Naturfag

Aalborg 260912 

Rasmus Greve 

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE 

www.uddannelsesloeft.dk

Program 

1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i 

naturfagene? 

A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer 

- Multimodalitet i naturfagene 

- Tekstaktiviteter i naturfagene 

- Tekststrukturer/genretræk i naturfagenes tekster 

B. Sproglige træk 

- Sproglige træk ved teksterne i naturfagene? 

4. Hvordan kan man arbejde med faglig læsning? 


Rammer for oplægget 

• Hvorfor skal vi kende til særlige sproglige træk i 

naturfagene? 

Udvikling af sproglige kundskaber og færdigheder forudsætter mulighed 

for samtidig at lære de tilknyttede teoretiske, praktisk/æstetiske og faglige 

kundskaber og færdigheder. 

At lære et fags sprog følges ad med at lære faget og omvendt. 

• Læse – og skriveundervisning må ses i sammenhæng. 

Ved at læse bliver vi bedre til at skrive og omvendt. 


Faglig læsning i naturfag 

- hvad kræver det af læseren? 

• Ordforråd 

• Forforståelse / forhåndsviden 

• Mentale repræsentationer 

• Genrekendskab 

- hvordan er tekster typisk opbygget? 

• Viden om læsestier 


Mentale repræsentationer 

• Personlige og kulturelle erfaringer danner et 

skema, som en læser bruger til at opfatte en 

tekst. 

”Dynamisk chef søges til firma i rivende udvikling”. 

”Yderligere ansættelser forventes snarest i 

metalindustrien” 

”Elefanten og den lille mus….” 


Hvorfor fokus på teksters struktur? 

• Fagtekster afspejler fagenes tænke – og 

arbejdsformer. Derfor er forståelse for teksters 

opbygning og strukturer = forståelse af faget. 


Tekstgenrer i genrepædagogik 

• berettende tekster 

• rapport (beskrivende tekster) 

• forklarende tekster 

• instruerende tekster 

• overtalende tekster 

• diskuterende tekster 

-> kendskab til teksttyper letter læseforståelsen 

(Elisabeth Arnbak 2008) 


Multimodalitet 

• Hvad? 

Én modalitet er én måde at skabe mening på. 

Modal affordans : De enkelte modaliteter egner sig til at 

repræsentere bestemte typer af viden. Fx symboler, billeder, 

verbaltekst osv. 

• Hvorfor? 

Multimodalitet giver mulighed for at skabe multipliceret 

mening. Dvs. mere mening tilsammen end de enkelte 

modaliteter hver for sig. 


Hvorfor er det en udfordring for eleverne? 

• Hvordan skal man bevæge sig rundt på siden? 

• Springer ofte over modaliteter – mister 

sammenhæng / forforståelse. 

• Har præferencer for bestemte modaliteter og søger 

derfor alle oplysninger og løsninger i den bestemte 

modalitet. 




Prøv at finde forskellige modaliteter i 

• Verbaltekst 

tekster. 

• Billeder, diagrammer, illustrationer 

• Symbolsprog 

• Farver, grafiske elementer 

• Bokse med nøglebegreber o.lign. 

• Understregninger, kursivering o.lign. 

Hvor mange modaliteter er der i din tekst? 


Tekstaktiviteter i naturfagene 

• beretninger 

• instruktioner 

• beskrivende definitioner 

• forklaringer 

• argumenterende tekster 

(Alle trækker på multimodale og i et vist omfang også 

multigeneriske træk. I det samme opslag anvendes flere 

tekstaktiviteter – derfor kan det være vanskeligt at skille 

teksterne ad.) 


Formål: 

At give læseren oplysninger om noget, 

der er sket. At gengive hændelser i 

kronologisk rækkefølge. 

Titel/emne 

Orientering 

Hvem, hvor, hvornår 

Hændelse 

Hændelse 

Hændelse 

Evt. kommentar/vurdering 

At berette 

- genfortælle, case m.m. 


Instruktion 

1. Målet 

2. Evt. materialeliste 

3. Fremgangsmåde 

4. Evt. kommentar/ 

uddybende spørgsmål 

Sætning indledes af 

udsagnsord i bydemåde, fx: 

hæld, ryst, beskriv(eller der 

anvendes passiv) 


Instruktion 

1. Målet 

2. Evt. materialeliste 

3. Fremgangsmåde 

4. Evt. kommentar/ 

uddybende spørgsmål 

Sætning indledes af 

udsagnsord i bydemåde, fx: 

hæld, ryst, beskriv(eller der 

anvendes passiv) 


Beskrivende /definerende tekster 

Emne 

Del Del Del 


Definitioner 

1. Forklarer fagbegreber tydeligt 

og præcist og efterlader mindst 

muligt til fortolkning. 

