Naturfag
Naturfag
Naturfag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Aalborg 260912<br />
Rasmus Greve<br />
FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Program<br />
1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i<br />
naturfagene?<br />
A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer<br />
- Multimodalitet i naturfagene<br />
- Tekstaktiviteter i naturfagene<br />
- Tekststrukturer/genretræk i naturfagenes tekster<br />
B. Sproglige træk<br />
- Sproglige træk ved teksterne i naturfagene?<br />
4. Hvordan kan man arbejde med faglig læsning?<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Rammer for oplægget<br />
• Hvorfor skal vi kende til særlige sproglige træk i<br />
naturfagene?<br />
Udvikling af sproglige kundskaber og færdigheder forudsætter mulighed<br />
for samtidig at lære de tilknyttede teoretiske, praktisk/æstetiske og faglige<br />
kundskaber og færdigheder.<br />
At lære et fags sprog følges ad med at lære faget og omvendt.<br />
• Læse – og skriveundervisning må ses i sammenhæng.<br />
Ved at læse bliver vi bedre til at skrive og omvendt.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Faglig læsning i naturfag<br />
- hvad kræver det af læseren?<br />
• Ordforråd<br />
• Forforståelse / forhåndsviden<br />
• Mentale repræsentationer<br />
• Genrekendskab<br />
- hvordan er tekster typisk opbygget?<br />
• Viden om læsestier<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Mentale repræsentationer<br />
• Personlige og kulturelle erfaringer danner et<br />
skema, som en læser bruger til at opfatte en<br />
tekst.<br />
”Dynamisk chef søges til firma i rivende udvikling”.<br />
”Yderligere ansættelser forventes snarest i<br />
metalindustrien”<br />
”Elefanten og den lille mus….”<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Hvorfor fokus på teksters struktur?<br />
• Fagtekster afspejler fagenes tænke – og<br />
arbejdsformer. Derfor er forståelse for teksters<br />
opbygning og strukturer = forståelse af faget.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Tekstgenrer i genrepædagogik<br />
• berettende tekster<br />
• rapport (beskrivende tekster)<br />
• forklarende tekster<br />
• instruerende tekster<br />
• overtalende tekster<br />
• diskuterende tekster<br />
-> kendskab til teksttyper letter læseforståelsen<br />
(Elisabeth Arnbak 2008)<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Multimodalitet<br />
• Hvad?<br />
Én modalitet er én måde at skabe mening på.<br />
Modal affordans : De enkelte modaliteter egner sig til at<br />
repræsentere bestemte typer af viden. Fx symboler, billeder,<br />
verbaltekst osv.<br />
• Hvorfor?<br />
Multimodalitet giver mulighed for at skabe multipliceret<br />
mening. Dvs. mere mening tilsammen end de enkelte<br />
modaliteter hver for sig.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Hvorfor er det en udfordring for eleverne?<br />
• Hvordan skal man bevæge sig rundt på siden?<br />
• Springer ofte over modaliteter – mister<br />
sammenhæng / forforståelse.<br />
• Har præferencer for bestemte modaliteter og søger<br />
derfor alle oplysninger og løsninger i den bestemte<br />
modalitet.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
www.uddannelsesloeft.dk
www.uddannelsesloeft.dk
Prøv at finde forskellige modaliteter i<br />
• Verbaltekst<br />
tekster.<br />
• Billeder, diagrammer, illustrationer<br />
• Symbolsprog<br />
• Farver, grafiske elementer<br />
• Bokse med nøglebegreber o.lign.<br />
• Understregninger, kursivering o.lign.<br />
Hvor mange modaliteter er der i din tekst?<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Tekstaktiviteter i naturfagene<br />
• beretninger<br />
• instruktioner<br />
• beskrivende definitioner<br />
• forklaringer<br />
• argumenterende tekster<br />
(Alle trækker på multimodale og i et vist omfang også<br />
multigeneriske træk. I det samme opslag anvendes flere<br />
