Tekst og tradisjon M. B. Landstad - TEORA - Høgskolen i Telemark

Du da med Ordets Hammer
Tidt banked paa og sagde:
Hør: Din Ven staar for dit Kammer;
Din Brudgom du Lad op for nu!
Du haanden tidt udrakte,
Og rørte mig Hel haardelig,
Sligt burde jeg vel agte.
Men jeg for dig oplukte ei,
Hvor sterkt du vilde banke,
Og ud om Ørets lukte Vei,
Lod jeg din Tale vanke.
Hjemsøgelsen, O store Ven,
Mig ei til dig omvendte,
Men jeg fra dig Haardnakkelig
Flugs frem i Synden rendte.
I Brystet er der jo paa dig
En Naadens Springekilde,
O milde Jesu! den du mig
I Døden aabne vilde;
Af den mon Fred, Trøst, Rolighed
Til Sjælene udflyde,
Lad mig det her, Og Ære der
Hos dig omsider nyde! 1
Blant advent- og julesalmene er bruden den kongen vil dele riket med. De salmesyngende skal
som “Zion” by denne konge sitt hjerte, gi seg til ham som et offer og la seg i det hele tatt
“ høre”gjennom salmesangen:
Derfor, Zion, op at sjunge,
Og velsigne denne Konge!
Byd du ham dit Hjerte til,
Du er Brud, med dig han vil Riget dele;
lad dig føre Ham til Offer,
lad dig høre!
Halleluja, Halleluja. 2
Folket hyller Jesus idet han rir inn i Jerusalem. 3 Hjertet er en “Brudesal”,og det hinsidige er et
“Brudesæde”. Salmeforfatteren viker ikke tilbake verken for erotiseringen av møtet med det
hellige, slik som i første strofe, eller det radikale skille mellom de “Onde” og de “Gode” i
eskatologisk perspektiv (Jesu gjenkomst) i siste strofe av samme salme:
Hvorledes skal jeg møde Og favne dig, min Skat?
1 Nr. 48 (5, 6, 10) Johann Hermann 1585-1647.
2 Nr. 95 (8) Johan A. Freilinghausen 1670-1739.
3 Nr. 96: "Fryd dig, du Kristi Brud". Førreformatorisk, norsk eller dansk.
57