Atuarfik - Skolen - Inerisaavik

Atuarusussuseqartitsiniaaneq 2007 

Læselystkampagne 2007 

Atuarneq pillugu isumassarsiorfi k 

Idekatalog om læsning 

Atuarfi k 

Skolen

2 

Siulequt 

Atuarneq pillugu isumassarsiorfi k manna suliniut atuarusussuseqartitsiniaaneq, 

Atua’allak 2007, tunngavigalugu 

saqqummersinneqarpoq. 

Atuarneq pillugu paasissutissanik kiisalu atuarnermut 

ammaassisut sammisassatut siunnersuutit katiterneqar 

put. Isumassarsiorfi k atuarnermut, allannermut 

atuakkialerinermullu ataqatigiisitsinermut ilinniartitsisutut 

pilersaarusiornermi isumassarsiorfi uvoq, atuartut 

atuarnerminni atuarneq atuakkialerinerlu ataatsikkut 

ilinniartussanngorlugit. 

Isumassarsiorfi up massuma saniatigut angerlarsimaffi 

nnut meeqqerivimmullu aamma saqqummersoqarpoq. 

Isumassarsiorfi it atuakkanik atorniartarfi nni 

atorneqarsinnaapput ima luunniit Inerisaavimmit piniarneqarsinnaallutik. 

Kikkut tamarmik suliniutip nittartagaata ammarnisaanut 

tikilluaqqunarput, uunga: 

www.inerisaavik.gl/atua-allak. 

Neriuutigaarput amerlasuut atuakkat atuarnerlu sammilluassagaat 

kiisalu sammisassatut siunnersuutit pissarsiffi 

ullutik Kalaallit Nunatsinni meeqqat inuusuttuaqqallu 

atuarnerannik annertusaanermut tapertaalluarumaartut. 

Forord 

Biggi Nielsen & Sidsel Løhndorf Morving 

Inerisaavik 2007 

Dette idekatalog om læsning udkommer i forbindelse 

med Læselystkampagnen, Atua’allak 2007. 

Kampagnen er rettet mod børn og unge fra 0 til 

16 år. 

Vi har samlet baggrundsviden om læsning og 

sammensat ideer til læsestimulerende aktiviteter. 

Idekataloget giver ideer til, hvordan lærere 

kan tilrettelægge en kombineret skriftsprogs- og 

litteraturundervisning, så eleverne lærer at læse 

litteratur samtidig med, at de lærer at læse. 

Ud over nærværende idekatalog om læselyst 

til hjemmet udkommer ligeledes et idekatalog til 

hjemmet og et til institutionerne. Idekatalogerne 

kan lånes på bibliotekerne eller rekvireres fra 

Inerisaavik. 

Alle er velkomne til at besøge kampagnens 

hjemmeside www.inerisaavik.gl/atua-allak. 

Vi håber, at rigtig mange vil beskæftige sig 

med bøger og læsning, og at forslagene til aktiviteter 

vil bidrage til mange fornøjelige og hyggelige 

stunder med henblik på at styrke og højne 

alle elevers læseniveau i Grønland.

Imai 

Siulequt . . . . . . . . . . . . . . . . 2 

Imai . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Aallaqqaasiut. . . . . . . . . . . . . . 4 

Atua’allak pillugu paasissutissat . . . . 5 

Taaguut ilisarnaallu . . . . . . . . . 5 

Atuallammak . . . . . . . . . . . . 7 

Atuarneq . . . . . . . . . . . . . . 8 

Atuarnermut uppernarsaat 

aamma saqqarmioq. . . . . . . . . 8 

Atuartitsissutissat . . . . . . . . . . 8 

Atuarneq . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Sooq atuarneq? . . . . . . . . . . . 13 

Atuakkap atorunassusaa. . . . . . . 13 

Atuarnermik naliliineq . . . . . . . . 15 

Atuakkanik allattuiffi k . . . . . . . . 15 

Atuarneq – tamat akisussaaffi at . . . 16 

Atuakkanik atorniartarfi k. . . . . . . . 18 

Alloriarfi it . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Nukarliit atuarfi at . . . . . . . . . . 27 

Akulliit atuarfi at . . . . . . . . . . . 31 

Angajulliit atuarfi at. . . . . . . . . . 33 

Atuarneq pillugu isumassarsiat . . . . 37 

Atuarneq oqaluttuarnerlu . . . . . . 37 

Sammisanik aalajangersimasunik 

atuffassineq . . . . . . . . . . . . . 38 

Saqqummersitsinerit . . . . . . . . 40 

Sannaviit sulliviillu . . . . . . . . . . 41 

Aasaanerani aaqqissuussineq . . . . 42 

Assilissat. . . . . . . . . . . . . . . 42 

Isiginnaagassiat . . . . . . . . . . . 43 

Nipilersorneq . . . . . . . . . . . . 44 

Atuakkanik allattuiffi k . . . . . . . . . 45 

Atuakkat . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

Indhold 

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 

Indhold. . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Information om Atua’allak. . . . . . . 5 

Titel og logo . . . . . . . . . . . . . 5 

Læsesælen – Atuallammak . . . . . 7 

Læsetid . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Diplom og badge . . . . . . . . . . 8 

Undervisningsmaterialer . . . . . . 8 

Læsning . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Hvorfor læsning? . . . . . . . . . . 13 

Bogens anvendelighed . . . . . . . 13 

Evaluering af læsning . . . . . . . . 15 

Læselog . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Læsning – et fælles ansvar . . . . . 16 

Skolebiblioteket . . . . . . . . . . . . 18 

Trin . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Yngstetrinnet . . . . . . . . . . . . 27 

Mellemtrinnet . . . . . . . . . . . . 31 

Ældstetrinnet . . . . . . . . . . . . 33 

Ideer til arbejde med læsning . . . . . 37 

At læse og fortælle . . . . . . . . . 37 

Tema oplæsning . . . . . . . . . . 38 

Udstillinger . . . . . . . . . . . . . 40 

Værksteder og projekter. . . . . . . 41 

Sommerarrangementer . . . . . . . 42 

Billeder . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Drama. . . . . . . . . . . . . . . . 43 

Musik . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Læselog . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

3

4 

Aallaqqaasiut 

Atuarnermik ilinniarneq meeraanermiilli tunngavilerneqariissaaq, 

taamaasilluni atuarfi mmi atuarnermik ilinniartitaaneq 

annertusarneqassammat. Atuartut tamarmik 

aallaqqaammulli misigissavaat atuarneq misigisaqarfi usartoq 

aamma paasissutissiisartoq. 

Atuarfi mmut peqqussutip pingaartippaa atuartut 

atuarnermik soqutigisaqarnerat atuarusussuseqarnerallu 

annertusartuarneqassasoq ilutigalugu atuarnermut 

sungiusartuarneq. 

Atuarneq imaannaanngilaq inuuneq tamaat ineriar 

tuaartitassaammat. Oqaatsit atuarnermut tunngaviliisuupput. 

Taamaattumik atuarfi up, meeqqeriviit 

angerlarsimaffi ullu atuarneq pillugu suleqatigiinnissaat 

pingaaruteqarluinnarpoq 

Atuarfi up ilinniartitsinermini suliassaata pingaarnerit 

ilagaat atuartut paasiniagaannut ilitsersuussineq, 

aqqutissiuussineq aamma atuartut nammineerlutik 

paasissutissanik ujarlersinnaanissaannut ikiuineq. 

Atuarsinnaanissamut sungiusaatit aamma atuarnermut 

kaammattuutit amerlasuut Oqaatsinik Pinnguaatini 

aamma Takussini qallunaatuuinilu nassaassaapput, 

taamattaaq atuagaaqqap uuma naggataani siunnersuutit 

arlalissuit atuagassaapput. 

Atuarusulluarisi! 

Atua’allak! 

Atuarsinnaaneq 

pissatsinnaq…! 

Indledning 

Den tidlige læseindlæring grundlægges allerede 

fra småbørnsalderen. På den måde styrkes den 

første læseundervisning på skolen. Alle elever 

skal fra starten erfare, at læsning kan give gode 

oplevelser og nyttig viden. 

Forordningen vedrørende folkeskolen lægger 

vægt på, at elevernes læseinteresse og læselyst 

til stadighed stimuleres, samtidig med at en 

nødvendig træning af læsefærdigheden gennemføres. 

Læsning er en kompliceret og livslang proces. 

Sproget er fundamentet for læsning. Samarbejde 

om læsning mellem skole, hjem og institutioner 

har derfor stor betydning for elevers læseudvikling. 

En af skolens fornemmeste pædagogiske opgaver 

er at guide, dirigere og hjælpe eleverne til 

selv at læse sig frem til de ønskede oplysninger. 

Mange af øvelserne til førlæsning og læsestimulerende 

aktiviteter kan fi ndes i Sproglege og 

Sglaj på dansk og Oqaatsinik Pinnguaatit og Takuss 

på grønlandsk. Endvidere fi ndes en masse 

gode ideer sidst i dette hæfte. 

Lykken er 

at læse…! 

God læselyst! 

Atua’allak!

Atua’allak pillugu paasissutissat 

Nittartagaq 

Nittartagaq www.inerisaavik.gl/atua-allak tamanit 

– inersimasunit atuartunillu – isumassassarsiorfi usinnaavoq 

minnerunngitsumillu atuarneq pillugu oqalliseqataaffi 

ulluni. 

Taaguut ilisarnaallu 

Atuarusutsitsiniaanermut suliniutip taaguutigaa Atua’allak 

oqaatsinik marlunnit katitigaaq: 

Atuarneq (atua-) + allanneq (allak) 

= atua’allak 

Oqaaseq Atua’allak suliniummik aqutsisuusugut isumarput 

malillugu tusaajuminartuuvoq taajuminarlunilu. 

Atuarneq aamma allanneq pingaaruteqarluinnarput 

atuffarissuseq annertusassagaanni. Meeqqat tamarmik 

atuallammanngornissaat siunertaavoq. 

Information om Atua’allak 

Hjemmesiden 

Se hjemmesiden www.inerisaavik.gl/atua-allak. 

Alle – såvel voksne som elever – kan fi nde 

inspiration på hjemmesiden og ikke mindst selv 

deltage i dialogen om læsning. 

Titel og logo 

Titlen på læselystkampagnen er Atua’allak. Den 

er sammensat af: 

Atuarneq (atua- (læsning)) + 

allanneq (allak (skrivning)) 

= atua’allak 

Atua’allak er et sammensat ord, der lyder godt 

og er let at udtale. Såvel læsning som skrivning 

er af afgørende betydning for styrkelsen af læsekompetencen. 

Endemålet er, at hvert eneste 

barn bliver atuallammak dvs. superlæser. 

5

6 

Atuarusussuseqartitsiniaanermut suliniut immikkut 

ilisarnaateqarpoq. 

Ilisarnaat meeqqanuttaaq piuminartuuvoq. Nerpissooq 

qalipaatigissoq millugumminik misigisanik paasisassanillu 

milluaasoq, atuarnerup sammivia malillugu 

meeqqanik atuakkat silarsuaannut aggersaavoq. Nerpissooq 

uani ulloriaasamik taaneqarsinnaavoq. 

Ilisarnaat pingasunik assigiinngitsunik saqqalik nittartakkamit 

aaneqarsinnaasoq klassini, alloriarfi nni imaluunniit 

atuarfi mmi ataatsimut atuarneq sammissatillugu 

atorneqarsinnaavoq. Ilisarnaat assigiinngitsunik angissusilerlugu 

qiortariarlugu inimi atuarfi usumi pinnersaatitut 

nivinngarneqassaaq. 

Periarfi ssaqaraanni ilisarnaat tujuuluaqqanut, pooqattanut 

assigisaannullu manissaallugu ikkunneqarsinnaavoq. 

Ilisarnaat nittartakkamit atuartunut aateriarlugu 

atuakkap-meqqiinik saqqaa mumingalu pinnersartillugit 

oqaasertalersortillugillu sanatikkit. 

Isumassarsiat takorluuisinnaanerup kisimik killilertarpai… 

Nittartammi suut pilersinneqarnersut oqaluttuaralugit 

allaatigineqarsinnaapput. 

Læselystkampagnen, Atua’allak, har sit eget 

logo. 

Logoet er en børnevenlig og farverig søstjerne, 

der med den ene arm kalder børnene til sig i læseretningen 

og fører dem med sig ind i bøgernes 

verden, hvor den med sine sugekopper suger 

oplevelser og viden til sig. 

Logoet fi ndes i tre udgaver og kan hentes 

på hjemmesiden og anvendes frit ved fokus på 

læsning i klasser, trin eller på hele skolen. Logoet 

klippes ud i forskellige størrelser og hænges op 

som udsmykning i klassen, på skolen eller på 

biblioteket. 

Har man mulighed for det, kan logoet stryges 

på egnede trøjer, muleposer og deslige. 

Lad eleverne hente logoet fra hjemmesiden. 

Lav bogmærke og pynt for og bagside evt. med 

passende tekst. 

Kun fantasien sætter grænsen for ideerne… 

Skriv og fortæl på hjemmesiden, hvilke produkter 

I har kreeret.

Atuallammak 

Atuallammak Puisi taallugu Atuallammak atuarnermut 

suliniuteqarnermut maskotiuvoq. 

Atuartut ilinniartitsisortik peqatigalugu atuallammammik 

ikinngutaannillu assigiinngitsunik angissusilinnik 

sanasinnaapput. Puisit annersaat, Atuallammak, atuarneq 

sammitillugu atuarfi k tamaat, atuakkanik atorniartarfi 

mmi, alloriarfi mmi, klassini, eqimattani aamma 

atuarfi ttut sullivinni takussaassaaq. 

Atuallammak puisip amianik, annoraaminernik, qilattagassianik, 

gipsimik, papmachimik allanillu ilusilerlugu 

sananeqarsinnaavoq. Atuarfi usuni puisit, Atullammaat, 

ineqarfi i atuarfi i imaluunniit atuartarfi i ukiup ingerlangisa 

allanngorarneri malillugit suliat ilisarnaataasinnaapput. 

Atuallammak, ilaqutai ikinngutaalu angajoqqaanik 

ataatsimiisitsinerni, kulturisiornerni, nuna tamakkerlugu 

imaluunniit piffi nni assigiinngitsuni atuarnermik sammisaqarnerni 

aallarniutaasinnaavoq. 

Atuallammak ilanilu meeqqerivinnut sullivinnullu allanut 

pulaarsinnaavoq allaallu illoqarfi nnut allanut atuartut 

suliaat nassarlugit tikeraartinneqarsinnaalluni. 

Læsesælen – Atuallammak 

Atuallammak: Læsesælen med navnet Atuallammak 

(superlæser) er maskot for hele det 

gode læsetiltag. 

Elever kan med deres lærer producere en 

større og fl ere mindre læsesæler. Den store sæl, 

Atuallammak, skal være til stede, når skolen, biblioteket, 

trin, klasser, grupper og læseværksteder 

sætter fokus på læsning. 

Elever kan fremstille læsesælen i skind, stof, 

garn, ler, gips, papmache m.m. som skulptur, 

tøjdyr eller stangfi gur/-dukke. Læsesælboliger, 

klasser eller læsemiljø på forskellige årstider, kan 

danne ramme om læsemiljø. 

Figuren og sælsamfundet kan være oplæg til 

forældremøder, kulturnat, lokale og landsdækkende 

læsedage. 