2. Anvender relationelle processer 

og generelle deltagere. 


Beskrivelse 

1. Emne (titel) 

2. Klassifikation – hvad taler vi 

om? 

3. Beskrivelser af dele og/eller 

forklaringer af sammenhænge 

(ikke hændelser) med 

eksempler. 


Beskrivelse 


2. Klassifikation – hvad taler vi 

om? 

3. Beskrivelser af dele og/eller 

forklaringer af sammenhænge 

(ikke hændelser) med 

eksempler. 


Forklarende tekster 

Årsag Følge Årsag 


Forklaring 


2. Klassifikation – hvad 

taler vi om? 

3. Beskrivelser af dele 

og/eller forklaringer af 

sammenhænge 

(ikke hændelser) 

Deltagere (hvem eller 

hvad fortælles der om): 

- Generelle 

(vi, man) 

- Ofte abstrakte 

(ikke håndgribelige) 


Forklaring 


2. Klassifikation – hvad 

taler vi om? 

3. Beskrivelser af dele 

og/eller forklaringer af 

sammenhænge 


Deltagere (hvem eller 

hvad fortælles der om): 

- Generelle 

(vi, man) 

- Ofte abstrakte 

(ikke håndgribelige) 


Argumenterende 

tekst 

1. Emnet 

2. Standpunkt 

3. Argumentation 

4. Konklusion 

Årsager, 

sammenhænge 


Generelle deltagere + 

evt. ”jeg” 

Evaluerende/ 

værdiladet sprog 


Fagsprog: Sproglige træk 

• Nominaliseringer 

• Generaliseringer 

• Komprimeret sprog = meget information i en 

sætning – nominalgrupper 

• Afpersonaliseret subjekt og brug af passiver 

• Begrebshierarkier 


Naturfaglig forklaring 

• Naturfaglige forklaringer indeholder ofte: 

en proces, et medium og en agent. 

Fx: ” Et temperaturfald til under nul grader (agent) får 

vand(medium) til at størkne(proces). Det bliver til is.” 

En årsag – følge forklaring. 


Nominaliseringer 

= at man gør en proces til et nomen (=en ting eller en egenskab) 

fx: at isen smelter bliver til smeltning. 

Svært fordi en proces forsvinder, når agenten (vandet) ikke er i 

sætningen længere. 

Fx: smeltning 

måling 

magnetisering 

Noget smelter 

Nogen måler noget 

Noget magnetiserer noget eller 

noget gør noget magnetisk. 


Ofte ord der ender på: 

-ing 

-ering 

-som 

-ende 

-else 

Nominaliseringer 

-ion 


Generaliseringer 

• Generalisering: Når fænomener omtales i bestemt form 

fx ”Odderen lever i….” eller ”Hudcellen er opbygget af…” 

Svært fordi det ikke er én bestemt celle eller odder, men 

hele arten eller alle celler. 

Det er ikke den grammatiske betydning der tæller. 


Komprimeret sprog = meget information i en 

sætning – nominalgrupper 

• Når sætninger er pakket med information, som ofte består af 

mange fagtermer. 

Fx: ” ..elektromagnetisk stråling med kort bølgelængde..” 

• ”Den ultraviolette stråling fra solen…” 

• ”Atomet har en kerne, som består af en af en enkelt proton 

med en positiv elektrisk ladning.” 


Afpersonaliseret subjekt og brug af passiver 

• Afpersonaliseret subjekt: når der ikke er en 

agent, som eleven kan identificere sig med, i en sætning. Fx 

brug af ”man” eller ”der kan udledes at….”. 

Svært fordi eleven ikke kan forholde sig til den der udfører en 

handling. 

• Passiv – konstruktioner: når verbum står i passiv form. Fx 

”luften ledes ind i motoren gennem…”. 

Svært fordi passiv-formen er fremmed og agenten er væk. 


Begrebshierarkier 

• Den måde viden ordnes / klassificeres på i 

faget: 

fx 

proton 

atom neutron 

elektron 


Hvordan kan man gøre i naturfag? 

Hvordan tager vi udgangspunkt i elevernes 

forhåndsviden? (før de læser) 

Hvordan giver vi eleverne mulighed for at tilegne sig 

viden i faget? (mens de læser) 

Hvordan gør vi eleverne sprogligt aktive og 

konsoliderer deres viden? (efter de har læst) 


Hvordan kan man aktivere elevernes ordforråd 

/forhåndsviden? 

