<br />
1 0 n 0<br />
Ved polynomiets rødder forstås løsningerne til ligningen Pn ( x)<br />
= 0 .<br />
I <strong>af</strong>snit 3.4 i “Matematiske grundbegreber” forudsatte vi at såvel koefficienter som rødder var reelle<br />
<strong>tal</strong>, og da indså vi, at et sådant polynomium <strong>af</strong> n’te grad højst har n rødder.<br />
Tillader vi nu både koefficienter og rødder at være <strong>komplekse</strong> <strong>tal</strong> gælder følgende sætning:<br />
Sætning 6.1 Algebraens fundamen<strong>tal</strong>sætning,<br />
Polynomiet P () z = a z + a<br />
n−1<br />
z + ... + a z + a hvor n er et helt positivt <strong>tal</strong><br />
n n n<br />
n−1<br />
1 0 a n ≠ 0<br />
har netop n rødder α1, α2, . . . , αn(hvor<strong>af</strong><br />
nogel kan være ens).<br />
Polynomiet derfor på kun én måde kan opløses i førstegradsfaktorer<br />
Pn z anz a z a z a a z z z<br />
n n−1<br />
( ) = + n−1<br />
+ . . . + 1 + 0 = n( − α1) ⋅( − α2) ⋅ , , , ⋅( − αn)<br />
Et generelt bevis for sætningen kan findes i “matematik for Ingeniører “ Bind 1 supplement 5A.<br />
Vi vil i det følgende betragte nogle <strong>af</strong> de polynomier, som er <strong>af</strong> særlig interesse, og her indse, at<br />
sætningen er korrekt.<br />
n<br />
6.1 Den binome ligning z = a<br />
Lad n være er et helt positivt <strong>tal</strong>, og a er et vilkårligt komplekst <strong>tal</strong> forskelligt fra 0.<br />
n<br />
For at finde en rod z til den binome ligning z = a omskrives såvel a som z på polær form, dvs.<br />
a ae og . Vi har da<br />
iθ<br />
= z ze iu<br />
n n inu iθ<br />
= z = a ⇔ z e = ae<br />
At de to <strong>komplekse</strong> <strong>tal</strong> er ens betyder, at<br />
n<br />
θ 2π<br />
z = a ∧ nu = θ + 2 pπ ⇔ z = n a ∧ u=<br />
+ p , p er et helt <strong>tal</strong>.<br />
n n<br />
Geometrisk ligger rødderne altså på en cirkel med radius n a og vinklen mellem stedvektorerne<br />
2π<br />
til to på hinanden følgende rødder er . Rødderne er derfor vinkelspidser i en regulær n - kant.<br />
n<br />
4<br />
Eksempelvis vil ligningen z = aligge<br />
som vinkelspidser i et kvadrat (se figur i eksempel 6.1)<br />
n iθ<br />
Vi har følgelig, at den binome ligning z = ae ( a ≠ 0)<br />
har netop n forskellige rødder.<br />
n<br />
z = a e<br />
⎛ θ 2π<br />
⎞<br />
i⎜ + p ⎟<br />
⎝ n n ⎠<br />
,<br />
hvor p = 0, 1, 2, 3, . . . .,n - 1<br />
Eksempel 6.1 Binom ligning.<br />
4<br />
Løs ligningen z =− 1+ i 3 .<br />
Rødderne ønskes angivet på såvel polær som rektangulær form.<br />
Endvidere ønskes de <strong>af</strong>sat i en kompleks <strong>tal</strong>plan.<br />
Anvendelse. Fire ens systemer, hver med kompleks forstærkning z, serieforbindes, og man måler, at den samlede<br />
<strong>komplekse</strong> forstærkning er − 1+ i<br />
3 Hvilke værdier kan z have?