PDF fra oplæg af Bente Rosenbeck - Danner

Vold og skilsmisse i et
historisk perspektiv
Bente Rosenbeck

Perspektiver
• Politisk og kulturel dimension
• Rethistorisk, kultur- og kønshistorisk
• Fra et brud mod den enkelte til et brud
mod samfundet. Samfundsmæssigt
ansvar
• Fra et kirkeligt felt for tugt og religiøse
formaninger til et strafferetsligt perspektiv

• Kvindens økonomiske afhængighed af
manden udgør en risiko
• Husbondmyndighed
• Kulturel og fysisk dimension
• Som symbolsk handling, udtrykker vold,
magt og synliggøre et hierakit
• Forklaring må søges i tidens tanker om
ægteskab, mandens og kvindens rolle
• Kontekstuel forståelse

Reformation
• Ægteskab ikke længere et sakramente, hvilket
muliggjorde skilsmisse
• Skilsmissegrunde:Vold, rømning, hor
• Mandens ret til at straffe hustruen som en følge af
husbondretten.
• Kirkens syn på ægteskab som et livslangt og uopløseligt
og et forpligtende løfte til Gud
• Kirken tog afstand fra volden, mæglede med
formaninger til begge parter,
• Noget kvinder burde tåle, eller som de selv var skyld i
• Volden kunne dog blive uacceptabel
• Flere skilsmissebegrundelser, skilsmisse administrativ
og ikke kun ved domstolene

Vold: fra et kirkeligt spørgsmål til
strafferetsligt problem
• Love og forordninger, som kriminaliserede
al vold mellem ægteparterne.
• Vold blev mindre acceptabel i takt med at
hierarkiet som legaliserede mandens ret til
at slå, forsvandt
• Vold blev derefter opfattet som
mishandling og ikke som et strafferetsligt
problem

• 1700-tallet
Udvikling
– Naturret, oplysning, rationalitet
– Kirkens indflydelse i samfundet
problematiseret
– Accepten af vold blev mindsket generelt

1800-tallet
• Nyt syn på hustrumishandling og voldsramte kvinders
ret til skilsmisse, som var et brud med en ældgammel
retslig og kulturel tradition.
• Gennem sekularisering opstod et andet syn på
ægteskab og på mænd og kvinder, og man begyndte at
sætte spørgsmålstegn ved kirkens indflydelse og en
religiøst begrundet ægteskabsopfattelse. Dette skabte
forudsætningerne for at opfatte vold mellem parterne
som mishandling og ikke som en forbrydelse mod
ægteskabet eller mod Gud.
• Med stigende individualisering blev gamle mønstre,
autoriteter og magthierarkier problematiseret.

1800-tallet
– Ægteskabsopfattelsen blev udfordret
– Hustrumishandling begyndte at blive opfattet
som et socialt og retsligt problem
– Ledte til en ny retspraksis
– Feminisme
• Eks. Stuart Mill og Hariet Taylor:
Hustrumishandling sympoliserede kvinders retlige
og politiske handikap i ægteskabet ( s 15)

Ægteskabsreformer i Norden i
perioden
1910-1930.
• Indgåelse og opløsning af ægteskabet
(1921): liberalisering af skilsmisse
• Det retslige forhold mellem parterne
(1925). Ligestilling, gensidig forsørgerpligt
• Børnelove. Kvinder del i forældremagten
(1921)
• Volden forbliver dog privat. Ikke et
fremtrædende spørgsmål i forbindelse
med familielovene

Vigtige principper
• Liberalisering af skilsmisse. Separation og
efterfølgende skilsmisse på baggrund af varig
uoverenstemmelse (uden skyld som f.eks.
vold)
• Lægevidenskaben får ekspertstatus og får
sammen med kvinderne indflydelse på loven-
• Ligestilling af parterne i ægteskabet og med
gensidig forsørgerpligt - Individualisering
Bio-politik: hensyn til familiens sundhed –
kollektivet.
• Skilsmissetallet steg ikke før 1960´erne

Fra privat til offentlig
• Vold blev ikke genstand for offentlig
forfølgelse (fordømmelse i nogen grad)
eller lovreguleret.
• Vold: hemmeligt, skam, usynligt og ikke
som et social problem eller mangel på
ligestilling
• Familevold synlig i 1980’erne
• Aktivisme, feminisme
• Kønsblind og voldsblind?

Seksuelt medborgerskab
• Medborgerskab handler om at høre til, at blive
anerkendt, om pligter og rettigheder. Midten af
1990’erne.
• Videreførelse af det civile, økonomiske, politiske og
sociale medborgerskab. Relateret til det private/ det
kropslige
• Nedbryder skellet mellem det private og det offentlige.
Udgangspunkt i krop og seksualitet
• Fra eksklusion til inklusion:
– Selvbestemmelse over fertilitet, adgang til præventionsmidler,
afkriminalisering af abort og homoseksualitet, ligestilling af børn
født uden for ægteskab, accept af alternative familieformer,
seksuel tvang
– Og beskyttelse mod privat vold, seksual tvang
– reproduktiv sundhed

Svensk forskningsprojekt Från
husbondemakt till jämställda
markar
• E. Østerberg & Marie Lindstedt Cronberg:
• Våldets mening. Makt,minne, myt . 2004
• Kvinnor och våld. En mångtydig
kulturhistoria, 2005
• Våld i representation och verklighet, 2006
• Marie Lindstedt Cronberg: Med våldsam
hand. Hustrumisshandel i 1800-talets
Sverige. En studie av rättsliga, kyrkliga
och politiska sammanhang 2009

• Hanne Sanders & Bente Rosenbeck (red.)
Privat og politisk. 400 års historie om
ægteskab, familie og reproduktion. 2010
• Kari Melby, Bente Rosenbeck, Anu
Pylkkänen & Christina Carlsson
Wetterberg: Inte et ord om kärlek.
Äktenskap och politik ca 1850-1930. 2006

• Cedaw 1992. kønnet og seksuel vold som en
overskridelse af kvinders menneskerettigheder
• Vold ikke længere et privat problem, men
krænkelse af menneskerettigheder
• I dag er vold mod kvinder stadig et problem,
men det er et problem som har politisk
bevågenhed.
• Denne holdning til vold i ægteskabet er på
mange måde radikalt nytænkende og et brud
med en mangeårig opfattelse af af
ægteskabsrelationen som livslang og kvindens
underordning under manden.