tekstaktiviteter – derfor kan det være vanskeligt at skille<br />
teksterne ad.)<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Formål:<br />
At give læseren oplysninger om noget,<br />
der er sket. At gengive hændelser i<br />
kronologisk rækkefølge.<br />
Titel/emne<br />
Orientering<br />
Hvem, hvor, hvornår<br />
Hændelse<br />
Hændelse<br />
Hændelse<br />
Evt. kommentar/vurdering<br />
At berette<br />
- genfortælle, case m.m.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Instruktion<br />
1. Målet<br />
2. Evt. materialeliste<br />
3. Fremgangsmåde<br />
4. Evt. kommentar/<br />
uddybende spørgsmål<br />
Sætning indledes af<br />
udsagnsord i bydemåde, fx:<br />
hæld, ryst, beskriv(eller der<br />
anvendes passiv)<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Instruktion<br />
1. Målet<br />
2. Evt. materialeliste<br />
3. Fremgangsmåde<br />
4. Evt. kommentar/<br />
uddybende spørgsmål<br />
Sætning indledes af<br />
udsagnsord i bydemåde, fx:<br />
hæld, ryst, beskriv(eller der<br />
anvendes passiv)<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Beskrivende /definerende tekster<br />
Emne<br />
Del Del Del<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Definitioner<br />
1. Forklarer fagbegreber tydeligt<br />
og præcist og efterlader mindst<br />
muligt til fortolkning.<br />
2. Anvender relationelle processer<br />
og generelle deltagere.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Beskrivelse<br />
1. Emne (titel)<br />
2. Klassifikation – hvad taler vi<br />
om?<br />
3. Beskrivelser af dele og/eller<br />
forklaringer af sammenhænge<br />
(ikke hændelser) med<br />
eksempler.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Beskrivelse<br />
1. Emne (titel)<br />
2. Klassifikation – hvad taler vi<br />
om?<br />
3. Beskrivelser af dele og/eller<br />
forklaringer af sammenhænge<br />
(ikke hændelser) med<br />
eksempler.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Forklarende tekster<br />
Årsag Følge Årsag<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Forklaring<br />
1. Emne (titel)<br />
2. Klassifikation – hvad<br />
taler vi om?<br />
3. Beskrivelser af dele<br />
og/eller forklaringer af<br />
sammenhænge<br />
(ikke hændelser)<br />
Deltagere (hvem eller<br />
hvad fortælles der om):<br />
- Generelle<br />
(vi, man)<br />
- Ofte abstrakte<br />
(ikke håndgribelige)<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Forklaring<br />
1. Emne (titel)<br />
2. Klassifikation – hvad<br />
taler vi om?<br />
3. Beskrivelser af dele<br />
og/eller forklaringer af<br />
sammenhænge<br />
(ikke hændelser)<br />
Deltagere (hvem eller<br />
hvad fortælles der om):<br />
- Generelle<br />
(vi, man)<br />
- Ofte abstrakte<br />
(ikke håndgribelige)<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Argumenterende<br />
tekst<br />
1. Emnet<br />
2. Standpunkt<br />
3. Argumentation<br />
4. Konklusion<br />
Årsager,<br />
sammenhænge<br />
(ikke hændelser)<br />
Generelle deltagere +<br />
evt. ”jeg”<br />
Evaluerende/<br />
værdiladet sprog<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Fagsprog: Sproglige træk<br />
• Nominaliseringer<br />
• Generaliseringer<br />
• Komprimeret sprog = meget information i en<br />
sætning – nominalgrupper<br />
• Afpersonaliseret subjekt og brug af passiver<br />
• Begrebshierarkier<br />
www.uddannelsesloeft.dk
<strong>Naturfag</strong>lig forklaring<br />
• <strong>Naturfag</strong>lige forklaringer indeholder ofte:<br />
en proces, et medium og en agent.<br />
Fx: ” Et temperaturfald til under nul grader (agent) får<br />
vand(medium) til at størkne(proces). Det bliver til is.”<br />
En årsag – følge forklaring.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Nominaliseringer<br />
= at man gør en proces til et nomen (=en ting eller en egenskab)<br />
fx: at isen smelter bliver til smeltning.<br />
