Jesu, kom med dine Summer, Og betal min Gjeld for mig, Frels min Sjæl fra evig Kummer, Bed mig ind i Himmerig! (Nr 570) Jeg veed mig en Søvn i Jesu Navn, Den kvæger de trætte Lemmer, Der redes en Seng i Jordens Favn, Saa moderlig hun mig gjemmer, Min Sjæl er hos Gud i Himmerig, Og Sorgerne sine glemmer. Jeg veed mig en Aften-Time god, Og længes vel somme Tider, Naar jeg er af Reisen træt <strong>og</strong> mod, Og Dagen saa tungsom skrider: Jeg vilde til Sengs saa gjerne gaa, Og sovne ind sødt omsider. Jeg veed mig en Morgen lys <strong>og</strong> skjøn, Der synges i Livsens Lunde, Da kommer han Guds velsigned´ Søn, Med lystelig´ Ord i Munde, Da vækker han os af Søvne op Alt udi saa sæle Stunde. Jeg haver den Morgen mig saa kjær, Og drager den tidt til Minde, Da synge jeg maa, <strong>og</strong> se den nær, Den Sol, som strør Guld paa Tinde, Som Smaafuglen ud mod Morgenstund Op under de høie Linde. Da træder Guds Søn til Gravens Hus, Hans Røst i al Verden høres, Da brydes alt Stengsel ned i Grus, De dybe Havsgrunde røres, Han raaber: Du Døde, kom herud! Og frem vi forklared føres. Da aabnes den Dør til Himlens Stad, Der nævnes de Kaarnes Navne. Gud lade os alle mødes glad, Og ingen af Vore savne! Det unde os Gud for Kristi Blod, Vi maatte i Himlen havne! O Jesu, træd du min Dødsseng til, Ræk Haanden med Miskund over, Og siig: Denne Dreng, den Pigelil Hun er ikke død, men sover! Og slip mig ei før, at op jeg staar, 44 I Levendes Land dig lover! (Nr 621) Jeg ligger her i Vaande, Jeg ligger her i Saar, Og neppe mere aande For Smerterne jeg faar. Gud give, den var omme, Min Døds den haarde Strid, Og Stunden maatte komme Og vorde let <strong>og</strong> blid! Saa kommer Sjælens Hyrde, Saa kommer Fredens Gud, Saa tager han min Byrde, Saa har jeg stredet ut. Saa lukker sig mit Øie, Det kan ei mere se, Mit Hoved sig maa bøie, Det er den sidste Ve. Naar Timen da er runden, Og Striden er forbi, Saa er for evig svunden Al Nød, jeg stedtes i. Til Graven de mig bære Alt under Bøn <strong>og</strong> Sang, For eder vil det være Saa saare tung en Gang. Naar Kirkens Klokker tone, Og Jorden falder paa, Jeg med en deilig Krone Skal frem for Herren gaa. Han være da med eder, Som rundt om Graven staa! O, kjære Venner, græder D<strong>og</strong> ikke for mig saa! Tak, Tak, at I saa saare Mig Synder havde kjær! Gud tørre eders Taare, Og eders Fader vær! Dig over mig forbarme, Du søde, milde Gud, At jeg i dine Arme Ret snart faar hvile ud!
Forlad mig al min Brøde, Og frels min arme Sjæl, For Jesu Skyld, som døde, Og løfte al min Gjeld! 45 Saa er jeg vel fornøiet Og i mit Hjerte tro, At jeg faar lukke Øiet Og lægge mig til Ro.
- Page 1 and 2: HiT skrift nr 4/2003 Tekst og tradi
- Page 3 and 4: Samandrag Landstads Norske Folkevis
- Page 5: Innhald Innleiing 7 Velle Espeland:
- Page 9 and 10: “Ukyndighed, uforstand og vandali
- Page 11 and 12: 19 Melodier, der ere mig skriftlig
- Page 13 and 14: og skillingsviser i resten av Norde
- Page 15 and 16: Landstads redaksjon av tekstane Kri
- Page 17 and 18: tradisjon. Når det gjeld islandske
- Page 19: for 3 lige Stemmer. Christiania: Ca
- Page 22 and 23: inspirerte han til å samle sagn, h
- Page 24 and 25: overnaturlig eller opphavs art. Tem
- Page 26 and 27: Når Landstad fattet interesse for
- Page 28 and 29: samtidig med at Landstad flyttet fr
- Page 30 and 31: Imellem Svartdal og Hjartdals Hoved
- Page 32 and 33: Faye, Andreas 1891: En Vandring gje
- Page 34 and 35: dynamikk, i ei veksling mellom eksp
- Page 36 and 37: miskunn, ikkje krav. Uttrykket “f
- Page 38 and 39: frelsebodskapen skal ropast ut frå
- Page 40 and 41: arnet og mora går hos Landstad ove
- Page 42 and 43: Tekstar til foredraget om Landstads
- Page 47 and 48: Salmetradisjon og bruderetorikk SYN
- Page 49 and 50: mulig krenkelse av livet. Den salme
- Page 51 and 52: Brudesymbolikk er et gammelt symbol
- Page 53 and 54: tilbakeerobres ved nyskrevne salmer
- Page 55 and 56: av at det mentalt er tette og nære
- Page 57 and 58: Du da med Ordets Hammer Tidt banked
- Page 59 and 60: Stem op, og syng en Brudesang! Lad
- Page 61 and 62: Himmelen er et hjem, og den troende
- Page 63 and 64: kjærlighet kan trenge inn i den in
- Page 65 and 66: 5.Min Elskede, min Glæde, Udvalte
- Page 67 and 68: har gått helt opp i den annen på
- Page 69 and 70: som brudgommen kan gi bruden. Vi f
- Page 71 and 72: fortidens tekster i jakt på forbil
- Page 73 and 74: Salmebilder kan sies å være i tvi
- Page 75: mangle et knippe umistelige uttrykk
- Page 78 and 79: 2. Skriftfesting av folkemål i Nor
- Page 80 and 81: 4. Historikaren P. A. Munch som fol
- Page 82 and 83: 1978:174). Den same visa har han og
- Page 84 and 85: endre skrivemåten. Det som likevel
- Page 86 and 87: 8.1. Landstad og Aasen i praksis Fo
- Page 88 and 89: vis som me gjer i dag, men i ordbok
- Page 90 and 91: har former med d (Bruderna, Brudar-
- Page 92 and 93: Vokalane i og e i endingar har eg f
- Page 94 and 95:
norsk skriftmål skulle vise denne
- Page 97 and 98:
Ibsens gjenbruk av Landstads visete
- Page 99 and 100:
korrumperte for verdilaust slagg. A
- Page 101 and 102:
han blødede ved sit sværd. Hun jo
- Page 103 and 104:
Madam Helseth (inde på gulvet.) Ne
- Page 105 and 106:
Det er forresten enda ei interessan