Læsesælen kan endda, med sin familie, 

venner eller andre, besøge andre institutioner, 

offentlige instanser og endda komme på besøg i 

andre byer med elevers produkter i en kuffert. 

7

8 

Atuarneq 

Atuarneq aalajangersimasumik piffi ssalerlugu – atuallammaaffi 

k – assigiinngitsutigut pilersaarusiorneqarsinnaavoq: 

ullormut minutsit 15-it imaluunniit 30-t, 

qaammatit pingasut ingerlanerini, ukiumut ataasiarluni, 

marloriarluni imaluunniit ukioq atuarfi usoq tamaat 

pimoorussilluni atuarnermik sammisaqarnermi! 

Atuartut nammineq pissaamissut nerpissooq/ulloriaasaq 

sanasinnaavaat – Atua’allaap ilisarnaataa atorneqarsinnaavoq. 

Ulloriaasaq piumasamik pinnersarlugu laminererneqarsinnaavoq. 

Ulloriaasaq atuartut pigissavaat 

atuagaasivimminni malitsigiuarlugu. Angerlarsimaffi mmi 

atuartoqartillugu – atuarneq sammitillugu – ulloriaasaq 

saqqumitinneqassaaq. 

Atuartut inaanni/klassip silataani matumut ulloriaasaq 

nivinngarneqarsinnaavoq allallugu ima: 

Atuallammak imaluunniit Atua’allak 

Holdi x imaluunniit X klassi atuarpoq. 

Akornusersornata! 

Atuarnermut uppernarsaat aamma saqqarmioq 

Uppernarsaat: Atuarfi mmi tamarmi, alloriarfi mmi klassimiluunnit 

ataatsimut imaluunniit atuartut ataasiakkaat 

atuarneq immikkut sammisimagunikku atuarnermut 

uppernarsaatitaassapput. 

Atuarnermut uppernarsaat ukiut aamma ukiut atuarfi 

usut naapertorlugit nittartakkamit aaneqarsinnaavoq. 

Tamakku pillugit nittartakkami paasiniaagit. 

Saqqarmiut inuiaqatigiinnut Atua’allak 2007 malunnartinniarlugu 

Atuakkat Ulluat apriilip 23-at 2007 iluatsillugu 

agguaanneqarput. 

Saqqarmiut Atua’allaap ilisarnaataanik assiliartallit kingorna 

meeqqerivinni atuarfi mmiluunniit inini atuarnermik 

sammisaqarnermut atatillugu sananeqarsinnaapput. 

Læsetid 

Læsning med fokus på læsestund – Atuallammakstund 

– kan indføres i mange varianter: 

15 min. dagligt, 30 min dagligt, over en intensiv 

periode på 3 måneder – én eller to gange om 

året eller hele året! 

Lad eleverne lave deres egen stjerne – brug 

evt. Atua’allaks logo. Laminer stjernen, lad eleverne 

gøre deres stjerne personlig, pynt den evt. 

med lidt glimmer. Stjernen bliver elevernes, og 

den kan følge dem i tasken. Hjemme kan der så 

også indføres Atuallammakstunder. Når stjernen 

er fremme, så læses der. 

I klassen sættes klassens stjerne på døren, og 

der står måske i midten af stjerne: 

Atuallammak eller Atua’allak 

Hold x eller X. klasse læser nu. 

Vi vil ikke forstyrres! 

Diplom og badge 

Diplom: Har skolen, trinnet, klassen eller enkelte 

elever beskæftiget sig med læsning og inddraget 

områder fra ovenstående, skal de have diplom. 

Diplom til bestemte alders- og klassetrin kan 

hentes fra hjemmesiden. Se hjemmesiden for 

yderligere information. 

Badges er delt ud i hele landet for at synliggøre 

Atua’allak 2007 i forbindelse med Bogens 

Dag den 23. april. 

Badge med samme logo kan senere laves 

selv og anvendes, når stuen i vuggestuer eller 

i børnehaver og klasser i skolen har fokus på 

læsning.

Kommuni, meeqqerivik imaluunniit atuarfi k saqqarmiuliuteqanngippat 

saqqarmiuliut Inerisaavimmit 

atorneqarsinnaavoq. 

Atorniartut namminneq atortussatik, makku: savimerngit 

saqqassaanut naqqassaanullu kiisalu plastikkit 

qaassat, pissarsiarissavaat, assiliartat kiisalu ilitsersuut 

nittartakkamit aallugit. Atortussaat pisiarineqarsinnaapput 

uannga: www.badges.dk. 

Atuartitsissutissat 

Atuartitsissutissatut atortut, atuakkiat ilanngullugit, Ilinniusiorfi 

mmit saqqummersitat atuarfi nnut akeqanngitsumik 

nassiussuunneqartarput. Tamakku Inerisaavimmut 

piniarneqarsinnaapput, takuuk www.ilinniusiorfi k.gl. 

Ilinniusiorfi mmit saqqummersitat saniatigut inerisaaviup 

atorniartarfi anit klassesætikkaartut atuarfeqarfi nnit 

atorneqarsinnaapput. Ilinniartitsisut misissuisinnaapput 

namminnerlu atorniarlutik uannga: 

http://booking.p-center.gl/bookingweb. 

Atuarfi it ukiut ingerlanerini atuakkanik atuagaasivimminnut 

inissittakkaminnik katerserujoortuarput. Atuakkat 

atuuffi ssartik naapertorlugu ass. sammisaq tunngavigalugu 

alloriarfi nnut imaluunniit klassikkaarlugit oqaatsinik 

ilinniartitsisut allat atorniartitsisartullu ikiorsiullugit 

inissitsiterneqarsinnaapput. Taamaaliornerup ilinniartitsisoq 

atuartitsiniarneranut atuakkanik aalajangiussinissaanut 

oqilisaatissavaa. 

Aammattaaq atuakkanik atorniartarfi mmit atuakkanik 

atugassaqarpoq. Uani eqqarsaatigineqarportaaq atuartut 

allat allataat saqqummersitaallu. 

Atuagaq nuannersisiinnarlugu 

piffi ssaq puiortooraanni 

aamm’ ajunng…! 

Har kommunen, institutionen eller skolen ikke 

egen badgemaskine, kan en maskine lånes fra 

Inerisaavik. 

Institutionen skaffer selv materialet, som består 

af metal til forside og bagside samt transparente 

plastik, henter logoet og vejledning på 

Atua’allak-hjemmesiden. Materialet kan skaffes 

fra www.badges.dk. 

Undervisningsmaterialer 

Undervisningsmaterialer, inklusive litterære 

værker, udgivet fra Ilinniusiorfi k, sendes gratis til 

skolerne. Disse kan rekvireres fra Inerisaavik, se 

www.ilinniusiorfi k.gl. 

Ud over udgivelser fra Ilinniusiorfi k kan 

skolerne låne bøger i klassesæt fra Inerisaaviks 

udlånsafdeling, fællessamlingen. Lærerne har 

mulighed for selv at undersøge og låne fra 

http://booking.p-center.gl/bookingweb. 

Skolerne har gennem tidens løb samlet mange 

klassesæt på eget bogdepot. Bøgerne kan 

inddeles eller gradueres i fx emner og opsættes 

trin- eller klassevis i samarbejde med andre 

sprogfaglærere og skolebibliotekarer. Dette giver 

læreren et godt overblik over hvilke læsebøger, 

der er til rådighed i forbindelse med læsning. 

Endvidere kan der lånes bøger fra skolebibliotekerne. 

Her tænkes også på elevers egne 

værker og produkter. 

Lykken er, at glemme 

tiden – fordi man lige skal 

have læst næste kapitel…! 

9

10 

Atuarneq 

Ataani immikkoortiterinerup takutippaa atuarnerup killiffi 

i tallimat, atuarnermut piareersalerfi mmiit atuffarisumut 

piginnaanerit. Killiffi t tallimat ataqatigiipput imminnut 

tapertariillutik qaleriillutillu. 

Takuneqarsinnaasutut atuarnerup ineritikkiartoqqaarnera 

inoorlaajunermit pilersarpoq. Tamatumani atuarnivik 

pineqanngilaq, kisiannili atuarnermut piareersarfi k 

meeqqap avatangiisiminit atuarnerup suuneranik atuuffi 

anillu ilisimasaqariartorneratigut. 

Læsning 

Nedenstående illusterer fem læseudviklingsfaser, 

der angiver læseudviklingen fra den begyndende 

læsefærdighed til den øvede læsers læsekompetence. 

De fem faser hænger sammen, idet de 

supplerer og overlapper hinanden. 

0 5 10 15 20 ukiut/alder 

Atuarnermut piareersarfi k (0-5) 

Læseforberedende 

Ilisarnaatinik ilisarinninneq (3-6) 

Symbollæser/Logografi sk læsning 

Naqinnernik inissititserineq (6-9) 

Rebuslæser/Afkodning 

Atuarnermik sungiusarneq (8-11) 

Overgangslæser/Automatisering 

Imaanik paasinninneq (10 – ~) 

Indholdslæser 

Malitaq/Illustreret efter: Psykologisk pædagogisk leksikon 

Som det fremgår af fi guren, starter læseudviklingen 

allerede ved fødslen. Herved forstås naturligvis 

ikke en egentlig læsning, men en forberedende 

fase, hvor barnet via dets omgivelser får 

kendskab til, hvad læsning er, og hvorledes man 

anvender læsning i dagligdagen.

Atuarnermik sungiusarneq nukarliit aamma akulliit atuarfi 

anni atuarluarsinnaanerup aamma sukkasuumik atuarsinnaanerup 

nikerarfi gai. Tassani pisariaqarpoq atuartut 

tamarmik atuagassanik atuartuartinnissaat atuarnermik 

sungiussinissaat angutserlugu. 

Atuartut atuarnermik sungiussisarput taamalu imaanik 

paasinnillutik atuartunngortarput qulit miss. ukioqarnerminni. 

Tamanna isumaqanngilaq atuarnermik 

ilinniarneq tassunga killeqassasoq. Atuarneq inuuneq 

tamaat ineriartuaartussaavoq suliniutigineqartuassallunilu. 

Atuartut akulliit aamma angajulliit atuarfi anniittut 

sapinngisamik ullut tamaasa atuakkialerinermik suliaqartinneqartassapput. 

Taamaasinerani atuarneq atuartut ilisimasaninnissaannut 

pimoorullugu sakkugineqassaaq. Atuarneq nikerartinneqassaaq 

atuartut genrit assigiinngiiaarnerinik 

ili simasaqalersillugit. Atuarnerup allanngorarsinnaanera 

an nertusisarneqassaaq. Atuartut atuaqqinnerminni genrit 

assigiinngitsut siumortuartassammatigit pisariaqarpoq 

„atuartartuussappata“ genrinik ilisimaarinninnissaat. 

Læsetræningen på yngste- og mellemtrinnet 

hviler på en vekselvirkning mellem øget læsesikkerhed 

og hurtigere læseteknik. Det drejer sig 

om at få alle elever til at læse så meget, at de 

derved opnår en automatisering. 

Når den nødvendige læring har fundet sted, 

er børn allerede omkring 10-års alderen indholdslæsere. 

Dette betyder dog ikke, at læselæring 

kan sluttes. Læseprocessen er livslang og 

skal til stadighed udvikles. Elever på mellem- og 

ældstetrinnet skal helst dagligt trænes i at arbejde 

med litteratur. 

På dette tidspunkt skal læsningen for alvor 

bruges som et redskab til at øge elevernes viden. 

Læsningen skal varieres, så eleverne får kendskab 

til forskellige genrer. Det er en nuancering 

af læsefærdigheden, der skal udvikles. Eleverne 

møder de forskellige genrer ved deres videre 

læsning, og det er derfor vigtigt, at de på forhånd 

er bekendt med mange forskellige genrer, så de 

kan være „læsere“, når de læser. 

11

12 

Atuartup atualeqqaarnerminiilli atuakkanik sammisaqartinneqartassaaq 

ilisimassallugulu pilersitseqataasinnaanini. 

Atuartut ilinniartinneqassapput atuakkialerinerni 

atuakkat imaannik ilaartuisinnaallutik suliareqqiisinnaallutillu. 

Atuakkiat assiliaannarnik imallit atuakkialerinermut 

siullermut aallarniutaalluarsinnaapput. 

Ilinniartitsisoq atuartoq peqatigalugu allatat imaat arriitsumik 

nalunarsiartuaartillugit atuakkanik nassaarta 

runi, atuartoq atuagassat sapernarsiartuaarnerinik 

su ngiussitikkiartuaassavaa. Taamaasilluni atuartoq 

ilik kariartornermi nammineq peqataassaaq atuarnermik 

sungiusaannarani allatanik imaanillu aalajangeeqataasarluni. 

Allatap aaqqissuunnera/sannaa nalunassusaannut 

pingaaruteqartuuvoq. Atuartut allatanik assigiinngitsunik 

sannalinnik kisiannili paasinnitaasiannut tulluartunik 

sammisaqartitaasassapput. Atuarnermik sungiussisimasut 

paasiniagassartalinnik imallit, soorlu kingumut 

qiviartotaqangaatsiartut atuassallugit sapertanngilaat. 

Kingumut qiviartarnerit atuartunut allanut paasiuminaallisaataasinnaasarput. 

Atuartunut tamakkununnga pisariaqarpoq 

soorlu aallaqqaasiutitut inuttaanik ilisarisitsinertallit 

aamma imaata siumuinnaq ingerlaannarnissaat. 

Eleverne skal beskæftige sig med litteratur 

fra skolestarten og blive bevidste om at være 

medskabende. Eleverne skal oplæres i at meddigte 

og føre dialog med bøgers indhold, når 

de beskæftiger sig med litteratur. Billedbogen er 

velegnet som første litteraturkategori. 

Hvis lærer og elev i fællesskab fi nder tekster 

med langsom stigning i sværhedsgrad, tilvænnes 

eleven langsomt til mødet med de udfordringer, 

en sværere tekst repræsenterer. Således kan 

eleven indtage en aktiv rolle i egen læseproces, 

da eleven ikke blot skal beskæftige sig med 

selve læsningen (afkodningen), men også med 

tekstudvalget og indholdssiden. 

Opbygningen er en væsentlig faktor i en 

teksts sværhedsgrad. Eleverne skal arbejde med 

tekster, der er bygget forskelligt op, men stadig 

tilpasset elevernes forståelsespotentiale. Stærke 

læsere har ikke de store problemer med at læse 

tekster, der har en kompliceret struktur. Det kan 

være tekster, der rummer mange fl ash backs. 

Flash back kan for andre elever være medvirkende 

til forståelsesvanskeligheder. Disse elever har 

ofte brug for tekster, der indledningsvis fastlægger 

persongalleriet, og hvor handlingsforløbet er 

kronologisk opbygget.

Sooq atuarneq? 

Atuartup atuakkap imaanik paasinnilluni atuarsinnaanissani 

ilikkassavaa pissutigivillugu atuarnerup makku 

ineriartortittarmagit: 

• ilisimasat 

• paasissutissanik ujarlerneq 

• oqaasertusarneq 

– oqaatsitigut 

– oqariartaatsitigut 

• genrit ilisimalerneri 

• kulturikkut ilisimanninneq 

• nammineq, inoqatigiit nunarsuarmioqatigiillu inuunerannut 

sanilliussisinnaaneq 

• misilittagaqarneq aamma misikkarinneq 

• isummersorneq. 