Svært fordi en proces forsvinder, når agenten (vandet) ikke er i<br />
sætningen længere.<br />
Fx: smeltning<br />
måling<br />
magnetisering<br />
Noget smelter<br />
Nogen måler noget<br />
Noget magnetiserer noget eller<br />
noget gør noget magnetisk.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Ofte ord der ender på:<br />
-ing<br />
-ering<br />
-som<br />
-ende<br />
-else<br />
Nominaliseringer<br />
-ion<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Generaliseringer<br />
• Generalisering: Når fænomener omtales i bestemt form<br />
fx ”Odderen lever i….” eller ”Hudcellen er opbygget af…”<br />
Svært fordi det ikke er én bestemt celle eller odder, men<br />
hele arten eller alle celler.<br />
Det er ikke den grammatiske betydning der tæller.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Komprimeret sprog = meget information i en<br />
sætning – nominalgrupper<br />
• Når sætninger er pakket med information, som ofte består af<br />
mange fagtermer.<br />
Fx: ” ..elektromagnetisk stråling med kort bølgelængde..”<br />
• ”Den ultraviolette stråling fra solen…”<br />
• ”Atomet har en kerne, som består af en af en enkelt proton<br />
med en positiv elektrisk ladning.”<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Afpersonaliseret subjekt og brug af passiver<br />
• Afpersonaliseret subjekt: når der ikke er en<br />
agent, som eleven kan identificere sig med, i en sætning. Fx<br />
brug af ”man” eller ”der kan udledes at….”.<br />
Svært fordi eleven ikke kan forholde sig til den der udfører en<br />
handling.<br />
• Passiv – konstruktioner: når verbum står i passiv form. Fx<br />
”luften ledes ind i motoren gennem…”.<br />
Svært fordi passiv-formen er fremmed og agenten er væk.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Begrebshierarkier<br />
• Den måde viden ordnes / klassificeres på i<br />
faget:<br />
fx<br />
proton<br />
atom neutron<br />
elektron<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Hvordan kan man gøre i naturfag?<br />
Hvordan tager vi udgangspunkt i elevernes<br />
forhåndsviden? (før de læser)<br />
Hvordan giver vi eleverne mulighed for at tilegne sig<br />
viden i faget? (mens de læser)<br />
Hvordan gør vi eleverne sprogligt aktive og<br />
konsoliderer deres viden? (efter de har læst)<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Hvordan kan man aktivere elevernes ordforråd<br />
/forhåndsviden?<br />
• Ordkort eller billedkort<br />
- kan sorteres på mange måder<br />
- kan parres med forklaringer eller med kort der betyder det<br />
samme<br />
- giver eleverne noget konkret at tale om – en artefakt<br />
• Tankekort / associationskort<br />
– giver et billede af elevernes mentale repræsentationer til et<br />
begreb<br />
• Brainstorm – (kan også give eleverne et billede af viden før<br />
og efter et undervisningsforløb, hvis man gør det igen i<br />
slutningen af et forløb)<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Ordkort hvor udsagnsord parres med navneord<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Ordkort hvor begreber parres med forklaringer<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Ordkort hvor begreber parres med billeder og<br />
forklaringer<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Ordliste<br />
Ord Ordklasse/bøjning Modersmål Synonym Forklaring/brug i<br />
sætning<br />
Et isbjerg er en<br />
isbjerg substantiv isklump<br />
stor isklump som<br />
flyder rundt i<br />
havet.<br />
Egne notater<br />
/ billede<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Begrebsarbejde med kolonnenotat<br />
Ordet Tegn det<br />
Isbjerg<br />
Hvad<br />
betyder<br />
det?<br />
En sætning<br />
om ordet<br />
Hvor finder jeg<br />
det i det<br />
”virkelige liv”?<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Begrebskort<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Instruerende tekster<br />