• Ordkort eller billedkort 

- kan sorteres på mange måder 

- kan parres med forklaringer eller med kort der betyder det 

samme 

- giver eleverne noget konkret at tale om – en artefakt 

• Tankekort / associationskort 

– giver et billede af elevernes mentale repræsentationer til et 

begreb 

• Brainstorm – (kan også give eleverne et billede af viden før 

og efter et undervisningsforløb, hvis man gør det igen i 

slutningen af et forløb) 


Ordkort hvor udsagnsord parres med navneord 


Ordkort hvor begreber parres med forklaringer 


Ordkort hvor begreber parres med billeder og 

forklaringer 


Ordliste 

Ord Ordklasse/bøjning Modersmål Synonym Forklaring/brug i 

sætning 

Et isbjerg er en 

isbjerg substantiv isklump 

stor isklump som 

flyder rundt i 

havet. 

Egne notater 

/ billede 


Begrebsarbejde med kolonnenotat 

Ordet Tegn det 

Isbjerg 

Hvad 

betyder 

det? 

En sætning 

om ordet 

Hvor finder jeg 

det i det 

”virkelige liv”? 


Begrebskort 


Instruerende tekster 

• Ved at klippe teksten i stykker og lade eleverne samle den i rækkefølge, får 

de fokus på hvordan teksten skaber mening, og de forholder sig aktivt til 

de enkelte indholdsdele. 


Instruerende tekster 

• Giv eleverne teksten og lad dem genfortælle fremgangsmåden i datid. 

Fx: ” Vi hældte lidt vand i 5-6 tallerkner. Vi stillede dem forskellige steder. I 

vinduet, på radiatoren….” 

Elevernes opmærksomhed bliver skærpet – de gennemfører forsøget i 

tanken (en mental simulering). 

Samtidig bliver elevernes konstruerede tekst anvendelig i fx en rapport 

eller forsøgsjournal. 


Hvordan giver vi eleverne mulighed for at tilegne sig 

viden i faget? (mens de læser) 

• Læseskemaer 

• Margenspørgsmål 

• Læsestier 

• Grafiske repræsentationer 

fx kolonnenotat, rammenotat eller årsag – følge kæder 


Læseskemaer 


Margenspørgsmål 


Margenspørgsmål 


To-kolonne 

notat 


Hvordan gør man eleverne sprogligt aktive? 

Efter-fasen 

I denne fase er målene at: 

• konsolidere 

• pege videre 

• tjekke 

• synliggøre ny viden/sprog 



• Opgaver, hvor de selv stiller opgaven eller 

stiller spørgsmål til en opgave. 

• Opgaver, hvor de skal forklare deres tankegang 

eller fremgangsmåde. 

• Opgaver, hvor de skal forklare begreber eller 

sammenhænge mellem begreber. 



• Fokus på sammenhæng mellem agent – proces – medium 

fx om organers funktion: 

• Kan kobles sammen med arbejde med nominaliseringer: 

Leveren renser blodet → rensning ( I leveren sker en rensning 

af blodet) 

• Eller med arbejde med passiver: 

Leveren renser blodet → I leveren renses blodet. 


Skrive fagtekster 

• Giv et ordforråd, som skal anvendes – evt. delt 

op i ordklasser. 

• Kig på lignende tekster og diskuter særlige 

kendetegn. Fx en leksikon-artikel. 


Cross-word puzzle 

En informationskløft-aktivitet, 

hvor eleverne hver for sig har 

viden som modparten skal 

bruge. 

Eleverne forklarer ord til en 

makker. 

De har hhv de vandrette ord og 

de lodrette ord. 

Opgaverne kan laves ved at 

bruge en online ”puzzlemaker” 

og tage 2 kopier af krydsordet, 

hvor man skriver hhv. de 

vandrette ord og de lodrette ord 

ind på hver sin kopi. 


Andre aktiviteter i efter læse-fasen 

• Ordkort 

• Brainstorm 

• Begrebskort 


Supplerende litteratur - Hvis du bare må vide mere: 

Johansson, Britt og Anniqa Sandell Ring, 2012, Lad sproget bære: 

genrepædagogik i praksis, Akademisk forlag 

Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnesen, 2009, At læse i alle fag, 

Klim/Læsevejlederen 

Mailand, Mette Kirk, 2007, Genreskrivning i skolen, Gyldendal 

Maagerø, Eva og Dagrun Skjelbreid, 2010, De mangfoldige 

realfagstekstene : Om lesing og skriving i matematikk og naturfag, 

Fagbokforlaget 

Den sproglige dimension i alle fag - 6 eksempler på god praksis 

en film fra Sølystskolen i Silkeborg. (gode ex fra biologi og 

fysik/kemi) 

http://www.filmkompagniet.dk/

Naturfag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?