Atuarneq oqaatsinillu atuartitaaneq atuartup fagini allani 

iluatsittumik pissarsinissaanut pingaaruteqarput. Piginnaaneqarfi 

it (atuarsinnaaneq oqaatsinillu pikkorinneq) 

atuartitaanermi avaqqunneqarsinnaanngillat. 

Oqalunnermut siuarsaanerup nalinginnaasumik imarai 

oqaluinnarneq allannerlu taamaattumillu oqalunnerup 

allannerullu ataqatigiisinneqarnissaat pisariaqarput. 

Atuartunut ilinniartitsissutigineqassapput: kisimiilluni 

peqateqarluniluunniit allatanik oqaloqatigiissutiginninneq, 

isumasiuineq, eqikkaaneq, sanilliussineq misissueqqissaarnerlu. 

Hvorfor læsning? 

Eleverne skal netop lære at læse med indholdsforståelse, 

da læsning af bøger medvirker til 

udvikling af: 

• viden 

• informationsindhentning 

• sproglig opbygning 

– ordforråd 

– vendinger 

• genrekendskab 

• kulturindsigt 

• relatering til eget liv både lokalt og globalt 

• erfaring og empati 

• stillingtagen. 

Både læsning og sprogundervisning er af afgørende 

betydning for elevernes succes i de øvrige 

fag, hvor disse kompetencer er et nødvendigt 

redskab. 

Generel sproglig stimulering indeholder aktiviteter 

med talesprog og skriftsprog og bør især 

arbejde med brobygning mellem talt og skrevet 

sprog. 

Eleverne skal undervises i at samtale om, fortolke, 

sammendrage, perspektivere og analysere 

tekst alene og i samarbejde med andre. 

13

14 

Atuartut oqaatsinik atuartitsiffi usuni – kalaallisut qallunaatullu 

– kisimi ilisimasatigut ineriartortitsissanngillat. 

Fagini allani ilinniartitsisut tamarmik piumasaqaatit 

naapertorlugit qanoq atuarnermik nikerartumik atuartunik 

kaammattuisinnaanerlutik eqqumaffi gisussaavaat. 

Assersuutigalugu allaatiginninnerni, tabellilerinerni, 

takussutissialerinerni, nittartakkanik sammisaqarnerni 

aamma ujarlerfi nni qimerluuinerni atuarneq taakkunani 

assigiinngitsuni pisarmat. 

Atuakkap atoruminassusaa 

Meeqqat sukkassusertik naapertorlugu atuarsinnaapput. 

Arriitsumik imaluunniit sukkasuumik namminneq piginnaanerminnut 

tulluartumik atuarsinnaapput. Meeqqat 

nukanganerit nammineq atuarsinnaanngitsut assiliartat 

qimerloorluarlugit sivittajaamik isiginnaarsinnaavaat quppeqqillutillu 

piumasartik pissarsiarereerunikku. 

Eleverne skal ikke kun øge deres viden i sprogfagene 

grønlandsk og dansk. Alle faglærere 

skal være opmærksomme på, hvordan de kan 

inspirere og aktivere eleverne til at nuancere 

deres måde at læse på i forhold til de krav, som 

fagtekster og arbejdsmåder stiller. Eksempelvis 

kræver det en anden slags læsning, når man beskæftiger 

sig med opgaveformuleringer, tabeller, 

kurver, grafer, læsning af hjemmesider, opslagsbøger 

m.m. 

Bogens anvendelighed 

Børn kan læse bøger i deres eget tempo. De 

kan læse så langsomt eller hurtigt, som det nu 

passer til deres læse- og forståelsesfærdighed. 

Mindre børn, der ikke selv læser, kan se på billedbogsopslag 

så længe, som de nu har brug for 

og lyst til, og bladre videre når de har tilegnet sig 

det, de nu ville.

Atuarnermik naliliineq 

Atuarfi mmut peqqussutip nutaap siunertaraa atuartitsinerit 

tamakkiisumik naliliiffi gineqartassasut – aamma 

atuarneq. Atuarnermik naliliinermut atuakkanik allattuiffi 

it atortinneqarsinnaapput. Taakkunani allassinnaavaat 

atuarneq qanoq iginerlugu. Ilinniartitsisoq angajoqqaallu 

peqatigalugit atuarnermut siunniussat, qanoq piviusunngortinneqarsinnaaneri, 

anguniarneri, sapaatip-akunneranut 

pilersaarusiorneq, ullormut atuarneq, aqagumut 

pitsan ngorsaatissatut qanoriliuusissat il.il. allatsinneqarsinnaapput. 

Taamaasiornikkut ilinniarneq pilersarpoq atuartut 

namminneq ilinniarnertik maluginiartussanngoramikku 

taamatuttaarlu ilikkariartornermut akisussaaqataaneq 

pilersarluni. Soqutiginninnermut annertusaaqataasarpoq 

atuartut aalajangeeqataasinnaatillugit, takutissallugulu 

atuartut isumaat eqqarsaatigineqartut tusarnaarneqaartullu. 

Atuakkanik allattuiffi k 

Immikkoortup siuliani naliliineq pillugu siunnersuutit 

saniatigut atuartup atuakkanik allattuiffi mmini allassinnaavai: 

• atuarsimasani (atuarkkiortut, allatat) 

• nammineq pissarsiani 

• atuarnerminut atatillugu eqqarsaatersuutini 

• allatamit issuaanerit pingaarutillit atuarnermi maluginiakkat 

• atuakkiortuata allatai allat 

• atuakkat allat taamatut sammisallit. 

Evaluering af læsning 

Den nye skoleforordning lægger op til, at al 

under visning i skolen evalueres – således også 

læseundervisningen. Til evaluering kan eleverne 

benytte en læselogbog. Her kan de skrive, hvordan 

de har det med læsning. De kan beskrive 

de mål, de i fællesskab med læreren og deres 

forældre har stillet, hvordan det, i følge dem selv, 

går med at opnå målene, hvad deres ugentlige 

læseaftale med læreren går ud på, hvordan de 

har arbejdet med læsning den pågældende 

dag, og hvad de gerne vil gøre næste dag for at 

forbedre deres læsning. 

Det er her, læringen fi nder sted, da eleverne 

på denne måde refl ekterer over deres egen 

læringssituation, hvilket kan fremme ansvarsfølelsen 

for egen læring. Det er også en høj motivationsfaktor, 

når elever har medbestemmelse, så 

det er vigtigt at vise eleverne, at man tager højde 

for deres meninger og lytter til deres ønsker. 

Læselog 

Ud over ovenstående ideer fra foregående 

side under evaluering kan eleven i sin læselog 

registrere: 

• hvad hun/han har læst (forfatter, tekst) 

• personlige læseindtryk 

• tanker, som dukker op i forbindelse med 

læsningen 

• centrale citater fra teksten, som gør indtryk 

• andre bøger af samme forfatter 

• andre bøger om samme emne/tema. 

15

16 

Atuarneq – tamat akisussaaffi at 

Atuarnermik ilinniarneq atuarfi mmi ingerlanneqartarpoq. 

Ilinniartitsisut taakkuupput ilinniartitsinermik piginnaasallit 

ilikkariartortitsinermillu ilisimasallit. Taamaakkaluartoq 

atuarnermik sungiusarneq atuarfi mmit, angajoqqaanit, 

atuakkanik atorniartarfi mmit atuartunillu qanimut suleqatigiissutiginissaa 

pisariaqarpoq. 

Angajoqqaat allanit tamanit qitornaminnik soqutiginninnerpaajupput, 

taakkuullutillu atuarfi up pingaarnertut 

isumalluutissaat suleqatissaallu. 

Oqaatsitigut inerikkiartornerup suleqatigiissutiginissaa 

atuartut – meeqqat inuusuttuaqqallu – atuarnikkut siuariartornerannut 

ineriartornerminnilu atuartuarnissaannut 

assut pingaaruteqarpoq. 

Atuartut tamaasa atuarluartunngornissaannut periarfi 

ssikkumallugit atuarfi k atuarneq pillugu oqallinnertalinnik 

unnussiuaartitsisarsinnaavoq. 

Atuarneq pillugu atuarfi k soorlu quppersagaaraliorsimaguni 

imaluunniit allaatigisaateqaruni taanna ataatsimiinnernut 

aallaavigineqarsinnaavoq. 

Læsning – et fælles ansvar 

Det er i skolen, at den egentlige læseundervisning 

foregår, idet man her har den faglige 

og pædagogiske viden, der er nødvendig på 

området. Alligevel kræver læsetræning et tæt 

samarbejde mellem lærere og forældre, bibliotek 

og med eleverne selv. 

Ingen personer er normalt lige så optagede 

af børnene som deres forældre. Forældrene er 

skolens vigtigste ressource og medspillere. 

Samarbejde om sprogstimulering har stor betydning 

for elevernes – børnenes og de unges 

– læseudvikling og fortsatte læsning. 

For at give alle elever de bedste muligheder 

for at blive gode læsere kan skolen holde diskussionsaftener 

med læsning som emne. 

Har skolen udarbejdet fx en folder eller anden 

skrivelse om læsning, kan dette være et godt 

udgangspunkt for møder.

Angajoqqaat peqataanerat atuartunut 

kinguneqartitsilluartarpoq 

Angajoqqaat pilersitsisinnaapput, attavigineqarsinnaapput 

suleqatiserineqarsinnaallutillu. 

Angajoqqaat peqataatinnissaanut siunnersuutit: 

• Atuarfi mmi aamma angerlarsimaffi mmi init atuarfi it 

• Atuarfi mmi atuarneq pillugu pikkorissaararnerit 

• Atuartut ataasiakkaat atuarsinnaanerat pillugu atuarfi 

up angajoqqaallu oqaloqatigiittarneri 

• Atuarnermut ilinniagassat pillugit oqaloqatigiittuarnerit 

• Ataatsimiinnerit; atuakkanik atorniartitsisartut atorniartarneq 

pillugu, atuarfi mmi atuarnermut suliniutit 

pillugit, atuarfi up angajoqqaanit naatsorsuutigisaat 

killormullu pilugit 

• Atuarfi up atuagassiaataanut atuarneq pillugu ilanngussineq 

• Atuarnermik ilinniartitsinermi angajoqqaanik ikiorteqarneq 

• Atuarneq tunngavigalugu angajoqqaanik klassimi 

pulaartoqarneq 

• Angajoqqaat atuakkanik atorniartarfi mmik atuisutut 

• Angajoqqaat klassi peqatigalugu isiginnaartarfi mmi/ 

fi lmertarfi mmi/katersugaasivimmi assigisaannilu 

• Angajoqqaat ullormut 15 minutsit qitornaminnik 

Atuaqateqartut (atuakkanik allattuiffi k ilanngullugu) 

• Angajoqqaat atuarnermut qitornarsiartaartut 

• Sapaatip-akunneranut atuagaq atuffassissut 

• Sapaatip-akunnerisa naanerini pulaarti – Atuallammak. 

Atuallammaap misigisai allattaavianut allallugit. 

Forældres involvering har god indvirkning 

Forældre kan selv etablere, de kan kontaktes og 

de kan indgå i samarbejde. 

Eksempler på forældreinvolvering: 

• Læsemiljø i skolen og i hjemmet 

• Minikurser om læsning på skolen 

• Skole-hjem-samtaler om elevers individuelle 

læsning 

• Løbende dialog om læselektier 

• Temamøder med skolebibliotekar om brug 

af biblioteket, om læseinitiativer på skolen, 

om skolens forventninger til forældrene og 

omvendt 

• Indlæg om læsning i skolebladet 

• Forældre som hjælpere i læseundervisningen 

• Spontane forældrebesøg i klassen vedrørende 

læsning 

• Forældre som brugere af biblioteket 

• Forældre med klassen i teater/biograf/på 

museer og lignende 

• Forældre læser et kvarter om dagen (inkl. 

læselogbog) 

• Forældre adopterer et barn til læsning 

• Ugens oplæsningsbog 

• Weekendtøjdyr – Atuallammak – skriv Atuallammaks 

oplevelser i dens medbragte bog. 

17

18 

Atuakkanik atorniartarfi k 

Atuarfi up atorniartarfi k peqatigalugu atuartut ulluinnarni 

atuarusussuseqarnissaat suliniutigisinnaavaa. 

Atuakkanik atorniartarfi up ukiumut pilersaarummini 

(ukiumiit ukiumut uteqqiasumik) tullinnguuttut aaqqissuuttarsinnaavai: 

Atorniartarfi k ammasoq 

• Ilaqutariinnut tamanut atuffassineq kiisalu angajoqqaanut 

aataakkunnullu atuffassissutit tulluartut pillugit 

oqalugiarneq 

• Oqaluttuartarfi k 

– ataatsimut 

– eqimattani 

– allatap-suussusai malillugit (qivittulersaarutinik, 

oqaluttualianik) 

– alloriarfi nnut aalajangersimasunut 

• Atuakkiortunik allannermik atuarnermillu aallarniisussanik 

pulaartoqarneq 

• Atuarnermut siunnersortimik suliniutit pillugit suleqateqarneq. 

Atuarneq 

Piffi ssani atuarfi usuni atuartut eqimattaaqqani kisimiillutilluunniit 

atuarsinnaapput. Pingaartinneqassaaq atuartut 

pisariaqartittuassagaat: 

• nammineq allatamik atuarnissaat 

• atuaqatit allataasa atuarnissaat 

• ilinniartitsisut allataasa atuarnissaat 

• atuakkat aalajangersimasunik sammisallit atuarnissaat 

• qarasaasiamiittut atuarnissaat 

• pinnguaatiliaminnut atatillugu atuarnissaq. 

Skolebiblioteket 

Skolen kan i samarbejde med biblioteket arbejde 

for at give eleverne lyst til at læse i dagligdagen. 

Biblioteket kan gennem en årsplan (faste 

traditioner) løbende stå for nedenstående arrangementer: 

Åbent bibliotek 

• Højtlæsningsarrangement for hele familien 

samt et arrangement for forældre og bedsteforældre 

med foredrag om gode højtlæsningsbøger 

• Fortællercafé 

– fælles 

– i grupper 

– i genre (spøgelse, eventyr) 

– til bestemte trin 

• Besøg af forfattere som inspiration til at igangsætte 

skrivning og læsning 

• Samarbejde med læsekonsulent om initiativer. 

Læsning 

I læsestunder kan eleverne arbejde i smågrupper 

og individuelt, og der kan lægges vægt på hele 

tiden at sætte eleverne i situationer, hvor de får 

brug for at: 

• læse egne tekster 

• læse kammeraternes tekster 

• læse lærernes tekster 

• læse i fagbøger 

• læse skærmtekster 

• læse i forbindelse med alle de selvproducerede 

spil.

Atuarfi mmi tamanut 

• Atuarfi up atorniartarfi ullu ataatsimut atuarneq pillugu 

pilersaarutaat nittartagaanni linkilerlugit ukununnga: 

– katak.gl 

– inerisavik.gl/atua-allak 

– atuarfi it allat 

• Ullaakkut atuarfi k aalajangersimasoq 20-30 minutsinik 

sivisussusilik 

• Sapaatip-akunneranut atuffassiffi k 

• Atuarnermik sammisaqarneq ass. qaammatini pingasuni 

sivisussusilillu 

• Atuffarissarnerit klassimiit klassimut nalunarsiartuaartut 

• Atorniartarfi mmit kufferti oqallorissaatinik imalik 

• Atuakkat ulluannut, Læserakettenimut, tunngatillugit 

aaqqissuinerit 

• Atuarneq pillugu atuartut namminneq suliniutaat 

(takuuk angajulliit atuarfi anni immikkoortoq). 