• Ved at klippe teksten i stykker og lade eleverne samle den i rækkefølge, får<br />
de fokus på hvordan teksten skaber mening, og de forholder sig aktivt til<br />
de enkelte indholdsdele.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Instruerende tekster<br />
• Giv eleverne teksten og lad dem genfortælle fremgangsmåden i datid.<br />
Fx: ” Vi hældte lidt vand i 5-6 tallerkner. Vi stillede dem forskellige steder. I<br />
vinduet, på radiatoren….”<br />
Elevernes opmærksomhed bliver skærpet – de gennemfører forsøget i<br />
tanken (en mental simulering).<br />
Samtidig bliver elevernes konstruerede tekst anvendelig i fx en rapport<br />
eller forsøgsjournal.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Hvordan giver vi eleverne mulighed for at tilegne sig<br />
viden i faget? (mens de læser)<br />
• Læseskemaer<br />
• Margenspørgsmål<br />
• Læsestier<br />
• Grafiske repræsentationer<br />
fx kolonnenotat, rammenotat eller årsag – følge kæder<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Læseskemaer<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Margenspørgsmål<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Margenspørgsmål<br />
www.uddannelsesloeft.dk
To-kolonne<br />
notat<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Hvordan gør man eleverne sprogligt aktive?<br />
Efter-fasen<br />
I denne fase er målene at:<br />
• konsolidere<br />
• pege videre<br />
• tjekke<br />
• synliggøre ny viden/sprog<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Hvordan gør man eleverne sprogligt aktive?<br />
• Opgaver, hvor de selv stiller opgaven eller<br />
stiller spørgsmål til en opgave.<br />
• Opgaver, hvor de skal forklare deres tankegang<br />
eller fremgangsmåde.<br />
• Opgaver, hvor de skal forklare begreber eller<br />
sammenhænge mellem begreber.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Hvordan gør man eleverne sprogligt aktive?<br />
• Fokus på sammenhæng mellem agent – proces – medium<br />
fx om organers funktion:<br />
• Kan kobles sammen med arbejde med nominaliseringer:<br />
Leveren renser blodet → rensning ( I leveren sker en rensning<br />
af blodet)<br />
• Eller med arbejde med passiver:<br />
Leveren renser blodet → I leveren renses blodet.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Skrive fagtekster<br />
• Giv et ordforråd, som skal anvendes – evt. delt<br />
op i ordklasser.<br />
• Kig på lignende tekster og diskuter særlige<br />
kendetegn. Fx en leksikon-artikel.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Cross-word puzzle<br />
En informationskløft-aktivitet,<br />
hvor eleverne hver for sig har<br />
viden som modparten skal<br />
bruge.<br />
Eleverne forklarer ord til en<br />
makker.<br />
De har hhv de vandrette ord og<br />
de lodrette ord.<br />
Opgaverne kan laves ved at<br />
bruge en online ”puzzlemaker”<br />
og tage 2 kopier af krydsordet,<br />
hvor man skriver hhv. de<br />
vandrette ord og de lodrette ord<br />
ind på hver sin kopi.<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Andre aktiviteter i efter læse-fasen<br />
• Ordkort<br />
• Brainstorm<br />
• Begrebskort<br />
www.uddannelsesloeft.dk
Supplerende litteratur - Hvis du bare må vide mere:<br />
Johansson, Britt og Anniqa Sandell Ring, 2012, Lad sproget bære:<br />
genrepædagogik i praksis, Akademisk forlag<br />
Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnesen, 2009, At læse i alle fag,<br />
Klim/Læsevejlederen<br />
Mailand, Mette Kirk, 2007, Genreskrivning i skolen, Gyldendal<br />
Maagerø, Eva og Dagrun Skjelbreid, 2010, De mangfoldige<br />
realfagstekstene : Om lesing og skriving i matematikk og naturfag,<br />
Fagbokforlaget<br />
Den sproglige dimension i alle fag - 6 eksempler på god praksis<br />
en film fra Sølystskolen i Silkeborg. (gode ex fra biologi og<br />
fysik/kemi)<br />
http://www.filmkompagniet.dk/<br />
www.uddannelsesloeft.dk