Tekst og tradisjon M. B. Landstad - TEORA - Høgskolen i Telemark

Legemet/dog saa/at det icke bliffuer
løsactigt.
(Nr 124)
Naar Synderen ret ser sin Vaade,
I sjælen dybt besværet gaar,
Og Jesus kommer med sin Naade
Og lægger den paa Hjertets Saar,
Da slukkes Sorgen salig ud,
da blir der Glæde stor i Gud.
Naar Jesus kommer ind i Huset,
Og hans den søde Hilsens Fred
Har alle Hjerter gjennemsuset
Og sænket sig i Sjælen ned,
Da blir der stille, lyst og mildt,
Da enes atter, hvad er skilt.
Naar Jesus kommer inn i Landet
Og fanger Folket med sin Magt,
Og alle Hjerter have sandet
Hans Ord og gjort med ham sin Pagt,
Da blir det lysteligt at bo
I Herrens Fred og stille Ro.
Naar Jesus kommer - kjært at sige,
Der blir et ganske andet Liv,
Et sandt og elskeligt Guds Rige
Hos Smaa og Store, Mand og Viv,
Og Kjærlighed og Himlens Haab
Alt ved Guds Aand og Ord og Daab.
Da stilles Jammeren og Nøden,
Da brydes alle Satans Baand,
Da blir der trøstefuldt i Døden,
Thi Sjælen er i Jesu Haand;
Naar vi skal vandre Dødens Dal,
Hans Kjep og Stav os trøste skal.
O maatte han nu snart faa træde
Derind, hvor han er ubekjendt,
Og bringe Liv og Lys og Glæde,
At Hedenskab kan vorde endt,
Og læget alle Hjertesaar
I Kristnes Hus og Hednings Gaard!
Han staar for Døren nu og banker,
Og hvor der lades op med Bøn,
Der gaar han ind, og Sjæle sanker,
Og holder Nadverd sød i Løn -
Tænk! under dit det ringe Tag,
Hvor blev det dig en salig Dag!
43
Han staar for Døren nu og banker,
O dyre Sjæl, giv Agt derpaa!
Fornegt ham ei i dine Tanker,
Og lad ham dog ei ude staa!
Jeg siger i mit stille Sind:
Du Guds Velsignede, kom ind!
Kom ind til mig og alle Mine,
Og bliv vort Hjertes Trøsteskat!
Kom ind med Lys til alle hine,
Som bo endnu i Dødens Nat!
Jeg siger i mit stille Sind:
Du Guds Velsignede, kom ind!
(Nr 53)
Jeg staar for Gud, som al Ting veed,
og slaar mit Øie skamfuld ned,
Jeg ser min Synd, at den er stor
I Tanker, Gjerninger og Ord,
Det mig igjennem Hjertet skjær;
O Gud, mig Synder naadig vær!
O Herre Gud, hvad har jeg gjort,
Kast ei mig fra dit Aasyn bort,
Tag ei din Hellig-aand fra mig,
Men lad ham drage mig til dig,
Den rette Angers Vei mig lær;
O Gud mig Synder naadig vær!
O Jesu, lad dit Blod, din Død
Mig redde ud af Syndens Nød,
Forstød mig ei, hjælp, at jeg maa
Retfærdiggjort ved dig saa gaa
Ned til mit Hus, og glædes der;
O Gud mig Synder naadig vær!
(Nr 561)
Gud, naar du til Regnskab kalder
Mig, for hvad jeg her har gjort,
Findes, ak, i hver en Alder
Livets Tilsvar tungt og stort;
Skyld og Gjeld og Synd og Brøde
Mange, mange tusind Pund -
Ak, hvorledes tør jeg møde
Frem for dig i Regnskabs Stund?
For din Naade-Throne falder
Jeg med ydmyg Anger ned,
Beder, raaber og paakalder:
Herre, hav Taalmodighed!