Atuakkat sammillugit 

• Atuakkanik naliliinerit klassimi atuartut allat atuarnissaannik 

kajumilersissinnaavaat. Ass. atuartut tamaasa 

qaammammut oqaluinnarlutik imaluunniit allaatiginnillutik 

atuakkamik saqqummiussitikkit 

• Nalunaaquttap-akunnera affaq oqalugiarneq oqallinnertalik, 

atuartut atuarsimasatik imaluunniit suliatik 

klassimi, ukioqatiminnut imaluunniit alloriarfi mmi 

ataatsimut oqalugiaatigigaat. 

• Atuakkanik takusassiarinninneq. Atuakkat saqqaat 

kopeerlugit plakatiliaralugit nivinngarlugillu. Atuartut 

atuagannaavi oqaaseqaatitalerlugit, allattupallatanik 

allanillu ilallugit 

• Qulit pitsaanerit allattorsimaffi at, atuartut imaluunniit 

klassip ukiumut atuagaat 

• Qulit pitsaanerit allattorsimaffi at, alloriarfi nni tamani 

• Atua’allaap nittartagaani ukiumut atuakkamik pitsaanerpaamik 

qinersineq. 

Læsning for hele skolen 

• Fælles kalender på skolens og bibliotekets 

hjemmeside om læsning med link til 

– katak.gl 

– Inerisaavik.gl/atua-allak 

– andre skoler 

• Fast morgenlæsestund på 20-30 minutter 

• Ugentlig oplæsningstime 

• Fokus på læsning i en periode på fx 3 mdr. 

• Læsekursus-arrangementer med stigende 

sværhedsgrad fra klasse til klasse 

• Sprogkuffert til klasserne fra biblioteket 

• Arrangementer vedrørende Bogens dag, Læseraketten 

• Arrangement vedrørende elevernes egen læsekampagne 

(se afsnit under ældstetrinnet). 

Fokus på bøger 

• Boganmeldelser lavet af elever kan inspirere 

klassens øvrige elever til at læse bøger, som 

de ellers ikke ville have læst. Lad fx hver elev 

en gang hver måned anmelde en bog enten 

skriftligt eller mundtligt 

• ½ times foredrag og debat, hvor elever selv 

holder foredrag om læst emne eller projektemne 

for klassen, årgangen eller hele trinnet 

• Lav en udstilling med bøger. Lav evt. små plakater 

ved fx at fotokopiere forsiderne og hæng 

op på væggen. Elevernes yndlingsbøger med 

påtegnet kommentarer, egne skriblerier o.a. 

• Top 10 lister af elevernes eller klassernes 

læsebøger hele året rundt 

• Top 10 for hvert trin 

• Afstemning om årets bedste bog på Atua’allaks 

hjemmeside, som holdes ajour fra centralt 

sted. 

19

20 

Atuakkamik poortugarsititsineq 

• atualeqqaarnermi imaluunniit allatsinnermi 

• alloriarfi it nutaap aallartinnerani 

• atuarfi up naggataarnerani 

• atuarfi up assigiinngitsuni sammisaqartitsinerani 

akissarsiatut. 

Fagit akimorlugit sammisaqartitsinerit 

• Filmertitsineq 

• Naatsukullalianik unammisitsineq 

• Pinnguaatit (atuakkat imaannik, inuttaannik) 

– internetikkut 

– pinnguaatit tigussaasut (atuartut sanaavi) 

· Ludo 

· Domino 

· Makittakkat 

• Assilianik kusanartuliat. Assilialiat qimerloorlugit, 

allaaseralugit oqaloqatigiissutigalugillu 

• Isiginnaagassiorneq 

• Ilikkarsarfi usunik sulliveeraqarneq 

– inuttaaffeqarfi k 

– pinnguarfi k, titartaaffi k, allaffi k 

– atuffatsiffi k oqaloqatigiiffi llu 

– aalajangersimasunik sammisallit – assersuutigalugu 

ukiup ingerlarnga. 

Naatsumik oqaatigalugu: 

Atuarfi k atorniartarfi k peqatigalugu atuarusussuseqalersitsisinnaavoq 

atuartut periarfi ssinnerisugut: 

• atuffanneqarsinnaanermut atuakkanillu atorniartarfi 

mmi atorniartitsisartumit allamilluunniit oqaluttuunneqarsinnaanermut 

• nammineq oqaluttuarlunilu oqaluttuanik allassinnaanermut 

– aamma atuaqatit allat ilinniartitsisullu 

peqatigalugit oqaloqatigalugillu, soorlu allalluni sulliveqarnermi 

Boggave 

• til skolestart eller til indskrivning 

• ved hver påbegyndt trin 

• til skoleafslutning 

• som præmie til skolens forskellige aktiviteter 

Tværfaglige aktiviteter 

• Filmforevisning 

• Novellekonkurrence 

• Spil (af bøgernes handling/indhold, pers.) 

– via internet 

– konkrete spil (elevernes egne) 

· Ludo 

· Domino 

· Vendekort 

• Billedkunst. Se på billeder, skriv til billeder og 

samtal om billeder 

• Lav drama og bevægelse 

• Pædagogiske værksteder 

– rolleleg 

– spille-/tegne-/skriveværksted 

– højtlæsning og samtaleværksted 

– temabestemte værksteder – fx årstids - 

bestemt. 

Kort sagt: 

Skolen kan i samarbejde med biblioteket skabe 

læselyst ved at give eleverne mulighed for: 

• at få læst højt og få fortalt på skolebiblioteket 

af bibliotekaren eller af en anden 

• selv at fortælle og skrive historier – også i 

fællesskab og dialog med andre elever og 

voksne, i forbindelse med fx skriveværksted 

• at deltage i novellekonkurrencer og andre 

skriveaktiviteter som selvstændig aktivitet eller

• naatsukullaliorluni unamminermut allaffi usunullu allanut 

immikkut imaluunniit atuartitaanermut ilaasunut 

peqataatinneqarnermut 

• atuakkanik atorniartarfi mmi saqqummersitsisinnaanermut 

• qarasaasiami allat oqaluttualiaannik atuarsinnaanermut 

aamma oqaluttualiamik allassinnaanermut 

• atuarsinnaanermut atuagassianik, soorlu qarasaasiat, 

asanninneq allallu soqutigisat pillugit. 

Atuakkanik atorniartarfi up peqatiserineranut kisimiilluniluunniit 

atuarneq pillugu aaqqissuisinnaanermut 

isumassarsiat killeqanngillat. 

Najukkat 

atuagaateqalersiguk, 

taava timit 

tarnilissavat. 

Latinerisut oqariartaaseq 

integreret i undervisningen 

• at lave udstilling på biblioteket 

• at få mulighed for at læse andres historier og 

skrive historier på computere 

• at få adgang til at læse aviser og blade – også 

om fx computere, kærlighed og andre fritidsinteresser. 

Der er ingen grænser for ideer eller hvorvidt biblioteket 

kan inddrages eller alene stå for forskellige 

arrangementer vedrørende fokus på læsning. 

Skaf dit hus en 

bogsamling, og du 

skaff er din krop en 

sjæl. 

Latinsk ordsprog 

21

22 

Alloriarfi it 

Atuartarfi it 

Inerisimasut atuagaq nuannarisartik issiavimmi manngersumi 

atuarunnanngilaat! Taamaapportaaq alloriarfi nni 

tamani atuartunut – ilinniartinneqartariaqarput ilorrisimaarlutik 

atuarsinnaanermik naninissaanut atorluarsinnaanissaanullu. 

Atuarratilinnginnermi najoqqutassat ass. piffi ssaq 

sumiiffi ssallu atuartullu isumaqatigiissutigineqassapput. 

Klassip atuarfi usup ilaa atuarfi ssanngorlugu ilaatigut 

aalajangersimasunik pequsersorlugu aaqqissuunneqarsinnaavoq. 

Atuarfi mmi ammaannartumik atorniartarfeqanngikkaanni/servicecentereqanngikkaanni 

torsuusami atuartarfi 

liortoqarsinnaavoq 

• qaammaqquserluarlugu 

• akisaasanik atuarfi ssanik issiavilerlugu 

• atuakkanik ilioqqaavinnut illikartikkuminartunut 

atuakkat ilioqqarlugit. 

Atuakkat ilioqqaavinniittut sapaatip-akunneranut atuartunit, 

ilinniartitsisunit atorniartitsisartunilluunniit taarserneqartassapput. 

Atuariarnermut periutsit assigiinngitsut ilinniartitsissutigineqassapput: 

atuapallanneq, qinaasineq, imasiuineq, 

atuaqqiineq: 

Qarsupittumik atuarneq: 

· qinnaasineq 

· atuapallanneq 

· imaanik ataatsimut paasinninneq 

· sukkasuumik atuarneq. 

Trin 

Læsemiljø 

Voksne ville aldrig drømme om at sætte sig til at 

læse en god bog på en hård stol! Det samme 

gælder for eleverne fra alle trin – de skal oplæres 

i at fi nde, nyde og have deres læsetid som 

en god stund. 

Aftal inden læsningen med eleverne, hvilke 

retningslinier klassen skal følge fx tid og sted. 

Indret evt. noget af klasselokalet specielt til læsested 

med specielle ’møbler’. 

Har skolen ikke åbent bibliotek/servicecenter, 

kan der etableres læseareal på gangen med: 

• god belysning 

• læsepuder 

• bøger i små fl ytbare biblioteksreoler på hjul. 

Indholdet på reolerne skiftes ud hver uge enten 

af elever, lærere eller bibliotekarer. 

Læsemetode, så som skanning, punktlæsning, 

skimming, indholdslæsning og nærlæsning introduceres: 

Ekstensiv læsning: 

· punktlæsning 

· skimming 

· overblikslæsning 

· hurtig læsning.

Atuarluarneq: 

· ilikkarniarluni atuarneq 

· atuaqqissaarneq 

· isummersorluni atuarneq. 

Misigisaqarniarluni atuarneq: 

· ilaartuilluni atuarneq 

· sukisaarsaatitut atuarneq. 

Atuffanneq 

Ilinniartitsisup tamatigut qulakkeertassavaa atuarneq 

kisimi, eqimattani klassimiluunniit ataatsimut eqqissisimasumik 

torersumillu ingerlanneqartassasoq. 

Allatap suussusaanik, genrinik, 

ilisimasaqarneq 

Atuakkialerinerup iluani taaguutit ilisimaarineqassapput: 

· takorluukkiat – fi ktion 

· aalajangersimasunik sammisallit – fakta 

· piviusulikkersaarutit – faktion. 

Intensiv læsning: 

· indlæringslæsning 

· nærlæsning 

· kritisk læsning. 

Oplevelseslæsning: 

· kreativ læsning (konstruktiv læsning) 

· rekreativ læsning (i hvile). 

Oplæsning 

Læreren skal altid sikre, at al læsning både alene, 

i grupper eller fælles i klassen foregår i fred og 

ro. 

Kendskab til genrer 

Disse overordnede begreber inden for litteratur 

skal kendes: 

· skønlitteratur – fi ktion 

· faglitteratur – non-fi ktion 

· blandning – faktion. 

23

24 

Atuakkianik atuarneq 

Atuakkianik atuarnermi atuarsinnaanerinnaq 

naammanngilaq! 

Atuartut atuarluarsinnaasunngortinniaraanni allatat 

assigiinngissusaat malugalugu paasitinneqartariaqarpoq. 

Suup allataq takorluukkianngortittar paa? Meeqqat 

inuusuttuaqqallu atuarsinnaaneq aamma atuakkianik 

atuarsinnaaneq ilinniassavaat. Atuartut aqqutissiuunneqassapput 

genrip oqaluttuarpalaartup suut immikkuul - 

laarissutigineraat: 

• allatap suna pivaa? 

• allatami suna pineqarpa? 

Meeqqat inuusuttuaqqallu atuarsinnaaneq aamma 

atuakkianik atuarsinnaaneq ilinniassavaat. Atuakkiani 

allatat takorluugaapput imaluunniit aaqqissuussaapput. 

piviusoq pineqarsinnaavoq, piviusorpalaartuusinnaapput 

taamaattorli suli imaqarnerullutik. Atuakkiat imaat takorluukkat 

silarsuaanniittarput suut takorloorneqarsinnaa sut 

naatsorsuutigineqarsinnaanngitsullu pisinnaaffi anni. 

Allataq oqaloqatigalugu 

Atuakkialerinermik ilinniartitsinermi aamma atuarnermik 

ineriartortitsinermi ilinniartitsisup isumassarsiat tullinnguuttut 

ilangussorsinnaavai: 

• Allatap pissusaa allanngortinnagu nangillugu 

• Allataq aallaqqaaserlugu 

• Allatami pisut ilaat sioqqullugu susoqarnersoq 

allallugu 

• Allatap ilaani maluginiutit ilanngussuullugit 

• Allatap suussusaanut allamut nuullugu 

• Allataq allagaanngitsutut pilersitsiffi usumik 

saqqummiullugu 

• Allataq pillugu apeqqusiorluni suleqatigiinnullu 

akitillugit 

• Nutaamik qulequtserlugu 

• Allataq oqaluttuarpaluinnarpat inuttai 

At læse litteratur 

At læse litteratur kræver mere end at kunne 

læse! 

Hvis det skal lykkes at gøre eleverne til gode 

litteraturlæsere, skal de gøres opmærksomme på 

det, der adskiller den ene tekst fra den anden. 

Hvad gør en tekst til skønlitterær? Børn og unge 

skal lære at læse, og de skal lære at læse skønlitteratur. 

Eleverne skal spores ind på, hvad der er 

det særlige ved netop den episke genre: 

• hvad handler teksten om? 

• hvad drejer teksten sig om? 

Børn og unge skal lære at læse, og de skal lære 

at læse skønlitteratur. Her er teksterne opdigtede 

eller arrangerede. De kan godt handle om 

virkeligheden, være realistiske og dog indeholde 

mere end det, teksten handler om. I litteratur 

foregår handlingen i et fi ktivt univers, hvor alt 

tænkeligt og utænkeligt kan ske. 

I dialog med litteraturen 

I det pædagogiske arbejde med skønlitteratur og 

procesorienteret læsning kan underviseren inddrage 

følgende ideer: 

• Skriv videre på handlingen uden at ændre 

tekstens form og genre 

• Tilføj indledning 

• Skriv om hændelserne før bogen 

• Skriv sansningen ind i korte afsnit 

• Omskriv tekst til en anden genre 

• Fremlæg tekst i ikke-skreven udtryksform 

• Formuler spørgsmål vedrørende teksten til 

andre grupper i klassen 

• Giv teksten en ny overskrift 

• Er teksten udelukkende fortællende, skriv 

dialog

oqalunnilersorlugit 

• Inuttaasa ilaasa ullorsiutai allallugit 

• Inuttaasut ilaat apeqqarissaarfi galugu 

• Inuttaasa ilaat allatap naareernerani misigisani 

oqaluttuartillugu 

• Inuttaasut ilaminnut allakkanik allaqatigiittut 

• Inuttaasoq ilisaritillugu 

• Imaa aallaavigalugu atuartut aqutaannik angajoqqaat 

atuartullu ataatsimut eqimattakkaartuniluunniit 

oqallitsillugit. 

Taallat samminissaannut siunnersuutit 

• Nipituumik taallarpalaartumik atuarlugit 

• Taallat saqqummiullugit, ilaatigut alanngaarlugit 

• Nipilersornermik ilinniartitsisoq suleqatigalugu 

erinarsuutigalugu 

• Taalliat oqaluttuarpalaartut assigiinngitsunik 

inuttaler sorlugit atuffassissutigalugit 

• Isiginnaagassiaralugit 

• Tusarnaagassiaralugit 

• Inuttaat allaffi galugit 

• Sammisasaq aalajangersimatillugu isumaqatigalugu 

imaluunniit akerlilerlugu allaasserinnilluni 

• Allatap suussusaanut allamut nuullugu 

• Taallap isumaanut aalajangiisut oqaatsit allattarfi ssuarmut 

allattoriarlugit piumamik tulleriinnilersoriarlugit; 

tulleriinnilersorneri malillugit taalliareqqillugu isumaalu 

allanngornagu. 

• Skriv en af hovedpersoners dagbog 

• Stil spørgsmål til en af hovedpersonerne 

(Den varme stol) 

• Skriv en af personernes oplevelser efter 

bogens slutning 

• Personerne i teksten skriver sammen 

• Lav personkarakteristik 

• Elevstyret forældreaften og diskussion i små 

grupper. 

I dialog med digte 

• Læs digt op ‘dramatisk’ – højt, lavt, skrigende, 

glad m.m. 

• Fremlæg ved evt. udenadslære 

• Sæt musik til i samarbejde med musiklærere 

• Sæt forskellige personer til at læse højt af et 

episk digt 

• Dramatiser 

• Hørespil 

• Skriv til hovedpersonen 

• Har digtet et fast emne, skriv din mening for 

eller imod 

• Skriv digtet i en anden genre 

• Skriv nøgleordene fra digtet på tavlen i en 

anden og uvilkårlig rækkefølge. Følg den uvilkårlige 

rækkefølge til at gendigte digtet uden 

at ændre dets indhold/mening. 

25

26 

Allatamut tupigusuutit aperiniutit tallimat 

Apeqqutit (aperiniutit) tallimat allatap pingaarnersaanut 

ammaa taapput. Apeqqutit allatap ilusaanut imaa nullu 

tunngassapput. 

Allatami suut tupigusuutigaagit? Apeqqutit allariarlugit 

ataasiaakkaarluni imaluunniit ataatsimoorluni akineqassapput! 

Periuseq allatap atuannginerani, atuarnerani naareerneranilu 

atorneqarsinnaavoq. 

Atuartup atuarnermut porfoliua atuakkanik allattuiffi 

mmut assingusoq alloriarfi k tamaat klassimi atorniartarfi 

mmilu atuarnermini atuartup malitsigiuassavaa. Klassimut 

allamut nuunnermi mappi angerlaanneqassaaq. 

Allattariarsorneq 

Atuarnermut atatillugu allattariarsornermut isumassarsiat 

ilinniusiani qallunaatut oqaasilinni amerlaqisuni nassaassaapput. 

Kalaallisut allannilinnik allattariarsorneq 

atuartitsissutiginiaraanni ilinniartitsisumit ilinniartitsisumut 

kopimappit soorlu Kalaallisut I aamma II isumassarsiorfi 

gineqarsinnaapput. Allaattariarsornermut suliassiissutit 

10.-12. klassini allattariarsorneq akulliit aamma 

angajulliit atuarfi anni atorneqarsinnaapput. 

Fem undre-spørgsmål til teksten 

Fem spørgsmål (hv-spørgsmål) er tekst-åbnere, 

der kan lukke op for det væsentlige i en tekst. 

De fem spørgsmål stilles til tekstens form og 

indhold. 

Hvad undrer dig i teksten? Stil spørgsmål og 

fi nd svar individuelt eller i fællesskab! 

Øvelsen kan bruges, inden teksten er læst, 

under læsning og efter endt læsning. 

Elevens læse-portfolio, som ligner læselog, 

følger eleven gennem trinnet i klassen og i biblioteksbesøgene. 

Eleven får mappen med hjem 

efter klasseskift. 

Skriftligt arbejde 

Ideer til skriftligt arbejde i forbindelse med 

læsning fi ndes i alskens danske undervisningsmaterialer. 

Vil man anvende deciderede grønlandsksprogede 

forløb, kan ideer hentes fra 

lærer-lærer-mapper i mappen Kalaallisut I og II. 

Ideer til decideret skriftlige opgaver fi ndes i 10.- 

12. klassini allattariarsorneq, som kan bruges i 

mellem- og ældstetrinnet.

Nukarliit atuarfi anni 

Naqinnernik pinnguarneq 

Naqinnernik nipititigaq. Atuagassianit, ussassaarutinit 

nutaarsiassanillu qiortaalluni ass. oqaatsit S-mik aallaqqaatillit 

pillugit ataatsimullu nipiterilluni. 

Umiarsuup usigai… naqinnermik aalajangersimasu mik 

allaqqaatillit. Arsaaraq ilinniartitsisup atuartumut miloriuppagu 

atuartoq akissaaq naqinnermik allaqqaa tilimmik 

taasilluni. 

Naqinnermik saqqummersitsineq. Nerrivik naqinnermik 

ataatsimik ilisiffi gineqassaaq. Atuartut taamatut 

aallaq qaatilinnik nassassapput nerrivimmullu ilillugit. 

Nassatat taaguutaat allallugit ikkussuunneqassapput. 

Oqaatsinik eqqoriaaneq. Oqaaseq atuartut ilisimalluagaat 

naqinnikkaarlugu allanneqassaaq, soorlu i-s-i. 

Atuartut pingasut naqinnernik immikkut tigummiallit 

naqinneq mumisillugu ilatik sammissavaat. Atuaqataasut 

naqinnerit eqqoriartarlugit, eqqortoq saattarlugu, 

naggataatigut oqaaseq atuarniassavaat. 

Naqinnermik eqqoriaaneq. Atuartut ilisimatinneqassapput 

nipi oqaatsip aallaqqaataanissanersoq, iluaniissanersoq 

imaluunniit naanerissaneraa. Ilinniartitsisoq 

oqarpoq assersuutigalugu: Paalu biilerluni pavunnarpoq. 

Naqinnerit allallugit sioqqani, svampeeqqanik masattunik 

allattarfi ssuarmut, atuartut tunuinut, silaannarmi, 

marraasanik ilusilersorlugit il.il. 

Naqinnerit tulleriit. Naqinnerit aamma kalaallisut nipit 

tamakkerlugit immikkut laminererlugit atuartunut tul- 

Yngstetrinnet 

Bogstavlege 

Bogstavcollage. Klip i blade, reklamer og aviser 

og lav collager med ord, der alle starter med fx S. 

Skibet er ladet med… et bestemt bogstav. 

En bold kastes fra lærer til elev, og eleven svarer 

en ting, som begynder med det pågældende 

bogstav. Varier selv! 

Bogstavudstilling. Vælg et bord og giv bordet 

et bogstav. Eleverne medbringer en ting, der har 

det pågældende bogstav som begyndelsesbogstav. 

Læg ordkort ved de medbragte ting. 

Lykkehjulet. Et kendt ord laves som bogstavkort, 

fx ’nøgle’. Fem elever får et kort hver og 

vender bagsiden ud mod klassen. Nu skal klassen 

gætte ordet ved at gætte enkeltbogstaver. 

Gæt et bogstav. Aftal, om bogstavlyden skal 

være forlyd, indlyd eller udlyd. Læreren siger fx: 

Peter plukker pæne pærer. 

Skriv bogstaver i sand, på tavlen med små, 

stykker våd svamp, på ryggen af hinanden, i 

luften, med modellervoks m.m. 

Læg alfabetet. Laminer samtlige bogstaver 

og de grønlandske lyde i alfabetet hver for sig 

og lad eleverne lægge alfabetet. Bed eleverne 

vende ryggen til, fjern et par og bed dem gætte 

hvilke bogstaver, der er fjernet. 

27

28 

leriiaarlugit inissitsertinneqassapput. Atuartut tunuppata 

marlussuit peeriarlugit saappatalu eqqoriartillugit. 

Inimi taaguutit/atit. Atuartunut pigisat taaguutaat allattorteriarlugit 

ikkussortillugit: issiavik, nerrivik, allattarfi ssuaq, 

matu il.il. 

Atip allatap inuttaa eqqoriarlugu 

• Ateq pusitanit makinneqassaaq, atuarlugu inuttaa 

oqaluttuaralugu 

• Ateq pusitanit makinneqassaaq, naqinnerit malillugit 

eqqoriartinneqassaaq, soorlu naqinnerit amerlassusaat, 

aallaqqaat, taanerit il.il. 

• Naqinnerit malillugit atit klassimi tulleriiaarsigit. 

Oqaatsinik Pinnguaatiniittut pinnguaatit arlalissuit immikkut 

sungiusarlugit piviusunngortinneqarsinnaapput. 

Naggateqatigiiaat taalluartaagassiallu ilinniarlugit anitsiarfi 

nni pinnguaatigineqarsinnaapput. 

Navne på ting i rummet. Eleverne skriver navn 

på tingene og sætter navnekortene ved dem. Fx 

stol, bord, tavle, dør, m.m. 

Navnekort 

• Træk et navn fra bunken, læs og beskriv 

personen. 

• Træk et navn fra bunken, fortæl om navnet 

ud fra bogstaverne: antal, begyndelsesbogstav 

m.m. 

• Alfabetiser navnene i klassen. 

En masse genkendelige lege fra Sproglege kan 

øves særskilt og konkretiseres. 

Rim og remser samt sanglege øves og leges i 

frikvarterer.

Ataatsimut sammisat 

Qinikkatut sammisaq pillugu atuakkanik atorniartitsigit 

atuartunullu ataasiakkaanut sammisap ilaa 

aalaja ngiutsillugu. Atuakkat isiginnaarsigit, atuaritsi atuartunullu 

sammisaat titartartikkit qalipatsillugillu aamma 

ilusilersortissinnaavatit. 

Suliaat atuaqataannut, klassinut allanut ilaatigullu 

angajoqqaavinut oqaluttuaritikkit. 

Atuarnerit pissarsiffi usut pilersikkit – ullut tamaasa 

atuffassineq, pingaartumik atuartunut angerlarsimaffi mminni 

atuartorsuunngitsunut. Atuffassineq allannerlu 

ataqatigiisikkit. Atuartut oqaluttuaaqqanik atuakkap imaa 

tunngavigalugu misilittakkatik aamma isummatik aallaavigalugit 

allatsikkit. Peqittakkanik atuakkioritsi! 

Oqaluttualiorlutik oqaluttuussigit allattarfi ssuarmut 

titartaajutaa. Oqaluttuaq aqagukkut piffi ssap taamaalinerani 

nangeqqinneqarsinnaavoq … 

Atuffassineq 

• Atuakkami pisut pillugit klassi oqaloqatigiuk 

• Atuartut – kisimik marlukkaarlutilluunniit – oqaluttuami 

pisoq aalajangersimasoq titartassaaat. Oqaluttuartaa 

allanneqassaaq 

• Titartakkat tamarmik kopeerneqassapput oqaluttuarlu 

malillugu tulleriiaarlugit 

• Oqaluttuaq taaguuserneqassaaq imaluunniit nutaamik 

qulequtserneqassaaq. Atuartut allariarlugu 

allatartik pinnersassavaat ataasiinnarmillu kopeerlugu. 

Eqqaamallugit: atuakkiortut/allattut, sumiiffi k ullorlu 

• Titartakkat katiterlugit qalipallugillu nivinngarneqassapput 

• Kopiit atuaqatigiinnut pigisassanngorlugit namminerlu 

qalipatassanngorlugit kopeeqqinneqassapput. 

Fælles aktiviteter 

Lån bøger på biblioteket om valgt emne og 

lad eleverne udvælge hver sin del af emnet. Kig 

i bøgerne, læs, lad dem tegne og male/farve tegningerne 

og lad dem kreere 3-dimensionelt. 

Lad dem fortælle om deres produkt for hinanden, 

for andre klasser og evt. for forældrene. 

Skab litterære ammestunder – højtlæsning 

hver dag, specielt for de elever, som ikke er helt 

så vant til at få højtlæsning hjemmefra. Knyt 

højtlæsning og skrivning sammen. Lad eleverne 

skrive små historier ud fra egne erfaringer og 

meninger med udgangspunkt i fx den læste 

historie. Lav foldebøger! 

Fortæl en opdigtet historie, mens du tegner 

med streger på tavlen. Historien kan fortsættes i 

morgen samme tid … 

Oplæsning 

• Snak i klassen om begivenheder i bogen 

• Eleverne – alene eller i par – tegner en valgt 

begivenhed i historien 

• Samtlige tegninger kopieres og sættes i rette 

rækkefølge 

• Historien gives titel eller ny overskrift, som eleverne 

skriver, udsmykker og tager enkelt kopi 

af. Husk at tilføje: forfattere, sted og dato 

• Originalerne samles, farves/males og hænges 

op 

• Kopierne (sort/hvid) kopieres til klassen, som 

selv farvelægger dem. 

29

30 

Atuagaq atuareeraanni 

Atuakkiat aalajangersimaqqissaartumi ataasiinnarmillu 

inerneqanngisaannarmat ataani allaqqasut oqallinnermut 

sungiusaatigissallugit tulluartuupput. 

• Atuakkami pineqartut oqaloqatigiissutigisigit 

• Oqariartaatsit aamma oqaatsit nuannersut 

eqqumiit sullu oqaloqatigiissutigisigit 

• Ilissi nammineq – atuartut ilinniartitsisullu 

– assigi saannik misigisasi oqaloqatigiissutigisigik 

• Aperiniutinik (kina, suna, qanga, qanoq, sumi) 

apersuigit 

• Atuartuutitit aperiniutit atorlugit apersuinissaannik 

ilinniartikkit, eqimattani apersuitikkit. 

Klassip ukiumut atugaa 

• Eqimattat atuaqammik atiinik arlalialunnik pissapput. 

• Suleqatigiiaat atit immikkut – nuannersunik – inuttaanillu 

oqaluttuarinnittumik naggateqatigiiaaliarissavaat 

taalluartaagassiaralugillu. Taalliornissamut sungiusaatitut 

ass. ‘Aallaqqaaratta’ atorneqartarsinnaavoq 

• Atuartoq titartarnianngikkaanni assilillugu pappialami 

inissiamut ikkunneqassaaq 

• Ateq pillugu taalliaq kusanartumik allanneqassaaq, 

suleqatigiillu atsiorlutik ulluliissapput. 

Gode råd når bogen er læst 

Litteratur har ikke et direkte facit og netop derfor 

er nedenstående oplagte til øvelse i debat og 

diskussion. 

• Snak sammen om handlingen i bogen. 

• Snak sammen om sjove og mærkelige udtryk 

og ord 

• Snak sammen om I selv – både elever og 

lærer – har oplevet noget lignende 

• Du kan spørge i hv-spørgsmål (hvem, hvad, 

hvor, hvorfor, hvorledes, hvornår) 

• Lær dine elever at stille samme hv-spørgsmål 

i grupper 

Klassens årsbog 

• En gruppe får antal elevnavne 

• Grupperne laver rim og remse af navnet 

– med positivt indhold – og gerne med 

karakteristiske træk. Syng og digt på evt. fx 

’Aallaqqaaratta’ som øvelse til digtningen 

• Eleven tegnes, eller der tages digitalbillede, 

som sættes på indrammede felt på papiret 

• Navneremsen skrives, og gruppen underskriver 

og påfører dato.

Akulliit atuarfi anni 

Atuagaq klassimi atuareeraanni 

• Atuakkami pineqartut oqaloqatigiissutigisigit 

• Oqariartaatsit aamma oqaatsit nuannersut 

eqqumiit sullu oqaloqatigiissutigisigit 

• Ilissi nammineq – atuartut ilinniartitsisullu 

– assigi saannik misigisasi oqaloqatigiissutigisigik 

• Aperiniutinik (kina, suna, sumi, qanga, qanoq) apersuigit. 

• Atuartuutitit aperiniutit atorlugit apersuinissaannik 

ilinniartikkit, eqimattani apersuitikkit. 

Atuakkap atuareerneranut siunnersuutit 

• Allataq genritut allatut allaqqitsiguk 

• Allataq pissanganarsaarlugu. 

– Assigiinngitsunik nipilersorlugu aamma inunnut 

assigiinngitsunut atuffassissutigisassanngorlugu 

suliaralugu 

• Najukkami atuagassianut allaaseritillugu 

• Kassini allani atuartut akisassaannik allataq pillugu 

apeqqusiortikkit, ajugaasussarsiortoqarsinnaavoq 

• Allatat naatsut atuffassissutigineri immiullugit 

klassinut nukarlernut tusarnaartitassatut 

• Allataq klassinut allanut oqaluttuareqqitsillugu. 

• Atuakkat nalilertikkit. 

Mellemtrinnet 

Gode råd når bogen er læst i klassen 

• Snak sammen om handlingen i bogen 

• Snak sammen om sjove og mærkelige udtryk 

og ord 

• Snak sammen om I selv – både elever og 

lærer – har oplevet noget lignende 

• Du kan spørge med hv-spørgsmål (hvem, 

hvad, hvor, hvorfor, hvorledes, hvornår) 

• lad dine elever stille hv-spørgsmål i grupper. 

Gode råd når bogen er læst 

• Omskriv teksten til en anden genre 

• Dramatiser teksten 

– Læseteater i forskellige nuancer og til 

forskellige målgrupper 

• Anmeld i lokale aviser 

• Lav opgaver til teksten, som andre klasser kan 

svare på og evt. fi nde vindere 

• Indspil oplæsning af kortere tekst til mindre 

klasser 

• Genfortæl teksten til andre klasser. 

• Skriv boganmeldelser. 

31

32 

Atuaqatigiit takorluukkianik 

atuareernerinut siunnersuutit 

• Oqaluttuaq sunaana? (genria) 

• Oqaluttuaq qanoq aaqqissugaava? (sannaa) 

• Oqaluttuaq qanoq oqaluttuarineqarpa, aamma 

kikkut oqaluttuami ilaatinneqarpat? (oqaluttuartoq 

iliuuseqartorlu) 

• Oqaatsit qanoq atorneqarpat? (oqaatsit sunniiniutillu) 

• Allatap suna imaraa? (imaqarniliorneq) 

• Allatami suna pineqarpa? (sammisaq) 

Apeqqutit uku atuartut oqaluttuamik allannerini ilua qutaasinnaapput. 

Oqaluttualiuutaa oqaluttuarit 

Alloriarfi mmi klassini nukarlernut oqaluttuarit allattarfi ssuarmi 

titartaajutigalutit. 

• Oqaluttuarninni atuartunut titartartiguk 

• Atuartut titartakkaminni nammineq oqaluttualiartik 

imaluunniit oqaluttuap nanginnera allassavaat 

• Atuaqatinut imaluunniit klassinut nukarlernut suliat 

atuffassissutigineqarlik saqqummiunneqarlutillu. 

Haiku – Japanimiusut taallioriaaseq 

Taallioriaatsit assigiinngitsut ilinniartitsisumit ilinniartitsisumut 

kalaallisut kopimappini nassaassaapput. 

Klassip ukiumut atuagaa 

Takukkit alloriarfi nnut allanut siunnersuutit. 

• Atuartunik allaatiginninneq, atuaqatit pillugit 

taalliorneq 

• Atuartut aqqi atorlugit qaammatikkaartumik 

allaqqittarneq 

• Ingerlaavartumik atuaqatit siuariartornerinik 

naliliineq… 

Gode spørgsmål når klassen har læst fi ktion 

• Hvad er det for en slags historie? (genre) 

• Hvordan er historien sat sammen? 

(komposition) 

• Hvordan bliver historien fortalt, og hvem er 

med i historien? (fortæller og aktører) 

• Hvordan bliver sproget brugt? (sprog og virkemidler) 

• Hvad handler teksten om? (handlingsreferat) 

• Hvad drejer historien sig om? (tema) 

Disse kan også stilles, når elever skriver fi ktion. 

Fortæl en opdigtet historie 

Fortæl en historie, mens du tegner med streger 

på tavlen hos de yngste på trinnet. 

• Lad eleverne tegne til fortællingen samtidig 

med, at du fortæller 

• Eleverne skriver deres egen historie på papir 

eller digter videre på historien 

• Oplæsning og fremlæggelse for klassen eller 

mindre klasser. 

Haiku – Japansk digtning 

Ideer til digtning i forskellige undergenrer fi ndes i 

lærer-lærer-mappe til grønlandsk. 


Se forslag i andre trin. 

• Elevkarakteristik, skriftlig digtning om eleverne 

• Månedlig videredigtning med elevernes navne 

• Løbende evaluering af den enkelte elev, som 

klassen ser i udvikling…

Angajulliit atuarfi anni 

Atuaqatigiit takorluukkianik atuareernerinut 

siunnersuutit 

Apeqqutit uku atuartut oqaluttuamik allannerini iluaqutaasinnaapput. 

• Oqaluttuaq sunaana? (genria) 

• Oqaluttuaq qanoq aaqqissugaava? (sannaa) 

• Oqaluttuaq qanoq oqaluttuarineqarpa, aamma kikkut 

oqaluttuami ilaatinneqarpat? (oqaluttuartoq aamma 

iliuuseqartoq) 

• Oqaatsit qanoq atorneqarpat? (oqaatsit aamma 

sunniiniutit) 

• Allatap suna imaraa? (imaqarniliorneq) 

• Allatami suna pineqarpa? (sammisaq) 

Atuagaq klassimi atuareeraanni 

• Allataq genritut allatut allallugu 

• Atuagassiani nuna tamakkerlugu saqqummersartuni 

allaatigalugu 

• Allatamut apeqqusiorfi galugu allanit akisassanik 

• Klassimi apeqqarissaarfi liorluni. 

Misissueqqissaarneq soorlu atuakkamik naliliinermut 

• Allatamik paasinninneq 

– genre 

– eqikkaaneq 

– sammisaq, ilusaa aqqalu 

– avatangiisit 

– inuttat 

– allattoq, oqariartuutaa, aqqut/sakkoq, saaffi gisat 

– atuakkiortoq 

• Allatap aaqqissuunnera 

– aannaa 

– oqaluttuartut inissisimaneri 

– oqaatsit 

Ældstetrinnet 

Gode spørgsmål når klassen har læst eller 

skrevet fi ktion 

Nedenstående spørgsmål kan bruges, når eleverne 

skriver fi ktion. 

• Hvad er det for en slags historie? (genre) 

• Hvordan er historien sat sammen? 

(komposition) 

• Hvordan bliver historien fortalt, og hvem er 

med i historien? (fortæller og aktører) 

• Hvordan bliver sproget brugt? 

(sprog og virkemidler) 

• Hvad handler teksten om? (handlingsreferat) 

• Hvad drejer historien sig om? (tema) 

Gode råd når bogen er læst i klassen 

• Omskriv teksten til en anden genre 

• Anmeld i landsdækkende aviser 

• Lav opgaver til teksten, som andre grupper 

skal svare på 

• Lav diskussionspanel i klassen. 

Analyse til evt. boganmeldelse 

• Tekstforståelse 

– genre 

– resume 

– tema, form og titel 

– miljø 

– personer 

– afsender, budskab, medie, målgruppe 

– forfatteren 

• Tekstens teknik 

– komposition 

– fortæller/synsvinkel 

– sprog 

33

34 

– oqaatsit ataasiakkaat 

– assingutitsinerit 

– allatap planii 

• Sanilliussineq/assersuussineq 

– misigisat (takusat, tusakkat, atuakkat) 

– oqaluttuarisaaneq, piffi sat 

– atuakkiat, sammisat, tusagassiuutinit allanit 

– atuakkiortoq, atuakkiortut 

• Siuliini taaneqartut qanoq allatamut 

attuumassuteqarpat – itisiliineq? 

• Allataq pillugu isummersorneq. 

Taakkartukkanut nassuiaatit atuarneq pillugu qallunaa tut 

atuakkani nassaassaapput aamma kalaallisut najoqqutarineqarsinnaasut 

ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut 

kopimappini. Malugisariaqarporli misissueqqissaarnermut 

najoqqutassiaq eqqarsaqqaarluni atuartunut 

atortinneqassammat. Allatap kisimi aalajangersinnaavaa 

najoqqutassiami qulequtaaqqat sorliit sammineqarsinnaasut. 

Najoqqutassiami qulequttat taakkunanilu immikkoortut 

sammisamut tulluartut atukkit, eqqaamallugulu 

allatamit tigusanik tunngavilersuineq. 

Klassip ukiumut atuagaa 

• Ukiup atuarfi usup aallartilaarnerani, qeqqani naalerneranilu 

atuartut assilineqassapput 

• Qaammatit pingasukkaarlugit klassip qulequttat siunniussaat 

tunngavigalugit atuartut tamarmik immikkut 

allaatigitinneqartarsinnaapput 

• Piffi ssap ingerlanerani pisut aamma atuartut ataasiakkaat 

pillugit allattuillattaartoqarsinnaavoq qarasaasiamullu 

toqqorterlugit 

• Pissarsiat katiterlugit suliareqqillugillu ukiup atuarfi usup 

naanerani saqqummiunneqarsinnaapput. 

– ordvalg 

– sproglige billeder 

– tekstens planer 

• Sammenligning 

– oplevede (sete, hørte, læste) 

– historiske, perioder 

– litterære, emner, fra andre medier 

– forfatter, forfattere 

• Hvilke forbindelser har teksten med relevante 

nævnte punkter? 

• Egen mening om teksten. 

Forklaringer til opstillede punkter kan fi ndes i 

diverse bøger om læsning og i lærer-til-lærerkopimappe 

på grønlandsk. Det skal dog huskes, 

at en analysemodel skal bruges med omtanke. 

Teksten alene bestemmer, hvilke punkter, der er 

egnede til at sætte fokus på. Brug de punkter, 

som virker fornuftige i forhold til dit emne – brug 

ikke modellen slavisk fra a-z og husk at angive 

teksteksempler. 


• Godt digitalbillede i begyndelsen, i midten og 

i slutningen af skoleåret 

• For hvert kvartal skrives der efter klassens 

overskrifter eller emner om hver elev i klassen 

• Der tages løbende positive notater, historier, 

begivenheder m.m. og gemmes på computeren 

• Alt samles sammen, redigeres og udgives i 

slutningen af skoleåret.

Atuarfi up aviisia 

Alloriarfi mmi klassit angajulliit atuarfi up aviisianut isumaginnittussanngortinneqarsinnaapput. 

Saqqummersitat 

immikkut aalajangersimasumik sammisaqarsinnaapput 

genrinik assigiinngitsunik allaatigisat, soorlu: ilanngussaq, 

apeqqarisaarneq, atuartartutut allagaq, meeqqanut 

unammisitsinerit (saminut/ammut, naqinnernik 

pinnguarneq, allanneq il.il.), najoqqutassiat, atuakkianit 

tigulaakkat, atuakkanik, nipilersukkanik allanillu naliliinerit 

allarpassuillu. 

Atuartut atuartitsinermut suliniutaat 

Atuarfi it – atuakkanik atorniartarfi k inuiaqatigiillu avatangiisit 

peqatigalugit – klassit angajulliit akulerutsissinnaavaat 

kommuniminni imaluunniit atuarfi mminni 

atuarneq pillugu suliniuteqarnermut. 

Suliniutip siunertarisinnaavaa atuartut atuarnermik misigisaqarluarsinnaanissaat 

taamalu atuakkianik atuartuunnginneq 

pakkersimaarsinnaallugu. 

Skolens avis 

De ældste klasser på trinnet skiftes til at stå for 

skolens avis med fast indhold i forskellige genrer 

fx artikel, interview, læserbrev, børneside med 

konkurrence (kryds- og tværs, bogstavlege, digtning/fabulering 

m.m.), opskrifter, udklip af fi k - 

tions tekster, anmeldelser af bog, musik, m.m. 

Elevarrangeret læsekampagne 

Skoler kan – i samarbejde med biblioteket og 

det omgivende samfund – inddrage de ældste 

klasser i at starte kommunens eller skolens egen 

læsekampagne. 

Kampagnen kan have det formål at give eleverne 

mulighed for gode læseoplevelser og samtidig 

forebygge, at eleverne bliver „bogdroppere“. 

35

36 

Suliniummut piareersarneq januaarimi aallartinneqarsinnaavoq 

ingerlanneqarneralu upernaakkut sapaatip-akunnerini 

pingasunik sivisunerpaamillu sisamanik sivisussuseqarsinnaalluni. 

Saaffi gisat: klassit tamarmik imaluunniit alloriarffi it aalajangersimasut. 

Suliniummik aallarniisinnaapput atuarfi k, atuarnermut 

siunnersorti aamma/imaluunniit atuakkanik atorniartarfi 

k. Pilersaarusiulernermiit atuartut ilanngutsinnissaat 

innersuutiginarpoq. 

Pilersaarummut siunnersuut: 

• Suliniummi inuttassat niviarsiaqqat nukappiaqqallu 

10 (sapernanngippat klassit tamarmik aallartitaqarsinnaapput) 

qinerneqassapput. Suliniutip killilersornissaanut 

immernissaanullu siunnersueqataassapput, 

ikiuutissallutillu 

• Suliniutip atuutinnginnerani oqaasertassanik unammisitsineq 

• Suliniutip erinarsuutaa atuartut suliaat CD-nngorlugu 

• Atuarnermut isumassarsiorfi ssat atuagaaqqat 

saqqummersillugit 

• Atuakkianik pissarsiorneq (atorniarneq imaluunniit 

pisiniarneq) qulequttani ass. makkunani: ersinartut, 

takor luukkiat, siunissami pisussat, asanninnilersaarutit 

allalluunniit atuartut soqutigisaat atuarusussinnaasaallu 

• Aaqqissuinerit allat: ataavartumik atuffanneq, sukkasuumik 

atuffanneq, taallianik atuffassineq, atuarnermut 

nalunaarsuineq/kisitsineq, qaatilluni atuarneq 

il.il. 

Forberedelsen af kampagnen kan startes i januar 

og selve kampagnen kan vare 3 og max. 4 uger 

om foråret. 

Målgruppen kan være samtlige klasser eller 

udvalgte trin på skolen. 

Initiativet kan tages af skolen, læsekonsulent og/ 

eller biblioteket. Her er ideen at inddrage elever 

allerede i planlægningsfasen. 

Forslag til planen: 

• I januar nedsættes en fokusgruppe bestående 

af 10 drenge og piger fra hele trinnet (gerne 

et par fra hvert klassetrin), som inspirerer og 

hjælper med at sætte rammer og indhold for 

kampagnen 

• Slogankonkurrence iværksættes før kampagnen 

• Plakat udsendes 

• Kampagnesang, elevforfattet, udsendes på CD 

• Inspirationshæfte “Læse-ideer” udsendes 

• Anskaffelse (lån eller indkøb) af bøger inden 

for temaerne: gys og gru, science fi ction, kærlighed 

og fantastiske fortællinger eller andet, 

som eleverne gider og har interesse i at læse 

• Andre arrangementer: maratonlæsning, 

speedlæsning, lyrikcafé, læsebarometer, læs 

hele natten m.m.

Atuarneq pillugu isumassarsiat 

Atuarneq oqaluttuarnerlu 

Atuffassilluni sivisuneqqusaanneq 

Atuaqatigiinni paarlakaajaalluni atuffassineq. Atuartup atuffassinini 

unitsikkaangagu saniliata nangittassavaa. Isumaqatigiissutigisiuk 

atuartup kapitali ataaseq (takivallaanngitsoq) atuassagaa 

imaluunniit atuartup atuarnini maangaannaq kipitissagaa, 

taamaalilluni nangitsisussaa piareersimajuaannartillugu. 

Oqaluttuarnermik/atuffassinerrnik sungiusaavik 

Inoqarpoq atuffarilluinnartunik oqaluttuallaqqivissunillu. Taamatut 

piginnaaneqarneq inuup pigereersinnaavaa aammali 

sungiusarneqarsinnaavoq. Tusarnaartut tiguarniarlugit periaatsit 

assigiinngitsut sungiusarneqarsinnaapput, soorlu: Qaqugukkut 

isussunnissaq aamma pissanganarsaarilluni atuarneq. 

Sungiusaavimmi inuit arlallit sungiusaasorineqarsinnaapput. 

Tamakku atuffassinermik sungiusaasut annikitsunnguamik, 

soorlu min. 5 siunnersuutinik assersuutitalinnik saqqummiussitinneqarsinnaapput. 

Naalaarfi k 

Båndoptagerinik hovedtelefoninillu peqassaaq. Tusarnaagassat 

båndit/cd-it assigiinngitsut nalunaarsorneqarfi at. Tusarnaarluni 

atuagaq atuarneqassaaq. 

Angajoqqaat/aanaakkut aataakkut 

oqaluttuaataat nuannernerpaat 

Angajoqqaat piumasut periarfi ssaqartullu atuarfi mmut qaaqquneqarsinnaapput 

meeraanerminit tusartagaannik – oqaluttuarsiarisaminnik 

nuannarinerpaasaminnik – oqaluttuartillugit. 

Ideer til arbejde med læsning 

At læse og fortælle 

Maratonoplæsning/Højtlæsningsstafet 

I en fast gruppe, for eksempel en klasse, arran geres 

stafet ud fra en egnet bog. Når en elev slutter, tager 

sidemanden over. Aftal at hver elev læser et kapitel 

(ikke alt for langt), eller lad oplæseren standse midt i 

det hele, så kammeraten skal holde sig parat til hver 

en tid. Maratonlæsning kan have mange ansigter. 

Planlæg selv. 

Fortælleværksted 

Der er nogle, der er fantastisk gode til at læse og 

fortælle historier. Som ved så mange andre „kunstarter“ 

fi ndes der ud over selve talentet nogle håndværksmæssige 

kneb, det kan være godt at kende 

til. Hvornår er det godt at hviske, hvordan kan man 

trække spændingen i langdrag ved at læse langsomt 

og så pludselig slå til med det dramatiske højdepunkt. 

Lad forskellige folk være lærere i værkstedet, og giv 

eventuelt blot fem minutter til hver til at fortælle om 

deres bedste kneb. Meget gerne med afprøvning 

bagefter af udvalgte tekster. 

Lyttehjørnet 

Udstyres med båndoptagere og hovedtelefoner. Liste 

over de bånd/cd, biblioteket råder over. Læs eventuelt 

bogen samtidig. Det giver gode træning i ordbilleder. 

Forældres/bedsteforældres yndlingshistorier 

Forældre, der har tid og lyst, kan inviteres til skolen og 

genfortælle om deres barndoms favorithistorie. 

37

38 

Atuakkanik naliliinerit 

Atuartut paarlakaajaatillugit atuakkanik atuarsimasaannik 

oqa luttuartillugit. Taamaalillutik atuartut tamarmik ukiup 

atuarfi usup ingerlanerani ikinnerpaamik pingasut naliliiffi gisinnaassavaat. 

Aamma takuuk siuliani qaammammut ataasiarluni 

nalileeqqusisarneq. 

Sammisanik aalajangersimasunik 

atuffassineq 

Periarfi ssaqartillugu maluginiutit … (taku, mama, attu, tusaa 

…) atortussanngorlugit init piareersarneqarsinnaa voq. 

Oqaluttuarfi k 

Teqeqqumut issiavik anngajaarsuaq inissinneqarsinnaavoq. 

Atuffassisoq/oqaluttuartoq ilisarnaataasinnaasumik nasalerneqassaaq, 

taamalu aliikkusersuineq aallartiinnariaavoq. 

Pissanganarsarniarlugu atuagaq angisoorsuarmik ungalulerneqarsinnaavoq. 

Angajulliit nukarlernik atuffassinissaannut 

piukkunnarluarpoq. 

Issiavik-kissartoq 

Atuakkami inuttaasoq paasisaqarfi giniarlugu atuaqatigiit ilaat 

issiavik-kissartumut ingilluni taannaasuusaassaaq. Atuaqatit 

apeqqutigiumaagaat atuakkami pisut tunngavigeqqissaarlugit 

akiniartassaaq. 

Aliortukkersaarneq 

„Aliortugaq“ (arsaq tungermik ulillugu) qilaamut nivinngarneqarsinnaavoq. 

„Timmissat“ soorlu imangertat qilaamut 

nivinngarlugit. Aliortukkersaarutit atuffassissutigineqarsinnaapput 

imaluunniit oqaluttuarineqarlutik. Ini tarrajussinnaavoq. 

Boganmeldelser 

Lad eleverne skiftes til at anmelde en bog. På denne 

måde kan alle elever nå at anmelde mindst 3 bøger 

i løbet af et skoleår. Læg i øvrigt mærke til tidligere 

afsnit om anbefaling af en bog hver måned. 

Tema oplæsning 

Er der rum for det, kan der skabes sanse … 

(se, lytte, lugte …) stemning i lokalet. 

Fortællehjørnet 

Der placeres en stol (gerne overdimensioneret) i 

et hjørne. Oplæseren/fortælleren udstyres med en 

„fortællehat“, og underholdningen starter. Det er en 

virkningsfuld ide at lægge oplæsningsbogen i et kæmpeomslag. 

Det er oplagt at lade ældre elever fortælle 

for de mindste. 

Den varme stol 

Den varme stol bruges til at søge fælles forståelse 

for en person, man har læst om. En person i klassen 

sætter sig i den varme stol og skal spille den person, 

man har læst om. De andre stiller spørgsmål til ham, 

og han må så forsøge at udrede sammenhænge, baggrunde, 

følelser, årsager til, at det gik, som det gjorde. 

Spøgelseshjørnet 

Hjørnet dekoreres med et „spøgelse“ (bold ophængt 

i loftet, lagen draperes ved hjælp af snore i loftet). 

Papfugle (fl agermus?) ophænges. Spøgelseshistorier 

fortælles/læses. Der må gerne være dunkelt.

Atuffassineq 

Inunnik nuimasunik (tusaamasanik) atuffassititsineq. Soorlu 

borgmesteri imaluunniit meeqqat nuannaartunartitaasa ilaat, 

soorlu „timersullammak“. 

Isersimaartarfi k/atuffassivik 

Atuakkanik atorniartarfi up ilaa imaluunniit atuarfi up initaasa 

arlaat alianaarsarlugu isersimaartarfi nngortinneqarsinnaavoq. 

Inuit assigiinngitsut oqaluttuartinneqarlik/atuffassitinneqarlik. 

Angajulliit nukarlernut atuffassitillugit 

Atuartut angajulliit – „perlequjaat“ eqqaamallugit – nukarlernut 

1.-3. kl. atuffassitillugit nuannisaarnertalimmik. Imaluunniit 

spejderit, timersornermik peqatigiiffi it inuusuttortaat allalluunniit 

meeqqerivinni atuffassitinneqarsinnaapput. 

Arlalinnik atuffassisoqarneq 

Atuakkat arlalissuit pissanganarsarlugit arlalinnit atuffassissutigineqarsinnaapput. 

Ataatsip atuakkap imarisaa nik atuartoq 

allat atuakkami inuttaasut oqaasii eqqarsaa taaluunniit atuaraat. 

Taamaaliornermi iluassaaq inuttaasussat ukiumikkut assigiinnginnissaat 

atuakkami pineqartumi inuttaasunut naleqqunnissaat 

anguniarlugu. 

Assilissat seqersittakkat atorlugit atuffassineq 

Atuakkat assiliartaat akimmut ersittumut imaluunniit seqersittakkamut 

kopeerlugit inimi taarsitinneqarsinnaasumi seqersittarlugit 

tigulaakkat aaqqissuunneqassapput. Assiliartat allat 

katiterlugit seqersittarnerini oqaluttualiarineqarsinnaapput. 

Oplæsning 

Lad „utraditionelle“ oplæsere læse op. Det kan fx 

være idoler, borgmestre eller idrætsstjerner. 

Oplæsningscafé 

Lav en del af biblioteket, skolens aula eller et andet 

sted om til en café med borde, stole, puder eller hvad 

man nu har, gerne lidt intimt. Lad forskellige kendte og 

ukendte læse højt eller fortælle eventyr eller røverhistorier. 

De store læser for de små 

Bed de store elever – endelig også nogle af rødderne 

– læse højt for de mindste fra 1. – 3. klasse. Gerne 

med hyggesamvær samtidig. Eller lad spejdere, ungdomsafdelinger 

i sportsforeningen eller andre grupper 

læse højt for byens børnehaver i timen før afhentning. 

Højtlæsning i fl ertal – læseteater 

Mange bøger egner sig godt til at blive „dramatiseret“, 

ved at fl ere personer læser. Én læser de beskrivende 

passager, andre tager sig af hver sin persons direkte 

tale eller tanker. Det vil være fi nt at lave et sådant 

projekt i en blandet gruppe, så personerne passer 

aldersmæssigt til deres roller. 

Projektorer og oplæsning 

Anvend nogle illustrerede bøger, både egentlige børnebøger 

og småbørnsbøger. Kopier sider på transparent 

eller til computer og arranger ’spot’-oplæsninger 

på utraditionelle steder, hvor der kan mørklægges. 

Andre illustrationer kan sammensættes, som man 

digter en fortælling til. 

39

40 

Megafoni atorlugu atuffassineq 

Igalaamit ammasumiit, tummeqqaniit megafonikkut imaluunniit 

højtalerikkut atuffassineq. 

Nipituumik atuffassineq 

Gruppi ataaseq inuit aqqutigilluartagaanni inisseriarluni (akuersissummik 

pissarsereersimallutik) paarlaattaarlutik atuakkamit 

atuffassissapput. Megafoni iluaqutigineqarsinnaavoq. 

Utoqqarnik atuffassititsineq 

Illoqarfi mmi utoqqaat aggersarneqarsinnaapput, nuannarisaannillu 

oqaluttuartillugit/atuffassitillugit. 

Saqqummersitsinerit 

Atuakkanik naliliineq 

Nivinngaavik angisooq atuartut naliligaannik ikkussuiffi gineqassaaq. 

Atuagapiluunersuaq 

Qisuit saattukujuut imaluunniit pappiliarsuit atorlugit atuagapiluunersuarmik 

sanagitsi atuakkat aalajangersimasut imarisaasa 

ilaanik oqaasertalerlugit imaluunniit oqaluttuamik. Atuagaq 

„pattagiaasatut“ isikkulerneqarsinnaavortaaq. Ullormut nutaamik 

quppernilertarlugu. Ullumi sumimmita oqaluttuaqassava? 

Atuagarsuaq 

Atuagaq atugaq ass. A3-tut allisillugu kopeerneqassaaq eqimattamilu 

nalinginnarnik angissusilinnik atuagalinnut atuffassissutigalugu. 

Atuagaq ilusilik 

Atuakkap ilusissaanik sanagit oqaluttualiamillu allallutit. Atuakkap 

saqqassaa pappialarsuarmut (kartonimut) titartaruk qiortarlugulu. 

Saqqassaata ilusaa malillugu atuakkap quppernissai 

Megafon højtlæsning 

Brug et åbent vindue, lån en trappe eller en stige og 

læs højt gennem en megafon eller en højttaler. 

Hjørnelæsning 

En gruppe stiller sig op i et befærdet hjørne (har 

indhentet accept fra politiet) og skiftevis læser op af 

aktuel bog. Megafon kan bruges. 

Pensionister læser højt 

Indbyd byens pensionister til at komme og læse højt 

for elever og voksne af, hvad de synes er gode fortællinger. 

Udstillinger 

Boganmeldelser 

Stor opslagstavle forsynes med elevernes boganmeldelser. 

Gigantbog 

Lav en kæmpestor bog af tynde træplader eller store 

papstykker beklædt med tekster fra udvalg te bøger 

eller hele fortællinger. Bogen kan også laves som en 

Leporellobog („harmonika-bog“), så den fungerer som 

skulptur i sig selv. Hver dag slås op på en tilfældig 

„side“. Hvad fortæller bogen i dag? 

Storbogen 

Kopier anvendte bøger op til fx A3 og læs den op for 

en gruppe elever, som har deres egne bog i normal 

størrelse. 

Formbog 

Lav en formbog til et eventyr og skriv et eventyr i bogen. 

Vælg den form, din bog skal have. Tegn forsiden 

på karton og klip ud. Klip nogle stykker papir efter

suliarikkit. Atuakkiavit ilusaa imarisaanut naleqqussaruk immaqalu 

aamma naleqquttunik titartagartalersorlugu. Atuakkiat 

klassimi atuarfi usumi imaluunniit atuakkanik atorniartarfi mmi 

saqqummersinneqarsinnaapput allanit atuarneqarsinnaanngorlugit. 

Saqqummersitsinerit 

Illoqarfi ssinni periarfi ssaasuni assigiinngitsuni atuakka nik 

saqqummersitsigitsi. Saqqummersitsivissatut „ilimanan ngitsut“ 

ilanngullugit. Saqqummersitsinerit annikitsun nguusinnaapput 

immikkoortitaarlutik. Saqqummersitsinerit atuffassinertalerneqarsinnaapput. 

Soorlu piffi ssani aalajangersimasuni. 

Sannaviit sulliviillu 

Taalliorfi k/allaffi k 

Atuarfi mmi atuakkanik atorniartarfi mmi inimiluunniit allami 

periarfi ssaasumi allannermik sullivilioritsi. Meeq qanut annerumaanut 

iluassaaq skrivemaskinanik qarasaasianillu peqarnissaa. 

Suliarisimasat allanut atuffassissutigineqassapput. Kopimaskiinakkoortillugit 

suliat saqqummersinneqarsinnaapput. 

Sulliviit atuakkiortunik ilitsersuisullit 

Suliaqarnermi atuakkiortut siunnersortitut ilitsersuisutullu 

atorsigit. 

Atuarsimasanut nalunaarsuiffi k (uuttortaat) 

Inigisami qitiusumi nalunaarsuiffi mik inissiigitsi (kissarnersiutitut 

isikkoqarsinnaavoq). Ullormut quppernerit atuarsimasat 

nalunaarsorneqassapput. Assersuutigalugu atuarfi up ataatsimut 

atuarnerani ingerlanneqarsinnaavoq. 

Atuarnerup qullugiaa 

Ullut tamaasa „qullugiaq“ talliartuaartinneqassaaq atuartup 

aqqanik atuarsimasaatalu atianik. Klassikkaartuusinnaavoq, 

atuarfi k tamakkerlugu imaluunniit atuakkanik atorniartarfi mmi. 

formen og klips det sammen til en bog. Skriv et eventyr 

til bogen, og lad handlingen passe til bogens form. 

Lav evt. tegninger til eventyret. De færdige formbøger 

kan hænges op i klassen eller på biblioteket, så andre 

også kan læse dem. 

Udstillinger 

Lav en udstilling af børnebøger alle de steder rundt 

om i byen, hvor man kan få lov, også de mere 

uventede steder. Udstillingerne kan godt være små 

og udvalgte. Suppler eventuelt med oplæsning på 

bestemte tidspunkter. 

Værksteder og projekter 

Digte/skriveværksted 

Arrangér et skriveværksted i skolen, på biblioteket eller 

hvor det kan lade sig gøre. For lidt større elever er det 

en god idé at stille skrivemaskiner eller computere til 

rådighed. Resultatet skal læses højt for andre. Måske 

kan de udkomme via kopimaskinen, i skolebladet. 

Skriveværksted med forfattere 

Bed en forfatter om at give gode tips og gode råd før, 

under og efter skrivningen. 

Sidebarometer 

Centralt på stedet monteres et barometer, der dagligt 

ajourføres. Fx i forbindelse med en læsekampagne. 

Læseormen 

For hver bog, der i ugens løb læses, monteres et led 

på „ormen“ med elevens navn og bogens titel. Kan 

foregå klasse-, skole-, eller biblioteksvis. 

41

42 

Atuakkanik atorniartarfi k atoruk 

Suliassiissutit assigiinngitsut, soorlu erlinnartuutinik ujarlernertut 

ilusillit allallu atortussanik qinaasinermi suliassiissutit. 

Atuakkat inuttaanik takutitsinerit 

Atuakkami inuttarititaasutut atisalersortitsineq. 

Sammisalerluni takutitsineq 

Atuartut atuakkap sammisaa tunngavigalugu atisalersortinneqassapput. 

Sallaatsumik imaluunniit nipaatsumik nipilersuuserluni 

takutitsinermi atuakkamit atuffassisoqarsinnaavoq. 

Aasaanerani aaqqissuussineq 

Aasakkut atuakkanik atorniartarfi up silataani aamma Inuiattut 

ullorsiorfi tsinni imalunniit sila kiatsillugu silaannarmi aaqqissuussisoqarsinnaavoq. 

Atuakkiortunik pulaartoqarneq 

Najugarisami atuakkiortumik qaaqqusigitsi atuakkiaanillu aalajangersimasumik 

oqaluttuartillugu. 

Assilissat 

Atuagaq atuarsimasaq titartaganngorlugu (tegneserialiaralugu) 

atua ganngortiguk. Assilissat angisuut atuakkap imarisaa nik 

inuttaanik imallit nivinngarneqarsinnaapput. 

Oqaluttuatoqqat ilisarnaataat 

Nuna, illut, sissaq imarlu titartarneqassapput titartagarlu 

iikkamut nivinngarneqassaaq. Oqaluttuatoqqaat malillugit 

inuttassaanik allanillu titartaagitsi qalipaallugit, qiortaallusi 

najugaqarfi liamullu ikkussuullugit. 

Brug biblioteket 

Opgavesæt med skattejagtlignende opgaver i materialesøgning. 

Modeopvisning 

Klæd dig ud som personen i en bog. 

Tematisk modeopvisning 

Eleverne klæder sig på efter tema i en bog, som en 

læser op af mens opvisningen står på med ’blød’ eller 

stille baggrundsmusik. 

Sommerarrangementer 

Arrangement foran biblioteket på en varm sommerdag 

eller på nationaldagen eller en anden god dag kan der 

laves et arrangement ude i det fri. 

Forfatterbesøg 

Inviter en lokal forfatter og lad vedkommende fortælle 

om en bestemt bog eller en del af forfatterskabet. 

Billeder 

Lav en tegneserie over en bog. Stort vægbillede som 

fortæller om en bog/personer fra bøger. 

Figurer fra gamle grønlandske fortællinger 

Tegn et stort landskab med boligbygninger, strand og 

hav og hæng det op på væggen. Lad eleverne tegne 

fi gurerne, farve dem, klippe dem ud og lime dem op 

på ’billedet’.

Oqaluttualiat 

Oqaluttualiarpalaartumik illoqarfi liorlusi titartaagitsi iikkamullu 

nivinngarlugu. Inuttassaanik titartaagitsi qalipaallusi qiortaallusi 

ikkussuullugillu illoqarfi liassinnut. Soorlu torulliit, ilisiitsut, 

qungussutariat, kunngissat assigisaallu. 

Atuffassineq titartagartalersorlugu 

Ilinniartitsisup allalluunniit atuffassinerani tusarnaartut tusarnaakkatik 

malillugit titartaassapput, kingorna saqqummersitassanik. 

Atuakkap saqqaanik titartaaneq 

Atuagaq atuarsimasat tusarsimasalluunniit aallaavigalugu atuakkamut 

saqqaritikkusussinnaasannik titartaagit. Eqqaamallugu 

atuakkap atuakkiortullu aqqi inissaqassammata. 

Isiginnaagassiat 

Isiginnaartitsineq 

Atuakkanik atorniartarfi k isiginnaartitsiffi usinnaavoq. Soorlu 

inuusiat atorlugit isiginnaartitsineq atuakkalluunniit pissanganarsaarlugit 

atuffassissutigalugit. 

Isiginnaartitsissummik allanneq 

Atuartut isiginnaartitsissummik naatsunnguamik allaa tiginnitsillugit. 

Isiginnaagassiaq atuakkanut tunngatinneqarsinnaavoq. 

Isiginnaagassiorneq 

Suleqatigiinnik (ukiumikkut assigiinngissinnaapput) atuakkamit 

oqaluttuamik isiginnaagassanngorlugu su ngiusaaneq. Eqqaamallugu 

isiginnaartitsinermi aamma atuffassineq pingaartinneqarnerusinnaammat. 

Atuffassinerup ilaani atuffassinerup 

ilaani piukkunnarnerpaat inuttalerlugit takutitsissutigineqarsinnaapput. 

Eventyrfi gurer 

Tegn et stort eventyrland med landskab og bygninger 

og hæng det op på væggen. Lad eleverne tegne eventyrfi 

gurerne, farve dem, klippe dem ud og lime dem 

op på eventyrvæggen. Eks. på eventyrfi gurer: hekse, 

trolde havfruer, prinser, prinsesser, feer, drager, konger, 

dronninger, frøer m.m. 

Illustreret højtlæsning 

Mens læreren eller en anden læser højt, tegner og 

maler tilhørerne deres indtryk, og senere udstilles 

resultatet. 

Tegn en forside 

Tænk på en bog, du har læst/hørt, og lav en tegning, 

der kunne være bogens forside. Husk at forsiden skal 

indeholde bogens titel og forfatter. 

Drama 

Teater 

Skolebiblioteket kan evt. danne ramme for teaterforestillinger, 

dukketeater eller dramatiseret højtlæsning. 

Skriv et skuespil 

Lad eleverne forfatte et kort skuespil. Skuespillet kan 

evt. have noget med bøger at gøre. 

Dramatiseringer 

Lad en gruppe (gerne aldersblandet) dramatisere en 

fortælling fra en bog og bagefter vise resultatet for et 

publikum. Husk, at en dramatisering også kan være 

en „rammefortælling“, hvor det først og fremmest 

drejer sig om højtlæsning med blot de mest egnede 

episoder visualiseret af fl ere personer. 

43

44 

Pissanganarsaarineq 

Oqaluttuat/oqaluttualiat/oqaluttuatoqqat pissanganarsarlugit 

inuusanik inuttalerlugit isiginnaagassiarineqarsinnaapput. 

Tusarnaagassiorneq aamma periarfi ssaavoq. 

Nipilersorneq 

Rapperneq 

Atuagaq tusaamasaq aallaavigalugu rapperutissamik taalliorit. 

Imaluunniit atuarneq pillugu rapperutaasinnaasumik taalliorit. 

Erinarsuutit 

Atuakkap imarisaanut tunngasinnaasunik erinarsuusioritsi. 

Dramatik 

Fortællinger/eventyr/sagn dramatiseres, evt. som 

dukke eller stangdukketeater. Hørespil er også en 

mulighed. 

Musik 

Rap 

Lav en rap-tekst med udgangspunkt i en episode fra 

en kendt (børne)-bog. Eller lad rap-teksten handle om 

„at læse“. 

Musik 

Lav sange, der kan indgå i handlingen fra en bog.

Atuakkanik allattuiffi k 

Ilinniartitsisumut atuakkanik 

allattuiffi k 

Atuakkanik allattuiffi mmi ilinniartitsisutut allanneqarsinnaapput: 

• klassip atuagai (atuakkiortut, allatat) 

• atuartut atuarnerminni misilittagaat 

• atuarnermi eqqarsaatersuutigisat 

• allatani issuakkat sulinermi atoqqitassat. 

Læselog 

Læselog til læreren 

I læseloggen kan du som lærer registrere bl.a.: 

• hvad klassen læser (forfatter, tekst) 

• personlige og faglige oplevelser af elevers læseindtryk 

• tanker som dukker op i forbindelse med læsningen 

noteres 

• centrale citater fra teksten, som gør indtryk, understreges 

eller skrives/noteres til videre arbejde. 

45

46 

Atuakkat 

Kan lånes fra Udlånssamlingen i Inerisaavik: 

37.1489 Kalaallisut sulliviit 

Kan rekvireres fra Inerisaavik – lagervare: 

Abelsen, Abia: 

2004: Allaasakkat, Ilinniusiorfi k 

Blytmann, Augusta & Ruth: 

2000: Takuss Utiss – Oqaatsinik malussarissaaneq, Atuakkiorfi 

k Ilinniusiorfi k 

Grønvold, Naja: 

2005: Erinarsuutit pinnguaatit – ilinniartitsisup atua gaa. Ilinniusiorfi 

k Undervisningsmiddelforlag 

Lynge, Hans Anthon: 

1995: Naggateqatigiiaat, Ilinniusiorfi k 


1997: Nal- Atuartalerpunga 1, Ilinniusiorfi k 


1997: Sinif- Atuartalerpunga 2, Ilinniusiorfi k 

Scheuer, Carsten: 

1998: Aviisiliorta. Atuakkiorfi k Iliniusiorfi k 

Findes på skoler: 

Frost, Jørgen & Lønnegaard, Annette: 

2002: Oqaatsinik Pinnguaatit, Ilinniusiorfi k 

Lærer-lærer-kopimapper, hvor undervisningsforløb om læsning er 

beskrevet. 

Mere inspirations læsning til voksne: 

Bogen om læsning – set i et udviklingsperspektiv II, Munksgaard 

og Danmarks Pædagogiske Institut 1989 

Læsning i folkeskolen – Styrk indsatsen for at fremme elevernes 

læsefærdigheder, Danmarks Evalueringsinstitut, eva@eva.dk, 

www.eva.dk 

Læsning i folkeskolen – Indsatsen for at fremme elevernes 

læsefærdigheder, Danmarks Evalueringsinstitut, eva@eva.dk, 

www.eva.dk ISBN 87-7958-248-6 

Litteratur 

Brandt-Pedersen, Finn & Rønn-Poulsen, Anni 

2001: Metode bogen – Analysemetoder til litterære tekster, 

Forlaget Bindestreg (1982) 

Brudholm, Merete: 

2002: Læseforståelse – hvorfor og hvordan. Alinea 

Christensen, Nina m.fl ./allallu: 

2004: Mod forventning. Analyser af nyere børne- og ungdomslitteratur. 

L&R Uddannelse 

Frost, Jørgen & Lønnegaard, Annette: 

Sproglege, Psykologisk Forlag 

Hansen, Thomas Illum: 

2004: Procesorienteret litteraturpædagogik. Dansklærerforeningen 

Jakobsen, Birgitte m.fl ./allallu: 

2004: Grønlænder og Global – grønlandsk sprog, litteratur og 

medier i 25-året for Hjemmestyrets indførelse. Ilisimatusarfi k 

Juhl-Petersen, Margrethe: 

1987: Sglaj? Skal vi lege, om udvikling og opmærksomhed, 

Special-pædagogsik Forlag 

Kaspersen, Peter: 

1998: Tekstens stemmer – Antologi. Dansklærerforeningen 

Skardhamar, Anne-Kari: 

2003: Litteraturundervisning – teori og praksis. Oversat og 

bearbejdet af Birte Eskelund. Gyldendalske Boghandel, Nordisk 

For-lag A/S Copenhagen 

Steffensen, Bo 

2005: Når børn læser fi ktion. Grundlaget for den nye litteraturpædagogik. 

3. udgave 1. oplæg Akademisk Forlag, København 

Sørensen, Birte 

2001: Litteratur og fortolkning – forståelse og fortolkning. 

Alinea A/S København 

Uhrenholdt, Gorm 

1993: Læsning – kvalifi cerende praksis på forskellige alderstrin. 

1. oplæg i 1992, Kroghs Forlag A/S og Jørn Offset A/S 

Kolding

Atuarneq pillugu 

isumassarsiorfi k 

manna aallarniutaavoq. 

Piviusunngortitsineq 

aamma illit 

akisussaaffi gaat. 

Atua’allak – Atuarfi k/Skolen 

Atuarususseqartitsiniaaneq/Læselystkampagne 

Atuarnermut isumassarsiorfi k/Idekatalog om læsning 

Atuakkiortut/Forfattere: Biggi Nielsen & Sidsel Løhndorf Morving 

Assit/Foto: Leiff Josefsen 

Ilioqqaasoq naqiterisorlu/Grafi sk opsætning og trykning: Nunatta Naqiterivia A/S, 2007 

© Inerisaavik 2007 

Ilusaa siulleq, siullermik naqinneqarnera 600-nngorlugu 

1. udgave, 1. oplag, 600 eksemplarer 

ISBN: 978-87-585-1137-7 

Inniminn.nr./Bestillingsnr.: 6139-03 

Dette idekatalog 

om læsning er en 

start. Eff ektuering 

og virkeliggørelse er 

også dit ansvar. 

Tamatigut innimigisassaq 

Atuakkamik matuminnga immikoortuinilluunniit nuutiterilluni allatulluunniit assiliilluni, aamma radiukkut tv-kulluunniit 

aallakaatitsilluni, saqqummiussisoqassanngilaq Inerisaavik allakkatigut akuersisimatinnagu. 

Matumani pineqanngilaq tigulaarilluni issuaasinnaaneq atuakkap eqqartorneqarnerani allaaserineqarneranilu. 

Alle rettigheder forbeholdes 

Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse, herunder ved radio- eller fjernsynsudsendelse, af denne bog eller afsnit af 

den uden Inerisaaviks skriftlig samtykke er forbudt. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i omtale og anmeldelser. 

47

Atuarfik - Skolen - Inerisaavik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?